Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 7 af 7

Emner: Fandt lige et par billeder

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526

    Fandt lige et par billeder

    fra dengang i 2002, hvor vi selv lavede vores havemøbler.

    Mine forældre købte for rigtig mange år siden nogle super lækre havemøbler i gode solide "brædder", der ikke sådan lige gik i stykker, og da de på et tidspunkt flyttede til noget mindre, arvede vi dem. De - altså havemøblerne - nåede at blive 17 år, før de nærmest rådnede væk. Vi kiggede på mange møbler, men vi synes de alle var så spinkle, og ikke særlig brede i selve siddefladen på stolene.

    Så var det jeg fik en lys idé, synes jeg selv. (Naboerne synes nok noget andet), for jeg er jo vant til at sy efter mønster, så jeg sagde til manden: "Ved du hvad, vi skiller de gamle møbler ad og tegner et mønster". Han grinede højt og længe, men så kunne han godt se, at jeg mente det, så vi begyndte at tegne og fortælle og kørte så ud i forskellige trælasthandler til vi fandt hvad vi skulle bruge, og så gik vi ellers i gang.

    Nu skal det lige siges, at vi absolut ikke er udlært i noget som helst håndværksmæssigt, og vi havde da nogle gevaldige "meningsudvekslinger" undervejs, til stor morskab for naboerne. Professionelt værktøj havde vi heller ikke, flere i vores omgangskreds betegner vort værktøj som "købt i BR", men med stædighed og en rigtig stor portion tålmodighed, lykkedes det alligevel.

    Vi fik bygget os 3 stole og en hængesofa, i dejlig lækker kraftig kvalitet. Bordet købte vi, det ville blive alt for dyrt selv at bygge, og vi fandt et godt kraftigt eet, der faldt godt ind sammen med det vi selv havde lavet.

    Og så gik jagten ellers ind på hynder. Vi fandt et sted i Tåstrup, hvor de havde disse lækre skumgranulathynder med 3 i en pakke i den rigtige bredde, 2 pakker af dem, og så var der dømt afslapning.

    Nu nåede vi jo ikke det hele på een dag, så vi bar ud og ind af stuen, hvor vi opbevarede det om natten, for det var ubehandlede brædder vi lavede dem af. Bagefter fik de så 3 gange olie til de simpelthen ikke kunne trække mere, og så fik de ellers træbeskyttelse.

    Her 8 år efter, nyder vi stadig hver gang vi sætter os i dem.
    Vedhæftede billeder Vedhæftede billeder

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.842
    Det ser rigtig godt ud, Missemor! Jeg kan også godt lide træmøbler. Men sikke et arbejde! Plejer man ikke at sige, at selvgjort er velgjort? Jeg tror, at man sidder rigtig godt og behageligt i dem.
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Bare man dog havde energi til det, de er skide flotte, jeg har set dem Live
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    23 Apr 2010
    Geografisk sted
    Gladsaxe
    Indlæg
    2.321
    de er da helt fantastiske...er især vild med hængesofaen Rigtigt godt gået
    - Nu med blog med oversatte hæklemønstre

  5. #5
    lillebi Gæst
    Ja og så kan dem der grinede, lære det!!!
    De er rigtig flotte og i har nogle møbler som ikke lige går itu. Man kan meget med værktøj fra "BR".
    I havde måske ikke dem store forstand på hvad i lavede men resultatet er super flot og ikke mindst holdbart, idag køber vi tit for dyrt og så holder det ikke mere end et par sæsoner.

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526
    Tak for de pæne ord, og jooo, man kan nå langt med en stiksav og noget sandpapir.

    Vi var så praktiske, at vi ikke smed de gamle ud, før de nye var klar, så vi havde noget at kigge efter.

    Der var faktisk en lille ting jeg lige glemte at beskrive, og den var faktisk hylende morsom.

    Hængesofaen hænger i 2 kraftige fjedre, og i vores jagt på materialer, havde vi også skrevet 2 fjedre. I Bilka's afdeling med campingudstyr fandt vi en pose med sådanne 2 kæmpefjedre, så dem købte vi. Just hjemkommet hængte vi fjedrene på overliggeren, og hængesofaen på. Flot så det ud, men så kom prøven: 2 velvoksne mænd = 200 kg., og så sad de på jorden.
    Jeg kan godt love Jer for, at jeg grinede. Gynge kunne den i hvert fald ikke. Det viste sig så, at disse fjedre ikke var beregnet til den påvirkning, så de blev strakt helt ud, men det havde I jo nok regnet ud, så lige pludselig kom vi i tanke om, at vi da bare kunne bruge fjedrene fra den gamle hængesofa, for de fejlede jo ikke noget.

    Efterfølgende har vi så kontaktet forskellige firmaer der laver fjedre, men skal man bare bruge 2 der kan klare "300 kg. i træk", som det kaldes, ja så koster de 800 kr. stykket. Ja, vi havde nær fået et eller andet galt i halsen. Men det var fordi de skulle fremstilles af noget specielt stål o.s.v.

    Så vi passer godt på de to fjedre vi har.

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.842
    Det minder mig om, da vi havde bygget det oprindelige stuehus om i vores hus, så lavede min far selv de 2 køjer inde i gæsteværelset. Det var også solidt træ og de blev boltet ind i væggen. Min søster og jeg hjalp med at holde, når min far manglede et par ekstra hænder til at holde. Og de sidder stadig godt fast efter brug i ca. 30 år.
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •