Jul i forrige århundrede
Man skulle næsten tro at jeg er en gammel nisse, men så langt skal vi faktisk tilbage, for jeg blev født på Als i 1948. Jeg husker tydeligt min barndoms jul. Der var trange kår denne gang, så vi var blandt de børn der hvert år op i mod jul fik nyt tøj fra top til tå ved Dronning Ingrid. Som regel var det en ældre mand fra byen, der kom med en stor kuffert tøj, som vi så måtte vælge hver et sæt fra, men da jeg var omkring 10 til 12 år blev jeg inviteret over i præstegården i nabosognet, hvor Dronning Ingrid selv stod for tøjuddelingen. Jeg fulgtes med en anden pige der også skulle derover. Begge havde vi mindre søskende, men de måtte pænt vente derhjemme indtil manden med kufferten kom. Jeg kan tydeligt huske det store øjeblik døren gik op og det var min tur til at få nyt tøj af selveste Dronning Ingrid – et flot plisseret nederdel i skotskternet uld med en rød bluse til. Bagefter fik jeg lov til at trække et lille lod som lå i en lille skål. Jeg glemmer aldrig da hun sagde: Tillykke du har vundet en dukke. Desværre kunne jeg ikke få den med hjem med det samme, den ville blive sendt med posten. Jeg kan li’ så tydeligt huske da posten kom med pakken. Jeg var ikke i skole den dag, for jeg havde fåresyge.
Han har sikkert været meget nysgerrig – tænk at skulle aflevere en pakke fra Amalienborg uden at få at vide hvad den indeholdt, - så han havde skam ikke travlt med at komme videre på ruten, før han havde set indholdet, en sød babydukke med lysegult hjemmestrikket tøj på.
Fortsættelsen må vente lidt, da jeg har svært ved at skrive lige nu p.g.a. rysten.
2. del af Jul i forrige århundrede
Min far arbejdede som traktorfører på en stor gård et par kilometer fra mit barndomshjem, så en del af lønnen var den store gris, som han i december kom hjem med i en stor trækasse bag på traktoren. Grisen stod så i kassen til tidligt næste morgen, hvor slagteren kom og skød den. Mor havde inden da været oppe for at tænde op under gruekedlen, så der var varmt vand når grisen skulle skoldes. Den kom så op at hænge på en stige med et lagen over indtil den skulle parteres næste dag.
Den sidste weekend inden jul, tændte mor igen op under gruekedlen, for så skulle der vaskes. Det var en dag vi glædede os meget til, for så skulle vi med rutebilen til Sønderborg for at se juleudstilling sammen
med vores far, mens mor stod derhjemme i røg og damp og knoklede løs på sit vaskebræt.
Lillejuleaften skulle vi altid tidligt i seng, for hvis lyset ikke var slukket når julemanden kom for at pynte juletræet, så gik han bare igen, og så fik vi jo ingen juletræ, så det var nok den dag i hele året vi adlød mest.
Næste morgen var døren til den fine stue blevet låst og rullegardinerne var trukket ned hele dagen.
Det var en laaang dag for vi tre piger, inden vi kunne sige tak for mad. Så kom vi med mor ud i køkkenet, hvor vi hjalp med at tørre bestik af, mens mor selv tog sig af det fine porcelæn, inden hun tog forklædet af, og vi kunne gå ind i stuen igen. I mellemtiden havde julemanden så været, for dobbeltdøren ind til den fine stue var slået op og juletræet stod tændt med al sin glans og der lå gaver under træet, som vi ikke måtte røre ved før vi havde danset og sunget Glade Jul og Højt fra træets grønne top.
Gaverne var nemt talte, for ud over den vi fik fra mor og far, var der også en fra bedstemor og bedstefar i Nordjylland. Det var næsten altid strikkede vanter eller sokker, men der lå aldrig gaver fra bedstemor og bedstefar i Vestjylland, for de sendte gerne en skilling, som mor så skulle købe appelsiner og slik for.
Mor var ud af en søskendeflok på tolv, så bedstemor og bedstefar havde heller så meget at slå til søren med, men sådan var det jo den gang. - Meen! – Det havde bondemanden, som far arbejdede for, så til gengæld, for der lå gerne en ekstra stor sæk under juletræet med legetøj og godter til os tre piger.
Jeg husker især det år da vi blev de lykkelige ejere af et doktorsæt
Vi skiftedes så til at være doktor, men vi manglede jo medicin, så vi gik på jagt i mors gemmer og fandt da også noget at smøre med. Det ville mor aldrig opdage, men ak! – det skulle vi aldrig ha’ gjort, for der gik ikke længe før vi alle tre skreg om kap, fordi det sved og brændte i hele ansigtet, efter at vi havde været under medicinsk behandling i hinandens privatklinik. Det viste sig at vi havde smurt hele ansigtet godt ind i Algesal, som var et middel mod led og muskelsmerter. Efter denne oplevelse kunne vi sagtens kurere hinanden uden brug af medicin.
Det var et par af mange minder fra min barndoms jul i 50’erne
2006
Da jeg i dag spurgte Rasmus hvad han havde fået i julesokken til morgen, kiggede han på mig og sagde:
Det var faktisk ikke sjovt mormor, for der lå kun en vatpind til at rense ører med og slet ikke andet.
Jeg kunne da kun give knægten ret i at det ikke var spor sjovt, Indtil han fortalte, at det var fordi de ikke ville høre hvad der var blevet sagt til dem, så nu skulle de have ørerne renset, så de bedre kunne høre.
Da vi var børn havde vi ingen julesok. Vi satte vores ”pusser” ( hjemmesko ) i vindueskarmen, når vi gik i seng,
og hvis vi ikke havde været søde, lå der næste dag et stykke kul eller koks i skoen.
Ja hvad kan den julemand dog ikke finde på,
Dette brev er skrevet til Stinne og hendes kammerater i 1.a.
Jeg er født i 1947 i Århus, altså midt inde i en storby. Jeg boede sammen med mine forældre, og jeg havde en storesøster, som var voksen og flyttet hjemmefra. Vi boede på 2. sal i et stort hus, hvor der også boede mange andre familier.
Som I sikkert også gør, glædede jeg mig meget til julen, for så skulle der ske en hel masse dejlige ting, især glædede jeg mig til alle de spændende pakker under træet, og de fleste var altid til mig. Jeg var jo næsten enebarn, syntes jeg da, fordi min søster hørte til blandt de voksne. Men i forhold til gaverne, var det et held for mig, for der blev rigtig mange, og tit nogle store, fine ting til mig, for hun tjente jo selv penge, og hun syntes, det var dejligt at forkæle sin lille søster.
Forberedelserne begyndte med, at der blev pyntet op i stuerne med gran og glaskugler. Så blev der klippet og klistret nye kræmmerhuse til juletræet. Vi lavede konfekt, som skulle i kurvene. Min yndlingskonfekt var kvædekonfekt. Kvæder er nogle sjove, lodne frugter, som vokser på træer, og et sådant træ havde vi i vores have. Jeg var selv med til at plukke dem, sylte dem og skære dem i små stykker, og så blev de rullet i noget meget groft sukker og tørret til konfekt. Vi skulle også bage småkager. Det tog en hel weekend, for vi bagte både vaniljekranse, finsk brød, fedtebrød, jødekager og brune kager. Det tog laaaaang tid, fordi al dejen skulle jo først laves, og noget af det skulle stå et koldt sted et par dage, så blev det bedst, sagde min mor. Til sidst fik jeg lov at lave nogle fine brunkagefigurer, som så kunne hænges på juletræet,……………hvis de da ikke blev spist inden.
Vores juletræ var altid så stort, at det gik helt op til loftet, og der var meget højt op. Det blev købt hos juletræssælgerne bag Århus Domkirke, de solgte træer i alle størrelser, så vi kunne sagtens finde et fint træ. Vi skulle også helst have et, som ikke dryssede, sagde min mor altid, så vi købte en ædelgran, den var både flot og stor, men også lidt dyr, syntes jeg. Det var min far og jeg, som hvert år, skulle af sted og købe juletræet, og så slæbte vi det hjem gennem gaderne og op på dets plads i den fine stue. Det var den stue, vi kun måtte komme ind i, når der var gæster eller til jul og andre fester, og der var næsten altid koldt, for der blev kun fyret når den skulle bruges Lillejuleaften blev træet pyntet fint, med en kæmpestjerne i toppen, kugler, engle, fehår, lys og flag, pigeoner (små røde æbler) pebernødder, og selvfølgelig de nye kurve, vi havde lavet. Og der stod det helt til Hellig Trekonger (den 6. januar), og så var det meget tørt.
Nu var det svært at vente til det blev juleaften, men det hjalp lidt, da gæsterne kom. Jeg havde en meget sød gammel bedstemor, som altid var med til vores juleaften, og en farfar og farmor, der sommetider var med, og så skete det en gang imellem, at min moster og onkel blev inviteret. Når det skete, var vi så mange, at det var svært at få siddepladser til alle omkring juletræet. Vi dansede nemlig ikke om træet, vi sang kun julesalmer og sange, inden gaverne skulle deles ud. Men det var en meget dejlig jul, når vi var så mange samlet. Juleaften spiste vi risengrød med smørklat, sukker/kanel og dejlig sødt juleøl og saftevand til. Der var selvfølgelig også en mandel i grøden, og en gave til den, der fik mandelen, og så havde min mor altid en ekstra mandel, som hun puttede i min grød, og en ekstra mandelgave til mig, det var jo lidt snyd, men hun syntes det var synd, hvis jeg ingen mandel fik. Senere hen blev risengrøden skiftet ud med ris a’ la mande, som vi så fik til dessert i stedet for grøden først, for man blev jo helt mæt af grøden og kunne så næsten ikke spise noget af det andet dejlige julemad. Bagefter fik vi gåsesteg, og det var en gås, vi havde været ude på landet og vælge ud, mens den endnu gik rundt og spiste græs. Da den så blev fed nok til at blive slagtet, kunne vi hente den. Så blev den hængt udenfor sovekammervinduet i en snor, indtil den skulle spises, og den smagte rigtig godt med æbler og svesker i. Jeg ville altid helst have et lår med sølvpapir om, det var så let at gnave af, og det var ligesom om det smagte bedre end de andre stykker.
Når vi så havde spist os godt mætte, skulle der vaskes op. Jeg syntes nu altid, at det godt kunne vente til vi havde tændt juletræet, og fået gaver. Men nej, min mor holdt fast, og jeg måtte holde pinen ud. Jeg syntes, det tog lang tid, for vi havde jo ingen opvaskemaskine dengang, men når vi hjalp hinanden, gik det jo alligevel hurtigt. Når vi havde sunget og fået gaver, skulle vi have kaffe med en kæmpe chokoladelagkage med creme imellem 6 lag kage, og med chokolade og mandler ovenpå, og så skulle vi jo også smage alle de herlige småkager, vi havde bagt, ………… og konfekten. Py-ha, så hændte det godt nok, at jeg havde en slem mavepine, men det var jo kun jul en gang om året.
Alle gaverne blev sat på en stol ved siden af min seng, så jeg kunne se dem, straks jeg vågnede 1. juledag. Så var der rigtig god tid til at se på, hvad det var, jeg havde fået.
1. juledag skulle vi så have en stor julefrokost med gæster og en hel masse mad. Så skulle vi have kål og pølser, steg og frikadeller og en hel masse andet mad, så at vi igen havde mavepine om aftenen, for alle julegodterne og småkagerne kom jo også frem igen og skulle smages på. 2. juledag kunne vi så endelig slappe af og jeg kunne få fred til at lege med mine nye gaver.
Her vil jeg så slutte min beretning, jeg håber I har hygget jer med den.
Nu holder vi jul på skift hos vore børn og børnebørn, hvilket vi nyder meget....det er rigtig dejligt at være fri for alt den køben ind......når man nu ingen bil har men derfor kan man jo godt gi' en hånd med, ved kødgryderne
Jo jeg kan da godt fortælle om min barndomsjul hos min farmor og farfar.
Når vi kom derud, duftede der altid af dejligt julemad, vi var altid mange omkring bordet - og tilsidst når vi skulle se hvem der havde fået mandlen, løftede vi tallerken og hvis vi var heldige, sad der et lille frimærke i bunden. Af en eller anden grund, var min søster og jeg, altid heldige.
Når bordet var ryddet - og de voksne havde gjort sig færdige, kom det store øjeblik. Dørerne blev slået op og midt i stuen stod juletræet tændt. Stjernen nåede altid op til loftet og kræmmerhusene på træet, var altid fyldt med chokolade. Så dansede vi rundt om juletræet og sang jule sange og de var lange og de var mange - det var nok her forventningen virkelig fik tag i mig. Husker jeg synes det var synd for Anna og Peter, at de ikke havde gaverne under træet og at det var kedelig at de voksne skulle ud og tælle penge. Men det hjalp altid når jeg fik lov at vælge Et barn er født... og sådan fortsatte det i en evighed.
Når sangene tog slut og vi var færdig med at danse om juletræet, så blev der bragt kaffe ind til de voksne - og det var frit for os børn at tømme kræmmerhusene. Min søster fik aldrig noget af chokoladen for hun blev altid syg af bar forventning - og det selvom hun havde smug kikket i de fleste af hendes pakker.
Så selvom jeg synes det var synd for Anna og Peter - så ser jeg nu, at for mig var det også juletræet med sine kræmmerhuse, der gjorde størst indtryk.
Heldigvis nu 50 år efter, har jeg ikke mistet denne barnlige jule forventning. Omend overtaget de voksnes noget kedelige forpligtigelser.
Jo jeg kunne godt berette om barndommens jul, gjorde det i starten af december, hvor en 4. klasse i det nordlige Jylland brugte emnet sammen med brevskrivning i undervisning. Og egentlig var det vel også de minder om, hvor ufatteligt lang - og for de voksne opslidende en dag, der gjorde udslaget til at påbegynde en ny tradition her i huset i år...
Lillejuleaftensdag kom træet ind og blev sat i fod og pyntet som vanligt med julepynt i alle afskygninger. Det er pigerne og gemalens "job". Aftensmaden står denne dag på risengrød. En anden portion ris blev også kogt, men sammen med vanillastang og om aftenen forvandlet til risalamande til julemiddagen.
Juleaftensdag kl. 9 kom anden med svesker og æbler i en lille bradepande med vand og nisseøl og passet formiddagen igennem, mens alt tilbehøret blev tilberedt og gaverne lagt under træet. Til frokosttid spiste vi julemiddagen. Der var mandelgaver til pigerne.
Ved 14-tiden drog vi til den lokale kirke, hvor den yngste datter skulle synge i børnekoret for en propfyldt kirke! Den kvindelige præst lavede i dagens anledning hånddukketeater over en del af juleevangeliet fra prædikestolen og sluttede iø gudstjenesten af med at ønske "Glædelig jul fra alle os til alle jer". Man må sige, at Disney ikke har levet forgæves, når den vending fra hans Juleshow finder vej til kirken
Vel hjemme igen blev det til en kaffetår til de voksne og lidt saftevand til børnene sammen med lidt hyggelige sysler hver for sig i den halve time, der var til kl. 16. Da havde "mørket" sænket sig så meget over øen, at lysene skinnede klart på juletræet, mens alt elektrisk lys blev slukket. Vi dansede omkring juletræet til de første vers i en hel del julesange og -salmer, som vi valgte på skift.
Så blev gaverne delt ud til de heldige og pakket op i så meget ro og mag, at man godt kunne følge med i, hvor de kom fra uden at skulle sætte særlige regler for det. Så omkring kl. 18 var alle gaver pakket op og pigerne igang med at kigge på dem og få hjælp til især plastikindpakninger, der simpelthen er lidt af en kamp at åbne idag.
Der blev spist rester fra julemiddagen til aften sammen med lidt brød og pålæg og kigget fjernsyn, internet og julegaver alt efter, hvad den enkelte havde lyst til. En times tid senere blev juleslik og -kager fundet frem af gemmerne og sat på sofabordet.
Ved sengetid, som ikke var væsentlig senere end normalt, var pigerne godt trætte, men slet ikke overtrætte/overstadige, som jeg har oplevet de foregående år. Min ene datter, som har en form for autisme og meget vanskeligt ved at tackle en så fantastisk og lang dag som Juleaften, sagde inden hun lukkede øjnene; "Mor det har været den allerallerbedste jul nogensinde" og den yngste sagde, at selvom hun ikke havde fået alt på ønskelisten, så var det de bedste gaver hun havde fået! De havde haft den fornødne tid - hverken mere eller mindre - til nyde Juleaften istedet for en ørkesløs vandring og venten og opskruede forventninger og temperament, der kammer over.
Så vi holder fremover julen på denne måde i respekt for, at Juleaften er børnenes fest, og at vi andre også hygger os langt mere og afslappet
Det lyder til at i har haft en rigtig god juleaften for jer alle 4...
Det skulle man have gjort da der var små folk i huset, sikke en fred og ro.. juleaften er jo børnenes fest , hvorfor har jeg dog ikke tænkt det, du har gjort zep..
Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
den eneste tradition jeg har været med til var at holde jul med min mor og resten af familien, men da hun gik bort for snart 2 år siden, har jeg og mine søskende været nød til at lave nogle nye
sidste år var det hos vores onkel og tante på bornholm - hvor min mindste søster bor nu :)
og i år bliver det holdt hos min anden søster også på bornholm, hvor det står på hygge og god mad.. og så ender det nok med at min nevø og jeg slås om gaverne - men den eneste ting der med sikkerhed går igennem er mængden af ris alamnde.. mums mums mums
jeg bruger sådan set halv delen af tiden på at holde ham væk fra alle de dejlige julegaver som julemanden har lagt til ham...
Men ellers går den meget på at se tv, og bare rå hygge..
Er sådan set ved at få indført lidt jule tradtioner her, for jo ældre han bliver jo mere kan jeg osse få ham til.. har sådan set en ide om at vi i år skal lave jule guf og konfekt, når morfar laver jule maden..
Og ved skam godt at alle de jule gaver de frister altså....
Også kan det blive en krig med ham når vi skal spise julemad, at få ham til at spise, så jeg skal bare lige huske osse i år at dække op med to tallerkener til ham, en til vores hund og en til ham selv, alt hvad min søn skal have skal vores hund osse have, for så deler de alt den dejlige jule mad.. Men de der jule gaver....! jeg får rigtig mange forklaringer på hvorfor han lige skal have en, sådan set hver halve time..GRiner
Og når jeg så ikke giver mig, så er jeg både gamle, dum og tarvelig.. Griner
Oxo efter at vi har spist vores julemad, så forsvinder " morfar" lige for han har så ondt i sin mave af alt det gode mad, at han lige må ligge lidt alene....! og ca. 20-30 min. efter at morfar er gået oven på i sin seng for at slå mave kommer julemanden....Griner
Og han har extra mange gaver i sin sæk til min søn....!
Også når der ligger et bjerg af indpakkings papir og gave bånd og julegaver over hele gulvet, så enten leger min søn lige lidt med noget af sit nye legetøj eller osse er han faktisk den som ikke når at få sin ris almande, men ligger sig over på morfars sofa og 5-10 min. efter sover den lille glade jule nisse sammen med sin jule hund...
Juleaften er for mig en rigtig familiedag - med knald på!
om morgenen spiser vi altid morgenbrød sammen. Kl 12 er der risengrød hos min mormor hvor hele familien (32stk) er samlet til risengrød med mandel. derefter skal der lige slåes mave, for hvem vil ikke gerne finde mandlen.
Om eftermiddagen tager jeg i kirke med dem der nu gerne vil med.
Så står den på borddækning, madlavning og andet hyggeligt samvær.
efter ris a'la manden er der pakkespil og så danses der om juletræet og pakkes pakker op! og så plejer vi at være færdige omkring kl 2 ca.
Da jeg var barn, fejrede vi altid julen hos Bedste i Vinderup......og det var det bedste i hele verden....tror ikke det var så meget julegaver eller jule træ som det var min dejlige bedstemor...for jeg var frygtelig køresyg, og der var virkelig langt fra København/Søborg til Vinderup ved Holsterbro. Men for mig var julen Bedste....når vi ankom var træet pyntet i den fine stue....med gardinerne for glasdørrene....det var magi...og vi måtte ikke gå derind. jeg ønsker næsten at jeg hade sådan en fin stue...med glasdørre. Og så husker jeg at det var andesteg, brunede katofler(puh ha dem kan jeg ikke fordrage) masser af rødkål og risalmande med kirsbærs sovs... Efter det var det i kirke. og når vi så kom hjem var der vasket op. og så var det ellers julegave hygge.....
og når jeg så fik familie med Håkan....så var det noget med at finde en gyllen middelvej i det hele....der var ikke ret meget jul over hans familie....de eneste hårde traditioner som sidder i fra hans sidde er at mor i huset skulle dække julebord(i stil med julefrukost) mens resten af gæster/ børn store som små sad foran fjernsynet og pligtskyldigt stirrede på Kalle Anka/Disney jul....kl. 15.00....og hjemme hos mine forældre....skulle allt bare være så meget...det og det skulle nås .....store skænderier i begge hjem fra dem der var trætte....og dem som ikke gad lyfte på numsen....og unger der hylede og skreg....for de ikke kunne vente på gaverne.....og for de voksne var så knortne.
Så da Oscar var tre år og syg for tredje jul i træk med lungebetændelse...besluttede jeg mig meget firkantet, at dette ville jeg ikke stå model til. Julen skal ikke handle om stress vrede og pengebyt. Så jeg deklarerede meget tydlig at vi skulle holde jul hjemme, og dem der ville holde jul sammen med os var meget velkomne....men uden stress...min Sviger mor der slet ikke gider jul, var straks med på den... og min far var lige så firkantet som jeg han skulle ihvertfald heller ikke holde jul andre steder en hjemme....
I dag er så blevet tradition...at lillejuleaften samles vi på skift hos mine søskne og holder jul....dansk jul hos mig....og ikke jul hos mine svigerinder ( som holder meget hårdt på at der ikke skal være julemad på bordet før den 24dec....og det er så osse bare fint) Juleaften holder vi hjemme...vi julehygger fra morgenstunden....jeg tænder masser af levende lys, Håkan sætter spir i træet der nu længe har været pyntet...så spiser vi morgen mad....og så plejer drengene at få hver sin lille gave gerne en bog....osse selv om de nu er så store....og så plejer vi at tage en lille tur op til fars grav (han døde for over 10år siden) og så er det ellers hygge gerne med spil eller i den dur frem til kl. 14.30 for så kommer mine svigerforældrer...kl 15.00 er alle med undtagelse af undertegnet placeret i stuen med disney jul....og jeg får fred til at i ro og mag stille maden på bordet....fisken har så svigerfar leveret på fad, juleskinken har Håkan grilljeret når vi kom hjem lillejuleaften, brunkålen har svigermor fremstillet...og jeg rødkålen...Håkan har nok fremstillet frikadellerne og jeg medistern....allt skal nu bare lunes og stilles på bordet....som vores yngste søn med største sikkerhed har pyntet....kl 16.00 sætter vi os til bords...og sidder længe...hygger og snakker...og så er det ellers julegaver....ikke noget med sange eller psalmer for der er det atter at traditionen går i splidt...men så må de osse selv om at jeg oftest skråler en eller anden julesang ....men jeg hygger med forberedelserne.....men som sagt hygge over gaverne, og så kommer der ellers frugt og gotter på bordet....omkring kl 23.30 starter så midnatsmæssen i kirken, og den er vi gået på de seneste 4år og det skal vi osse i år.( det gider drengene oftest ikke)
juledag fejrer vi med Håkans familie, forældrer og brødrer med familier....spiser julefrukost og hygger ingen julegaver.
Parkie
Besvar med citat
Spelsauen
og Julemor 
- men den eneste ting der med sikkerhed går igennem er mængden af ris alamnde.. mums mums mums
men som sagt hygge over gaverne, og så kommer der ellers frugt og gotter på bordet....omkring kl 23.30 starter så midnatsmæssen i kirken, og den er vi gået på de seneste 4år og det skal vi osse i år.( det gider drengene oftest ikke)