De 2 første billeder tog jeg i forgårs aftes af vores lille rødtjørn med sne og lyskæde på.
De første 3 er taget ud af vinduerne på mit værelse. Det er flere forskellige snedriver (nogle taget 2 gange - 1 indefra og 1 udefra). Vejen er helt begravet i sne. Man kan lige ane de 3 vindmøller i baggrunden.
De mørke pinde, der stikker op over driven er toppen af den næsten 2 meter høje hybenbusk.
Omme mod vest er driven nærmest halvmåneformet og går helt op til taget på laden.
Puha! Så slap vi endelig hjemmefra for at handle. Vi manglede mange madvarer. I går kom en af naboerne med en traktor og ryddede vejen, så godt han kunne. Så var vi ude at skovle det sidste (af det værste) væk. I dag skulle vi så ud at handle. Allerede, da min mor skulle vende bilen ved husgavlen sad hun fast. Vi fik gravet hjulene fri og mens min mor kørte bilen, så skubbede jeg den næsten det meste af de 80 meter op til den nærmeste offentlige vej. Vi nåede ca. 300 meter væk, så mødte vi en sneplov, der var kørt fast. Og da vi skulle udenom den, så sad vi fast igen. Vi nåede til midt inde i Bedsted, så skulle vi køre til side for nogle andre og sad fast igen 2 gange. Mellem Bedsted og Hurup sad vi også fast nogle gange. På hjemvejen slap vi med at sidde fast 1 gang. Men sikke en tur. Der er kun ca. 15 km til Hurup og turen plejer at tage ca. 20 minutter hver vej. Vi kørte hjemmefra ca. ved 13:00 tiden og vi var først hjemme igen kl. 16:40. 3 timer og ca. 40 minutter om den tur!! Det er vist noget af det værste min mor endnu har kørt i. Og hun er ellers god til at køre både i sne og sand. De andre biler (FIAT UNO'er), hun har haft, var begge 2 gode til at køre i sne med. Men den her må have for lave hjul - eller hvad ved jeg!! Det er helårsdæk, min mor bruger. Vi sad fast ca. 10 gange og de fleste gange måtte jeg ud at skubbe bagpå. Og jeg var godt tosset, når der så bare kom nogle andre biler og kørte udenom. Nogle få gange var der nogle, der steg ud af deres biler og hjalp os.
Vi har haft en kæmpe gang snefygning i nat og i formiddags. Så vores vej er føget til igen. Og vi har en kæmpe snedrive tværs over vejen næsten helt nede ved huset. Så jeg har brugt 3 timer på bare at grave en sti gennem driven, så vi kan komme hjemmefra til fods. I morgen tager vi nok bussen i byen. Min mor har vist fået nok af at køre bil i al den sne.
Og i øvrigt, så kan vi ikke rydde vejen (80 meter) selv! Der skal en traktor til.
Så fik jeg gjort de billeder færdig, jeg tog forleden dag (lørdag).
Nu har vi efterhånden fået flyttet halvdelen af den store drive tværs over vejen næsten nede ved huset. Det er noget af et "gravearbejde".
1 - 5 er billeder af snedriverne. Se! Jeg skulle lige lave lidt sjov og skrev mit navn med skovlen i den ene drive (den der kun er halvt så stor nu). Skyggen er migselv.
På de 2 sidste billeder prøvede jeg at tage et billed af, hvor jeg gik i knæhøj sne på marken.
Sne og sne alt har sin charme, men nu er det som om det er nok for denne gang. Her kommer ingen post i dag ej heller en tur til købmanden, som ligger 6 km væk, så det gælder om at tænke nogle dage frem når man bor på landet. Herren sidder fast halvejs i grøften og det er min skyld siger han, fordi jeg stod altid der hvor han skulle have tilløb.
Nej nu skinner solen så det gør helt ondt i øjnene, men det vare ikke længe inden det sner igen....
Nu vil jeg gå ned og sætte noget suppe på og koge en gang vandrisengrød med masser af rosinertil suppen uhm.
Dejligt man har masser af hobbyer i sådan et vejr.
Så er hjælpen kommet og drengene kan lege, så det er nok bedst jeg lige bliver inde................
Jeg elsker begge dele. Den med risengrøden i hønsekødsuppen er jo en søndejysk skik jeg har fået af min svigermor. Det er med tiden blevet sådan for sjov, at hvis man ikke kan spise det, er man ikke velkommen i familien.
På Sydsjælland er det tøvejr, ikke meget, men nok til at istapperne fra taget er smeltet, sneen begynder også at synke, så der er håb forude.
For et par dage siden, havde vi det flotteste syn på nordsiden af vores hus, hvor vi har en klatrehotensia der fylder hele væggen, der var der istapper i etager. Det er lidt svært at genskabe på billeder, men jeg prøvede alligevel.
Hvis man ser rigtig godt efter, kan man se at den allerede har de flotteste store knopper, der bare venter på lidt mere varme, for at springe ud.
Registreret bruger
Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!
ej heller en tur til købmanden, som ligger 6 km væk, så det gælder om at tænke nogle dage frem når man bor på landet. Herren sidder fast halvejs i grøften og det er min skyld
siger han, fordi jeg stod altid der hvor han skulle have tilløb
.
men flot ser det ud ...så bare fryseren er fyldt og strømmen bliver så går det nok .
Regler for indlæg
Besvar med citat