Jeg er ved at lave en billedserie om hvordan skålene laves, men det er stof strimler som snoes omkring en tørresnor og syes sammen. En af de andre havde en kurv med til sygrej, som jeg lurede lidt på og som hun villigt fortalte om, hvordan skulle laves. Så nu er jeg lidt vild med teknikken, og er i gang med en mere. Det er en smadder god måde at bruge sine stofrester på.
Jeg er hooked på stofkurve. Kan slet ikke lade være. Heldigvis skal jeg på høstmarked, så jeg kan forhåbentligt sælge et par stykker, ellers tror jeg ikke, min mand synes det er så sjovt ret meget længere.
Nu må I gi' mig et spark hvis jeg er for "bedrevidende" ......
Teknikken hedder løbbinding (bedre kendt i vestjylland som halmbinding) teknikken er oldgammel (4000 år gamle fund i ægypten) Man er tvivl om hvad der kom først - krukker med pølser af ler, eller kurve med pølser af halm, fyrrenåle og alt muligt.
Jeg så en dame på Pilefestivalen som lavede små kurve med papirgarn. En tyk omviklet med en tyndere.
Hvis kernen (i dit tilfælde tøjsnor) dækkes helt hedder det lukket løbbinding, som det feks også ses på indianernes kurve (se billede) Normalt sys man pølserne sammen samtiddig med at man vikler. På den måde kan man styre mønsteret ved at skifte farve
hvis pølserne kun sys sammen hedder det åben løbbinding, som det f.eks. ses med halmbinding.
Det er sjovt at møde teknikken udført med en symaskine, men man må jo forny sig