Farfars redskab hvad er det?

[rokken]

eller brugt til at ridse en svinekam.
ULLA du er i nærheden men alligevel langt fra

[rokken]

Linda!!!
Du er en drillepind.



Jeg bliver ved - nu skal jeg lige passe dagens gerninger ... så vender jeg frygteligt tilbage.

[rokken]

Brugt i forbindelse med saltning/ sulekar eller som understøttelse ved udstilling af varer ????

Det ER altså svært at gætte......

[rokken]

Jeps Ulla og jeg nyder at pine dig


Det er ikke gættet endnu.

[rokken]

Det er ikke gas jeg ved altså hvad det er..
MEN læs nu denne beretning, der er svaret i...

Hjemmeslagtning i 1950

I november måned begyndte mor at samle sammen til den store slagterdag første weekend i december.
Der skulle bestilles tarme til medisterpølsen, og syes lærredsposer til blodpølsen, købes specielt papir til at pakke kødet ind i , og alle de nylon strømper der var samlet sammen i løbet af året af slægt og venner, de blev vasket, så de var klar til at stoppe de papir omsvøbte kød stykker ned i strømpe, for at holde på papiret, det var jo før plastik poserne tid. Der blev så skrevet sedler på hvad det var, som blev lagt ned imellem papiret og strømpen.
Samles groft papir til gulvene i køkkenet som var ferniseret, og man gik jo ind med træsko på.
Og nogle til a t hjælpe, med det tunge arbejde, men det var der aldrig problemer med, for man fik jo noget kød med sig hjem efter slagtningen, og det var skaltet.

Slagteren var den sammen som sidste år han sagde altid vi ses til næste år, vi begyndte med gamle Sonnichen, og da han ikke kunne mere i en alder af 78 år, overtog unge Sonnichen , men gamle Sonnichen var med som tilskuer lige til sin dødsdag, for det var året begivenhed at få lov til at slagtet en gris hos private, og vi var de eneste man gjorde det ved.
En anden ting var så mors Fanø smørebrød og snapsene der fulgte med.

Far var tidlig oppe om lørdagen, for at fyrer op under gruekedelen, der skulle jo være masser af varmt vand til at skolde grisen med, og siden hen lave blodpølse i .

Far havde hentet det store kar nede ved slagteren dagen før på sin cykel, og hentet stigen frem som grisen skulle lægges på.

Grisen på 200 kg ca. var jo vandt til at vi gik tur med den, men det var ud af en anden låge, for lige så snart far drejede gris til den anden låge, begyndte den at hyle, som om den viste det var nu der skete noget, men den kom ned i forhaven ved huset, hvor det store kar nu var fyldt med det kogende vand.
Slagteren og hjælperne + alle os unger stod der, og grisen blev lagt på stigen, og stukket i halsen, og så var der kapløb med spande med blod ind i bryggerset, der stod mor og tog imod, og der blev blandet gryn og rosiner i , og så skulle der røres, så det ikke klumpede. Man skiftes til at røre, vi unger fik ikke lov, jeg tror jeg var 10 år inden den store dag oprandt , hvor jeg måtte røre i blodet.
Blodspølsen blev så kogt i den anden portion spilkogende vand i gruekedelen, efter et godt stykke tid omrøring.
Grisen blev nu skoldet, og så gik far og slagteren i gang med at skrabe den, så alle de stride børster kom væk, det var noget de gik meget op i, og den blev vendt og drejet, så det hele kom af.

Så kom det store løft, for nu skulle grisen som jo lå på stigen, hives op, så stigen stod op at husmuren. Det krævende mands kræfter, men der var altid mange der kom og hjalp, man vidste jo at Vinding slagtede den dag.

Derefter tog slagteren sine store knive frem, for nu skulle grisen brækkes = skæres op og al indmaden tages ud. Hjerte - nyre – lever og sløret blev brugt, så det blev lagt fra over i cykel skuret ( der var jo koldt ), som far havde gjort hovedrent i, på lagner.
Grisen skulle så stå udenfor og blive kold.’

Nu gik alle de voksne så ind i køkkenet til mor og hendes hjælper, og så blev der drukket kaffe punch og spist smørebrød, og der var en løft stemning.

Alle fik blodpølse med fedte grever og sirup til middag.

Alle gik så hvert til sit, men far gik rundt om grisen hele tiden, for han skulle jo passe på, at der ikke kom en hund forbi J
Om aftenen kom slagteren så igen, og grisen blev skåret ned, den var nu hel stiv, far og slagteren bar den over i cykelskuret, hvor der jo også var lys, så begyndte udskæringen, det var mor der sagde der og der osv.. Kødet blev så over i cykelskuret natten over , og der blev låst for den.

Søndag:

Ja, nu kom først arbejdet, og det her er jo før man havde en fryser i hvert hjem. Vi havde en andels fryser, som lå en lille km fra vores hjem.
Nogen gik i gang med at hakke kød til medisterpølse og deller .
Andre i gang med leverpostejen den blev hældt op i forme, der var betrukket med sløret – andre med at skære fedt i terninger til grever i fedtet. Andre hakkede resten af fedtet til afsmeltning, så der var noget at få på brødet.
Noget flæsk blev saltet ned. Grisetæerne blev gjort rene og pakket ned. Hoved og andre afskæringer kom i gruekedlen, også blev der kogt sylte med laurbærblade.

Mor arbejde hele tiden, men hun skulle have over opsyn med det hele, hun pakkede ind, og skrev hvad der var i pakkerne, lagde en seddel i hver, og gav dem nr., som så blev opført i en lille sort bog, og hvor der så blev skrevet ud for, hvad pakken indeholdte, så havde hun altid styr på hvad der var i andels fryseren.
Far cyklede i pendul fart til fryseren, og der blev pakket meget bestemt, for det hele skulle jo være der. Andels fryseren var på ca. 100 liter, og der var en 200 kg gris, men meget blev jo saltet og lagt i kælderen, og meget blev tilberedt med det sammen.

Alt blev brugt. Og der var en særlig ”lugt” i det køkken efter sådan en dag.

Til aften fik vi altid de største krebinetter og ærter og gulerødder, og det var sammen med alle hjælperne.
I minde rig dag for mig.

Efter slagtningen var overstået, fik mor travlt, nu skulle der gøres jule rent, gardiner og alt blev ren gjort i køkkenet, som jo var blevet godt fedtet af al den madlavning, det var jo før emhættens tid
Og gulvet skrubbet og skuret, for til sidst lakeret..

Skrevet November 2005 af Bente Vinding

[rokken]

Kan det mon være en dims, der blev brugt til at få blodet til at løbe fra kødet efter slagtning

[rokken]

NEJ.........H)

[rokken]

den bliver brugt til at skrabe grisen med efter at den var blevet skoldet for at få de stive børster af, sådan at flæskesværen ikke blev alt for lodden

[rokken]

Jeps det er nemlig rigtigt.

[rokken]

det skulle vel ikke være til at tage børsterne af med når den var skoldet i baljen
som jeg har set de har gjort som barn
så brugte de den til de stride børster, de skrabte og skrabte
hilsen tgsolberg