Tak for roserne. Jeg har faktisk ikke ret mange mønstre at sy efter. Det er faktisk et grundmønster som jeg så tegner et nyt efter, efterhånden som ungerne vokser. Man kan så variere med lomme, hætte eller bare med en ribkant i halsen, måske en v-udskæring. Nu var der noget stof tilbage fra posebukserne, så ved at bruge det på et ekstra sæt, kan det jo kombineres på kryds og tværs. Man kan også sætte et mærke på, evt. et der er pillet af noget udtjent tøj der alligevel skulle smides ud, eller måske man kan applikere noget på. Det er jo kun fantasien der sætter grænser.

I øjeblikket er jeg på sidste ærme på en strikket bluse i Bumbo-uld fra Bilka, der var tilbud på i sidste uge, også med hætte, vores bonus-barnebarn er meget glad for hætter/huer. Det er sådan en "lige-op-og-ned" bluse, så der har jeg bare taget mål efter en bluse han har, der passer nu, og så lavet denne her lidt større, så den kan bruges til efteråret.

Billedet kommer senere i dag eller i morgen.