Jeg véd godt, at der har været et par tråde tidligere om dette emne, men jeg tænkte, at der måske kunne "samles" lidt sy-på-kort-viden i denne tråd.

For et par dage siden skrev jeg til 3 rokkemedlemmer på PB om spørgsmål vedrørende broderi på kort - fordi jeg vidste, at de broderede på kort.
Men det er nok rigtigst, at emnet kommer ud i forummet, så der er mange flere, som kan få glæde af både spørgsmål og især svarene.

Min december måned kommer til at gå med at lave en hel del 3D kort - og også strikke julegaver færdig (det haster vist lidt!).
Men jeg har ikke før broderet på kort og skal til at kaste mig ud i det.

Og jeg står for at ville bestille flere ruller Mettler Poly Sheen, som er den tråd, jeg er "faldet for", hvilket flere har givet mig ret i, er et godt mærke sytråd.
Jeg begynder med de ensfarvede - de melerede/multi-farvede må komme senere, når jeg er blevet lidt mere "øvet" ... (= broderi på kort).

Så ville jeg gerne spørge, hvor mange kort der mon kan blive af sådan en rulle på 200 meter, men det kommer jo i sagens natur an på hvor meget af en enkelt farve, man bruger.
Er der nogen, som har prøvet at "løbe tør" - og véd de hvor mange kort, de har fået syet, før det skete?

Jeg har forstået på betteklaus, at hun har ledt efter en tråd, som hedder Sulky.
Hvis der skulle være andre, som ikke har kunnet finde denne tråd, så har jeg fundet en hjemmeside, som sælger tråden - man skal et stykke ned over midten på siden, før de længere Sulky-ruller dukker op:

http://www.mosters-stoffer.dk/katego...egoriId=39#top

Lige p.t. er jeg i færd med at finde et godt sted at købe sytråd osv., men det vil der komme mere om, når jeg hører tilbage fra dem - der går nok lige nogle dage endnu!

Jeg har læst i et lille hæfte, at metaltråd broderes blot med enkelt tråd, mens ved øvrige sytrådsmærker broderes der med dobbelt garn for at sikre en bedre "dækning".
Er der nogen erfaringer med dette?

Jeg håber, at så mange af os der broderer på kort som muligt, vil skrive herinde - enten med spørgsmål eller svar (gerne en masse af begge dele)!