Sutter igennem tiden

[hundeuld]

Man startede nok med at "nøjes" med fingerne i munden... i begyndelsen af 1900 erne mener jeg at vide, man brugte et stykke stof med snor i og i det stof puttede man diverse ting som brød -sukker også videre.

Da jeg havde barn i sin tid 1973, var de her ny modernes kommet, hvor sutten havde facon

Er der nogen der ved noget om det her... det kunne være skægt at læse om..

Fortæl også gerne om hvad der bruges idag.

[hundeuld]

Jeg fandt noget

fra http://www.ouh.dk/wm223332 side 3 og 4

Historisk baggrund for brugen
af narresut.


Ved Cand. phil Anne Løkke, Institut for Historie, Københavns Universitet.

Det er gammel skik i Danmark at holde en barselperiode på 40 dage. I den tid måtte moderen ikke arbejde, og barnet fik oftest bryst uden restriktioner: op til 12-20 gange i døgnet. Efter barselperioden genoptog moderen sit sædvanlige arbejde i hus, stald og mark. Moderen fortsatte med at amme, men når hun var optaget af arbejdet, fik barnet vælling eller »sut« af bedstemor eller
storesøster. En sut var en klud med tygget brød eller grød i som barnet kunne patte på. Det hed også en pattedolk eller en patteklud. Meget fattige koner og enlige mødre kunne være tvunget til at arbejde tidligere end de 40 dage og overlade barnet til sig selv og »sutten«. Men det anså man ikke for ordentlig behandling af spædbørn. Gifte koners børn blev ammet længe: 1-2-3 år. Fra de var et par måneder, fik de »sutten« ved siden af, og når de kunne sidde på skødet, fik de også tygget mad til måltiderne.

Denne måde at opfostre børn på blev angrebet voldsomt af læger omkring år 1900. Det skyldtes dels ny lægevidenskabelig viden om bakterier og anatomi dels et udbredt ønske i tiden om at rationalisere alting. I stedet for den usystematiske blanding af bryst og uhygiejnisk tyggemad, skulle spædbørn udelukkende have bryst efter princippet RO, RENLIGHED og REGELMÆSSIGHED. Dvs. at selv nyfødte skulle have mad på klokkeslæt, i 1930'erne hver 4. time. Samtidig med at dette program slog igennem, kom narresutten for alvor i brug i Danmark. Mødrene begyndte at
bruge narresutten for at få fred, når de ikke måtte give bryst efter behov og ikke bruge de uhygiejniske patteklude. De læger, der påbød regelmæssigheden, brød sig ikke om narresutter, men det var jo heller ikke dem, der skulle høre på et skrigende sultent lille barn i det daglige. Det samlede resultat af denne overgang til regelmæssighed og narresut var, at antallet af ammende mødre og længden af ammeperioden faldt. Det gik især hurtigt efter 1940, hvor stadig flere mødre fødte på hospitaler og klinikker og derfor fra starten blev påtvunget regelmæssigheden.

[hundeuld]

Fik i læst den her

[cubik]

Ja da, men jeg tror nu at suttekluden har været brugt længere tilbage.
I filmen "Valhalla" sidder Troldeungen (kan ikke lige huske hvad han hedder....alzheimer light) laver konsert ved at hive sutteklude ud af munden på Sif´s tvillingern.

Den der med at det kun var fattige der blev i barselsengen, holder heller ikke i byretten.
Min mands mormor fortalte, at stor set alle landmandskoner gik lige fra barselssengen og ud i marken, hvis det var høsttid. Ellers var det blot en til to dage de lå for fatter kunne ikke lave mad selv.

Jeg mener, at jeg stadig har de børger fra 1950 om barnepleje, hvori der er et skema for hvor mange måltider, og hvornår barnet må få hvad.

[hundeuld]

Jeg tror det er fra 1800 tallet det første der er skrevet.mon så ikke det passer, var der ikke også noget om man ikke må komme i kirke i et vis antal dage.efter en fødsels for man var uren

[cubik]

Jo, det var i middelalderen, at de havde den regel, at kvinder der lige havde barslet måtte ikke komme i kirken og børnene måtte ikke komme udenfor før de var døbt.

[supersine669]

Hold da op, det havde jeg helt glemt det. Endnu bedre, nu hvor jeg har fået børnebørn.
Nu skal jeg vist have en (endnu) kop kaffe.

Jeg fandt noget

fra http://www.ouh.dk/wm223332 side 3 og 4

Historisk baggrund for brugen
af narresut.


Ved Cand. phil Anne Løkke, Institut for Historie, Københavns Universitet.

Det er gammel skik i Danmark at holde en barselperiode på 40 dage. I den tid måtte moderen ikke arbejde, og barnet fik oftest bryst uden restriktioner: op til 12-20 gange i døgnet. Efter barselperioden genoptog moderen sit sædvanlige arbejde i hus, stald og mark. Moderen fortsatte med at amme, men når hun var optaget af arbejdet, fik barnet vælling eller »sut« af bedstemor eller
storesøster. En sut var en klud med tygget brød eller grød i som barnet kunne patte på. Det hed også en pattedolk eller en patteklud. Meget fattige koner og enlige mødre kunne være tvunget til at arbejde tidligere end de 40 dage og overlade barnet til sig selv og »sutten«. Men det anså man ikke for ordentlig behandling af spædbørn. Gifte koners børn blev ammet længe: 1-2-3 år. Fra de var et par måneder, fik de »sutten« ved siden af, og når de kunne sidde på skødet, fik de også tygget mad til måltiderne.

Denne måde at opfostre børn på blev angrebet voldsomt af læger omkring år 1900. Det skyldtes dels ny lægevidenskabelig viden om bakterier og anatomi dels et udbredt ønske i tiden om at rationalisere alting. I stedet for den usystematiske blanding af bryst og uhygiejnisk tyggemad, skulle spædbørn udelukkende have bryst efter princippet RO, RENLIGHED og REGELMÆSSIGHED. Dvs. at selv nyfødte skulle have mad på klokkeslæt, i 1930'erne hver 4. time. Samtidig med at dette program slog igennem, kom narresutten for alvor i brug i Danmark. Mødrene begyndte at
bruge narresutten for at få fred, når de ikke måtte give bryst efter behov og ikke bruge de uhygiejniske patteklude. De læger, der påbød regelmæssigheden, brød sig ikke om narresutter, men det var jo heller ikke dem, der skulle høre på et skrigende sultent lille barn i det daglige. Det samlede resultat af denne overgang til regelmæssighed og narresut var, at antallet af ammende mødre og længden af ammeperioden faldt. Det gik især hurtigt efter 1940, hvor stadig flere mødre fødte på hospitaler og klinikker og derfor fra starten blev påtvunget regelmæssigheden.

[hundeuld]

Fik du læst det her