-
Advarsel mod programmet Kone 1.0
Kære Hotline
Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0 og bemærkede, at
det nye program straks begyndte at kræve, at jeg installerede Børn 1.1,
1.2 og 1.3. Det tog en masse tid og brugte en masse ressourcer.
Det stod der ikke noget om i produktspecifikationen for programmet.
Oven i købet installerede Kone 1.0 sig selv i alle andre programmer og
dukker straks op, når jeg starter computeren - og det overvåger alle
mine
aktiviteter. Gamle programmer såsom Pokeraften 10.3, Drukfest 2.5
og Søndagsfodbold 5.0 virker ikke mere. Når jeg prøver at køre dem får
jeg beskeden: "Du har begået en ulovlig handling. Luk straks alle
programmer der ikke understøttes af Kone 1.0".
Det er umuligt for mig at holde Kone 1.0 i baggrunden, mens jeg forsøger
at bruge nogle af mine yndlingsprogrammer. Jeg overvejer at gå
tilbage til Kæreste 7.0, men jeg kan ikke engang afinstallere Kone 1.0.
Kan I hjælpe mig?
På forhånd tak
Den forvirrede og frustrerede bruger
---------------------------------------------
Svar fra hotline
Kære forvirret og frustreret
Dit problem er meget almindeligt, og mange klager over det samme.
Problemet skyldes hovedsagligt en misforståelse.
Der er mange mænd, der opgraderer fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0, fordi de
tror, at Kone 1.0 hovedsagligt er et nytte- og underholdningsprogram.
Der tager de fleste fejl!
Kone 1.0 er et styresystem, der er designet til at styre alt. Det er
umuligt at fjerne Kone 1.0 for at vende tilbage til Kæreste 7.0, når
Kone
1.0 først er installeret. Nogle har prøvet at installere Kæreste 8.0
eller
Kone 2.0, men de endte med at have flere problemer end de før
havde med Kone 1.0.
Vi anbefaler at du beholder Kone 1.0 og får det bedste ud af
situationen.
Du kan eventuelt læse hele kapitel 6 i din manual "Almindelige
Programfejl".
Systemet vil køre helt perfekt, så længe du tager hele ansvaret for alle
almindelige programfejl, lige meget hvad de skyldes. Det bedste du kan
gøre er straks at skrive: \UNDSKYLD, før styresystemet vender tilbage
til normal. Kone 1.0 er et storartet program, men det kræver en høj grad
af vedligeholdelse. Du kan overveje at købe mere software for at
forbedre
ydeevnen. Vi anbefaler Blomster 2.1,Chokolade 5.0 eller i ekstreme
tilfælde softwarepakken Pels 2000.
Men du må under ingen omstændigheder installere Veninde 3.3.
Dette program understøttes ikke af Kone 1.0 og vil resultere i, at Kone
1.0 afinstallerer sig selv og samtidig fjerner ca. 50% af
systemressourcerne.
Veninde 3.3 er i øvrigt et program, der kræver store
systemressourcer og vil derfor ikke kunne køres med den begrænsede
kapacitet der er tilbage, efter Kone 1.0 har afinstalleret sig selv.
Med venlig hilsen
Hotline
Venlig hilsen
Rokken
-
Den har vi jo nok læst før, men sjov er den (50)
Regler for indlæg
- Du kan ikke oprette nye tråde
- Du kan ikke besvarer
- Du kan ikke vedhæfte
- Du kan ikke redigerer din post
-
Forum Regler