Hej de damer.
Jeg kunne tænke mig, at hækle feks. et tæppe af stofstrimler.
Så jeg vil gerne høre alle jeres idéer og erfaringer med det.
Gerne med links eller billeder.
|
Hej de damer.
Jeg kunne tænke mig, at hækle feks. et tæppe af stofstrimler.
Så jeg vil gerne høre alle jeres idéer og erfaringer med det.
Gerne med links eller billeder.
Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg fandt denne side (godt nok på engelsk), hvor de beskriver, netop hvordan du skal gøre, hvis du vil lave et tæppe ud af stofstrimler. Der er også en gratis opskrift: http://crochet.about.com/library/weekly/aa092599.htm
God fornøjelse! Jeg glæder mig til at se det færdige resultat :-)
Kh - Lotte
så vidt jeg husker er der en tråd om dette et eller andet sted på rokken....prøv evt. at gå lidt tilbage i hækletrådene eller søg på det :)
Kopieret fra en blog:
Det nemmeste er at hækle med strækbare strimler. Og ruller kvaliteten som her (220219 fra Stof Og Stils butikker) bliver selve "garnet" rundt, og meget let at arbejde med. Man KAN dog også lave tilsvarende strimler af bomuldslærred, men det bliver MEGET fast at arbejde med, da det ikke giver sig under arbejdet.
Metervaren her koster tilmed kun 10 dkk. pr, meter. Ca. 1 meter er nok til en lille kurv.
Klip og rund i enderne ved hver egkant, så strimlen bliver uendelig.
Træk i strimlen og den bliver et rundt tykt hæklegarn.
Og så kan man næsten følge enhver hækleopskrift man allerede har.
supersine669
carpe diem
Jeg har sådan et par tæpper liggende i 'ikke-afsluttet-projekt'-kurven... Så jeg har desværre ikke billeder af noget færdigt.
Jeg fik idéen, fordi min mor engang havde nogle runde hæklede tæpper, som min mormor havde lavet af min morfars gamle strømper.
Jeg gik i gemmerne med gammelt tøj, og klippede nogle T-shirts og andet i tyndere jersey i strimler. Og så hæklede jeg bare rundt.
Som nævnt andetsteds er det nemmest med strækstoffer. Hvis man bruger faste stoffer, er det ret hårdt for fingrene.
Nå ja, jeg brugte hæklenål nr. 9.
Mvh. Mormal.
Hej.
I stedet for at hækle tæppet kan man flette og sy.
Jeg har netop klippet 3 forskllige slags stof i strimler. Strimlerne i hver farve er klippet ud i ét, dvs. rundt og rundt osv. hvor jeg har rundet hjørnerne. Nu er jeg ved at flette de 3 farver sammen og vil derefter lave måtten ved at dreje fletningen rundt om sig selv, hvorves tæppets diameter forøges for hver omgang. Derefter vil jeg sy tæppet sammen med noget bomuldsgarn.
Jeg har i et stykke tid villet lave sådan et tæppe og faldt tilfældigvis over dette link på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=gdc_2...eature=channel
Hende der har lagt filmen ud, har lagt flere videoer ud, hvor man kan se hele processen fra klipning til færdigt arbejde.
Mvh. Carina.
Jeg er lige ved at tro, at man også kan bruge sådan nogle snore, man kan lave med en strikkelise. Men der går jo nok mange meter til.
Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!
Jeg har hæklet tæpper af gammelt sengetøj. Det synes jeg er bedst da det er mørt og så bliver det lettere at rive i stykker. Jeg klipper et hak ca 2 cm og så river jeg ellers bare, men pas på at du ikke river det helt over, for så er der maaaange ender som skal hæftes. Jeg hækler med nål nr. 10 og det er lidt hårdt for fingerne. Et tæppe på 70x125 ca der har jeg brugt 3lagner og et dynebetræk.