Det ser ud til at jeg skal have udskiftet min gamle overlock, men hvad skal man købe- Gode erfaringer modtages med kyshånd.
|
Det ser ud til at jeg skal have udskiftet min gamle overlock, men hvad skal man købe- Gode erfaringer modtages med kyshånd.
Tja, jeg har desværre ikke så mange erfaringer, da jeg kun har prøvet at sy overlock på den Bernina 800DL, som jeg købte for et års tid siden...
Selvom jeg ikke har noget at sammenligne med, er jeg rigtig godt tilfreds. Den er nem at tråde og indstille, men den har dog den lille svaghed, at den ikke kan sy i meget tykt stof. Men en dejlig maskine til 'almindelig' brug.
Mvh. Mormal.
Jeg har også en Bernina 800 DL og har samme problem som mormal, at den ikke klarer kraftige stoffer særlig godt. Det er årsagen til at jeg snart vil have en anden, da jeg faktisk tit har brug for at kunne sy i kraftige stoffer. Når min skal over en tyk sammensyning f.eks., hopper den tit over uden at sy, det er pænt irriterende :(
Jeg vil følge med her og se hvad der kommer af forslag til en god overlocker.
Tosset med dyr, håndarbejde og maleri
Jeg har en husquarna. En dejlig maskine, som også er forholdsvis nem at tråde, når man tager i betragtning, at overlockere ikke er nemme at tråde overhovedet. I hvert fald ikke hvis man har pølsefingre, som jeg har.
Det er en huskylock 905. Den kan også sy i tykkere stof, hvor man kan regulere trykfodstrykket. Men husk at man ikke kan sy i fleecestof på overlockeren, i hvert fald ikke med kniven i brug, da den bliver meget hurtigt slidt. Har jeg lært af min symaskinemand.
ups, glemte at skrive at min maskine er ca. 5 år gammel.
Sidst redigeret af Mosterkoster : 09-08-2009 kl. 14:53 Årsag: glemte år
Du har da overhovedet ikke pølsefingre. Havde oprindelig tænkt at geninvestere i en Elna, men fik at vide at det mærke skam er væk. Nå helt væk er det nu ikke, men hundedyrt og svært at få fat i. Har selv en 14 år gammel Elna, som har arbejdet flittigt for mig, men jeg aner dens tiltagende alder. Og lige nu er den på intensivafdelingen hos en meget meget overklog symaskinemand, som jeg ikke er for vild med. Nu får vi se om han kan hekse. Dyrt bliver det i alle fald.
Har netop fået en ny symaskine, der bare er alt for lækker. Sært som een ny maskine avler behovet fo endnu een.:-)
Jeg har en Husqvarna Huskylock 936. Den er 6 år gammel og jeg er super glad for den og bruger den utrolig meget. Den syr med 2-5 tråde og har bla. coversøm som jeg bruger meget. Den syr i alle typer stof uden problemer. http://www.husqvarnaviking.com/dk/882.htm
Hilsen Margit
SÅ ankom mine 2 maskiner! Er de ikke flotte? Nu skal jeg så igang med at pløje cd-rommer igennem, så jeg kan lære maskinernes funktioner at kende.
HusqvarnaSapphire850.jpg
Tjek lige den friarm hvabehar
Klik her for at læse mere om symaskinen
Husqvarna Huskylock936.jpg
Apropros friarm...bliver skønt med en overlocker med friarm!!
Klik her for at læse mere om overlockeren
Tosset med dyr, håndarbejde og maleri
Mon du har lyst til at komme med en opdatering på dit køb, Dansbo?
Jeg har selv kig på Huskylockk 936, men kan ikke finde ud af, om den er pengene værd?
Andre er selvfølgelig også velkomne med kommentarer. :)
Tilføjelse: Fik lige læst et review på nettet. Besværlig at tråde og forskellige trådninger til forskellige sting, og så var kvaliteten af det færdige resultat middel (og levede ikke op til besværet med at tråde og indstille spænding mv). Så jeg tror ikke, det er en maskine for mig. ;-)