Jeg har lige "opdaget" slægtsforskning... Billeder i indlæg #102 !

[strikketøsen]

Det lyder dejligt Striktøsen - og kunne du (ved ikke om muligheden foreligger?) sætte hendes fars familie igang med det samme - ja så bliver det en dobbelt gave - en tillægs gave, måske om 10 år til 40 års dagen!

Uanset, det du gør er så rigtigt flot!!!

til både Spelsauen og Strikkelene,

Jeg har haft tænkt på det.

Men Sheilas far, Keong, er for det første enebarn (født på Kuala Lumpur Maternity Hospital). Hans far (Koom See Lin) er så vidt jeg har forstået enebarn og hans mor (Lan Lee) var adopteret og INGEN véd, hvor hun kom fra. Hun kunne komme fra et hvilket som helst land i Asien!

Det var Keongs farmor som opdrog ham, da hans mor måtte arbejde hårdt for at klare sig og hans far døde ret tidligt (Sheilas far var stadig lille) - igen så vidt jeg har forstået af "svær sygdom". Moderen giftede sig igen, men han fik ingen halvsøskende.

Så nej - alt det vil jeg ikke give mig i kast med. Jeg har ladet mig fortælle, at der i de asiatiske lande slet ikke er tradition for sådan noget her.

Der er jo ikke kirkebøger og mange forskellige religioner og kulturer sameksisterer. I Malaysia er der hele 3 forskellige befolkningsgrupper: de indfødte malajer, inderne og kineserne. Og bare blandt kineserne er der jo forskellige trosformer.

Jeg har en kopi af Sheilas fars fødselsattest, hvorpå hendes fars forældres navne står. Og den kopi får hun selvfølgelig. Jeg tror ikke hendes far vidste ret meget om familien tilbage i tiden.

Der er ingen tilbage at spørge, for mens Sheilas far læste til arkitekt i England (hvor vi mødtes) mistede han sin mor få år efter, at vi var blevet gift og Sheila var født .... æh altså i modsat rækkefølge . Sheila er født i september 1979 og vi blev gift i januar 1980. Desværre mistede han også sin højt elskede farmor, inden han nåede hjem og besøge Malaysia!

[strikketøsen]

Strikkesinen,
.....
Ja han har stået med en helt nyfødt baby og da min tipoldefar dør i januar 1858 og dette par bliver gift i december 1858,
kan jeg se, at det er kommet "hurtigt i stand" for min tipoldemor selv har stået med 2 små drenge i 1858 -
altså min oldefar Poul, født i sept. 1856, men også hans storebror Niels, født i juni 1855.
Der har ikke været meget hvile mellem graviditeterne dengang!
......
......

Hold da op hvad man kan finde ud af!

I forbindelse med ovenstående har jeg lavet en "fødselsrække":

Kirsten Bertelsdatter og Poul Jensen Poulsen [mine tipoldeforældre]:
23. eller 25? juni 1855: Niels Christian Poulsen (moderen er 24 år gammel)
1. september 1956: Poul Poulsen (mor: 25 år gl.) [min oldefar]
7. januar 1858 - dør ægtemanden, Poul Jensen Poulsen 31 år gl., men Kirsten er gravid igen og føder:
17. juni 1958: Jens Poulsen (mor er 27 år gl.)

Så springer vi over i ægtemand nr. 2 - Niels Christian Poulsen, som stadig er gift 1. gang med Inger Kathrine Poulsen, de får nemlig samme år:
25. marts 1858: Niels Poul Poulsen
Det ser ud til - jeg er stadig umulig til at tyde skriften - at Inger Kathrine Poulsen ...synes der står "død efter? barselsseng ..." d. 26. april 1858.
Og det med barselsseng er kun fordi Strikkesinen skrev om det.

Nu kommer så resuméet:
Niels Christian Poulsen står i slutningen af april 1958 med 1 søn på 1 måned.
Kirsten Bertelsdatter står i slutningen af juni 1958 med 3 sønner på hhv. 3 år, 2 år og nyfødt.

Så hvorfor ikke "slå pjalterne sammen" - det gjorde man vel også, fordi det var praktisk på den måde. Det gjorde de så i december 1858.

Og nu kommer så alle min oldefars halvsøskende (mors alder i parentes):
12. april 1860 : Anne Kathrine Poulsen - [29]
8. marts 1863: Mariane Poulsen - [32]
10. oktober 1865: Else Marie Bertholine? Poulsen - [34]
14. august 1867: Ane Kirstine Poulsen - [36]
10. september 1869: Bertel Poulsen - [38]
8. januar 1872: Poul Kristian Poulsen - [40]
26. november 1874: Hans Poulsen [42]

Min tipoldemor har således født 10 børn over en periode på 19 år + jo selvfølgelig taget sig af mandens lille søn samtidg med sin nr. 3.
Der har kun været 3 måneder mellem de 2 knægte så det har været som at have fået tvillinger.
Jeg bliver helt .

Det er alligevel tankevækkende!

[Spelsauen]

Jeg er ikke helt sikker på du har ret M.ht Shelias asiatiske afstamning? Nu vil jeg så heller ikke rode op i noget, da du vedlægger papir fra hendes far.

Men bare i Norge, hvor der er meget større familiebånd end her i Danmark, oplevede jeg, når vi var på fjellet for at hente fårene. Hvordan nordmændene remsede disse slægtslinier op. Det var der nogle der havde specialiceret sig i pr. hukommelse. Derfor tror jeg ikke, du skal feje det helt af botdet.

Mens du sidder med dit - og har du mulighed for det! Kontakt "farsiden" og få så meget med om den, som endnu huskes. Du vil måske blive forbavset over hvor meget der huskes - også af naboer o.lign

[mutti]

Hej allesammen

Har lige rodet lidt rundt i alt det jeg har gemt omkring slægtsforskning,her er nogle gode link, jeg selv har haft stor hjælp af, også til de af Jer der endnu "kun" tænker på at gå igang.

Det allerbedste råd, og de allerbedste kilder, er ældre levende slægtninge, skynd Jer at spørge dem om alt muligt og skriv det ned

God fornøjelse

Ja det er rigtigt. Vores stamtræ mangler faktisk de sidste 40 år, og det er med at få det skrevet ned nu, for pludselig så er vi der kan fortælle noget væk, og det vil være synd. Fnuggi har fået mange fortællinger af mig, og nu bliver vores stamtræ ført op i tiden. Men der er jo en gren mere som jeg gerne vil vide noget mere om.

Jeg har også en oldefar, som mistede sin kone og nyfødte barn, men han fandt hurtigt en ny kone, at få børn med. Det var ikke dem alle der var lige langsomme

[OPR1]

Jeg røg også lige i kirkebøgerne igen og fandt lidt mere om min fars slægt, som ingen af familien har kendt noget til, før jeg begyndte at grave.

Min fars mor døde da han var ganske lille men han vidste hvor hun var begravet, så da Strikkesinen og jeg var på arkivet i Viborg fandt vi hendes dødsattest og dermed også hendes fødselsdato.

Siden fandt jeg så frem til hendes forældre og har nu også fundet hendes bedsteforældre - mine tipoldeforældre

[Strikkelene]

Jeg tænker på de programmer i tv, der hedder "Sporløs" og "Efterlyst" (eller sådan noget lignende). Når de kan grave slægtninge til en, der er blevet adopteret til Danmark fra Asien. Eller kan finde nogen, der ved, hvor en persons forsvundne far, bror, onkel (elller hvad det nu er) i Asian, så må Sheilas slægtninge også kunne findes (også selv om de er afdøde).

Vi mangler også nogle led i min morfars familie (de hed Irgens til mellemnavn og nedstammede fra Joachim Irgens/Jürgens, der var biskop i Vestervig (kloster). Han tog senere til Norge (Røros og Trondheim) og vi har haft kontakt til en mand i Norge, som sendte min mor et stamtræ. Men det viser sig, at Joachim Irgens linie er afbrudt. Muligvis kan det være efterkommere efter en bror til ham, der et par hundrede år senere er flyttet til Danmark og har købt gæstgiveriet "Norske Løve" i Køge. Også en del af min Bay linie i familien har ejet "Norske Løve". Vi har været forbi huset i Køge og ved siden af ligger Qvistgaardsvej (min tiptipoldefar, Peter Christoffer Rehling Qvistgaard, faldt i slaget ved Køge Bugt september 1807 (han nåede vist lige at fylde 30 år). Hans enke (som også blev alenemor til nogle børn, giftede sig også igen og fik flere børn med den nye mand). Det er bare synd, at "Norske Løve" står og forfalder. Det er ikke noget flot hus mere.

[strikketøsen]

Jeg er ikke helt sikker på du har ret M.ht Shelias asiatiske afstamning? Nu vil jeg så heller ikke rode op i noget, da du vedlægger papir fra hendes far.

Men bare i Norge, hvor der er meget større familiebånd end her i Danmark, oplevede jeg, når vi var på fjellet for at hente fårene. Hvordan nordmændene remsede disse slægtslinier op. Det var der nogle der havde specialiceret sig i pr. hukommelse. Derfor tror jeg ikke, du skal feje det helt af botdet.

Mens du sidder med dit - og har du mulighed for det! Kontakt "farsiden" og få så meget med om den, som endnu huskes. Du vil måske blive forbavset over hvor meget der huskes - også af naboer o.lign

Spelsauen,

Jeg har slet ikke kontakt med Sheilas far mere. Han er blevet gift igen og har fået en søn. Hans ny kone er meget jaloux over nogen som helst kontakt, han måtte have med både mig og endda også hans egen datter.

Sheila var i Malaysia for at besøge sin far for flere år siden (da hun var omkring 17-18 år gammel). På sin 3 uger lange ferie fik Sheila alt i alt 10 minutter alene med sin far. Jeg aner ikke, hvorfor Sheila ikke sagde noget, eller hvorfor hende far ikke kunne se, at der var et behov for at de to kunne tale sammen og huske tilbage.

Men en anden ting er, at når jeg nu serverer en stor del af hendes danske slægt, så kan hun måske selv finde ud af noget om sin Malajisk-kinesiske slægt. Faktisk burde det jo så være hendes far, som burde være interesseret i at finde ud af noget mere.

Da vi i sin tid var gift og besøgte landet for mit vedkommende for 1. gang (så vidt jeg husker 1987) og for min (eks-) mands vedkommende for første gang siden har var rejst til England (1977) for at få sin uddannelse, var vi - efter kinesisk skik og brug - rundt i Kuala Lumpur ved templerne for at "fejre" de afdøde. Det er noget, man skal gøre hvert år, så der var min daværende mand jo håbløst bagud.

Keong har en "onkel" (som vist er adopteret .... hvorfra, hvem og hvordan aner jeg ikke) som sammen med sin lille familie - kone og 3 børn ordnede mad og små papirsfigurer som forestillede et hus og en masse penge samt "papirstatussymboler" - dette var offergaven til den afdøde, så han/hun lever standsmæssigt og godt i det næste liv. Desuden blev der tilberedt en masse mad - blandt andet blev der stegt en stor lækker kyllling, som skulle med ud til graven, så den afdøde kunne få noget at spise. Kyllingen blev placeret på graven og der blev tændt et meget stort (og usandsynligt varmt bål - i forvejen var der ca. 38-40 graders varme ....) oven på graven. På bålet blev offergaverne så brændt.

Som en lidt "tør" efterbemærkning:
Kyllingen blev "slæbt" rundt til alle de 3 gravsteder (mor, far og bedstemor), som Keong havde forsømt i de forgangne år og derefter - og turen varede vel 6-8 timer i alt - blev selvsamme kylling taget med hjem. Stegt igen (efter at have ligget på diverse kirkegårde i steghede i alle disse timer) og serveret til alle os deltagere i fejringen af de afdøde ...

Og - jo tak : ... den smagte faktisk udmærket!
Jeg er nemlig ikke sart.

Før vi kunne fejre disse afdøde slægtninge, skulle gravstedet først "findes": "Kirkegårdene" (kun for den ene afdøde) består af en stor mark med vild bevoksning. Når man ankommer dukker der straks et hold op - 2-4 mænd med leer (nej - ikke manden med leen ) og de gør gravstedet fremkommeligt - mod betaling naturligvis.

Sheila véd alt det her - hun var selvfølgelig med. Ved 2 af stederne var det templer, hvor urner var placeret. Her skulle der "fællesfejres" med diverse bønner og røgelsespinde.

Jeg føler slet ikke, at jeg kan overskue dette arbejde også.

Og jeg er faktisk overhovedet ikke engang begyndt på min mors slægt endnu!

[strikketøsen]

Ja det er rigtigt. Vores stamtræ mangler faktisk de sidste 40 år, og det er med at få det skrevet ned nu, for pludselig så er vi der kan fortælle noget væk, og det vil være synd. Fnuggi har fået mange fortællinger af mig, og nu bliver vores stamtræ ført op i tiden. Men der er jo en gren mere som jeg gerne vil vide noget mere om.

Jeg har også en oldefar, som mistede sin kone og nyfødte barn, men han fandt hurtigt en ny kone, at få børn med. Det var ikke dem alle der var lige langsomme

mutti,

Det vil da være alletiders, hvis du begynder så småt at kigge på din slægt. Det lyder som om, du har en del at gå efter allerede!

Jeg røg også lige i kirkebøgerne igen og fandt lidt mere om min fars slægt, som ingen af familien har kendt noget til, før jeg begyndte at grave.

Min fars mor døde da han var ganske lille men han vidste hvor hun var begravet, så da Strikkesinen og jeg var på arkivet i Viborg fandt vi hendes dødsattest og dermed også hendes fødselsdato.

Siden fandt jeg så frem til hendes forældre og har nu også fundet hendes bedsteforældre - mine tipoldeforældre

Galleri,

Hvor er det rart at høre, at jeg har startet noget godt
Det er at høre, at du nu har fundet frem til både din farmor, dine oldeforældre og dine tipoldeforældre.

[OPR1]

mutti,

Det vil da være alletiders, hvis du begynder så småt at kigge på din slægt. Det lyder som om, du har en del at gå efter allerede!





Galleri,

Hvor er det rart at høre, at jeg har startet noget godt
Det er at høre, at du nu har fundet frem til både din farmor, dine oldeforældre og dine tipoldeforældre.

Jeg fandt for flere måneder siden hele slægten på min farfars side, men mangler stadig lidt på min farmors side. Det er der så så småt taget hul på nu.

[Spelsauen]

Neej, det skal I da lige hører. Jeg havde jo siddet og plottet ca 35 personer ind på MyHeritage. Nu har jeg liget modtaget en mail om, at man har fundet sammenfald med en andens stamtræ, der starter med min far. Dette sammenfald udløber til ialt 23695 personer. - Og ud fra min farmor er der igen en som har sammenfald, dette udløber så til 20010 personer.

Tal om at blive storfamilie

Nu skal jeg så bare finde ud af hvordan jeg kontakter dem...? Nå ja, måske ikke lige dem alle sammen