Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Viser resultater 1 til 5 af 5

Emner: Vinter

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075

    Vinter

    Har du et minde fra en bestemt vinter...så lad os andre værer med til at huske det..

    Da jeg var barn på Fanø i 1950 erne, så var der ikke ret meget arbejde om vinteren.

    Om sommeren var min far "bestyr" for tennisbanerne og golfbanerne på Fanø nogle år..
    Men uden for sæsonen var der ikke andet end løsarbejde,og understøtelse fik man ikke, og bede kommunen om hjælp, det gjorde man altså ikke... mændene og nogle af koner gik så ud for at grave orm ved ebbe, og det kunne godt give en dagsløn..

    Men når der kom sne ... juhu så var der arbejde til alle for det foregik med skovl.., så sneen fik folk til at smile, og særlig hvis den kom ved juletid, så var der råd til lidt ekstra..
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    03 Feb 2007
    Geografisk sted
    9330 Dronninglund
    Indlæg
    71
    En vinter jeg især husker var midt i halvfjerdserne hvor jeg var servitrice på vores lokale hotel.

    Denne vinter var der mange der ikke havde strøm, vand og varme i flere uger, men folk rykkede sammen hos hinanden og hjalp hinanden hvor de kunne.

    På hotellet indkøbte værten olielamper så vi havde lys og til et kaffeselskab blev kaffen brygget på kogt sne.

    Hotellet havde gasblus men elovn, så da der en aften skulle være selskab med spisning havde kogekonen (ja dengang hed det ikke kok) taget stegen med hjem og stegt den i sin gasovn - alting var lidt besværligt - der skulle jo koges masser af sne til at vaske op i, men alle tog det med et smil og lod sig ikke gå på af tingenes tilstand.

    Det var rigtig hyggeligt i krostuen hvor mange folk lige kiggede ind for at få de sidste nyheder om situationen.

    Ja jeg kunne blive ved at fortælle fra dengang - men selv om det var besværligt, så var der nu også en vis hygge over det - vi kom virkelig hinanden ved og hjalp hvor man kunne.
    Mariane


  3. #3
    Tilmeldingsdato
    03 Feb 2007
    Geografisk sted
    4863 Eskilstrup Falster
    Indlæg
    64
    Jeg husker vinteren 1978-1979 også kaldet vinterkrigen.

    Jeg var ansat i en af Nakskov brugsforenings afdeling. Vi fik udsolgt af næsten alle varer, inden vi fik en ny forsyning og et nyt læs sne, hvilket skete tre gange.

    Vi gik på arbejde i meget lang tid, selv om vi boede inde i Nakskov, der var så meget sne at vejvæsnet kørte det i havnebassinet det kunne ikke skubbes til side.

    Den eneste trafik der kom forbi vores vinduer, vi boede ved en af vejene ud af Nakskov, var militæret PMVer.
    Et par af mine kollegaer som boede uden for Nakskov boede hos famile og venner i lang tid.

    Mine børn siger når de ser billeder at det kan da ikke passe at sne kan lige så højt.
    Sidst redigeret af gch123 : 23-02-2007 kl. 19:51 Årsag: Tilføjet mere
    Varmestuestrikker
    Er kravlet ind i skabet for en periode på grund af flytning

  4. #4
    OPR1 Gæst
    Det er godt nok ikke så mange år siden - faktisk i 2001.
    Vi boede på Sydal. Martin var i Kosovo, min søn på efterskole så jeg var faktisk alene 14 dage af gangen i et kæmpeskrummel af et hus.

    En morgen havde det godt nok sneet kraftigt men ikke så jeg overvejede at blive hjemme fra mit job i Sønderborg.

    Godt nok kørte mange af mine kolleger hjem igen i løbet af formiddagen, men jeg var vist stædig og mente ikke at det kunne være så slemt udenfor - indtil jeg blev ringet op af en kollega, der boede i samme retning som mig. Han sagde bare at hvis jeg ville hjem, så var det nu og ikke 10 min. senere, for ellers blev der lukket for alt færdsel.

    Da jeg havde brugt næsten en time på at komme fra Sønderborg til Augustenborg (der er altså ikke mere end 10-12 km) blev jeg indhentet
    af militærets bæltekøretøj, som så bragte mig i sikkerhed hjemme i vores hus.
    Søde gutter, der pænt blev holdende indtil de var sikre på at jeg var indendøre.

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Nogen der har vinter minder lys_i_is%20.jpg de vil dele med os.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •