Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 29

Emner: Hjemmelavet jordbæris - nu med billeder af den færdige is!

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526

    Hjemmelavet jordbæris - nu med billeder af den færdige is!

    Nu jordbærsæsonen står for døren, er her et lille tip. Mange af os bruger flydende vaskepulver, og der er en "prop" med til at fylde vaskemidlet i, og så ind i vaskemaskinen.

    Disse propper kan jo genbruges, og jeg bruger gerne den samme igen og igen, så når jeg køber nyt vaskemiddel, gemmer jeg de nye propper. Når jeg så har nogle stykker, vaskes de rigtig godt af, og så kommer jeg hjemmelavet jordbæris i, sætter dem på en bakke og så i fryseren. Når de er frosne, gemmer jeg dem i en plasticpose.

    Lækkert lige at tage op og spise med en teske.

    Opskrift på jordbæris - og ikke eet ord om kalorieindholdet

    400 gr. jordbær blendes med 250 gr. sukker
    ½ ltr. piskefløde piskes til flødeskum og vendes i jordbærmosen.
    Puttes i forme og i fryseren.

    Genbrug evt. bøtter fra carte d'or o.lign., eller små potionsbægre. Er formene store, vendes/røres rund i isen efter ca. ½ og 1 time.

    Rigtig god til en randform med friske jordbær i midten.


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    22 Jun 2008
    Geografisk sted
    8260 Viby J.
    Indlæg
    126
    Mums det lyder godt.
    De skal da prøves.

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    16 Dec 2006
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    644
    Missemor.
    Jeg bliver helt lækkersulten,
    smid lige et par stykker ud til mig.
    Med venlig hilsen Steffen

    Livet er ikke det værste man har - om lidt har Winnie klar .

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    12 Apr 2008
    Geografisk sted
    jammerbugten
    Indlæg
    502
    jeg er ked af det men det kan ikke anbefales at bruge plast til andet en det, det er godkendt til for kort tid siden var der en masse om at komme madvarer i is bøtter og det var absolut ikke ok, leder lige efter annoncen tror at det var i familie journalen der var en artikel om det .
    held og lykke

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526
    Jeg har hørt om det før, og der har tidligere været en udsendelse om dette emne, mener det var i et af forbrugerprogrammerne i tv, og det handlede mest om plasticposer til madvarer der var beregnet til affaldsposer og så at man ikke måtte genbruge engangsflasker til postevand.

    Nu er der jo ikke ligefrem varedeklaration på proppen på de flydende vaskemidler, men hos os ligger disse is sjældent mere end et dage, og vi har lavet disse i rigtig mange år, uden problemer.

    For 20-25 år siden var der faktisk et isfirma der havde en isbold på programmet, og den blev relanceret for vel sådan ca. 10 år siden, hvor man kunne købe dem i kasser med 10 stk., og der var låg til. Dem brugte vi en masse gange, og så røg de ellers ud, når de begyndte at krakelere i kanten.

    Man kan jo også bare bruge diverse is-forme som kan købes eller sågar isterningebakker.


  6. #6
    Tilmeldingsdato
    03 Apr 2008
    Geografisk sted
    Morup Mølle, 7755 Bedsted Thy
    Indlæg
    8.832
    Man kan også bruge de gode små plastikspande, som man kan købe marmelade i. Dem bruger vi meget til at fryse alt muligt mad ned i i min familie.

    Jeg glemte lige at sige, at man også kan blande youghurt med frugt med Mathilde vanillecreme (og en ting mere, som jeg har glemt nu). Det har jeg prøvet og det smagte godt. Man kan bare mose lidt frugt og komme i. Eller man kan blende bananskiver og blande det med youghurt - evt. med banan og evt. komme lidt vanille i. Det er ikke rigtig is, men det minder meget om is og smager skønt. Og man behøver ikke at komme ekstra sukker i, fordi bananerne er søde og søder "isen". Den kan godt blive lidt brun i farven, men smager dejligt.
    Farveglad, håndarbejdstosset kreativ garnpige!

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    27 Jan 2009
    Geografisk sted
    Haslev
    Indlæg
    160
    Jeg melder mig til lyseslukkerholdet, for jeg er enig i, at det ikke er en god idé at bruge alt muligt plastik til at fryse madvarer i. Opløsningsmidlet fra plastikken kan vandre over i maden. Det er muligvis små mængder pr. gang, men når man tænker på al det andet skidt, vi er udsat for, synes jeg ikke at man skal udfordre skæbnen. Og man skal i hvert fald slet ikke give det til små børn.

    Sorry! Ideen er ellers god. Men du kan måske i stedet bruge halve appelsinskaller til isen? Det er både flot og lækkert.

    Kjærligst Pjevs

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    06 Dec 2007
    Geografisk sted
    4760 Vordingborg
    Indlæg
    1.526
    Tjaaa, appelsinskaller, hvis ikke lige man køber økologisk, så er de jo sprøjtede, og det er jo heller ikke sundt.

    Næ, jeg tror vi skal passe på ikke at blive for fanatiske. Vi husker vel alle avisoverskrifterne for nogle år siden med, at røde pølser var kræftfremkaldende. Med jævnlige mellemrum hører vi jo om forskere der har fundet ud af, at nu er der noget nyt der er skadeligt for vores helbred, og efter et stykke tid, hører man mærkeligt nok, ikke mere om det.

    Nu er det sådan, at jeg har en god bekendt, der i snart en menneskealder har arbejdet på en fabrik der fremstiller alt i plastic, lige fra poser til bøtter der sælges i butikkerne, til de emballager der bruges i industrien, som vi f.eks. køber med is i. Hun griner tit når hun hører disse udmeldinger, for som hun siger, det er de samme grundstoffer de bruger i produktionen, uanset om det er emballage der bruges i industrien eller til beholdere der sælges i butikkerne specielt til opbevaring af madvarer, som både kan fryses og kommes i microovnen.

    Min mor, der er 72 år, har altid genbrugt den emballage der kunne bruges, og siden jeg flyttede hjemmefra i 1978 har jeg også gemt div. bøtter med låg, lige fra kvark til is. De er nemlig rigtig gode, når ungerne er på besøg, og lige skal have en madrest med hjem. Så kan de med god samvittighed smide bøtten ud bagefter, og ikke bruge tid på at huske at få afleveret mors tubberwarebøtter igen.

    Måske det lige var på sin plads at bringe en afskrivning af en mail jeg fik for længe siden:

    Er du vokset op i 50-60 eller 70'erne?

    Hvordan kan du så i det hele taget være i live?

    Dengang var der ikke sikkerhedsseler, airbag eller side-airbags i bilerne

    At sidde på bagsædet var ikke farligt - men sjovt

    Barnesenge og legetøj var af træ, så de kunne males i flotte farver

    Stikkontakter, bildøre, medicinglas, flasker med rengøringsmidler havde ingen børnesikring

    Vi cyklede uden cykelhjelm

    Vi drak ikke vand af steriliserede flasker, men drak vand af vandhanen

    Vi legede altid ude i det fri lige indtil det blev mørkt. Vi havde ingen mobiltelefoner, og ingen vidste hvor vi var. SPÆNDENDE !

    I skolen spiste vi vores medbragte madpakker, når det ringede ud til frokost

    Vi fik mange skader, brækkede ben og udslåede tænder, men trods det var der ingen som peb og bad om noget smertestillende. Vi var ansvarlige for vores eget liv

    Vi spiste mange søde sager og brød med tandsmør, drak sodavand med sukker. Vi havde ingen vægtproblemer, for vi var altid aktive

    Vi børn deltes altid om alting, og vi drak af samme glas. Ingen døde af det

    Playstation, Nintendo, X-box, videospil, kabel-tv, dolby sorround, mobiltelefoner, bærbare computere, internet eller chatrooms har vi ikke haft. Dertil havde vi for mange venner

    Vi er ikke blevet transporteret af vores forældre, men har selv taget cyklen, når vi skulle besøge vennerne

    Hvordan vi har klaret det i denne store verden? Vi har spillet fodbold og håndbold. Hvis der manglede én på holdet var det ikke fordi han havde fået et psykisk trauma. Det var ikke verdens undergang.

    Nogle elever var ikke så kloge som alle de andre. De måtte gå en klasse om. Men derfor kom de hverken til psykolog eller terapeut.

    Tilhører du også den generation? Hvis dit svar er JA, så send denne skrivelse til dine venner. Og derefter til dine børn. De vil gerne vide under hvilke omstændigheder vi i det hele taget har kunnet overlevet

    Børn af i dag finder vores barndom fra dengang kedelig, men, vi har haft en dejlig og lykkelig barndom - eller hvad ?????

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Underligt vi lever endnu
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    22 Jun 2008
    Geografisk sted
    8260 Viby J.
    Indlæg
    126
    Ja. jeg undrer mig også.

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •