Podder

[Steffen]

Nette.
der skal mere til at jeg bliver fornærmet, og det er jeg ikke.
min datter flyttede til Århus for ca 6 år siden, og der er
blevent en sprogforskel fra før og nu, huggeligt
min svigersøn er fra Skanderborg , i guderne et sprog .

jeg har stået på den vestjyske strand og hørt Winnie tale med en indføt,
(Winnie er fra ålborg) jeg gik min vej og smågrinede, jeg fatte ikke et ord.

Nej Nette, jeg tager det ikke personligt op.

[Nette]

Nej Nette, jeg tager det ikke personligt op.

Det er jeg glad for. :-)

Ja, vi har et frygteligt sprog her i Århus/Skanderborg. Selv får jeg at vide, jeg tager meget korrekt dansk, men jeg har dialekt på alligevel, og kan sagtens høre, hvor dum jeg lyder, når jeg er udenbys.
Specielt på film lyder det helt forkert. - Men ok, når det hele lyder københavneragtigt på film, er det ofte, jeg slet ikke når at høre, hvad der bliver sagt, og i sådanne tilfælde er det skønt, når der er tekst på. :-)

Ja, Lene, bornholmsk. Uff, det er svært. Hver gang jeg hører en tale bornholmsk, bliver jeg så forvirret, at jeg lige når at tænke på, hvor utroligt det er, at de overhovedet kan forstå hinanden derovre, inden jeg har fattet mig og tænker klart igen.

Faktisk er noget af det, der er mest imponerende ved dialekt, at man over alt kan stave tingene på samme måde, det er blot udtalen, der er forskellig. Ja, selvfølgelig lige plus alle de ord og vendinger, der eksisterer rundt omkring på de forskellige dialekter. Mojn, f.eks.
Men meget svært må det være for børn, der er i gang med at lære at læse....

Nette

[Mafalda]

apropos Pårt/port, min kæreste siger Hårn og ikke horn, af en eller anden grund kan jeg slet ikke vende mig til det sprog fra midt/øst jylland, for jeg har mest boet i syd og vest jylland....det er lidt sjovt. og nu er min xmands børn blevet rykket ud af deres vandte rammer i thy og er flyttet til sønderjylland med deres mor, de har det svært med sproget selvom jeg havde lært dem at slik hedder bom i sønderjylland :)

Ang. emnet så er min søster og jeg også blevet kaldt Poder (med o og blødt d) og når min mor skulle give potteplanterne nyt jord så potter hun om, mon det er derfra Podder (påtder) stammer fra?

[Strikkelene]

Ja, når 2 indfødte thyboere taler sammen indbyrdes, så lyder det som volapyk i ørerne på os tilflyttere fra Sjælland.
Jeg kender et par i Thy, hvor han er indfødt thybo og hun kommer fra Ørebro i Sverige (hun taler stadig svensk til alle). De mødte hinanden, da han arbejdede for et sprøjteselskab, som sprøjtede træer i Sverige. Man skulle synes, at de 2 sommetider måtte misforstå hinanden.

Der var engang en dame her i Aalborg, der sagde til mig, at jeg taler pænt ålborgensisk (men jeg synes jo, at jeg taler "rigssjællandsk" - måske med Sorø accent).

"Poder" med blødt d (og kun ét d) kender jeg også godt. Det hedder en pode i ental.

[klasus]

Jeg er vokset op med et hav af dialekter - når der fx var stor fest, må det have lydt meget morsomt - der blev talt sønderjysk, vestjyst (esbjerg), vendelbomål, sydsjællandsk, Københavnsk og svensk - så jeg er meget nysgerrig, når det handler om dialekter, og kunne ikke dy mig for at kigge lidt rundt omkring og fandt dette på ordnet.dk og har markeret det med rødt, som fik mig til at citere teksten:

I. Pode, en. ['po·ð∂] flt. -r. (ænyd. d. s. (bet. 1-2); fra mnt. pote (potte, pate) (bet. 1), jf. slesv.-holstensk paat (bet. 1-2); vistnok besl. m. (øst)sv. dial. påt, dreng (egl.: lille kæp), no. dial. pot, færøisk puttur, lille kæp olgn.; i bet. 2 vistnok dannet til II. pode 2)

3) (overf. anv. af bet. 1(-2) (sml. I. Plante 2); jf. ogs. sv. dial. påt, no. dial. pjott, lille dreng, samt Askepot; nu især spøg., undertiden lidt iron. ell. nedsæt.; jf.: “Talespr. . . et Slags Kjæleord.” Levin.) barn (især: dreng). *to smaae og unge Poder, | Som man end paa Arme bær. Tychon.Vers.128. *(en) Herregaard, hvor en Papa | Til tre ret vakkre velopdragne Poder | Af Evakiønnet boer. Bagges.DV. I.306. Resultatet af Forliget er en lille Pode til næste Aar. Drachm.VT.268. det (var) for Forældrene . . Hovedsagen at se deres Poder paa Scenen. Roos.HK.96. en haabefuld pode (ofte iron., nedsæt.: “en sød plante”). Han har allerede tre haabefulde Poder. VSO. D&H.

Påt i ental, må vel alt andet lige give påtter i flertal, og på adskillige danske dialekter vil sådanne t'er blive til d'er

[hundeuld]

Det er altså sjovt som man bliver klogere, her er der også en http://www.hundeuld.dk/poejerter.html

[Nette]

Påt i ental, må vel alt andet lige give påtter i flertal, og på adskillige danske dialekter vil sådanne t'er blive til d'er

Aj, hvor ER det sjovt. :-)

Dansk er sgu et svært sprog. Er glad for, at jeg ikke skal til at lære det nu.

Nette

[Nette]

Altså, I skal lige have den sidste nye med.
Hvordan staver man til "jakkelomme", når man er 8 år og altid har boet i Århus?

JAKLOM, som "Kig lige i din jaklom".

Nette

[lis ai]

Helt ærligt, så tror jeg altså at ordet Podder kommer af en skrivefejl i det første indlæg. Der står jo også, at moderen udtaler det med blød stemme.
Så jeg vil give Nette ret i , at det er ordet Poder, der skulle have stået fra allerførste skrivelse. Og som vi i min familie har hørt om børnene helt tilbage i 30érne. *220*