Jeg har skrevet til www.jyskordbog.dk om de kendte noget til brug af det navn, her er svaret.
Kære Bente Vinding
Vi har ikke i Jysk Ordbogs samlinger dette ord oplyst fra Fanø. Men der er uden tvivl tale om ordet "pode" (= egl. stikling, overført om lille barn), også kendt fra rigssproget. Men din skrivemåde kunne tyde på udtale med kort å og blødt d – som da bedst skrives podder. Denne udtale kunne tyde på påvirkning sydfra, idet ordet i Slesvig-Holsten og i Frisland hedder pot (også med kort å, men slut-t).
Jeg har lagt din oplysning ind i ordbogssamlingen; så må vi ved redaktionen af p- se, om vi kan få Fanø-udtalen bekræftet af paralleller andetsteds.
Med venlig hilsen
fra Jysk Ordbog
Viggo Sørensen