igen,
Det første afsnit kan jeg altså kun nikke genkendende til. Man sidder med et motiv og vælger så den rigtige farve karton og så lægger man måske noget baggrundspapir på, men det passer alligevel IKKE til motivet ..... og så må man lægge det til side, til det HELT RIGTIGE motiv melder sig på banen.
Jeg havde f.eks. i går et motiv, som jeg synes var for stort til et A5 kort (ligesom hundekortet), så jeg skar kartonen til i 14x14cm. Da baggrundsfarven var fundet og jeg skulle videre, var motivet pludselig for stort alligevel . Jeg kan ikke forklare det her ordentligt, men hvis man sidder med det rigtig motiv og den rigtige baggrund, så er der ligesom "noget, der falder på plads ...."!
Og så kom jeg lige til at lidt. Dét jeg mente med de 3-4 timer var EFTER at motivet var skåret i de 6 lag!!! Og Zep - du beskriver min rysten og dirren og jongleren med karton og farver, baggrundspapir osv. PERFEKT!
For alle de erfarne kortmagere herinde, ville det være et syn for guder, når jeg sidder ved spisebordet og æh bander lidt og roder rundt med alle mulige stykker karton, farver, stencils og mulig pynt osv. Det er altså lige p.t. godt, at der ikke sidder en mand her og forventer at få aftensmad .... (og slet ikke på faste tidspunkter!).
Jeg tror simpelthen at al tiden, der forsvinder sporløst, er fordi, man er inde i en kæmpe serie tanker, som hele tiden bliver forfulgt og forkastet ..... Faktisk må jeg sige, at det er meget mere kompliceret end strategi i skakspil - for der har man da nogle meget faste regler om spillet. Når man laver kort, er der altså ret "frit spil!"
Tak for dine søde ord om mine "førstefødte" kort, Zep. Der skulle gerne komme et par kort mere fra mig senere i dag!