OKAY, jeg har ferie i næste uge, jeg skal se efter sådanne håndklæder til dig Hvis der virkelig ER sådan nogle...hvad jeg mener at have set, hører du nærmere, helt sikkert, du må FÅ de mønstre, jeg har rigeligt i mit hækleri, korssting og alle mine forskellige kort, ingen grund til at jeg begynder at gemme den slags også, bedre at du så får glæde og gavn af dem
I forbindelse med al den snak om pyntehåndklæder har jeg kigget i min mors gamle broderier endnu en gang. Der foresvævede mig et eller andet om et pyntehåndklæde, men undervejs kom jeg i tanke om, at det jo var i min bedstemors køkken, jeg havde set et, som faktisk lignede dit, Bente, så det må være meget gammelt.
Mens jeg rodede i gemmerne, fandt jeg så en hel lille "køkkenserie" i hvid og blå, som jeg lige synes, du må se.
Jeg synes det kan ligne lidt hen efter de kopper min farmor og så mange andre havde da jeg var barn. Min mor fik dem også til jul og fødselsdag, de var både som Kgl. porcelæn og i billigudgave, men det er jo ikke sikkert det er dem, hed det ikke Musselmalet eller noget sådan ??