Filering af fiskegarn

[rokken]

Laurine :
I forbindelse med vores lille tema omkring filering, har jeg nu været langt omkring. Den 3/5 lagde jeg en efterlysning ind på DR's opslagstavle, og søgte oplysninger om filering af fiskegarn i de forskellige dele af landet.
Nu er tiden udløbet for opslaget, det kan "hænge" i 10 dage, før det bliver slettet, og resultatet blev en god kontakt til en mand, som selv har bundet fiskegarn i form af ruser. Han skriver bl.a. :…
Jeg kommer fra ”Sundeved” – det er ”halvøen” mellem Åbenrå og Flensborg Fjorde. Ruseknytningen har jeg lært i 1960 af en
grænsebetjent , der var fritidsfisker . Han boede i Iller på Broagerland.
Allerede dengang var det mere almindeligt, at man købte sit garn hjem i ”metermål” og så ”syede” garnene sammen til ruser.

Jeg har haft en del skriveri med vores ven, som hedder Torben, og i det allerførste brev skriver han: I dag er fiskegarnene vel alle maskinknyttede ?

Jeg lærte for 45 år siden, hvordan kan kunne ”strikke” f eks åleruser ved at danne fiskenet med den såkaldte ”filerknude”.

(Maskestørrelsen bestemmes af tykkelsen på den pind, maskerne dannes over – og garnet er viklet op på en ”filernål” under strikningen.

I et andet af brevene skriver Torben:….Jeg er overbevist om, at det, jeg forstår ved at knytte filerknuder til fiskegarn IKKE bruges mere: Færdige garn er langt billigere.

Jeg har ikke tilknytning til fiskerierhvervet, men HAR i sin tid selv knyttet et stel ruser på hobbyplan.
Skal man lave en almindelig åleruse, skal der ca 90 masker til ved rusens åbning, og da fileringen reelt kun giver en halv maske ad gangen, skal man i dette tilfælde lave 180 knytninger, før den første maske er ”hjemme”. ( rusen laves i øvrigt ved ”rundstrikning”) Sætter vi maskens størrelse til ca en cm, og regner med, at rusen skal være 3 meter lang, er ”timelønnen” for bare at lave èn åleruse altså uendelig lav, og der skal jo to ruser og et radegarn til, før man har et ”stel” ruser.

Jeg har nævnt for ham, at jeg selv har haft tilknytning til det at binde fiskegarn og har jo så selvfølgelig nævnt Bedste.

Kan Du genkende teknikken fra Din bedstemoder: Man holder en ca 10 cm lang, rund pind med venstre hånd. Pindens tykkelse bestemmer den færdige maskes størrelse. I højre hånd har man så ”filernålen” med så meget garn på, som man nu kan få gennem den valgte maskestørrelse. Filerknuden kræver brug af alle venstre hånds fingre, for knuden kan ikke ”trevles op” lige som tricotage. Det er i hvert fald det, jeg forstår ved at danne fiskegarn ved at lave filerknuder.
Filernålen kan stadig købes i dag ( i plast, og i flere størrelser) og bruges vel i dag til at reparere defekte fiskegarn – men om man gendanner masker, der er itu, med filerknuder, ved jeg ikke.

Ja, så fik vi jo osse lige nævnt nålen, bødenålen, som jeg tjente mangen en 5 øre ved at fylde for Bedste. Og teknikken ligner jo meget, de billeder fra Bentes bog om filering.

Kommunikationen med Torben er ikke endt hermed, for han har lovet, at til efteråret, vil han vende tilbage til emnet og prøve at lave en opskrift på et fiskegarn/ruse til os, så det vil jeg spændt se hen til.

[rokken]

Herlig læsning, glæder mig til forsættelsen

[rokken]

Det er da en spændende mand, du der har fundet! De bliver herligt at høre mere....

[rokken]

Jeg glæder mig også til at høre mere, det lyder rigtig spændende. Jeg har - for ca. 30 år siden - prøvet at knytte et net og jeg troede egentlig det var samme teknik som man bruger til fiskegarn, men jeg tager åberbart fejl.

[rokken]

Jeg tror, det er ved tiden, at vi får en fortsættelse af vores lille føljeton. Det er ved at være en tid siden, jeg fik sidste melding fra vores ven Torben, og jeg har gået og ventet på resten fra ham, men nu var det oppe og vende, det med fiskere, så nu får I det jeg har. Det er en ordentlig smøre, men så er der jo lidt til de lange vinteraftener .
Jeg kunne ikke få godkendt den filtype, det var skrevet i, så derfor dette.
nr 1 af 3

Fremstilling (strikning/filering) af åleruse.
Fremstillingen kræver bestemt ikke den store mængde værktøj .
Det vigtigste redskab er filer"nålen", der i dag kan købes i plast i flere størrelser.

Man skal endvidere råde over runde pinde, 8 -10 cm lange, og med en tykkelse, der svarer til den maskestørrelse, man vil anvende. Pindene skal være glatte: når man dannet ca 5 fileringer, tages disse af pinden, og flytter den mod højre - hold dog altid mindst 2 masker på pinden - de stabiliserer arbejdsgangen.


Til den forreste del af rusen er en pind med ca 12 mm diameter efter min mening fin. Det er ulovlig våbenbesiddelse, men et tomt patronhylster fra en jagtriffel, caliber 3006 eller 3008 er faktisk rigtig god: Messinghylstret kan blive rigtig glat, så det let slipper maskerne, og da hylstret er konisk, går det ekstra nemt. Man skal dog ikke knytte mere end et par masker ad gangen ved den fremgangsmåde: Hylsterets koniske form giver
ellers uensartet maskestørrelse. ( Man holder om hylstrets lukkede ende).


Det er absolut nemmest at "starte" strikningen af en ny åleruse, ved at man starter med at strikke "videre" på et stykke "gl" ruse - der er jo i grunden tale om "rundstrikning".

Man kan naturligvis danne den første række masker over en udspændt snor, men det er straks mere besværligt.

Fiskegarn kan dannes med flere forskellige knuder, men den, jeg har anvendt, kaldtes filerknuden, og den holder usædvanlig godt, særlig når man anvender garn af korte kemofibre.

Det kan være svært at beskrive filerknuden pr skrift, men jeg prøver:

Det forudsættes, at garnet til den nye ruse er bundet fast i en maske i et stykke gl. net; eller: Bundet fast til den tråd,
den første række masker skal knyttes over.

I venstre hånd tager man nu den pind, der skal danne maskestørrelsen; den holdes med tommel, pege - og langfinger, og således at der stikker fri ende godt ud til højre, for her dannes maskerne.

Garnet er i forvejen lagt op på filernålen ( husk at en "fyldt" filernål ikke må være tykkere, end at den kan passere gennem den ønskede maskestørrelse - og som nævnt er garnet bundet til det gl net (eller den tråd, der skal bære maskerne, jfr ovenfor). Der skal være ca ½ meter "fri" garn regnet fra filernålen.

Garnet føres nu ned forbi venstre ringfinger - bag om denne, og FORAN pinden op til venstre tommel, der lige skal holde garnet ind mod pinden.

Garnet føres så videre i en rimeligt stor bue, der fra tommelen fortsætter lidt mod venstre, og så godt op over den maske, der ligger til højre for, hvor garnet er fixeret til det gl stykke fiskenet.

Fortsæt buen til højre, noget forbi den maske, der er nævnt ovenfor.

Herefter føres tråden bag om "maskepinden" og bag om venstre hånds lillefinger : Jo, det er rigtigt, nu er alle fingre på venstre hånd i brug.

Tråden fortsætter videre rundt om lillefingeren, til den får retning opad mod den løkke, der blev dannet ved hjælp af ring - og tommelfinder, og filernålen stikkes nu NEDEFRA først gennem denne løkke, BAG om pinden , og videre op gennem den maske, jeg før har nævnt.
Nu strammes garnet (ved hjælp af filernåle) så den maske, der lige er nævnt, trækkes helt ned til maskepinden,
ringfingeren slipper løkken, og når denne også er trukket ned til maskepinden, slipper lillefingeren sin løkke, der også trækkes helt til: Voila: den første filerknude er dannet, for trækket i filernålen vil trække tråden væk fra tommelen.

Det lyder indviklet, og det er det også, men har man først øvelsen, kan det gå forholdsvis hurtigt med at danne filerknuder. MEN: OBS: i realiteten dannes der jo kun ½ maske ad gangen; først når man har været "raden rundt" 2 gange, er der dannet en hel maske.
Forsættes..

[rokken]

nr 2 af 3
OBS OBS: der er jo ikke tale om trikotage: man kan IKKE trævle op - filerknuden er en endda ganske stærk knude:
Har man lavet fejl, er en meget fin hæklenål vel det bedste redskab til at løse en kunde op igen.

Hvad så, når filer"nålen" er tom, og der skal ny tråd på?
Det er ikke til at trække garn med en knude gennem fileringen.
Jeg knytter den ny ladning garn så tæt på den sidst dannede maske som muligt, og har erfaring for, at 2 "selvbinderknuder" efter hinanden sikrer, at man kan fortsætte med sindsro.

En forholdsvis anvendelig åleruse skal gerne have 90 masker ved åbningen. Men det skader jo aldrig at studere "igangværende" ruser, der erfaringsmæssigt fanger godt - og tælle både antal masker ved åbningen - og antal masker mellem de enkelte ruseringe .

Når man har knyttet ca 5 masker (= 10 omgange) skal der gøres forberedelse til den første "kalv" dvs den "fælde", der hindrer fangsten i at forlade rusen igen.
Nu tager man en filernål, hvor bindegarnet er lagt dobbelt, for vi skal vi til at strikke i 2 lag. Der strikkes èn gang rundt med det dobbelte garn. Herefter kræver det lidt opmærksomhed, for i den næste runde skal filernålen kun have fat en den ene af hver dobbeltløkke. Når man har strikket ca 2 masker, skal man til at tænke på at "tage ind, for åbningen i "kalven" skal være ca ½ så stor som selve rusen.

Hvordan "tager man ind" - Jo, der er forholdsvis enkelt: Filernålen stikkes blot gennem 2 maske"øjer"

Kalvens åbning bør være firkantet, og det gør, at man bør "tage ind" 4 gange - med 90 graders interval på en rundstrikning.
Da Kalven gerne skal være ca 20 masker lang, må man således fordele indtagningen af ca 40 masker under strikningen af kalven - det bliver efter mit regnestykke til , at der skal "tages ind" hver gang der er dannet 2 HELE masker.

Når kalven har nået sin rette længde, skal maskerne "sluttes af" dvs man filerer èn gang rundt over en mindre
maskepind. En maskepind på 3- 3,5 mm er passende her. ( En kuglepenne "stift" har ofte denne diameter). Formålet er naturligvis, at kalvens firkantede åbning skal kunne spændes ud, uden at være elastisk.

Herefter går man tilbage til det andet sæt af dobbeltløkkerne, og nu fileres der ca 25 masker (50 omgange).

Når man har nået dette punkt, laves der en omgang dobbeltløkker igen, og der fileres igen 50 omgange.

Minsandten: Så laves der dobbeltløkker igen

De sidste 2 sæt dobbeltløkker har et andet formål: Her bruger man den "frie" række løkker til at hæfte rusen på de ruseringe, der senere skal monteres. ( Og denne fremgangsmåde gælder resten af rusens tilvirkning)

Nå, men nu er "forrusen" fileret færdig.

Nogle foretrækker ruser med 2 kalve; andre vil gerne have 3; og så vidt jeg husker: Man skal altid bruge ruser med 3 kalve til bundgarn.

Efter forrusen går man noget ned i maskestørrelse: Nu begynder især ålene at prøve at finde en vej ud af rusen.

Efter ca 3 hele masker laver man dobbeltløkker igen, og strikker igen en "kalv" i.
Er der tre kalve i en ruse, er der sædvane for, at åbningen i kalv 2 er 3-kantet ( fordel indtagningen af maskerne med 120 grader)

Den sidste kalv forsynes med to opbindinger forskudt 180 grader.

Ellers følger man naturligvis det foran beskrevne mønster: dobbelt tråd for hver 25 maskeomgange til at hæfte ruseringene i.

Afslutningen på rusen foretrækker jeg også at "tage lidt ind" og ligeledes her: Åbningen virker bedst efter min mening, hvis man slutter den sidste rundknytning over en meget lille maskepind.

Montering:
For 50 år siden kunne man stadig købe spanskrør hos skibshandlere o lign. Det varmede man op, og dannede
ruseringene i passende størrelser.

Senere kom der et plastprodukt med halvmåneformet tværsnit. Det kunne man også købe i metermål og så korte af til passende ruseringe. Der var tværgående riller på den halvmåneformede side: der kunne man lægge det garn, hvormed man hæftede rusen til ringen, og så var garnet rimeligt beskyttet mod slid fra bundens sand, skarpe muslingeskaller og lignende.

I dag har ringe af rustfrit stål fundet indpas. Jeg har ikke erfaring med dette materiale.

Monteringen er forholdsvis enkel. Man bruger igen sin fyldte filernål, efter, at man f eks har fikseret den færdigfilerede ruse med 90 graders mellemrum på ruseringen: så går det nemmere med at fordele de ledige
"dobbeltløkker" i passende afstand. Hæftningen til ruseringene kan for eksempel ske, ved at man danner "dobbelte halvstik" gennem løkkerne og omkring ruseringen.

"Kalvene" skal så spændes op. 3-flet for eksempel en lang line af rusebindegarnet og knyt en line i hver "kalvens" hjørner (som nævnt, der kan være 2, 3 eller 4.)

Hæng rusen med åbningen opad: Så er det forholdsvis nemt at se, hvor stramt linerne fra "kalvens" åbning skal bindes til den rusering, der ligger lige neden for "kalven"

Det var så en ruse, men et stel ruser er jo normalt 2 ruser med et "radegarn" imellem.
Altså: der skal fileres endnu en ruse efter samme opskrift.

Radegarnet kan enten laves ved, at man filerer rundt ligesom til en ruse, og så klipper resultatet op: Maskerne kan jo ikke trævles op, det er ikke tricotage.

Forsættes...

[rokken]

Nr 3 af 3

Men man kan som beskrevet helt i begyndelsen også knytte over en udspændt tråd/line. Husk: Et radegarn skal være 8-10 meter langt; der er ca 1 cm mellem maskerne på linen, og selv om hele linen ikke behøver at være spændt op, kræver dette noget plads.

Jeg vil tro, at man med nogen energi kan fremstille et stel ruser på en vinter - men timetallet tør jeg ikke give en beregning af.

Et færdig stel ruser af god kvalitet kan vel i dag købes for under 1000 kr, så man skal i hvert fald ikke begynde at regne sin timeløn ud. Allerede, da jeg fik lært at filere ( 50 år siden) benyttede man stort set kun fileringen til reparationer - men der er nu en lille glæde ved at kunne et gammelt håndværk, elvom det ikke er rentabelt.

Haderslev, den 22.november 2005.

Torben Holt

[rokken]

Jeg er nu noget imponeret og rørt over, at Torben vil bruge så megen tid og energi på, at lave et stykke arbejde for os, og det bare efter en lille henvendelse og en efterlysning fra mig.

Han skriver osse i sit brev denne gang: (ps: Når man nu er gl ”fritids” fisker, kan man jo også falde over andet: Da jeg var 12 år - det er 50 år siden - ønskede jeg mig noget så grusomt en lille ”British Seagull”-påhængsmotor – men det var nærmest uopnåeligt dengang. Den fandt jeg så for 3 uger siden: og den er i så god stand, at den kommer ud at sejle igen – men jeg må indrømme – det satte ruseprojektet lidt i baggrunden for et stykke tid.
Jeg vender tilbage, når jeg har lavet rusestykket: Jeg skal jo have en postadresse, hvor rusedelen kan sendes hen…
Mange venlige hilsener: torben holt

.....så der er en go' forklaring på, hvorfor projektet er trukket noget ud. han har iøvrigt osse døjet med en brækket finger i mellemtiden, men jeg venter spændt på det færdige resultat.

[rokken]

TAK skal du have Torben for dit store arbejde, intersant læsning...

[rokken]

Jamen dog ... en "bysbo" .. sig endelig til, hvis Torben vil have en billedrække til at suplere med.. jeg opsøger ham gerne nede på havnen og forevigerer nogle af hans knuder - knob og strikkerier - hvis det er af interesse !