I en vis alder har et hvert barn altid ville strikke en hestetømme. Fremgangs måden har gennem tiderne været den sammen, selv om redskabet har skiftet udseende. I gamle dage kunne det være en gennem hullet prop, som benyttedes, senere blev det dog en tom garntrisse. Vor tids børn ses derimod ofte at bruge en elegant udskåret og malet såkaldt ”strikkekone”, men garntrissen er dog bestandig i kurs. I den ene ende slås g hullet 4 eller 5 søm med lige stort mellemrum . Garnet trækkes gennem hullet, og opslagningen sker ved at løkken slås omkring hver søm. Derefter lægges garnet fra højre til venstre over 1 søm ad gangen, og den løkke, som sidder på sømmet, løftes ved hjælp af en stoppenål, eller kort strikkepind over garnet og sømmet, hvorved der dannes en ny maske. På den måde forsættes stadig rundt, og efterhånden som arbejdet vokser, skydes snoren ud gennem hullet på modsatte side af trissen.
I må meget gerne lægge jeres "nye" strikkelise som de hedder i dag, efter dette indlæg, og skriv meget gerne hvis i ved hvornår den er fra , og hvordan i fik den, og hvilken navn i brugte den under som barn .
Da jeg var barn, blev den også kaldt for en Strikke-Lise.
Min onkel lavede en til mig, engang jeg var på besøg, hos dem, og jeg gik og kedede mig.Den blev lavet af en garntrisse som min moster havde liggende. Så fandt min moster noget garn, og en hæklenål, og hurtigt fik hun mig lært at lave "tømmer". Behøver jeg sige at jeg ikke kede mig mere den dag.
Det er jo herligt at se at de er kommet frem igen. Fornylig så jeg i et ugeblad, at man kunne lave smykker (halskæder og armbånd) på Strikke-Lise, og da kom jeg til at tænke på den dag hos min moster og onkel.
Hilsen Yrsa
Mon nogen herinde har opskrifter på Dukker, Nisser eller andre ting man an lave af de tømmer vi får kreeret??
Den er sjov, Hundeuld.
Man kan bruge de strikkede snorre til mange ting. F.eks. rulle dem rundt, sy dem sammen og lave grydelapper. Man kan også lave kurve, tasker, hatte og mange andre spændende ting af hestetømmer på en strikkelise.
Jeg har et hæfte af Bente Lavsen (Der var engang), der hedder: Valket Rullestrik. Den handler om ting, man kan lave af strikkede og hæklede snorre. Som man også kan strikke på en strikkelise istedet for på strikkepinde.