Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 9 af 10 FørsteFørste ... 5678910 SidsteSidste
Viser resultater 81 til 90 af 98

Emner: Hvad jeg lavede i håndgerning i min skoletid

  1. #81
    Tilmeldingsdato
    20 Jan 2010
    Geografisk sted
    5600 Fåborg
    Indlæg
    161

    Det vækker minder...

    Mine håndgerningsminder hænger sammen med Fru Rasmussen, vores lærer. Jeg kan huske, at det allerførste vi skulle var... at gå ud af lokalet og så fik vi lært at vaske hænder!!! Jeg kan stadig huske hvordan tommeltotten skulle ind i hånden, når den blev vasket med sæbe og neglene med, så hænderne var rene og så kunne vi komme ind og lave håndarbejde!Vi skulle vist også strikke - sådan en lang tynd sag, som så blev rullet sammen og syet sammen og så skulle den forestille en nålepude. Men det der strikkeri blev jeg aldrig dus med - og er det den dag idag ikke!
    Men jeg har da stadig den rya-pingvin vi skulle lave til at hænge og pynte på væggen! Dog uden rødt halstørklæde, for det skulle strikkes!

  2. #82
    Gitte_G Gæst
    Uha da, det var bestemt ikke mine yndlingstimer... Jeg kan ikke huske hvor mange år vi havde håndarbejde, men det startede med at pigerne havde håndarbejde og drengene sløjd. Senere havde både piger og drenge begge dele. Det må have været 2-3 år vi havde det.
    Min søster er 10 år ældre end mig og skæbnen ville at vi havde den samme lærer som underviste os i både håndarbejde, gymnastik og svømning. Min søster var nok noget tung bagi så det med gymnastik gik ikke så godt. Derfor hadede vores lærer (Oda) og hende hinanden.
    Til at starte med gik det fint for mig i håndarbejde, men da Oda fandt ud af hvem min søster var... ja så blev det ikke så sjovt!
    Jeg kan ikke huske alt hvad vi lavede, men på et tidspunkt skulle vi tage symaskine kørekort. Det var noget med papir med mønstre på. Det gik rigtig fint. Vi skulle lære at hækle og eftersom min farmor allerede havde lært mig det gik det også fint nok. Så kom det med at lære at strikke - oh skræk og rædsel!!! Jeg har altid været håbløs til at strikke selvom min mor har forsøgt at lære mig det mange mange gange. Det lykkedes mig faktisk at sno mig udenom det i skolen, for da jeg hørte at det var næste udfordring ja så gik jeg igang med et større projekt; jeg begyndte at sy en kluddedukke som var over en meter lang og syede også en lille bluse og en nederdel til den. Det var en negerdukke (ja det måtte man altså godt sige dengang i midten af 80'erne). Efter dukken gik jeg igang med en meget fancy lilla pude hvor jeg broderede et fint motiv i kæde- og fladsting.
    Jeg tror desværre ikke der er noget af det der stadig findes i dag.

  3. #83
    Tilmeldingsdato
    24 Jul 2010
    Geografisk sted
    Guldborg
    Indlæg
    62
    Ja med sådan en tråd kommer man til at tænke tilbage, jeg er en årgang 54, men allerede inden jeg kom i skole kunne jeg både strikke og sy på maskine, min mor fik enkepension, og jeg husker tydeligt at hun fik 235 kr. om måneden, det var jo ikke mange penge, og det var selv med datidens mønt, vi var 2 hjemmeboende børn, jeg var 6 år og min bror var 8 da vores far døede, og selv om min mor fik enkepension ja så var pengene små, så min bror og jeg ved godt hvordan det er at hakke 0g trække roer op, godt det er historie nu, for det var hårdt, nå men tilbage til håndarbejdet, så udover at skulle i roerne et par gang om året, så strikkede min mor for en forretning i København, det var Norske Trøjer, de var super flotte, men jeg husker ikke hvad hun fik for det, men mener ikke det var ret meget, men lidt har også ret i sværer tider, men her fik jeg lært at strikke, og senere fik min mor noget syarbejde gennem en nabo som var syerske, hun syede for en fabrik, så der faldt lidt af på min mor, og ja, så måtte jeg jo også prøve det, så man kan sige at jeg er opvokset med håndarbejde, men jeg husker ikke at vi havde håndarbejde før vi gik i 4. klasse, jeg gik på Birket skole, og vi havde en lærer som gjorde forskel på os, os der ikke var noget og så på dem der kom fra store gårde, vi havde hende også i regning (det hed det dengang) og her kunne hun få gjort "kål" på mig, og den dag idag hader jeg noget med regnskab, men i håndarbejde, ja der kunne hun ikke gøre mig noget, for her var jeg en af de bedste, mener vi startede med at strikke vaskeklude og derefter skulle vi strikke babystrømper med hulmønster, de var så søde, jeg kan huske mine var lyseblå, vi skulle også hækle grydelapper, de var hvide med en indhæklet keddel, og idag kan jeg faktisk ikke huske hvordan vi gjorde, det var noget med at farven på kedlen lå i maskerne og fulgte med hele vejen rundt, men fine var de. Da vi kom i 6. eller 7. klasse, husker ikke lige om det var det ene eller andet, der skulle vi lære at broderer, vi skulle lave en bakkeserviet, husker den var gul-orange, og med grønt garn, vi syede 5 forskellige mønstre på hver side af servietten, den blev så fin, og den havde jeg i mange år, også efter jeg flyttede sammen med min gemal, og lige nu sidder jeg og tænker på hvor den egentlig er henne.
    8. klasse, ja det var dengang det ikke var tvunget, men jeg blev meldt til, og her havde vi jo også håndarbejde, vi skulle sy en fin kjole til os selv, og heldigvis fik vi en anden lærer, så den første time vi havde skulle vi alle gå hen hos den lokale manifakturhandler, her måtte vi vælge noget stof, og vi var jo super spændte på det, vi havde jo lagt planer, det skulle bare være det flotteste flotte, men desværre nej, vi fik selv lov til at bestemme farven, men stoffet var vist bestemt på forhånd, for vi kunne vælge ternet bomuldstof, nå jo, der var stor og småternet, så lidt fik vi lov at vælge, og nå-jo, så var der det med farven, nå men kjole blev der, og den blev faktisk fin og jeg gik faktisk ret meget med den, nåå men det blev min beretning, og ja, den blev lidt lang, men sådan er det når tankerne flyder.
    Hilsen
    Lis

  4. #84
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Dejligt at læse jeres beretninger både gamle og nye tider, vi får helt lavet et dokument om håndarbejde i folkeskolen på den måde
    Sidst redigeret af hundeuld : 23-10-2010 kl. 10:06
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  5. #85
    olde66 Gæst
    Jeg kan stadig med gru, huske mine håndarbejdstimer i skolen.
    Bestemt ikke mit yndlingsfag, men være der skulle jeg og kunne så ligeså godt få det bedste ud af det.
    På det tidspunkt var det meget moderne med laaaaaaange rumpevarmere, så en sådan måtte jeg strikke.
    På jagt efter garn sammen med underviseren, pu-ha, det tog sin tid.. Efter timer, lykkedes det at finde garnet, som læreren mente var IDEELT til trøjen.
    Jeg strikkede og strikkede, for lannng skulle den være. Den skulle være "lorte-brun", ingen tvivl om det..
    Efter mange måneders strikken, var den færdig, hurra... Da den var færdig broderede jeg lilla "stjerne" (eller noget i den stil på den)

    Ja, så skete det, at den skulle vaskes. Som sagt så gjort af min kære moder....
    Ak og ve, da den kom ud af maskinen og var blevet tør, passede den til en der var mere end 3 meter høj (altså jeg er "kun" 1.
    Det var min debut inden for strikkekunsten

  6. #86
    Clausen Gæst
    Ja vi er nok nogle stykker der IKKE kan takke vores håndarbejdslærere og
    det tvungne “pensum” for, at vi i dag sidder og nørkler på fuld kraft.
    Ordet “kreativitet” var ikke på mode i min folkeskole i 60’erne. Men jeg glædede mig til faget, så jeg var en ivrig elev i de første år, overbevist om at det ville blive mit favorit-fag.
    Mit første skole-strikkearbejde - vistnok i 3.kl - var en hvid dukkehue på 5 pinde! Alene de 5 pinde, tog jo pusten fra størstedelen af eleverne.
    Min hue blev dog færdig - men jeg legede ikke med dukker, så den havnede på hovedet af min lillesøsters negerdukke…..
    Så skulle der syes en grim gymnastikpose med navn på - den blev også færdig, men aldrig brugt. Heller ikke til skopudsningsgrej…..
    Broderes skulle der jo også - til en husholdningsæske, selvom jeg i 6. Kl. slet ikke var gammel nok til at “lege” med tændstikker…. For første gang var motivet valgfrit, så jeg broderede efter mønster en Karl Johan svamp med titlen “oktober”. Den blev min mor glad for (selvom netop dén svamp ikke “topper” i oktober men meget tidligere).
    Og sådan kan man jo lave en lang, lang liste over ting, man blev tvangsindlagt til at fremstille, og som man ikke ville drømme om at tage i anvendelse. Prikken over i’et kom i 7. Kl. hvor en håndarbejdslærer og jeg “ikke talte samme sprog”…….. så de hæslige garbadinebukser, der SKULLE flikkes sammen dét år, blev naturligvis ikke færdige. Jeg har aldrig - hverken før eller siden - gået i garbadine-bukser….
    Mønster-elev blev jeg aldrig!
    Men det lykkedes mærkeligt nok ikke for nogen af de stakkels håndarbejdslærere at kvæle min iver helt, for jeg havde heldigvis en meget kreativ klassekammerat, og hun kastede mig ud i at strikke el. hækle håndklæder, vaskeklude, bøllehatte, sweatre, vanter og sokker til alle, der ville have dem. Uden opskrift og i alle mulige kulører. Vi “smittede” en del klassekammerater. Selv min sidekammerat Jeppe, sad og hæklede i timerne…..( Måske havde han været udsat for nogle kedelige sløjdlærere ?)

    Mine håndarbejdslærere hviler forhåbentlig i fred - men hvis de havde set blot en brøkdel af dét, der sidenhen er blevet produceret på TRODS af dem, ville de næppe have troet deres egne øjne.

  7. #87
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Stod og kiggede på håndarbejde de havde lavet på fattig gården på Svendborg museum, det er nok heller ikke lavet af lyst.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  8. #88
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Ta en kop og hyg dig med læsning og skriv endelig hvis du kan huske fra din skoletid.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  9. #89
    Tilmeldingsdato
    28 Apr 2008
    Geografisk sted
    Boeslunde
    Indlæg
    24
    Tænke tilbage.....
    Det første vi lavede var broderede "bogmærker"!
    Så var det gymnastikposer på ternet stof med diverse mønstre på!
    Så kommer et par år hvor alt gik i "fisk" for mig, men jeg forsøgte mig da med at strikke luffer med tommeltot.
    Flyttede skole!
    Så var det natkjoler med tilhørende "kimono" hvide med blå eller turkise bomber og skråbånd på kanterne. Nej hvor var vi flotte! ;-D
    Så havde vi et år hvor vi byttede med drengene og fik sløjd i stedet! Det var sjovt, vi fik vist lavet nogle fuglekasser og nogle smykker i metalsløjd!
    Så var det kjoler!
    Det sidste år stod den på ternede skjorter der skulle passe i mønster og uldne nederdele med foer!
    Min nederdel var stærk græsgrøn, og skjorten var lys græsgrøn med mørkere striber på kryds og tværs!
    Jeg var altid den der blev sidst færdig og nåede aldrig alt det sjove med sovedyr tasker m.m.
    Til eksamen sad jeg til det sidste, men fik 9 hvor de andre der gik før tid og var færdige kun fik 7! Det var vendepunktet for mig! Jeg blev uddannet fritidslærer med beklædning som hovedfag! ;-D))))))

  10. #90
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Er der nogen der kan huske tilbage fra deres skolegang.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

Side 9 af 10 FørsteFørste ... 5678910 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •