Jeg havde et af de øverste net i minni udgave da jeg var barn, og jeg har fået fortalt det var min bedstefar der havde lavet det til mig.
Gad vide om jeg har det endnu et sted ..
det er altså rigtig hyggelæsning dette her.. fortsæt med det..
sådan et net kunne jeg godt bruge bag på min kørestol.. dem man køber idag kan ikke holde til noget..
de lakridsagtige stænger du skrev om laurine er det dem man idag kalder for rustne søm. og som jeg og mine døtre altid bare må have en af når vi har været på apoteket..
Jeg har gravet mit første lille indkøbsnet frem fra haveskuret, hvor det har været brugt til boldnet, og er i en sølle forfatning, men det ligner måske dit, Bente Det kan nu godt være, at jeg skal lægge det i blød i noget Valovand, så det igen kan blive hvidt. Det med Valo siger jeg med et glimt i øjet, for jeg ved slet ikke om man kan få Valo mere, men det var Bedstes vidundermiddel, hun var sikker på, at der ikke fandtes en eneste slags pletter, som det ikke kunne klare .........og så tror jeg nu, det skal gemmes hen til de andre net, så mine efterkommere kan se dem i virkeligheden.
Hyggelig læsning. De der stænger.... UHM! Jeg mener, de hed "Amagerstænger". Når min farfar og jeg var på vore mange cykleture på Køge Ås, skulle vi altid ind til "Slikmutter" og have et par stykker med som proviant ..
På en spejderlejr engang lærte jeg at lave en hængekøje, og da brugte vi sådanne "nåle". Det var faktisk rigtig sjovt - men selvfølgelig er alt glemt nu...
Herlig læsning fra damle dage. Min mand har også nogle af de nåle til at sy garn med både store og små. Han kan også reparere garn og jeg mener han også godt kan sy. Min mand er udlært skibstømrer og har fikset med bundgarn for 35 år siden. Han har mange gamle ting til skibsttømrer arbejde. Han fisker stadig i fritiden det kan han slet ikke
undvære.
Åhhh ja - dén duft-nostalgi.
Derfor elsker jeg at købe te i en "rigtig" tebutik.
Dér dufter der stadig af dét, man kan købe.
Jeg elskede (dengang) duften, når man kom ind i et ismejeri - når min mormor skulle købe en blok is til isskabet og ½ pund drittelsmør. Så fik jeg en lille klump, der kunne smelte inde i kinden.
Det duftede osse skønt, når mormor skulle aflevere eller hente sko til forsåling hos skomageren.
Alle dé dufte dengang - findes ikke mere. Alt er jo pakket forsvarligt ind, så man ikke kan dufte dét, man køber. Ohhh - jeg husker osse fordums "ostevinduer"
Og slagteren havde kæder af cocktailpølser hængende - jeg fik altid én, når hun skulle handle dér.
Og fiskehandleren havde bassin med levende fisk - vandet blev iltet med en hård vandstråle, og man kunne selv pege sine fisk ud.
Administrator
hundeuld
Regler for indlæg
Besvar med citat