Disse nåle brugte min bedstemor til at binde fiskegarn med.
Min bedstefar var fisker og bedstemor hjalp til, bl.a. med at "rede" garn og reparere dem efter endt arbejde. Men da bedstefar døde, i 1947, og hun ikke kunne komme på havet mere, skulle hun jo have noget at lave, så hun kontaktede vodbinderen på havnen. Gennem ham fik hun så hjemmearbejde, hvilket betød, at hun kunne sidde hjemme i sin stue og fortsætte med det håndværk, som hun havde så kært, nemlig at binde fiskegarn.
Espensen, som vodbinderen hed, kom en gang om ugen med materieler til hende og hentede de færdige net. Her kommer så jeg og nålene ind i billedet. Jeg var en lille pige, endnu ikke begyndt i skole, og jeg havde min daglige gang hos bedste, for mor måtte arbejde. Jeg fik så hurtigt lært at fylde nålene, det sparede jo bedstes tid. For dette arbejde fik jeg 5 øre for hver fyldt nål, og det kunne jo godt blive til penge. Det var jo garn i forskellige tykkelser, alt efter hvad der skulle fiskes efter med nettet, så det var jo bedst med det tykke garn, for der kunne jo ikke være så meget på nålen og så gav det jo osse flest 5 ører. Når så Espensen kom og hentede de færdige garn, vankede der en blank 25 øre oveni lønnen, for veludført dåd.
Det var en dejlig tid, i bedstes hyggelige stue, jeg kan næsten mærke varmen fra den lille kakkelovn endnu og dufte de varme boller. Og ikke mindst stoltheden over at kunne hjælpe til og så endda tjene penge.
Billed 1:
Den lyse nål er af metal, og læg mærke til størrelsen på de to nåle.
Det vigtige punkt, er spydet, det er længden af det, der afgør hvor meget garn, der kan være på nålen
Laurine - Nåle til fiskegarn
Besvar med citat