Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 7 12345 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 68

Emner: Spelsauen forunderlige oplevelser

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075

    Spelsauen forunderlige oplevelser

    Spelsauen har i et andet indlæg begyndt at fortælle om hendes liv..
    Jeg tillader mig at lægge det herind.. for hvor er det spændende.

    Spelsauen fortæller :

    Ok. Her er så historien...

    Det har været omkring 1974. Israel havde okkuperet Sinai - og til forskel fra de andre gange, ikke givet halvøen tilbage denne gang. Her var total uberørt ørken og beduinerne levede endnu som de altid havde gjort. Selvsagt fik de også indput fra den modernede verden - men den var ikke nået dertil.

    Nå, men jeg boede i en lille grotte ca 10 km fra Sharm el Sheik. Her levede jeg rigtig godt. Har aldrig været så rig. Havde min sovepose - det tøj jeg gik og stod i - og så min lille tin-dåse, jeg kunne lave mad og the i. Hver morgen sprang jeg på hoved i vandet fra mit lille bosted - og det var så morgenvasken. Jo, så havde jeg også en lille vanddunk jeg hentede drikkevand i.

    Jeg havde længe tænkt på, at det kunne være dejligt at ride ind til St. Katarina Klostret, der ligger midt inde i Sinai ørken. Så en dag drog jeg lidt længer ned ad kysten til en lille beduin-landsby og spurgte om jeg kunne låne en dromedar. Efter megen parlementerende frem og tilbage, viste det sig, at der var en beduin, der skulle ind med nogle forsyninger til nogle andre beduiner. I mellemtiden var der to drenge der også ville med. Så næste morgen var vi 4 mennesker og en dromedar der drog afsted.

    Ved middags tid gad drengene ikke og trave bagefter mere - så de vendte om. Jeg fortsatte med beduinen, der selvsagt red på dromedaren og så traskede jeg og hans hund bagefter. Vi kom åbenbart for langt bagud og beduinen begyndte at skælde ud. På god dansk maner, brokkede jeg mig højlydt og viste ham, at sandet var meget varmt på mine bare fødder. Og så fik jeg lov til, at ride mens han traskede bagved. Turen tog 2 dage og vi skiftedes til at ride.

    Vi gjorde holdt indimellem og jeg måtte samle brænde til bål. På et tidspunkt var vi inde og besøge en beduin, der åbenbart boede alene. Her fik vi et glas koldt gedemælk. Det er noget af det bedste man kan få i ørkenvarmen. En anden bemærkelsesværdig ting var. Da vi skulle overnatte, lagde beduinen sit sværd under hoved, så helt ufarligt er det heller ikke at færdes rundt i ørkenen.

    Næste dag om aften, nåede vi frem til Katarina Klostret og jeg blev sat af - og det blev så starten på en 14 dages kloster tilværelse, men det er en helt anden historie
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    15.075
    Vi vil så gerne høre hvad der skete i det kloster
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.515
    Ja du kan knagme ikke stoppe her, når du nu "forstyrret" mig i oprydning/rengøring Fortæl fortæl, det er jo skidespændende! Hvordan holder beduinerne egentlig gedemælken kold i ørkenen?
    og Julemor

  4. #4
    dyhr-kostow Gæst
    Citat Oprindeligt indsendt af Zep Se meddelelser
    Hvordan holder beduinerne egentlig gedemælken kold i ørkenen?
    Et godt strandtip er at tage sine flasker og pakke ind i våde aviser... når de lægges ud i solen vil fordampningseffekten frigive energi, og det køler væsken i flasken....

    vand i solen??? ja, det lyder underligt, men det virker!!

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    30 Apr 2007
    Geografisk sted
    Nyrup
    Indlæg
    700
    Ja det virker ! Beduinerne bruger vom-skinde/hinden til at opbevare gedemælken i, under det samme princip. Fordampningen bruger en masse energi, som gør at al varme bliver forbrugt - og så er indholdet der er tilbage blevet koldt. Smart ik`?
    Spelsauen
    varmestuestrikker

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    30 Apr 2007
    Geografisk sted
    Nyrup
    Indlæg
    700
    Inden vi nået helt frem, kom vi til en junktion d.v.s. en åben plads hvor bjergen deler sig i 4 kæder så det danner et vejkryds. På venstre side, er der bygget et lille... nærmere stort rundhus, som kvinderne bruger som et frugtbarheds hus. Når man træder ind er der, noget ligende et stenalter, her ofre kvinderne en lille ting, som de lægger på alteret - formodenlig beder de som om, at få en søn?

    Da vi nåede hertil, fik jeg øje på nogle beduiner der galoperede afsted på deres dromedarer. På dette tidspunkt var det mig der red - og sandheden er, at vi; Beduinen og jeg havde oparbejdet nogle spændinger imellem os. I beduinernes verden rider kvinderne ikke, de følger bagefter. Hvis en kvinde nogensinde oplever at sidde på en dromedar, sker det bare en gang i hendes liv - og kun hvis hun er bortgiftet langt væk fra sin boplads. (Sådan var det endnu på det tidspunkt ). Nå men, jeg havde flere gange forsøgt, at få dromedaren i gallop, mens beduinen havde travlt med sin tidebøn, men det var ikke lykkedes mig. Så da jeg signalerer til ham, at sådan vil jeg også ride. Så sker der ting og sager. Han gør det mest utænkelig. Han stopper dromedaren og får den til at lægge sig ned. Jeg tror selvsagt, at nu bliver jeg smidt af - og kan gå resten af vejen. Men han sætter sig på dromedaren sammen med mig - og så går det i strakt gallop... Jeg lover jer, jeg priste min barndoms ridelærer - for det jeg så i hans øjne var...! Endelig, nu får jeg skovlen under dig!

    Det fik han jo så ikke, men samtidig med at vi nærmede os Katarina klostret, kom der en turistbus, den modsatte vej. Aner ikke hvad de har tænkt, for jeg så jo kun, hvordan hovederne vente sig i ryk, mens vi for forbi i strakt gallop. Billed jeg selv fik, var en beduin i fuld fart på sin dromedar, med en europærisk kvinde med et langt solbleget hår hvirvlende efter sig. Sådan fortsatte det vilde ridt fremt til klostrets port. Her stoppede han dromedaren med et ryk, fik den ned at ligger og med en bydende gestus, bad han mig om at pisse af...!

    Ups...! Nå, men han var god nok, bare lidt vred. Han tog mine egendele ud af oppakningen inklc. sko - og så gjorde han noget, for mig ganske uventet. Han lagde tre lærreds stykker ud og fyldte dem med mel, sukker og the. Derudover gav han mig noget salt og tobak! Og så red han afsted.

    Fortsættelse følger....
    Spelsauen
    varmestuestrikker

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    03 Feb 2007
    Geografisk sted
    tel aviv israel 60190
    Indlæg
    129
    god histore jeg tror jeg har boet i den samme grotte tæt ved sheim el sheick vi var 6 unge fra en kibbutz der boede der i en uge bade om dagen og sov med store sweatere og soveposer om nattet
    mennesket har mulighed for glæder uden tal
    den ædleste af alle
    er at kunne når man skal

  8. #8
    strikketøsen Gæst
    Aha - jeg skulle til at have foreslået en separat tråd til dine oplevelser, Spelsauen, men Hundeuld havde allerede tænkt på det samme!

    Spændende .... fortæl fortæl !

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.515
    Jeg venter også på fortsættelsen - du er god til at fortælle Spelsauen og spændende oplevelser!
    og Julemor

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    30 Apr 2007
    Geografisk sted
    Nyrup
    Indlæg
    700
    Herligt Katja, nej det var ikke den samme grotte - er jeg næsten overbevist om. Den I boede i var den store, der lå lidt fra den brede waddi, altså dalstrøjet. Mens den jeg boede i, viste det sig senere, var en af beduinernes morgen stop, når de havde været ude at fiske om natten. Det var en meget lille grotte der ikke havde plads til 6 sovende mennesker

    Der stod jeg så, mange bosiddende beduiner havde nået at samle sig foran porten, mens jeg stod der... efterladt. Nej, jeg havde selvsagt ikke tænkt længere. Mit mål var Sct. Katarina klostret? Nu stod jeg så der...! Når det bliver mørkt så bliver det altså bælg mørkt, så der var ikke tid til at gå ud og sonderer terrænget. Så jeg bankede på porten til klostret - og der kom en og lukkede op. Jeg kan ikke helt beskrive det. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op med mig selv - og ham der åbnede porten, vidste ikke hvad han skulle stille op med mig! På den måde blev jeg vist op til priorn, altså den øverste i klosteret.

    Det må jeg sige, lige pludselig stod jeg overfor et ualmindeligt sødt menneske - og han var dybt rystet! Jeg forklarede at jeg gerne ville bo i klostret, men jeg havde ingen penge. Han sad bare der og så- og så! Så siger han: "No, we dont have wife here!"

    "No, no you will not see me"! Svarede jeg!

    Og af alle ting, havde jeg en bog om plantefysiologi med mig. På vejen havde jeg set en af munkene gå og slå frø ud - så jeg forklarede, at alt hvad jeg ønskede, var et stille og roligtr sted til at læse plantefysiololgi! Han var tydeligvis ikke overbevist, men indvillige i at give mig et rum (celle) - og så skulle jeg komme tilbage næste dag. En beduin som åbenbart var ansat i køkkenet, viste mig mig og fortalte mig lidt om daliglivet der. Bl.a.viste han mig hvor køkkenet og toilettet var.

    Næste dag, det var meget vanskeligt fordi jeg ikke havde ur - så jeg måtte lytte mig til hvornår munkene gik til tidebøn. Så kunne jeg smutte ud og lave the - og igen jeg var rig. Der stod nemlig lidt olie i køkkenet og med mit mel, sukker og salt formåede jeg og lave brød - rullesmøger havde jeg også! - Og så hurtig uset væk igen.

    Så om aften, da jeg igen mødte "prion", og egentlig var parat til at forlade klostret, bortset set fra, at jeg stod i samme situation som dagen før. Var han attiude helt anderledes. "You can stay, as long as you wont"! Tak! På det tidspunkt havde jeg opdaget, at jeg rent faktisk ikke kunne forlade klostret uden at blive set.

    Så der sad jeg så i min celle, bestående af en seng, et skrivebord og tykke kampstens murer omkring mig. Jo da, jeg fik læst min plantefysiologi. Kun afbrudt af tidebønnen, hvor jeg kunne smutte ud på toilettet og ind i køkkenet - og lave dagens ration af brød og the. Denne monotoni blev en dag afbrudt af, at det bankede på døren. Udenfor stod beduinen der arbejde for munkene og rakte mig en bekini i st. 42. Vil du have den?

    Jeg kan stadig ligge fuldstændig flad af grin, med tårene rendende ned ad kinderne. Men ikke der og da! Jeg takkede mange tak - og sad så der - og så på en turkis bekini i st. 42, midt inde i Sinai ørkenen i et Munke-kloster! (faktisk har jeg den endnu - og nu kan jeg passe den)

    En morgen 14 dage efter mødte jeg beduinen ude i køkkenet, han fortalte at der i dag ville komme en turist bus og de skulle deltage i messen. Jeg skyndte mig tilbage og pakkede mine ting. Gik opå til prioren, og takkede fordi de ville have mig boende. Han så faktisk helt ked ud af det - og forsikrede mig om, at jeg godt måtte blive boende, for de mærkede jo slet ikke at jeg var der. Det var rigtig sødt af ham, men jeg var virkelig begyndt, at mærke, at jeg var der!

    Så jeg smutte ind blandt turisterne og gik med til messen, nu fik munkene travlt med at dysse mig ned. For ubetænksom som jeg var, reagerede jeg jo på menneskekontakt, efter 14 dages isolation.

    Ja det var den historie. Efter den oplevelse, bevægede jeg mig ganske frit rundt i Sinai ørkenen. Nogle gange var jeg guide for soldaterne, der skulle aftjene en uges efteruddannelse. Andre gange var jeg med ind med medicin osv. Jo, Sinai, beduinerne og Israel har en stor del af mit hjerte - uanset hvordan vi i eftertid tolker politiske beslutninger!
    Spelsauen
    varmestuestrikker

Side 1 af 7 12345 ... SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •