Spelsauen har i et andet indlæg begyndt at fortælle om hendes liv..
Jeg tillader mig at lægge det herind.. for hvor er det spændende.
Spelsauen fortæller :
Ok. Her er så historien...
Det har været omkring 1974. Israel havde okkuperet Sinai - og til forskel fra de andre gange, ikke givet halvøen tilbage denne gang. Her var total uberørt ørken og beduinerne levede endnu som de altid havde gjort. Selvsagt fik de også indput fra den modernede verden - men den var ikke nået dertil.
Nå, men jeg boede i en lille grotte ca 10 km fra Sharm el Sheik. Her levede jeg rigtig godt. Har aldrig været så rig. Havde min sovepose - det tøj jeg gik og stod i - og så min lille tin-dåse, jeg kunne lave mad og the i. Hver morgen sprang jeg på hoved i vandet fra mit lille bosted - og det var så morgenvasken. Jo, så havde jeg også en lille vanddunk jeg hentede drikkevand i.
Jeg havde længe tænkt på, at det kunne være dejligt at ride ind til St. Katarina Klostret, der ligger midt inde i Sinai ørken. Så en dag drog jeg lidt længer ned ad kysten til en lille beduin-landsby og spurgte om jeg kunne låne en dromedar. Efter megen parlementerende frem og tilbage, viste det sig, at der var en beduin, der skulle ind med nogle forsyninger til nogle andre beduiner. I mellemtiden var der to drenge der også ville med. Så næste morgen var vi 4 mennesker og en dromedar der drog afsted.
Ved middags tid gad drengene ikke og trave bagefter mere - så de vendte om. Jeg fortsatte med beduinen, der selvsagt red på dromedaren og så traskede jeg og hans hund bagefter. Vi kom åbenbart for langt bagud og beduinen begyndte at skælde ud. På god dansk maner, brokkede jeg mig højlydt og viste ham, at sandet var meget varmt på mine bare fødder. Og så fik jeg lov til, at ride mens han traskede bagved. Turen tog 2 dage og vi skiftedes til at ride.
Vi gjorde holdt indimellem og jeg måtte samle brænde til bål. På et tidspunkt var vi inde og besøge en beduin, der åbenbart boede alene. Her fik vi et glas koldt gedemælk. Det er noget af det bedste man kan få i ørkenvarmen. En anden bemærkelsesværdig ting var. Da vi skulle overnatte, lagde beduinen sit sværd under hoved, så helt ufarligt er det heller ikke at færdes rundt i ørkenen.
Næste dag om aften, nåede vi frem til Katarina Klostret og jeg blev sat af - og det blev så starten på en 14 dages kloster tilværelse, men det er en helt anden historie
|
|
Besvar med citat
Fortæl fortæl, det er jo skidespændende! Hvordan holder beduinerne egentlig gedemælken kold i ørkenen?
og Julemor 
Oprindeligt indsendt af Zep
! Beduinerne bruger vom-skinde/hinden til at opbevare gedemælken i, under det samme princip. Fordampningen bruger en masse energi, som gør at al varme bliver forbrugt - og så er indholdet der er tilbage blevet koldt. Smart ik`?
Spelsauen
