Stiver med skummemælk

[hundeuld]

Jeg fik en mail med spørgsmålet

Hvad hedder det stof som er i skummetmælk som kan man kan stive garn med når man man væver.

Her er lidt oplysninger:

http://www.infosvin.dk/Haandbog/Foder/Raavare/Raavarer_oversigt/Kemisk_indh/Raavare/Skummetmalk.html
Her står hvad skummemælk består af

På dette link er der en beskrivelse af skummemælkens stivelse, og hvad den er blevet brugt til
http://www.mejeri.dk/smcms/mejeri_dk/Nyheder/Baggrund/Forbrug_og_livsstil/Maelkens_mange/Fra_Cleopatra_til/Index.htm?ID=7504

Mælk som lim, knapper eller striktrøjer lyder måske bizart i manges ører. Det er imidlertid kun en mindre del af de specielle produkter, som mælk gennem historien har lagt råstof til.





Mælk kan drikkes eller spises som ost eller smør. Det har mennesker gjort i mindst 5.000 år. Men hvis man studerer forskellige sagn og arkæologiske skrifter viser det sig, at vore forfædre også fandt andre muligheder med den hvide drik. En af dem, som kan en stor del af denne historie, er J.M. Buch Kristensen, mejeriingenør og forhenværende forstander på Dalum UddannelsesCenter. Og han graver langt tilbage for at finde de første eksempler på alternativ brug af mælk.
"Hippokrates skrev 400 f.kr., at kvinderne brugte mælk til hudpleje. Sagnene siger også, at de ægyptiske dronninger med Cleopatra i spidsen ligefrem badede i mælk," siger Buch Kristensen. Mens den rene mælk op gennem historien har været for kostbar at bade i, fik man øje på muligheder i det billige restprodukt fra osteproduktionen, vallen. Overskuddet når fedt og proteiner blev forvandlet til ost efter mælkens møde med osteløben.
"Sydpå har man jo lavet ost i større skala helt tilbage i 16-1700-tallet, og her fik man så valle i større målestok. I Frankrig og Schweiz fandt de ud af at bruge vallen på såkaldte vallekursteder, hvor man både badede i valle og drak det. Vallens vitaminer og næringsstoffer var også et anerkendt lægemiddel, som er blevet brugt mod alle mulige sygdomme. Og det kender vi faktisk også fra nutidens helsebutikker," siger mælkens grand old man.
Skummetmælk til svin
Efterhånden som landmændene producerede mere og mere mælk til ost, fløde og smør, stod man med en række restprodukter. Valle fra osten, skummetmælk fra fløde og kærnemælk fra smørret. I disse større mængder stod man med et restprodukt, som enten røg direkte i det nærmeste vandløb eller blev kørt tilbage til landmændene som foder til svin og kalve.
"Skummetmælk og kærnemælk blev nogle gange drukket af fattige bønder, men det var ikke ufarligt med datidens kvægtuberkulose, som kunne smitte gennem mælken. Og kølefaciliteter og hygiejne var generelt heller ikke noget at råbe hurra for," forklarer Buch Kristensen. Kreative sjæle fandt derfor andre anvendelsesmuligheder.
"Kærnemælk var et godt bindemiddel i maling, som blandt andet blev brugt til at kalke bindingsværkshuse," siger mælkehistorikeren.
Skummetmælken fik også en omgang produktudvikling, da andelsbevægelsen for alvor satte gang i produktionen i slutningen af 1800-tallet.
Kasein til knapper
Den hollandske kemiker Mulder var den første til at fremstille kasein i 1838, hvilket gav nye muligheder. Kasein fremstilles af skummetmælk, som typisk tilsættes lidt syre. Den klumpende masse vaskes og tørres og værsgo: ren kasein i pulver- eller pilleform. Dette stof viste sig anvendeligt i mange sammenhænge. Hvis man yderligere tilsatte lidt kemi (formaldehyd) til kaseinen, fik man galalit. Et horn-, elfenben- eller plastiklignende stof alt afhængig af kvaliteten. I slutningen af 1800-tallet var teknikken til at producere galalit, som kunstplastikken blev kaldt, ved at være ganske udbredt. Produktlisten var ganske lang og talte blandt andet knapper, bowlingkugler, dørhåndtag, penneskafter og klavertangenter. Efter 2. verdenskrig blev galalit imidlertid forbudt; formalinen betød, at kunststoffet var kræftfremkaldende.
Men der var stadig mange andre muligheder for kasein - eksempelvis lim-egenskaber, som blev brugt i krydsfinerplader i en periode. Limen blev også brugt bag på frimærker, hvor andre giftige limstoffer ikke gik an. Og glansbilleder var typisk også overtrukket med en kaseinlim.
I 1930’erne og under krigen udviklede man så mælkeuld, som var spundet af kasein. Den var ikke helt så stærk som fåreuld, men til gengæld slap man efter sigende for møllene.
"Omkring en tredjedel af de 1.500 danske mejerier producerede tørret kasein lige efter krigen. Hovedparten af det tørrede kasein gik dog retur til landbruget som foder," forklarer Buch Kristensen.
Så selvom mælkeprotein og kasein har været brugt i mange eksotiske sammenhænge, så har svin og kalve klaret langt hovedparten indtil 1970’erne, hvor skummetmælk pludselig blev en menneskedrik - og de store proteinfabrikker begynder den moderne forskning i valleproteinernes mange egen-skaber. Dermed kunne et nyt kapitel i mælkens historie begynde.

[patchworker]

Hold da op Bente, det er noget af en spændende historie, du der har gravet frem.

Mvh Esther

[hundeuld]

Er der nogen der har lidt skumme mælk i overskud