Forside Forum Link/Download Chat Genveje Medlemmer Min Profil Kalender FAQ

Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 10 af 24

Emner: Gamle vejrvarsler

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    6.891

    Overflyttet Gamle vejrvarsler

    Gregorius tø (12.3) er så godt som hundrede læs hø.
    En mild marts giver en bøs april.
    Regn på Skt. Gertruds dag (17.3) giver en våd sommer.


    Januar
    1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år.
    1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår.
    6. januar: Hellig trekongers tø er bedre end 100 læs hø.
    10. januar: Det skal være solskin så længe at ti tommefingrede kællinger kan sadle en hest. Sker det, er der chance for et godt år.
    22. januar: Er dagen klar, bliver vinteren god.
    22. januar: Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi.
    25. januar: Skønt og klart vejr på denne dag, vil give et godt år. Er vejret dårligt, bliver året ligeså.
    25. januar: Hvis det er frostvejr på denne dag, vil kulden vare til 22. februar.

    Februar
    2. februar: Hvis solen skinner klart på Kyndelmissedag, så vil der følge meget sne herefter.
    2. februar: Sner det på Kyndelmissedag, får vi tidligt forår.
    22. februar: Frost på denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu.
    22. februar: Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage.
    24. februar. Dugger det før eller på denne dag, er det ude med vinterens styrke.
    Regn i februar varsler frost i marts

    Marts
    2. marts: Den vindretning det blæser i dag, vil temmelig sikkert holde det kommende kvartal.
    9. marts: Blæser det meget på denne dag, vil det fortsætte med at blæse indtil høsten.
    9. marts: Som vejret er på denne dag (40 ridderes dag), vil det blive i 40 dage.
    16. marts: Blæst og slud på denne dag, betyder vinterens afslutning.
    25. marts: Fryser det denne nat, vil det fryse endnu 40 dage.
    Mild marts varsler en slem april
    Meget tåge og dis i marts varsler en våd og kølig sommer.

    April
    3: april: Det bliver et dårligt vækst-år, hvis storken ikke er kommet på denne dato.
    4. april: Kan man se rødløg på denne dag, får man tidligt forår.
    4. april: Frost natten mellem 3. og 4. april varsler frost i endnu 40 nætter.
    23. april: Det lover ikke godt for den kommende tids vejr, hvis frøerne kvækker allerede.
    Hvis april starter mild, vil den ende hård/vred.
    En smuk april varsler en skidt maj.
    Svaler i april varsler en varm sommer.
    Regner det i april, gør det bondens afgrøder godt.

    Maj
    1. maj: Frost om natten (ml. 30. april og 1. maj) varsler frost i endnu 40 nætter.
    1. maj: Er det tørt på denne dag, varsler det en dårlig sommer.
    1. maj: Når det regner på denne dag, skal jorden tørste hele sommeren.
    25. maj: Hvis det blæser på denne dag, kan vi forvente kraftig blæst resten af året.
    25. maj: Regn denne dag varsler ilde for året.
    25. maj: Når det regner denne dag, får vi en god høst.
    Majs kulde, gør laderne fulde. (Kulde: her forstået som regn)
    maj måneds frost giver en lille høst
    En varm maj gør ikke bonden glad.
    Regn i maj måned varsler en god høst og en tør juni.

    Juni
    8. juni: regner det på denne dag, vil det vedblive at regne i hele 40 dage.
    8. juni: Som vejret er på denne dag, vil vejret være i 8 uger.
    15. juni: Bliver det regn på denne dag, bliver det et frugtbart år.
    17. juni: Regn på denne dag varsler en særdeles god høst.
    23. juni: Regn på Sct. Hans aften varsler en god høst.
    24. juni: Det varsler varm sommer og våd høst, hvis gøgen kukker efter Sct. Hans
    27. juni: Solskin på denne dag varsler solskin i de følgende uger.
    27. juni: Syvsoverdags vejr varsler vejret for de kommende syv uger.

    Juli
    2. juli: Regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter.
    13. juli: Regner det på denne dag, får bonden ikke sit hø hjem.
    19. juli: Regner det på denne dag, er der ingen kerner i nødderne.
    25. juli: Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter.
    25. juli: Regner det på denne dag, bliver vinteren mild.
    29. juli: Fuldmåne på denne dag giver en streng vinter.
    Hundedagene: Fra 22. juli til 22. august
    Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne.
    Som hundedagene starter vil de slutte
    Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har.

    August
    1. august: Regner det på denne dag, bliver høstmåneden våd.
    1. august: Regn på denne dag varsler regn for resten af måneden.
    10. august: Er det gråvejr eller regn på denne dag, får vi en mild og våd vinter.
    10. august: Er denne dag mørk, vil vi få en våd vinter.
    10. august: Hvis det er klart vejr om formiddagen, får vi streng vinter efter Kyndelmisse.
    19. august: Hvis lyngen blomstrer nu, vil vi komme til at gå i sne til halsen.
    Regn i august giver smukt septembervejr.
    Er august varm i den første uge, får vi en kort vinter.

    September
    1. september: Er vejret flot og klar på denne dag, får vi godt vejr hele måneden.
    1. september: Første halvdel af denne måneds vejr, varsler vejret for hele næste år.
    8. september: Klar vejr på denne dag, varsler mildt forår.
    8. september: Solskin og blå himmel varsler et mildt efterår.
    29. september: Er nætterne klar før denne dag, får vi en streng vinter.
    29. september: Blæst på denne dag varsler en hård vinter.
    29. september: Tordner det på denne dag, får vi stærke efterårsstorme.
    Lyn og torden i september varsler en kold jul med meget sne.
    Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen.

    Oktober
    28. oktober: Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag.
    Kold oktober varsler mild vinter.
    Mild oktober varsler sen vinter i marts.
    Får vi tåge i oktober, får vi meget sne til vinter.
    Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, får vi streng vinter.

    November
    1. november: Kulde og sne på denne dag, varsler en meget hård, streng og lang vinter.
    10. november: Mild Mortensaften varsler hvid jul.
    10. november: Frost på natten mellem mortensaften og mortensdag varsler en kold vinter.
    11. november: Falder løvet af træerne før Mortensdag, bliver det en kold vinter.
    11. november: Er denne dag våd, varsler det en ustadig vinter. Er vejret derimod klart, vil vinteren blive streng.
    23. november: Er vejret mildt på denne dag, varsles en streng vinter.
    25. november: Frost denne nat, varsler frost i atten uger.

    December
    6. december: Vejret på denne dag varsler vejret for hele julemåneden.
    9. december: Tørvejr på denne dag, varsler en mild vinter.
    Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det
    fortsætte med smukt vejr til jul.
    Julesommer giver påskevinter
    En hvid jul varsler en grøn påske
    Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.
    regn på 1. Juledag varsler gråt og fugtigt vejr i fire uger.

    Tjaaaa så kan vi jo tænke lidt over dette
    Venlig hilsen
    Rokken

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    26 Nov 2006
    Geografisk sted
    Cyberspace
    Indlæg
    6.891

    Vejrvarsler (af dyr)

    Vejrvarsler (af dyr)

    Egern
    En streng vinter er i vente, når egernet æder meget og samler mange nødder og kogle frø.
    Vinteren bliver streng, hvis egernet ses ude til sent på året.
    Der er udsigt til en mild vinter, når egernet hopper meget rundt i træerne og fra gren til gren ved efterårstid.

    Flagermus
    Mange flagermus på aftenhimlen varsler godt vejr næste morgen. Jo nærmere de kommer beboelse, jo mere stabilt vil det gode vejr blive.
    Hare
    Der er omskiftning i vejret, når haren flakser uroligt omkring i dagtimerne, og når jægeren ikke kan komme den på skudhold.
    Fede efterårsharer varsler en streng vinter.
    Der udsigt til mere sne, når haren om vinteren graver sig ned i en drive og bliver der i flere dage.

    Marsvin
    Det bliver uvejr/storm når marsvinene ivrigt springer over bølgerne.

    Muldvarp
    Når muldvarpen laver høje skud eller kravler oven på jorden, vil det snart blive regnvejr.
    Muldvarpen graver gange tæt ved jordoverfladen og laver kun små skud, når der er udsigt til blæst eller regn.
    Mange store skud betyder, at vi kan vente langvarig regn.
    Når muldvarpen laver skud på lavtliggende fugtige arealer, er det tegn på forestående tørke.
    Hvis vinteren bliver streng, graver muldvarpen sine gange meget dybe allerede om efteråret.
    Jo tættere skuddene er på menneske bolig, jo nærmere er vinteren.

    Mus
    Det bliver regnvejr, når musene piber meget og er urolige i boet.
    Vinteren bliver streng, hvis musene samler stort forråd, graver sig dybt ned under markerne eller tidligt på efteråret rykker ind i husene.
    Der udsigt til en mild vinter, når man sidst på året stadig møder mus i stubmarken.

    Pindsvin
    Hvis pindsvin har et halmstrå i munden, bliver det regnvejr, men bærer det på en pind, får vi godt vejr.
    Vinteren er over os, før vi aner det, hvis pindsvinene går tidligt i hi.

    Ræv
    Når ræven skriger, og gør og tuder om aftenen, er det tegn på, at det er regn/uvejr i anmarch.
    Hvis ræven skriger meget om efteråret, vil vinteren blive streng.

    Agerhøne
    Vejret bliver meget dårligt, hvis agerhønsene ses nær hus og gård. Sker det om efteråret, er vinteren umiddelbart forestående.
    Hvis hanen kalder på hønsene om efteråret, kommer vinteren snart.
    Hvis agerhønsene skraber i sommertiden, bliver det blæsevejr, gør de det om vinteren er der frost og sne i vente.
    Når agerhønsene kredser i luften over markerne, får vi regn inden 3 dage.

    Allike
    Når allikerne skrigende og flok vis bryder op fra marken, betyder det om sommeren, at der er torden på vej. Om vinteren betyder det, at der er snefog på vej.

    Bogfinke
    Det varsler regn, når bogfinken skriger.
    Vinteren bliver streng, hvis bogfinken søger mod hus.

    Drossel
    Vi kan snart vente regn, når drosselen sidder syngende på en tynd gyngende gren.
    Duer
    Der udsigt til regnvejr, når duerne kurrer meget ved aftenstid.
    Ved vintertid varsler due kurren nattefrost.

    Edderfugl
    Når mange edderfugle samler sig i fjorden, bliver vinteren streng.

    Engsnarre
    Det bliver snart regnvejr, når man hører engsnarren skræppe eller skrige i engen.

    Gråspurv
    Spurve-palaver varsler regn.
    Sandbadende og vandpjaskende gråspurve er også et sikkert regn varsel.
    Lige før regnen bryder løs, samles spurvene under tagskægget.
    Når spurve flakser ved ruden, varsler det storm - og om vinteren streng frost.

    Guldspurv
    Det bliver dårligt vejr, når guldspurven sjusker med sin sang.
    Vinteren bliver streng, når guldspurven samles omkring gårde og huse.

    Gærdesmutter
    Vi kan snart vente regn, når gærdesmutteren særligt ivrigt farer ud og ind af ris bunkerne.
    Vinteren bliver hård, når gærdesmutten søger til menneskebolig.

    Gøg
    Når gøgen flyver kukkende omkring i skov og krat, varsler det godt vejr.
    Det bliver dårligt vejr, når gøgen nærmer sig hus og gård.
    Hvis gøgen slår triller, kukker trillinge-kuk eller i det hele taget kukker meget kraftigt, varsler det regn.
    Et enkelt gøge-kuk varsler længerevarende tørke.
    Gøgen kan standse regnen, hvis den hurtigt siger kuk-kuk-kuk, når solen titter frem mellem skyerne.

    Hejre
    Hejren flyver bort fra stranden, når et uvejr er i anmarch.
    Det bliver regnvejr når hejren skriger.
    Hvis man ser hejrer stå langs bække og åer et godt stykke inde i landet ved efterårs- og vintertide, så så bliver kulden streng og vinteren trækker ud.

    Høg
    Vejret bliver dårligt (regn), når høgen trækker til hus og gård om morgenen.
    Det bliver også regnvejr, når høgen skrigende flyver "så lavt som haren".

    Isfugl
    Lynet slår ikke ned i huse, hvor man opbevarer en død isfugl.

    Krage
    Hvis kragen flyver lavt eller samles i flokke, er det tegn på, at der er godt vejr i anmarch. det samme er tilfældet hvis de slås.
    Man kan se, hvorfra det dårlige vejr vil komme, for kragerne vender altid næbbet i den retning.
    Det bliver streng frostvejr og snefog, når kragerne søger til byen, eller hvis de samles på gårdens mødding - kragerne vender tit halerne i den retning, hvorfra fygningen vil komme.

    Lærker
    Lærker er de første trækfugle, der vender tilbage efter vinteren. de må helst ikke komme for tidligt, og de må ikke begynde at synge før kyndelmisse ( 2. feb.) . Hvis de starter før denne dato, varsler det en lang bag vinter : lige så mange dage lærken synger før kyndelmisse, lige så mange dage/uger skal den tie/græde efter. Men hvis lærken begynder at synge præcis til kyndelmisse, varsler det til gengæld et smukt år.
    Det bliver en smuk dag, når lærken allerede fra morgengry svinger sig syngende mod himmelen.
    Det varsler dårligt vejr, når lærken bliver nær jorden.
    Der er udsigt til uvejr, hvis lærken går på møddingen, sidder på huset eller drager til by.
    Venlig hilsen
    Rokken

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    09 Jan 2007
    Geografisk sted
    3730 - Bornholm
    Indlæg
    3.436
    Så er det ved at være tid at spejde efter stork og svaler (50)
    og Julemor

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    13.435
    Jeg undre mig , for ca 1 måned siden så vi flere Viber, ikke en flok men 8 til 10 stk, og NU er de pistvæk ikke en eneste har vi set de sidste 8 dage.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    27 Jan 2008
    Geografisk sted
    6971
    Indlæg
    1.198
    Hundeuld - jeg ved hvor viberne er. De er fløjet til vestjylland og de har mødt nogen flere undervejs, for her er de i flokkevis. Jeg tror de søger mod kysterne når det pludselig bliver vinter. De nåede ikke helt til
    Vesterhavet for da sneen lå tykt gik de i vejkanten, sikkert for at finde føde - og jeg har set tre der lå døde i vejkanten. Det er et farligt sted at færdes. Nu har de fordelt sig igen og er ikke så tydelige at se som da der var sne.

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    13.435
    Å vil du ikke godt sende nogen herover igen, det sådan en elegant fugl
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    27 Jan 2008
    Geografisk sted
    6971
    Indlæg
    1.198
    For sent Hundeuld - der ser kun hinanden nu, to og to. På min eftermiddagsgåtur så jeg lidt ekstra efter dem og de overalt - én på jorden og en ovenover i luften i færd med at lave akrobatnumre. Meeeen....det kan vel tænkes at nogen af dem er på vej østerover. De har haft modvind de sidste dage, det er nok derfor det tager så lang tid

  8. #8
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    13.435
    25. juli: Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter.

    Uha de har lovet meget sol på den dag....
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  9. #9
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    13.435
    25. januar: Hvis det er frostvejr på denne dag, vil kulden vare til 22. februar.

    Hurra det var det ikke såååå vi kan håbe på mildt vejr
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

  10. #10
    Tilmeldingsdato
    01 Oct 2006
    Geografisk sted
    4500 Odsherred
    Indlæg
    13.435
    Prøv på at læs her

    Oktober
    28. oktober: Er vejret pænt på denne dag, er sne i julen en sikker sag.
    Kold oktober varsler mild vinter.
    Mild oktober varsler sen vinter i marts.
    Får vi tåge i oktober, får vi meget sne til vinter.
    Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, får vi streng vinter.
    Jeg er varmestuestrikker -Har du lyst til at være med, så kig her www.varmestuestrik.dk
    www.kigkassen.dk den støtter varmestuestrikkerne

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Regler for indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvarer
  • Du kan ikke vedhæfte
  • Du kan ikke redigerer din post
  •