To små vers

Min mor skrev i min poesibog den. 19-8-56

Kære Tut
Har Vennerne forladt dig,
vil ingen stå dig bi.
Husk da du har en Ven
som bor i Himmerig.

Din Mor

På en anden side skrev hun:

Kære Tut
Om end det ser broget ud,
kan vi klare alle Klipper
blot Vorherre selv er Skipper,
og vi ærligt holder ud.

Din Mor

Min mor sov stille ind lørdag den 17. januar 2009 kl 02,35 på Slagelse Sygehus.
Jeg var hos hende sammen med min søn, søster og niece.
Mor blev 85 år, og havde været syg i nogle år, så det var godt hun fik fred.
Hun har haft et godt og langt liv.
Det føles meget mærkeligt, at hun ikke er her mere. Der er lige som et stort tom hul inden i mig.
Mor skal begraves på fredag.
Nu er jeg lige pludselig den ældste i familien, det føles meget mærkeligt.

Tut

Tut *131* må jeg kondoler ..

Det at blive den ældste i familien er underligt, man tænker overhoved ikke på det, før man bare står der. Nu er der ikke nogen man kan spørge om noget i ens barndom, det er væk for altid, der er kun det tilbage man selv kan huske.
Rigtig gode vers din mor der har skrevet (z)

Må hun hvile i fred (a)

Det er jeg ked af at høre, Tut! Må jeg kondolere!

Du skal have et stort (a) fra mig!

Jeg kondolere, det er altid trist at miste en der er så nær, også selvom personen har levet et langt liv, og ja, man kommer til at tænke at nu er man den sidste generation, men vi ved jo at det bliver sådan, men trist er det.
mange knus til dig(a)(68)

Jeg kondolere. Det er trist når man mister en man har kær også selv om det er efter en langt liv. Der bliver en tomhed især efter ens mor
Et stor kram og knus til dig Tut (z)

Jeg vil også kondolere. Det er altid svært at miste sin mor, ligegyldigt hvor gammel hun bliver og hvor syg hun har været, for vi har altid været mors lille pige og pludselig skal vi selv. God vind fremover og jeg håber det bliver en smuk begravelse.

Det gør mig ondt at høre.

Jeg kondolerer Tut ...

Og jeg kan kun sympatisere med alle dine følelser. Fordi jeg selv stod samme sted i januar 1997, da min mor fik fred efter sin lange kræftsygdom. Det er aldrig nogen sinde let at miste en forælder, for indeni er vi jo stadig deres børn. Pludselig er man blevet helt voksen .... og det med hullet efter tabet af ens mor, føler man også, selvom der er gået flere år.

Men jeg prøver at tænke på alle de positive ting - alle de glæder der var: når mor læste pixibøger for os, når hun sang for os fra De Små Synger, når hun vækkede os i tordenvejr med varm kakao og stearinlys, når hun tålmodigt lærte os at strikke .....

Det er nogle dejlige vers din mor har skrevet i din poesibog. Må det blive en smuk begravelse! (z) Sender dig lige en(a)

Det gør mig ondt, Tut.

Jeg kan godt huske fornemmelsen af at rykke ud på kanten af bænken, den fornemmelse fik jeg også da jeg mistede min mor.

Det store tomme hul vil selvfølgelig være enormt lige nu, men med tiden fyldes det, lidt efter lidt, af gode og glade minder.

Savnet vil også altid være der, men erstattes på en måde af taknemmelighed over at ens mor ikke lider længere og en vished om hun nu har det godt.

(k)

Kære Tut
Jeg kondolerer - det er altid svært at miste en af sine forældre også selvom de er gamle. Jeg selv mistede min far i efteråret, han nåede lige at blive 90 år og var træt af livet, men jeg savner ham - han var der jo altid for mig og havde kendt mig hele livet.
Håber at du må komme godt igennem den næste svære tid.*198*

Hejsa Tut
Jeg kondolerer, der er altid sværtat finde ord, godt at din mor fik fred.
vi ses snart.

Kondolerer Tut, dejligt I var der til det sidste.

Tusinde tak skal I have.

Mor fik en meget smuk begravelse i går.

Tut