Julehygge på Rokken 23. December 2021

Torsdag den 23. December 2021

*215

Mads var begyndt at kigge sig om oppe på loftet. Hvor mon nissen var henne? Morfars fodtrin forstummede nede I stueetagen, og så kom Nissedrengen frem fra sit skjul.
“Hej her er jeg”, sagde han frisk. Mads fik straks øje på ham og med det samme faldt de I snak. Det viste sig at selvom de var Nisse og menneskedreng, så var de ikke så forskellige endda. Begge kunne de lide at lære nye ting. Begge kunne lide musik og begge kunne lide at klatre og udforske. Det allervigtigste var, at de begge havde lyst til at lære hinanden at kende, så et nyt venskab kunne begynde...

*237*

“Vil I ikke være med til juleaften når vi skal spise julemiddag nede I Mormors og Morfars stue?”, spurgte Mads glad.
“Jo, jeg kan godt spørge min Mor og Far, men tror du det er I orden med din mormor og morfar?”, spurgte Nissedrengen.
“Ork ja, Mormor siger altid at der altid er plads til en ekstra ved bordet, så det tror jeg bestemt ikke vil være noget problem”, sagde Mads med stolthed I stemmen.

*226*

Imens nede I stuen...
Mormor skulle lige tjekke om der var nogle gode ideer til bordpynt inde på Rokken. Hun skulle nok lade være med at falde I staver og ose rundt derinde, men skulle bare lige et smut derind for at få ideer. Mille var med på ideen. Mormor elskede at gøre en dag mere festlig og hyggelig og speciel med f.eks. Bordkort og nu havde de jo allerede alle tingene ved hånden, og hun havde en god hjælper I Mille, så det kunne nok lige nåes inden aftensmaden skulle laves og inden børnene blev hentet...

*142*

Der er ikke noget som børns frie fantasi, tænkte Morfar da han atter var på vej ud I bryggerset for at gå op på loftet. Han kunne ane Mads’ stemme som om Mads sad og talte med nogen. Mads manglede bestemt ikke nogen fantasi, tænkte Morfar og mindedes også at han selv havde haft en livlig fantasi som barn.
“Nå er du snart ved at have talt færdig med Nissen Mads?, spurgte Morfar med brummende rar stemme.
“Ja Morfar”, Mads rejste sig op idet Morfar var på vej op af stigen.
Morfar kiggede sig lidt om, men kunne ikke se noget eller nogen. “Er nissen gået igen?”, hviskede han nysgerrigt.
Mads vendte sig om og kiggede efter Nissedrengen. “Ja, han må lige være gået Morfar, men jeg inviterede altså nissedrengen og hele hans familie til at spise med os I morgen Juleaften. Er det I orden?”, spurgte Mads forsigtigt med store åbne øjne.
“Ja det finder vi nok ud af”, grinede Morfar varmt, og vendte sig om for at gøre klar til at gå ned af stigen igen.

*247*

“Er det dig Peter?”, Spurgte en glad stemme henne bag fra opbevaringskasserne. Morfar vendte sig om og kiggede sig lidt om, før Nissefar trådte frem fra sit skjul. Morfar troede ikke sine egne øjne og blinkede lige en ekstra gang. “Jamen...”, var det eneste Morfar kunne sige.

Fortsættelse og slutning I morgen...*2114*