Hvad jeg lavede i håndgerning i min skoletid

Citat:

---

Oprindeligt indsendt af hundeuld

Er der ikke flere der kan huske deres håndarbejdstimer på godt og ondt...

---

Jo da, men vi startede altså ikke før i 3. eller 4. klasse med den slags.
Jeg havde store forventninger og glædede mig til at indtræde håndgerningsrummet.

Vi strikkede en blæksprutte. At strikke var ikke nyt for mig, for min mor havde for længst lært mig det. Det var bare sådan en firkant, vi strikkede og lukkede til med pladevat i og så flettede vi nogle lange arme af garnstumper og syede et par knapper i som øjne.

Vi tog symaskinekørekort. Det tog ca. 20 minutter og vi blev trukket ud undervisningen og ind til en hjælpelærer, to og to, for at tage det. Jeg var på dette tidspunkt mere end 9 år, for jeg kunne allerede sy på maskine der, og det lærte jeg som 9årig.

Vi syede en nålepude i filt. Den var firkantet, og ovenpå skulle vi sy to firkanter i mindre størelser og i andre farver. Jeg har den ikke mere, men lavede for nogle år siden en efter samme princip.

Vi skulle lære div. pyntesting, og det er faktisk det jeg tror, vi brugte mest tid på. Vi syede stykke efter stykke med tykt amagergarn ( det hed det nok ikke, det var nok meget billigere), og så frynsede vi enderne og kaldte det for bogmærker. - Jeg havde mange, de er dog smidt ud. Set i bagspejlet var det ikke noget, vi overhovedet kunne bruge til noget, og måske skulle der have været gjort nget mere ud af noget andet.

Vi syede også et penalhus, bare sådan en flad pose, hvor vi fik lov til at hamre en trykknap i. Det var stort!

Generelt kedede undervisningen mig, fordi jeg i forvejen havde lært det meste. ( Undtagen de der pyntesting, men hvor svært kunne det være?)
Jeg var i hvert fald dybt skuffet over vores håndgerningstimer, og bruger faktisk intet af det, jeg lærte dengang i dag.

Min mor har lært mig at strikke og hækle. Jeg har fået det ind med modermælken, men kun fordi jeg selv har ønsket det. Min søster har aldtig rigtig strikket, så vi er ikke blevet tvunget til det.
Før i tiden bad jeg altid min mor om hjælp. Nu kommer hun til mig, og det gør resten af familiens strikkehoveder også.
Jeg strikker oftest uden opskrift. Jeg har grundmønster til det meste, og stikker bare, så det passer ind i den form,
Det er kun 4 mdr. siden jeg havde en strikkebog i hånden for første gang.
Der fandt jeg ud af et par fif, jeg ikke kendte. Bl.a. hvordan man samler masker op til halskanten uden at lave huller. :-)

Vi fik håndarbejde i 3. klasse. Jeg kunne strikke, hækle, brodere og sy lidt på maskine da jeg startede i skolen. Vores lære var vist ikke "stiv" i håndarbejde. Først skulle vi lære at strikke strømper, det kunne jeg, så jeg strikkede bare derudaf. Men det skulle jeg ikke ha gjort. Blev bedt om at pille hele skidet op, jeg havde jo ikke fulgt den opskrift som var udleveret, men strikkede dem bare som jeg plejede. DUR IKKE. VÆK!
Året efter fik vi en rigtig god lære. Vi syede busseronner, nederdele, penalhuse, tasker og nåe,ja.... vi startede med at sy gymnastikposer i småternet stof og broderede vores navne på med korssting. Jeg husker disse timer som sjove, lige bortset fra det med strømperne, men jeg havde jo lært det meste hjemmefra.(:)

Hvor er det sjovt at sidde og læse om jeres håndarbejdstimer. Og så meget I kan huske, det synes jeg er fantastisk.

Det eneste jeg kan huske er fra 7. klasse. Vi måtte selv vælge hvad vi ville lave og på det tidspunkt var kassebukser det helt store hit.
Jeg skulle sy kassebukser i irgrøn garbardine. Jo det var moderigtigt.

De sad som støbt til min krop, men jeg skulle lige pille noget op og her brugte jeg saksen og ak og ve, mine fine kassebukser fik hul i enden. (ghf

Heldigvis var det også på det tidspunkt moderne at dække huller med de broderede stofting, så hullet blev pænt lukket med en blomst.

Jeg tror nu heller ikke at jeg har haft håndgerning hele tiden, for jeg mindes også noget med sløjd, og at drengene også lavede håndgerning, for en af drengene syede en nål gennem sin pegefinger. Så gik han hen til læreren med nålen i og sagde, at der vist var noget galt med symaskinen. (ghf

Hun var nær ved at besvime. Ja det var mine minder.

Hej.(:)
Se hvad jeg fandt i mine gemmer.
Min håndarbejds"pose".
Den syede vi alle os tøzer, helt tilbage i 1966, alt er syet i hånden.
Vi havde den sødeste håndarbejdslærerinde på Egumvejens skole her i Fredericia.
Hun hed Frk, Bølling.
Klem fra
Lene.(:)


IH, hvor er jeg glad for at jeg har gemt den.(qwe

Herligt gensyn... læste din læreinde også historie når i sad og strikkede ?

TiHi...Jeg sidder her og kommer til at tænke på, at jeg fik en eftersidning for at sy baglæns!
Sagen var den, at vi i sommerferien havde fået nye elektriske symaskiner - Bernina, præcis som den jeg havde hjemme - og lærerinderne havde afslået at få kursus, for det vidste de ALT om. Men min lærerinde mente, at jeg ødelagde symaskinen, når jeg syede baglæns, så jeg skulle hæfte ender i hånden, og da jeg så tillod mig at spørge hende, hvorfor så symaskinen kunne sy baglæns, fik jeg den besked at nu kunne jeg gå udenfor, når jeg var så næsvis, og så få en eftersidning med hjem.
Jeg sad nu aldrig efter - min mor tilbød at lære lærerinde at bruge maskinen i den time i stedet *120* (Dette har jeg først fået at vide senere)

Siden fik jeg lov til at lave det der passede mig i håndarbejdstimerne 1968*103*

KH
KlaSus

Ihh, Lene, altså, sådan een har jeg også lavet! Men vist nogle år senere, for jeg er født i 60. Jeg havde også lært det meste indenfor strikning, hækling og syning inden jeg fik håndarbejde i skolen, så da vi var færdige med "standard-tingene", såsom kørekort til symaskine, nålepude, broderet navneklud og tæppet til dukken, så måtte vi selv vælge, hvad vi ville lave. Min håndarbejdslærer hed Dorrit, og ventede sit første barn, så jeg blev sat til at hækle en rigtig flot hagesmæk til hendes barn, i orange/hvid bomuldsgarn, med en hulrække yderst, hvori der så blev trukket det fineste silkebånd, til at binde bagpå. Og så husker I andre sikkert også det her med at sy på gulvklude, hvor man syr med tykt garn på kryds og tværs, så det dannede forskellige mønstre i firkanter. Min lærer var ved at dåne, for jeg valgte at sy med grønne og blå farver, og disse farver kunne man altså ikke sætte sammen der i slutningen af 60-erne. Men den blev flot, er desværre slidt op.
Vi havde også drengene med til håndarbejde det ene halve år, og så skulle pigerne så have sløjd sammen med drengene det andet halve år. Jeg var een af dem der blev sat til at hjælpe drengene med at lære at strikke på nogle ordentlige kosteskafte af pinde, men de lærte det vist aldrig.
Da jeg blev gammel nok til at kunne gå i ungdomsskole, valgte jeg kjolesyning, og der lærte jeg at tegne personlige mønstre efter mål, og jeg har ikke tal på alle de lange bukser jeg har syet. Der i midten af 70'erne var det meget "in" med kæmpe svaj i buksebenene, så jeg kan huske, at jeg købte noget tyndt cowboystof i 150 cm. bred, og det blev så bare til eet ben. Jeg siger Jer, et svaj, de var i hvert fald ikke til at cykle i. Men kors hvor blev veninderne misundelige, så jeg måtte hjælpe dem med at sy nogle til dem selv.
Ellers har håndarbejdet udviklet sig med tiden, når der skulle prøves noget nyt, så det er ligefra perlesyning til det helt fine hækletøj med supertyndt garn til de flotteste flaconer.
Jeg havde faktisk selv i 90-92, en lille butik i mit bryggers, hvor jeg solgte stof i metermål samt alt i tilbehør, hovedsagelig som postordre. Men så skulle jeg lige have søn nr. 4, og da jeg havde alm. lønmodtagerjob også, kunne arbejdsgiveren ikke få refusion for min løn, når jeg var momsregistreret, og så endte det eventyr ligesom der. Men sjovt var det så længe det varede.
Men håndarbejdet holder ved, der er altid et eller andet lige ved hånden.............
Gad vide hvad det egentlig hedder, den der afhængighed af håndarbejde?
Der er jo noget der hedder ludomani, mon der er noget der hedder strikomani??
(31)

Jeg kan også godt huske det med at tage symaskine kørekort....Og som de fleste andre lærer var vores heller ikke bekendt med symaskinerne.
Vi fik lavet strikkede edderkopper og halstørklæder. syede slå-om nederdele,bøllehatte,gymnastikpose,slanger og broderede en fælles julekalender til klassen som vi havde i brug helt op i 9.kl og der var ingen der skulle fortælle os at de syntes at den var grim (hvilket den var(31)) men vi havde alle (også drengene) lavet en broderet firkant til julekalenderen. hvad der er blevet af den nu (26 år efter) det ved jeg ikke men jeg kan godt lide tanken at der er en der har taget den med hjem.

jeg syede også sådan en i rødternet stof som jeg skrev Jannie på og skulle gemme mine syting i Bagefter syede vi bikini i samme stor og jeg tror den stadigvæk ville være for stor hvis jeg havde den (31) Min mor kunne ihvertfald ikke passe den og hun brugt str 42 dengang I samme stof syede vi så en natkjole Den kunne jeg dog bruge i mange år også

Nu har I fået sat min hjerne i sving. Jeg havde kun håndarbejde i 4., 5., og 6. klasse. Men allerede inden da, havde min mor og mormor lært mig en smule om strikning og hækling (min mor er jo uddannet på tegne- og kunstindustriskolen i Kbh. i 50'erne).
Så vidt jeg husker, så syede vi en lille nålepude hver. Vi syede også buseronner (min var rød/hvidternet for oven og lyseblå/hvidternet for neden). Vi syede også en mulepose (indkøbstaske) i noget mørkeblåt liggestole lignende stof, hvorpå vi syede forskellige filtfigurer, vi lavede. Jeg havde en grøn hane, der var prikket med små påsyede perler og en lysegrøn plastik tørresnor til snor i tasken. Og vi syede bukser. Men mine blev aldrig færdige. Jeg ved ikke, om min mor stadig har stoffet, da jeg gav hende de ufærdige bukser. Vi strikkede sokker (mine var blå/gule/røde i striber med blå hæl), brune/karryfarvede vanter og måske også halstørklæder. Vi lavede også et rundt spejl hver hvor vi broderede forskellige sting rund i noget hessian. Bagefter blev et rundt spejl limet på et stykke masonit plade og vores runde broderi blev limet udenpå, som kant. Jeg har stadig spejlet. Det hænger hos min mor i mit værelse der. Men mine broderier er vinde og skæve. Vi skulle vist også væve noget, men det har jeg glemt, hvad var.
Vi havde 2 forskellige lærerinder, Fru Grethe Thomsen først og bagefter Fru Jytte Jensen. Deres mænd var også lærere på skolen. Hr. Thomas Thomsen var den ene af vores sanglærere (han lærte mig og nogle andre at spille blokfløjte uden for skole tiden) og Hr. Per Jensen, som vi havde i fysik.

Ja, jeg kan huske, at vi piger i min klasse og parallelklassen, som vi havde håndgerning sammen med var noget så sure/misundelige. Fordi drengene måtte have både håndgerning og sløjd, men vi piger måtte ikke have sløjd.

Men jeg havde en klog far, der tit tog min søster og jeg med ned på sit værksted, når han skulle passe os. Så blev vi udstyret med træ, hammer, søm, sandpapir, en lille sav osv.. Jeg lavede bl.a. et langt sofabord til vores dukkehus af en plade og nogle garntrisser af træ (til ben) og en lille flyvemaskine også i træ. Men jeg har ingen af delene i dag. Min far mente, at selv om vi var piger, så kunne vi godt lære at bruge et stykke værktøj. Så hænderne er skuet rigtigt på os begge 2 i dag.