-
Jeg tænker tit på hvor meget min mor har stået med selv og hvor meget min far mistede og gik glip af, fordi han netop var sømand. Han var hjemme et par måneder om året, ellers sejlede han på Østen.
Året før min fødsel, fik mine forældre en lille pige, der blev født alt for tidligt og hun døde bare 3 dage gammel. Min far nåede aldrig at se min søster og var heller ikke hjemme til hendes begravelse. Det kastede en stor skam over min mor, der bare var 19 år og tilmed ugift. Min far nåede dog hjem til deres bryllup i november 1950 - og pudsigt nok kom jeg til verden 9 måneder senere.
Han gik glip af min fødsel, så mig første gang på min dåbsdag og så mig først igen da jeg var næsten 1 år gammel.
Min mor havde været rigtig god til at vise mig billeder af ham og det gav pote, da han kom hjem lige inden min 1 års fødselsdag. Min mor vågnede nemlig ved at jeg stod op i sengen og sagde "det er bar" (det er far) så jeg havde lært lektien.
Min far gik i land da jeg blev 15 og sejlede derefter en del år med Englandsbådene fra Esbjerg til Harwich - og først da oplevede jeg at have en far
-
supersine669
Stakkels din mor.
Ved godt, at det var en stor skam, at få børn, når man ikke var gift.
-
1 vedhæftning(er)
linda
Jeg har lige været på Bornholm, hos mine svigerforældre.
Der forærede min svigermor mig, min mands gamle dåbskjole. Det er hans tipoldemor der har syet den, og hele familien er blevet døbt i den.
Jeg synes det var på tide den kom på pension, så jeg har lige rammet den ind idag.
Nu kan vi glæde os over den - hver dag- er det ikke skønt.
Hilsen Linda
dåbskjole anno 1873.
-
avj
pas godt på den bl.a. må den ikke få sollys, og papiret bag kjolen skal være syrefrit ellers forgår den simpelthen, det bedste vil nok være at tale med dem på et museum, om hvordan du gør det sådan at den overlever
-
hanneda
Den er utrolig smuk. Skal den ikke bruges igen? Det er næsten synd.
Min mormor syede en, alle hendes 9 børn + deres børn ( vi er 34 fætre/kusiner) + vores børn er døbt i den. Ale navne + dato er broderet
i underkjolen. Overkjolen har ændre udseende nogle gange, - er blevet forlænget med ekstra blonde - og kortet af igen. Afhængig af hvad der lige var mode. Den er dog også meget skrøbelig nu, men underkjolen tror jeg næsten er uforgængelig- den er lavet i halvkraftig bomuldslærred
-
linda
Nej kjolen skal ikke bruges mere.
Den er efterhånden så skrøbelig, at jeg var nervøs for at vaske den. Men det gik. Den er trods alt også 132 år gammel, så den er gået på pension.
-
bonzo
det var bare en super god ide at komme dåbskjolen i ramme.. jeg havde engang min tvillingers første par cowboybukser sat i ramme det så virkelig sødt ud. de hang på deres værelse og alle var vilde med ideen.. nu bliver de 16 år i næste måned så nu har jeg ikke råd til rammerne mere de skal jo være store hi hi
-
2 vedhæftning(er)
olivia
Mikkel fik sin dåbspude i går, fint pakket ind i folie
og alle beundrede den
tillige havde han familiens dåbskjole på
som er syet af mosters brudekjole
kniplinger lavet af oldemor
og alle børnenes navne broderet bagpå
startet af min mor
gæt hvem der har overtaget det hverv !
-
Må vi se
Er der slet ikke nogen børn der bliver døbt mere .... vi vil se kjoler ja vi vil...
-
1 vedhæftning(er)
Ja, denne lille yndige pige er altså mig (R) - Så meget kan jeg da huske, men historien bag selve dåbskjolen er desværre længere væk i hukommelsen (F)
Jeg ved bare at den også er blevet brugt af mine to brødre, blot med blåt bånd (Å) Og så vidt jeg husker har min ældste søsters drenge også haft den på.
Min anden søsters børn havde min søsters omsyede brudekjole på. (:)