Vævning med brikvævningskant
Jeg interesserer mig for jernalderens dragter og skal - sammen med 5 andre kvinder - igang med at rekonstruere de fire bedst bevare dragter fra den tid dvs. omkring år 1-200.
Til mandsdragten hører en kappe på 2,36 x 1,68 m. Den er vævet i to blå og en naturfarvet lys farve med brikvævede kanter, på to af siderne er der brugt 170 (!) brikker.
På Hørvævsmuseet på Fyn hænger en kappe lavet i samme teknik som den store jernalderkappe.
Dette blot en kommentar til jeres tanker om at kombinere vævning og brikvævning.
Irene har tidligere skrevet på denne side, men hun skriver selvfølgelig ikke, at hun har de absolut bedste brikvævningskurser, men det har hun.
Det næste foregår en weekend i november 2008 og her kan nybegyndere være med.
Jeg har forsøgt mig med den metode hvor man i et bælte om livet fastspænder trenden - glem det - man får ondt i både skuldre og ryg. Og der bliver let uorden i det hele når man forlader det.
Løsningen er et vævebræt, som der er opskrift på på Irenes side, brikvaevning.dk. Det er genialt fordi man hele tiden har styr på både trend og brikker, også når man forlader det.
Her er også mønstre og en masse gode råd og links.
vh
Tove L