Symaskiner/nostalgi

Nicoline:

Måske hører dette indlæg mere til her i en nostalgitråd:

Denne tråd er ved at udvikle sig til nostalgi og kærlighed til vores gamle -og måske første symaskine.

Jeg havde hele min barndom set min mor sy på en gammel Singer trædesymaskine og snydt mig til at sy mit første udstyr på den, selvom det var forbudt. Min mor vogtede over den som over husets helligdom.

Da jeg var ung og nyforelsket (18 år gammel i 1952-53) købte jeg - også som lærling - på afbetaling - min første symaskine. Det blev en grøn Elna, der bare kunne en masse spændende ting. Min kæreste var ganske uforstående overfor at jeg kunne få mig selv til at købe en symaskine til 3000 kr. Det var rigtig mange penge i begyndelsen af 50-erne. Hans mor havde klaret sig med en symaskine med håndsving, men den blev også kun brugt til at sy en strop i et viskestykke eller lappe et par arbejdsbukser. Han havde ikke set sin mor sy, som jeg havde i mit hjem - og jeg var klar over, at hvis ikke jeg købte en god ny maskine før vi blev gift, så ville han aldrig acceptere sådan et køb.

Denne Elna fulgte mig i tykt og tynd helt frem til begyndelsen af 70-erne.
Den havde virkelig "tjent sig selv ind". I over 25 år syede jeg alt mit eget tøj, min egen brudekjole incl. adskillige kjoler til sportsdans med tyll-skørter i mange lag, brudekjoler til 2 kolleger, alt tøj til min datter også en fin konfirmationskjole, cowboytøj til 2. dag, flowerpowertøj, kassebukser, trompetbukser og meget, meget mere.
Da min datter i teenageårene begyndte med at ville have KØBT tøj var det en triumf for mig efter at have syet et par fløjlsbukser med pynt på baglommerne, at hendes kammerater havde spurgt hende om, hvor de var købt henne, fordi sådan et par ville de også gerne have. )

De pyntesømme, den kunne sy blev brugt meget i starten, men jeg værdsatte mest de almindelige syfunktioner, frem og tilbage, knaphuller og zigzag med og uden mellemsting.

I slutningen af 70-erne så jeg mig blind på en Bernina.
Min Elna kom på pension og jeg valgte en solid Bernina, der "kun" havde de funktioner - ikke alt det fjant, som jeg aldrig brugte alligevel.
Den kom til at tjene mig ligeså trofast som Elnaen havde gjort - og der kom til at gå endnu 25 år, hvor jeg nærmest trykkede min næse flad mod ruden til en symaskineforretning, hvor der sad en mand og demonstrerede en symaskine, der kunne brodere.

Altså!! Men NEJ! Den var bare for dyr - og den ville aldrig kunne "tjene sig selv ind" som mine andre maskiner havde gjort - i hvert fald ikke i min levetid for mig.
Jeg var nu blevet over 70. Min datter er gift for længst, har mand og 4 børn og en livsstil der værdsætter genbrug mere end nyt for fint tøj både til sig selv og familien. Hun har set mine produktioner så meget at de ikke er så interessante for hende, som de måske er for andre mennesker. Nej... Jeg syntes jeg var blevet for gammel til at købe så dyr en maskine. Det syntes min mand dog ikke... Han troede jeg mente, jeg var for gammel til at finde ud af at sy med den. Det var jo ikke det, jeg mente. Men... jeg SKULLE nu ha den maskine, hvis jeg syntes den var så vidunderlig... og sådan blev det.

Vi besøgte den ene symaskineforretning efter den anden og fik dem demonstreret, disse vidundere ... og for godt et år siden - i eftersommeren 2005 flyttede min Brother Innov-is 4000 ind hos os i Randers. Her "fylder" den meget. Jeg har brugt megen tid på min computer. Nu spiller den sammen med min Brother - og vi 3 tilbringer MANGE gode stunder sammen skal jeg hilse og sige. Det er mit allerbedste "legetøj" -

Tusind tak for en HERLIG beretning.

Hvor er det en skøn fortælling - Nicoline.

Jeg husker også min mors fortælling om hendes gamle Singer håndmaskine som hun købte for mere end en månedsløn da hun var ung, og husker den morgen jeg som stor pige, i en efterårsferie stod op og fandt hende helt rundt på gulvet.
"Du kan ikke gætte hvad jeg har" sagde hun. "Jo, du har vundet et eller andet", svarede jeg - og ganske rigtigt. Hun havde vundet en Elna maskine med alle mulige broderisømme. (Hun kunne ikke engang huske at hun havde sendt en kupon ind til Hendes Verden)

Min første symaskine købte jeg i Brugsen, men da jeg senere strartede på håndarbejdsseminariet, fik min svigermor den, mod at jeg lånte penge til en Pfaff. Den har jeg endnu, og selv om det er næsten 25 år siden, er det stadig min "nye" symaskine.
Og jeg som lo over min mors glæde over sin gamle Singer.

Min mor havde også en Bernina, hun syede meget tøj til mig, mine søstre og hende selv. Den havde hun i mange år.

Mine to ældre søskende begyndte også at sy, da de flyttede hjemmefra, så da jeg flyttede hjemmefra skulle jeg jo også have en symaskine. Den købte jeg i brugsen på afbetaling, 100,- kr om måneden, det var i 1980. Problemet var bare at jeg ikke kunne sy, det havde ikke været et led i min opdragelse, såeeh, min fine symaskine stod i et helt år, og blev kun brugt til stropper og oplægning. Så sagde jeg til mig selv, at nu måtte jeg altså i gang, så jeg købte stof til en joggingdragt, og den blev da som sådan én nu skal se ud. Jeg kunne jo godt. Så jeg syede meget tøj til mig og børnene, mest til mig selv, for det var dengang, først i firserne, den billigste måde at få nyt tøj på.

Den symaskine havde jeg i 15 år, og var rigtig glad for den, så købte jeg en ny og dyr symaskine, den kan sy en hel masse pyntesømme, dem bruger jeg dog aldrig, men jeg er rigtig glad for den, selv om jeg, lige da jeg fik den, faktisk holdt op med at sy, så den er ikke meget brugt.

Engang var der en reklame i alle ugeblade, hvor der stod
Hvad er et hjem uden en Singer ?


Som jeg fortalte ovenfor havde min Mor en Singer trædesymaskine.
Den blev købt i 30-erne, hvor der var meget arbejdsløshed. Mine forældre var af den skole, hvor man ikke købte på afbetaling. Ting blev først købt, når der var penge dertil, men denne Singer...
Den blev købt fordi min mor ville prøve at tjene lidt penge hjemme ved at sy. Det var hun god til - og dristig...
Hun havde aldrig lært det, kun lært ved at se på sin egen mor, der havde syet tøj til sin familie hvor der var 11 børn (min mor var den næsthældste)

Min mor henvendte sig til et firma i Aalborg, der syede damefrakker til forretninger. De spurgte hende om hun var vant til at sy overtøj, hvortil hun dristigt svarede "Ja"! De manglede syersker, og hun fik en færdig frakke med hjem at se efter + uldent stof, foer og tilbehør til endnu en, som hun skulle sy og aflevere i løbet af nogle dage.

Da hun var kommet hjem med sin bylt sprættede hun forsigtigt den færdige frakke op, skrev ned og syede den anden som hun kunne se, den færdige frakke var syet. Herefter samlede hun den første igen og tog af sted og afleverede de 2 frakker. Den hun havde fået stof til blev gennemgået nøje - og hun blev antaget med besked om, at foret var syet alt for fint i. Det måtte hun godt komme lidt lettere om ved.

Herefter ankom der med mellemrum en bil med store bylter med uldent stof og foer, stivelærred, skulderpuder, knapper o.s.v. og med sig tog chaufføren på bøjler de færdige fine frakker, der hang i koridoren i vores hus. -

Jeg var barn dengang - altid syede min mor synes jeg.
Hvis det ikke var frakkerne, så var det kjoler til naboer, bekendte og deres børn - jeg syntes altid hun havde travlt og at hun aldrig havde tid.
Jeg husker, jeg kunne vågne om aftenen efter at være blevet lagt i seng og jeg kunne i sovekammeret høre trædesymaskinen snurre inde i stuen. Hun sad ALTID ved symaskinen, syntes jeg.

På køkkenbordet var der udlagt et tykt stykke vatagtigt stof i flere lag, hvor der blev presset. Inde i stuen efter at kakkelovnen var blevet udskiftet med en kamin var der et rum over ilden, hvor der stod 2-3 jernunderdele til strygejern, som min mor koblede et håndtag på på skift, når varmen blev for dårlig på det jern hun var igang med.

Når vi skulle spise blev alt sytøjet rullet sammen på hjørnet af køkkenbordet. Der måtte ikke komme fedtpletter eller snavs på det fine stof.

Jeg er sikker på, at hendes flid skaffede mad på bordet og penge til at betale terminen i deres hus dengang i 30-erne - det var i hvert fald en god hjælp. Hun holdt regnskab - og jeg husker hvordan hun glædestrålende fortalte, at nu havde "symaskinen betalt sig selv"...

Jojo... derfra kommer selvfølgelig mit udtryk ovenfor med at mine maskiner har "tjent sig selv ind".

Denne Singer var en vigtig del af hjemmet dengang - og i dag forstår jeg godt, jeg ikke måtte røre den...

Måske var den derfor så meget mere spændende - og jeg snød mig til at "lige prøve" når jeg var alene hjemme. Måske er det sådan her som med alting der er forbudt. Det vil man allerhelst - og måske er det derfor jeg kunne så godt lide håndarbejde - og stadig ikke kan lade være med at eksperimentere med forskellige ting. Interessen voksede hos mig på den måde af sig selv - i modsætning til som det ville have været, hvis jeg var kommet af sted hen et sted for at skulle lære at sy.

Kærlig hilsen
Nicoline

I mit hjem blev der ikke syet. Jeg købte min første maskine da jeg flyttede hjemmefra og det var ....en brugt singer til 300,-
den var ok og jeg læret at sy på den . Så så jeg pludselig en husquarna symaskine, faktisk den første computersymaskine der blev lavet og den kunne alt muligt, den kunne sy bogstaver og mønstersømme og man kunne programere den og lave sine egne sømme. Åhhhhhhhhhh hvor var den spændende ! men den kostede 9000,- og det var sandelig mange penge for en der lige havde afsluttet studendter eksamen , købt hus og fået barn og som kørte som reserve post til 38,- i timen. Men jeg har verdens bedste mand og han sagde bare hvis du vil ha den så køb den dog, og det gjorde jeg . Jeg syede tøj som jeg solgte på et marked , broderede små navne mærker, syede tøj til først 1 barn og så nr 2.
Maskinen holdt i 22 år før den en aften sagde puff og der væltede sort røg ud af den. Jeg har købt en ny husquarna broderi symaskine, og jeg er super glad for den.

Fandt lige nogel billeder af min mors første symaskine jeg kan huske hun syede dukke tøj til os på..
og den maskine min mor ønskede sig Singer Starlet, men hun fik den aldrig, men en Phaff 8 ?

Prøv lige at se disse herlige billeder af en træde symaskine, jeg har haft en..

Og så skal i da lige se datidens flotteste maskine, hvad siger i så med egen kasse til at opbevare den i (:)

Her faldt jeg over en mere af de gamle maskiner, er der slet ikke nogen af dem i har minder til ?

Jeg ved godt det er lidt uvedkommende - men i Gambia kan en hånd- eller trædesymaskine brødføde en familie på 7 personer. Vi samler og sender dem derned i container hvert år.
Sådan har det jo næsten osse været herhjemme - ihvertfald syede man hele familiens tøj på en sådan.

Citat:

---

Oprindeligt indsendt af Inka56

Jeg ved godt det er lidt uvedkommende - men i Gambia kan en hånd- eller trædesymaskine brødføde en familie på 7 personer. Vi samler og sender dem derned i container hvert år.
Sådan har det jo næsten osse været herhjemme - ihvertfald syede man hele familiens tøj på en sådan.

---

Kan du ikke fortælle lidt mere om det, og hvordan man kommer i kontakt med dem der samler dem sammen (xyk)

Man kan aflevere maskinerne nede ved Huquarna symaskiner og sytilbehør på Østergade i Silkeborg. Der bliver de så gjort "køreklare" før de bliver afsendt. Jeg vil også gerne køre en opsamlingsrunde i en radius af 30 km fra Silkeborg - hvis nogen har symaskiner eller børnecykler(skal være køreklare, da der ikke er en cykelmekaniker imellem sponsorerne).
Projektet hører sammen med det Gambiaprojekt hvor vi har vores sponsorbarn. Det er et privatprojekt der er startet af et ægtepar her i byen. Det er et par ildsjæle som virkelig brænder for projektet. (bdk
Min mand og jeg regner med vi skal med derned til næste år. Det vil være spændende at komme ned og se skolen og besøge vores lille pige dernede.(H) Hvis der er nogen der er interesserede i telefonnummeret og hjemmesiden kan i sende en pb.(:)

Rokken jeg bruger er el drevet, og jeg slider alle motorene op, så vi er på evig jagt efter symaskine motor, og denne gang fandt Jens en

KOYO model 333 zigzag de luxe og model KZM med brugsanvisning og det hele.
Her skal i se.

Vedhæftet fil 20475 Vedhæftet fil 20476 Vedhæftet fil 20477 Vedhæftet fil 20478

Vedhæftet fil 20479 Vedhæftet fil 20480 Vedhæftet fil 20481

Det var hele brugs anvisningen, det var da til at finde ud af *120*

Symaskinen var købt i Fona..

Nej nu skal i lige se den her nåle pude i løvsavs arbejde, Vedhæftet fil 30642 den er ca 17 cm høj, hvilket arbejde..

jeg prøver ligesom at finde en masse gamle symaskiner også derefter vil jeg have hængt dem op på min ene væg inde på mit værksted...
Altså hvor de skal stå forskud at hinanden på nogle hylder..!

Man kommer jo rundt på nettet og ser lidt af hvert; Vedhæftet fil 92346 men se nu her den dejlige maskiner gad vide hvilket årstal den blev brugt, nogen der har en ide.((O))