Printable View
Nu vil Nis drage ud for at finde Elverfolkets dal ,men han mangler en vandresæk, derfor satte jeg mig ned for at lave en i nålefilt til ham, så han kunne komme afsted
billed 1:
Nu må du godt skynde dig lidt hundeuld, så jeg kan komme afsted.
Billed 2:
Må da lige ønske dig en god tur Nis, pas nu på dig selv, og kom godt hjem igen...
Billed 3:
Det første store skridt ud i verden
Billed 1:
Kan i nu have det så godt her i huset.... Ser du mine fine vandresæk Jenny, der er et stort N på den...
Billed 2:
Hvor skal du hen Nis ?
Jeg går ud for at finde eleverfolkets dal.
Den er da svær at finde...
Ja, men jeg skal nok finde den inden jeg bliver 400 år
Billed 3:
Kan i nu have det så godt på Damengen
Nis er blevet set
Jeg har fået dette billede mailet fra en god ven,
som i eftermiddag så Nis i Kongsørskoven , derned ved frømændene
Han så ud til at have det godt, og nød solen på nogle træstammer.
Han ser ud til at han har fået anskaffet sig en vandre stok
Billed : Solen er dejlig varm, men hvor pokker er han på vej hen ...
Så kom der mail fra en fisker nede ved Siding fjord, han fik lige snuppet dette billed af en lille rødtoppet person, han spørger om det ikke er vores Nis Jo, jeg tror det, det vil sige han drager mod syd
men han er sørma svær at se :mrgreen:Tryk på billedet så hjælper det
Fra http://www.trafikken.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=80272[/align]Isefjordstie n mellem Rørvig og Kongsøre Næbbe i Vestsjælland blev etableret for mange år siden. Herefter fulgte Frederiksborg Amt op med Fjordst i e n mellem Hundested-Frederiksværk-Frederikssund-Roskilde. Sidste strækning foregik i samarbejde med Roskilde Amt. Alle 3 amter er nu enedes om at afmærke ruterne rundt om såvel Isefjorden som Roskilde Fjord som regionalrute 40 Fjordsti e n . Der bliver tale om 375 km, når det hele er færdigt.
I 2004 åbner såvel en ny strækning mellem Kulhuse og Orø i Hornsherred som strækningen mellem Roskilde og Holbæk.
Sidstnævnte tager udgangspunkt ved vikingeskibene i bunden af Roskilde Fjord og smyger sig smukt langs fjordene. Vest for Roskilde ved Sankt Hans hospital og på nordsiden af Boserup Skov kommer rutens navn til sin ret med nærhed til vandet. Senere passerer man mellem Kattinge Sø og Vig noget af det smukkeste landskab Danmark kan byde på.
Der er også meget smukt ved Ordrup efter at vi har krydset motorvejen et par gange og ikke mindst helt nede i bunden af Tempelkrog, hvor man atter får fjordkontakt.
Fra Arnakke lidt nordligere trilles ad en herlig lille asfaltvej ned gennem Tempelhuse og igen helt ud langs vandet med udsigt til herregården Eriksholm, hvis hvide hovedbygning med blåglaseret tag ligger smukt omkranset af skov og sø. Bygningen er fra sidst i 1700-tallet og opført i klassicistisk stil.
Nyd den nye sti her og resten af det fine forløb op gennem Eriksholm Skov. I Dragerup Skov er der 28 gravhøje samt en smuk forårsflora med blå og hvide anemoner under bøgetræerne. Turen slutter tæt langs fjorden ind til havnen i Holbæk. Nærmere oplysninger i den nye folder med 1:50.000 kort.
Nu har vi jo ikke hørt eller set noget til Nis i et par dage, så i dag fik jeg dette billed fra Venstrebladet, de havde siddet oppe på deres kontor og set en lille person med rød top hue snige sig om bord på færgen til Orø, gad vide hvad han skal der ? Hvis han tager derover, mon elverfolkets dal findes derover..
OM Orø:
Orø er en dejlig frodig ø midt i Isefjorden, med masser af trampestier så naturen kommer i øjenhøjde. Orø’s natur er meget varieret med vidtstrakte strandenge, kystskrænter, småskove og marker. En sådan fjord- og ønatur findes ikke andre steder i verdenen !
De småbakkede og opdyrkede moræneøer med aktive lokalsamfund - som på Orø - findes stort set kun i Danmark. Trampestierne på Orø gør det muligt at opleve den smukke og spændende natur. De 14 km sti er markeret med pæle og flere steder findes informationstavler, der fortæller om natur m.v.
Hvorfor ser Orø ud som den gør ? Vi må tilbage til istidens afslutning for ca. 16.000 år siden. De afsmeltede ismasser efterlod mængder af sten, grus og sand, som havde været indefrosset i de enorme ismasser. Det efterladte materiale dannede den hovedform, som landskabet har i dag. Men Orø var ingen ø, og Isefjorden ingen fjord! Da presset fra de mægtige ismasser var forsvundet havde landet nemlig hævet sig - og Orø var et mindre bakkedrag på Sjælland. Men imidlertid steg vandstanden, fordi isen smeltede. Landhævningen kæmpede i århundrede mod vandstigningen, og de skiftedes gennem tiderne til at dominere.
I stenalderen havde havet overtaget og Orø var nu en ø. Stenalderhavet bølger gnavede i øen og skabte de stejle skrænter, der ligger rundt langs øen. Senere fik landhævningen igen overtaget og situationen er den i dag, at Isefjordens bølger ikke kan nå de gamle stenalderskrænter. De er derfor efterhånden groet til eller anvendes til græsning eller landbrug. De mest lavvandede dele af stenalderhavet er også kommet til syne - f.eks. de store græsningsenge ved Salvig. Også mængden af sten langs kysten har deres historie. Det er splinter fra de norske og svenske fjelde, som ismasserne slæbte med under fremrykningen fra nord og efterlod ved afsmeltningen.
Lånt fra http://www.oroe.nu/
Vejfolket i Vordingborg har set NIS i Gåsetårnet, gad vide hvad han vil deroppe
Måske for at skue ud over det hele, for at finde elverfolketsdal
Gåsen på gåsetårnet
http://www.aabne-samlinger.dk/sydsja...ik/godgaas.jpg
Der står på http://www.aabne-samlinger.dk/sydsjaellands/taarn.htm om tårnet
Bygget under Valdemar Atterdag
i midten af 1360'erne.
Tårnet krones af en gylden gås.
Efter sigende satte Valdemar Atterdag en gylden gås på tårnets top, der til evig tid skulle skrige sin hån ud over Hansestæderne.
Den nuværende gås er fra 1871.
Inde i tårnet er 2. stokværk opdelt i to rum med en væg af træ. Væggen har oprindeligt stået som ydervæg i et hus. Den er årringsdateret til midten af 1300-tallet og er således den ældste bevarede trævæg, vi har i Danmark.
Billed :
Og de fik straks lavet et postkort af det fornemme besøg med NIS på toppen
Altså hvor skal den unge mand nu hen, han er set på en sejlbåd, gad vide hvor den sejler hen
Elverfolketsdal ligger da vel ikke på vandet
Billed :
Ja, når han nu skal sejle, så gør han det med stil
Mens rokker-folket bekymrede sig for om det nu gik Nis godt, lå han selv og spejdede på en gren ned i Tokkerup å, for at se om han kunne finde noget spiseligt, og for at vurdere om åen mon var for dyb til at han kunne vade igennem den over til den anden side. Han mente nok, at han kunne bunde i den, men spørgsmålet var nok nærmere om han havde lyst til at blive våd - Nis var bestemt ik' glad for at blive våd, men der var jo ingen ænder som kunne fragte ham over på den anden bred - og ak, det så heller ik' ud til at der var fisk i åen, så der røg hans aftensmad ozze. "Hmm...hvad gør en klog ugle her", tænkte Nis og spekulerede som en nisse kun ka'. Men så var det at han kom i tanke om, at hans gode veninde Rosalinde vist boede på disse kanter på Sjælland - se det ville jo både gi' ham et pustrum + en portion mad, ik' så ringe igen. Nis hoppede ned fra grenen og travede ud af den noget støvede grussti...
Det varede ik' længe før Nis travede forbi en kæmpe sten, som han klatrede op på for at få sig et lille hvil. Mens han sad på den lune sten spejdede han efter Rosalinde og Elverfolkets dal, men hverken hun eller dalen var at se nogen steder.
Han nød virk'lig solens stråler i fulde drag, men pludselig kom han i tanke om en gammel fortælling, som den vise ugle, Nordli, havde fortalt ham om Elverfolkets dal. Det blev sagt, at Elverfolkets dal opstod på ny hver aften, og hver aften et nyt sted i landet. De eneste spor som man havde fundet fra dalen for mange mange hundrede år siden, var fe-støv og nogle enkelte hår fra de meget sjældne sete dansealfer, siden havde ingen set dalen.
Nis sad et kort stykke tid og funderede over den fortælling, lidt som i en trance, men kom så til sig selv og klatrede ned fra den kæmpe sten......
Gad vide om Nis finder den dal, og i så fald hvor ?? han må ik' i hvert fald være sulten, for normalt ka' nisser ik' lide at blive set af mennesker, og derfor holder de sig langt fra byområder i dagtiderne
Nis gik videre ud af grussti e n i evig søgen efter Rosalinde, for det kunne jo ozze være at hun kunne hjælpe ham med at finde Elverfolkets dal....sjufff, hov hvad var det der liiige løb forbi derovre ved menneske-bænken, mon det var en alf ?!?!? Nis synes bestemt at ha' set noget alfehår ud af øjenkrogen da tingesten strøg forbi ham - han løb nysgerrigt med ozze vagtsomt over til bænken, men der ingen alf at se nogen steder. Nis undrede sig lidt, og besluttede sig for at trave videre, men lige som han tog det første skridt....sjufff, så strøg tingesten forbi ham igen. Denne gang tog Nis en hurtig beslutning og løb alt hvad remmer og tøj kunne holde efter den besynderlige skabning, men igen blev han snydt - troede han da, for lige som han vendte sig om hoppe han 10 nisseskridt op i luften, der foran ham stod verdens mindste trold og blinkede muntret med øjnene mens han smilte drilsk. I næste øjeblik sad den lille trold om hans hals og gned sin næse imod hans - for det er måden hvorpå trolde hilser på hinanden. Nis smilede til trolden og gengældte hans hilsen, og så satte de to sig op på menneskebænken for at snakke lidt, som det hør og bør sig når man møder en trold på sin vej.
Nis fandt ud af at den lille trold kun var fremme i dagslyset, fordi han havde mistet sin hale, som han nu var ude og lede efter. Nis synes, at det var synd for trolden, så han sagde til Odrian, som trolden hed, at han ville hjælpe ham med at lede efter hans hale, hvis Odrian til gengæld ville hjælpe med at finde Rosalinde og Elverfolkets dal, og det vile Odrian godt....