...... at se de skønne julemotiver på "knapperne" her på Rokken - man bliver helt glad i låget *226*
Printable View
...... at se de skønne julemotiver på "knapperne" her på Rokken - man bliver helt glad i låget *226*
Vedhæftet fil 86978
Drillenissen der huser her på rokken.dk i tide og utide (57)
har lige været forbi her for at fortælle at der nok er nogen der skal holde øje med postkassen i den gode juletid.(24)
I dag har vi her i huset tændt julekalender lyset til vores morgen bord, har i nogen specielle ting i gør den 1 december, så lad os være med og skriv det her.
Hvis du *141* får besøg af drille nissen, tag et billed og lad os være med til at se gaven. HUSK du kan også sende en drillenisse gave til en du har lyst til at glæde.
Ja det giver jeg dig fuldstændig ret i Missemor (rty
Traditionen med julekalendere med 24 låger stammer, som mange af vores andre juletraditioner, fra Tyskland. I 1932 begyndte man i Danmark at trykke todimensionelle kalendere, i 1942 kom kalenderlyset til Danmark og efter 1945 blev der også fremstillet tredimensionelle julekalendere her til lands.
Drillenissen har siddet på min skulder hele dagen i går Vedhæftet fil 87000 og fået alle 3 telefoner til at ringe på samme tid og ikke mindst bombarder min mail konto med mail... Hvorfor (31) go morgen fra TV2 vil have vi skal komme ind og fortælle om vores arbejde med varmestuestrik.dk (19)
Så derfor kære medlemmer dukker missemor/Lissi og mit hoved op på skærmen nok den 9-12 da bliver det i hvert tilfælde optaget.. håber vi kan komme op tidligt den dag..
Uhhadada det bliver spændende den 9. - gad vide om vi skal hyre en manager når nu filmtilbuddene vælter ind *120*
Weekenden er skudt i gang her i huset - bager juletræspynt til firmaets juletræ - god weekend derude *205*
Vedhæftet fil 86991
*2114*I Strandbygade Esbjerg trykker børnene næsen flad mod ruden. Vestjydsk Hobby-Teknik har nemlig udsmykket vinduet med et vinterlandskab, og rundt i det fine landskab kører det flotteste Märklin-tog, som man bare må se.
Vi er i begyndelsen af 1960’erne, og Jens Vaupell fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv husker tydeligt butikken og toget.
”Dengang var butikkernes juleudstillinger et udflugtsmål. Og jeg husker tydeligt Märklin-toget i Vestjydsk Hobby-Teknik. De havde placeret en knap udenfor, som man kunne trykke på og selv få toget til at køre. Det var noget, vi altid skulle prøve, og det står stadigvæk klart i erindringen”.
Drillenissen har også fået min adresse. Så jeg venter spændt på, om der kommer noget.
I dag havde jeg besøg af drillenissen i Bramming Depot mens vi hyggede i "Strikkeklub Bramming - under varmestuestrik.dk" (aot
Lige pludselig lå denne kuvert i min strikkekurv (rty
Vedhæftet fil 87007
Det var rigtig spændende at åbne kuverten og tænk drillenissen vidste åbenbart lige hvad jeg ønskede mig for det var...
Vedhæftet fil 87008 En bog som jeg glæder mig Rigtig meget til at læse i (rty
Så rigtig mange tak for den gode gave søde drillenisse *131*
Nej hvor er det sjovt at drillenisse lige vidste det - men sådan er han nu - han er overalt - og ved alt *226*
Det ser vel nok spændende ud, jeg kan godt forstå at du er glad for at drillenissen kom forbi, godt du lige var der. *2116*
Der havde også været en drillenisse med brev til mig og se lige her hvad der var i Vedhæftet fil 87009
Vedhæftet fil 87010
Det er en meget travl drillenisse der er på spil.
2 af mine børnebørn har også haft besøg i weekenden.
Hvor er det nogle fine nissegaver I har fået Marion og Bente Kristines (børnebørn) *215
Det var da nogle skønne gaver I har fået - jeg har bl.a. brugt dagen i går til at lave den første marcipan konfekt - bare rolig, det er ikke til os selv det hele - jeg har nogle kollegaer der kan huske, hvad jeg lavede til dem sidste år *142*
Vedhæftet fil 87011
Dejligt at drillenissen besøg på posthuset kommer frem *226* Gad vide om der kommer flere *226*
Missemor du forkæler familien og arbejdes pladsen med alle dine mundgodt...*239*
Vi er lige kommet hjem fra familie besøg på Fanø(hte slet ikke så ringe endda ;)
Jul i købmandsforretningen.
Vaniljekranse, pebernødder og brunkager er noget af det mest traditionelle bagværk i julen. Det krævede dog lidt mere, end det gør i dag at følge en opskrift i 1940’erne. Dengang var en vægt ikke hvermandseje, og hvad gjorde man så? Husmoderen gik ned til købmanden med sin opskrift, som så blev vejet af. På den måde fik man lige præcis det, der skulle bruges til bagningen. Hos købmand Chr. Schmidt, der lå på hjørnet af Jyllandsgade og Borgergade i Esbjerg, husker købmandsdatteren tydeligt sin mor stå og veje af efter opskrifterne og husker endvidere om jul og nytår som købmandsdatter:
”Vi havde længe åbent juleaftensdag, og da vi holdt juleaften i Grindsted, kunne vi kun lige akkurat nå frem i tide med rutebilen - men det krævede, vi skyndte os efter lukketid”.
”En nytårsaften kan jeg huske, at det bankede på døren i privaten, vi boede jo i forlængelse af butikken; der stod en kone, der undskyldte forstyrrelsen, men hun havde glemt at købe ugebladet Hjemmet”.
*2116*Lidt jule oplysninger
Missionshusene afholdte søndagsskole for børn hele året; men søndagene inden jul kom der flere børn end ellers, og det var der en ganske særlig grund til.
Gitte Schmidt (født 1961, Jerne) fortæller:
”Jeg husker som barn i slutningen af 1960’erne, at der gjaldt det om at dukke op i missionshuset i de sidste søndage inden jul - fordi så fik man en stor godtepose til juleafslutningen. I nogle missionshuse skulle man sikkert komme i søndagsskolen hele året for at deltage i juleafslutningen - men ikke i missionshuset på Fredensgade. Jeg husker, at vi sang og klippede julestads. Til juleafslutningen fik vi endeligt en pose med slik, pebernødder, frugt og rosiner”.
En kvinde fortæller om søndagsskolen i 1950’erne:
”Vi fik fortalt historier i søndagsskolen, der handlede om missionærerne i fremmede lande. Det var spændende historier, fordi vi ikke kendte særligt meget til udlandet dengang”.
Kære Drillenisse1
Tusind tak for de fine fingerløse vanter, som jeg fandt i min postkasse i dag. Dem er jeg meget glad for.
(hte
Så kom vi til den 7-12 *237* og der ligger bestemt ikke sne her*2114* godt det samme ... .
*243*Lidt minder fra den tid hvor man ikke kunne få alt :
Appelsiner smager bedst i julen, og mange forbinder derfor også julemåneden med den velsmagende frugt. Käthe Faurskov Bødker fra Esbjerg fortæller:
”Vi var flyttet til Fanø i begyndelsen af 1950’erne. Min mor havde tuberkulose og var blev anbefalet af lægen at flytte til Fanø, hvor den friske luft ville være god for helbredet. Jeg husker, at appelsinen kom til Fanø ved juletid. Jeg fik en enkelt appelsin i løbet af hele julen. Jeg lavede et lille hul i skralden og puttede en sukkerknald i frugtkødet. Den dag i dag står den appelsin, som det bedste, jeg nogensinde har smagt!”
Dejligt du fandt noget i din postkasse Lene*131*.
Det er altså så skønt at stå tidligt op til skønne fortællinger fra "de gode gamle dage" *142*
Vedhæftet fil 87027
DEJLIG drillenisse overraskelse *226*
Jeg troede, at du var indfødt fannik, Hundeuld. Hvor kommer du oprindeligt fra?
Jeg kommer fra Fanø Lene og har ført min slægt tilbage til 1301 så jeg er fannikker *226*
Hvor fortællinger fra Esbjerg ? Jo det var jo derover vi tog når der skulle "stor" handles og de havde så meget som vi ikke havde på Fanø som nu denne jule beretning
*243* Jule udsmykning :
Elektrisk julebelysning i Esbjerg blev tændt første gang i 1931 og blev beskrevet som eventyrligt i Vestkysten. Det var et stort tilløbsstykke, og siden dengang har elektrisk julebelysning været en vigtig del af handelsgadernes juleaktiviteter.
Det er koldt, og der er langt ned. Niels-Jørgen Skov står nemlig på en seks meter høj stige i Torvegade og hænger guirlander op, så alt kan være klart til julehandlen i den populære gade. ”Jeg er elektriker og arbejdede for firmaet Brdr. Leervad. De stod for juleudsmykningen i midtbyen i en årrække, og jeg arbejdede så i Torvegade. Dengang i begyndelsen af 1960’erne havde vi ikke stilladser, så det var bare op på den lange stige. Det var lidt skræmmende.
Hyggeligt læsning, sådan en mørk morgen
Dejligt i kan lide det og kom meget gerne med jeres jule oplevelser..*2114*
Tak for de hyggelige julefortællinger - det kan ende med at julestemningen breder sig på trods af regn og ti graders varme *230*
Vedhæftet fil 87041
Tusind tak til Drillenissen for overraskelsen.
De er utrolig lækre.
Hurra for Drillenissen *226*
jeg tror én bestemt Drillenisse, har haft MANGE FINGRE *120* i spil her
Den drille nisse elsker at glæde andre *226* dejligt at se dem i har fået rundt omkring..
*243*Lidt jule hygge:
Det skaber som regel glæde hos forældrene, når børn kommer hjem med ting, de selv har lavet i skolen. Hvad satte lærerne så børnene i gang med at lave tilbage i 1947? Dengang arbejdede man efter skabeloner, hvor valget af farve og motiv var givet på forhånd. Børnene skulle demonstrere, at de kunne følge ”opskriften” og sy pænt efter stregerne.
Käthe Faurskov Bødker, Esbjerg, fortæller om sin tid i børnehaveklassen på Østre Skole:
”Jeg gik i børnehaveklasse i 1947 hos frøken Langvad. I forbindelse med julen blev vi sat til at prikke en lilla kat ud i karton. Det gik der noget tid med. Vi lavede også en flot nisse ud fra en skabelon, som vi skulle farvelægge og sy med tråd. Det er ikke til at se, at det er et barn på fem år, der har lavet den, så flot den er. Man skulle helst komme hjem med noget godt”.
Opsparing til jul, sådan en havde vi også i vores hjem, mange af "ægge pengene" vi solgt æg blev sat ind på den opsparing.(57) vores julepenge blev brugt i brugsen til snolder - frugt og nødder + nogle gaver.(aot
*243*I slutningen af 1800-tallet blev der landet over oprettet lokale spareforeninger ved navn Julens Glæde. En sådan spareforening eksisterede også i Jerne. Formålet var at spare penge sammen i løbet af året, som så kom til udbetaling 14 dage før jul – omkring datoen i dag. Indbetalingerne foregik ugentligt, og det var der en særlig grund til. Arbejderne fik ugeløn, og pengene i den lille, brune kuvert kunne godt friste til en fyraftensøl eller to.
Opsparingen i Julens Glæde foregik på den måde, at man indbetalte det beløb, man kunne undvære, når indsamleren (blev kaldt bud i vedtægterne) kom forbi ugentligt. Man fik sparemærker som bevis på det indbetalte beløb, og de blev klistret i en sparebog, så man på den måde kunne følge med i den samlede juleopsparing. I 1961 kostede en sparebog 25 øre, og der blev fratrukket 2,00 kr. til administration. Hver bog havde sit eget nummer, og i bogen var der annoncer fra byens handelsliv, for eksempel møbelforretninger, mejerier, kiosker, radio/tv-forhandlere, købmænd, bagere med flere.
Bestyrelsen af Julens Glæde stod for at skaffe indsamlerne, der kom til medlemmerne en gang om ugen for at få hver enkelt medlems beløb. Hver mandag aften afregnede de med kassereren, som så indsatte det indsamlede beløb på Julens Glædes konto i Esbjerg Bank. Indsamlerne blev aflønnet med 2 kr. pr. bog. Bestyrelsen af Julens Glæde bestod af fem mand, der alle var medlemmer af logen Jernes Vel, hvor overskuddet også gik til. Jernes Vel var under Jerne Sogns Afholdsforening (I.O.G.T), som blev stiftet i 1884 og opløst i 1964, da Tjæreborg, Jerne og Esbjerg sognes afholdsforeninger slog sig sammen til Esbjerg og Omegns Afholdskreds.
Det var selvsagt en stor dag, når opsparingen blev hævet; og pengene kunne være med til at sikre familierne i mange små hjem en glædelig jul!*247*
Det er så skønt at læse disse fortællinger fra "gamle dage" ((O))
I går havde vi vores årlige julefigurkagebagningsdag med børnebørnene, og hvor de samme med deres forældre bager årets kagehus.
Vedhæftet fil 87072
Vedhæftet fil 87073
Vedhæftet fil 87074
Ihh hvor er det hyggeligt at høre fortællinger fra gamle dage og dejligt at se hvor drillenissen har været på spil - og også skønne billeder du har lagt ind Missemor *242*
Erna skriver på fasebook , hun er ikke så god til rokken.dk :
Erna Laursen Glædelig jul til alle på rokken og tak for gaven fra drille nissen kh Erna
*243*
Julen i Esbjerg Mølle.
Esbjerg Mølle blev opført i 1893. Møllebyggerne Wilhelm og Peter Petersen fra Vamdrup stod for opførelsen. Møllen var oprindeligt bygget i Bogense i 1838, men blev nedrevet og sejlet til Esbjerg i 1893. I 1900 blev møllen købt af møller Hans Laugesen Winther, som døde i 1950. Derefter overtog sønnerne Harry og Chr. Winther møllen i Storegade 35 og førte den videre.
Nicholas Winther Skov er barnebarn af møller Christian Winther og fortæller om traditioner i møllen, som han har fået det beskrevet det af sin mor, Grethe Skov (født Winther):
”En tradition var, at de hvert år fik trykt Esbjerg Mølles årskalender, som min mor skulle sende ud med posten til alle landmændene omkring Esbjerg. De gode kunders koner fik også en begonie”.
”En anden, mere uofficiel historie var, at min bedstefar kørte ud med julekurve til trængende familier. Min mor har aldrig gennemskuet, hvorfra han fik listen over familierne”.
Det er da en værre drillenisse, ham der .... så ligger der pakke i min postkasse. Men jeg siger Nissen tusinde tak, og belønner den med en skål grød *226*
Vedhæftet fil 87085
Vi vil herfra blot endnu engang sige tak for det ”Varmestuestrik” som vi har modtaget.
Vi har allerede uddelt det meste, og har fået mange positive tilbagemeldinger som vi hermed gerne vil videreformidle.
Det er dejligt at der i en kold tid bliver sendt varme hilsner og varme ting og sager til at holde kroppen varm.
Også de strikkede dyr blev vel modtaget.
Med venlig hilsen
Inge-lise Jensen
Socialrådgiver
Telefon direkte: 75618199
Mail: injen@horsens.dk
Juleminder :
*243*slutningen af 1950’erne boede Ulla i Esbjerg sammen med sin mor og far og sine fire søskende. Ulla Reffs fortæller:
”Min far var remisearbejder, og vi boede i en toværelses lejlighed i Arbejdernes Boligforening. Vi var fem børn, og vi sov i spisestuen, hvor der var tre køjer i den ene side og to køjer i den anden side. Der var et indbygget garderobeskab, og der stod også en kommode ved vinduet. I stuen sov min mor og far på ottomanen. Trods den trange plads har vi ofte haft overnattende gæster – og hvordan de fandt en soveplads, undrer mig nu; men dengang tænkte jeg aldrig på, at der var trangt, fordi jeg var barn”.
”Til jul pyntede min far juletræet i stuen for lukket dør, og vi så først juletræet om aftenen. Min farmor fejrede jul sammen med os. Jeg husker også, at min far lavede en løber i rødt og hvidt crepepapir, som blev krøllet i siden og pyntet med glansbilleder. Løberen pyntede på sofabordet. Til nytår slæbte vi juletræet hen foran en dør, helst i en anden blok, og ringede på døren. Sådan kom vi af med det”.
Århh, det er alt, alt for længe siden jeg har været aktiv på Rokken, og alligevel kom drillenissen forbi mig*131*
Tusind tusind tak, søde drillenisse.*226*
Og hvor har drillenissen været effektiv, så mange fine ting den har fået sendt ud. Den må da have nogen hjælpere??*142*
Kære Varmestuestrik
Allerførst tusind tusind tak for de mange fine strikkede ting :-).
Som det forhåbentligt fremgår af fremsendte billeder, bragte det den store glæde frem hos vore brugere, da vi startede uddelingen i går.
Såfremt I vil offentliggøre billederne, vil vi bede jer kontakte os først, da vi skal have brugernes tilladelse.
Billederne sendes fra en anden mailadresse, da vi har lidt bøvl med vores mailserver :-)
--
Med venlig hilsen
Jane Paaske
Bogholderiet
Gallo Kriserådgivning
*243*Luciaoptog er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed på mange hospitaler, plejehjem og skoler. Skikken, som i virkeligheden intet har med julen at gøre, kom til Danmark fra Sverige, hvor det første officielle optog fandt sted i 1927. I 1944 fandt det første Luciaoptog i Danmark sted i National Scala i København.
Her fortæller lederen af skolefritidsordningen (SFO) på Rørkjær Skole om Luciaoptoget:
”Jeg husker, vi i SFO’en skulle gå Luciaoptog til en juleafslutning for pensionister på Esbjerg Slagteri, der lå på Gammelby Ringvej (slagteriet lukkede i 2012). Normalt var det musikskolen, der stod for Luciaoptoget; men det år kunne de ikke, og så var det SFO-børnene, der var Luciabrude. Det var stort, fordi børnene for første gang skulle ud af huset og gå Lucia. Børnene var meget spændte. Det var en stor succes”.
En tidligere fritidspædagog fra Esbjerg fortæller om Luciaoptog:
”Jeg husker, vi var bange for, at der skulle gå ild i pigernes lange hår, når de holdt lysene i hænderne og drejede hovedet for at kigge over på forældrene. Det var nervepirrende som pædagog. Børnene var små, de gik i anden og tredje klasse. Senere brugte vi elektriske lys, så var vi ovre det problem”.