http://rokken3.dk/1varmestuestrik/de.../sjov/3lys.gif
Mel : Glade jul
Varmestuestrik, pind'en si'r klik
Strømper, huer, bliver til.
De skal varme på store og små
Så de udsatte, ikke bli'r blå
//:Frosten den er jo på vej ://
fra Minda
Til køleskabet i denne søde juletid*123456*
Vedhæftet fil 77111
Hjemliv, Sæd og Skik i Darum nr 1
Store Darum har fra Arilds Tid været en stor By. Efter Udskiftningen var der i Søndergrandlaug 11 Gaarde til 6 Tdr. og 5 til 3 Tdr. Hartkorn klumpede sammen i Over- og Nedersønderby. Denne Bydel var mest anset i Sognet, op i ” Stor Sønderby”, og Beboerne dér ansaa sig selv for lidt mere end de Øvrige Darum Bønder. I Midtgrandlaug 4 Gaarle til 6 Tdr. Hartkorn, 2 til omtrent 4 ½ Td., 12 til 3 Tdr. Hartkorn, Præstegaarden 12 Tdr. Hartkorn, 5 Boelsteder, 2 Fæstesteder til Præstegaarden, Degneboligen og nogle jordløse Huse. Nørregrandlaug havde 2 Gaarde til 6 Tdr. Hartkorn, 2 til 41/2 og 12 til 3 Tdr. Hartkorn, 2 Fæstesteder til Præstegaarden, 8 Boelsteder samt nogle jordløse Huse.
Lille Darum havde 6 Gaarde til 6 Tdr. Hartkorn og to Gaarde til 3 Td.
Omtrent alle Halvgaarde var til den Tid ombyggede med 4 Længer om den indelukkede Gaardsplads. Naar Indkørselsporten om Aftenen blev lukket, var det som en lille Fæstning, lun og hyggelig for alle Vinde.
Inde i den lukkede Gaard fandtes Brønden med Vippen til at hejse Spanden op og ned. Pumper kom først i Brug omkring 1840-50. De fleste Steder havde ogsaa Møddingen sin Plads der. Disse gamle firlængede Gaarde var med Undtagelse af Træværk opførte af egne Produkter. Taget var af Rughalm, Stenene selvforarbejdede af Klæg, der var hentet i Engene og brændt i egne Teglovne. I hver Gaard var hovedsagentlig den samme Indretning, en Beboeleslejlighed med Framgulv (Forstue), Indgangsdøren flere Steder med Halvdøre over hinanden en Stordaans, en Lilddaans med en eller to Alkovesenge i hver, og ,æ Stou” med et Gæstekammer. I Storstuen var der kun Kister og Skabe og ved Loftet Spiger til at hænge forskellige Ting paa. I "æ Sturdaans” var et langt Bord med langt Bænk baade ved Vinduet og den Øverste Ende. Her spistes Maaltiderne og samledes Husets Folk om Aftenen. Der var derfor ogsaa en Bilæggerovn til at fyre i fra Køkken eller Bryggers og nogle Træ- og Simstole. I "æ Lilddaans” var ogsaa en Bilæggerovn samt et Bord og nogle pænere Stole. Klokkehuset havde sin Plads i en Krog enten i Lild eller æ Sturdaans. Bagved Stuerne fandtes Køkkenet med Faderrækken og den aabne Skorsten med Kjelske til at hænge Gryder over Ilden og et Fyrbul til Kaffekedlen og mindre Kogekar, og Bryggerset med Gruen og Bagerovnen samt Indgang til Bagekammer og Pigekammer. Udenfor i Længde med Stuehuset, "æ Sals”, laa Kaalgaarden, hegmet med store Jorddiger og beplantet med Kaal og de nødvendigste Grøntsager til daglig Brug. Fra Bryggerset førte en Gang igennem Foderloen til Stalden. Heste og Kreaturer stod i samme Stald (ødel), Hestene i den ene Ende, Kreaturerne i Midten og Svinene i den anden Ende med Hønsene ovenover. Stalden gik op i den ene Ende af Stuehuset, og herfra var Indgangen til Karlekammeret, der var lunt, men lidt fugtigt af Stalddampen. I den anden Sidefløj var Vognporte, Brændselsrum, Plads til Opbevaring af Gaardens Avlsredskaber osv.
Laden laa parallelt med Salshuset, og her var Indkørselen i Gaarden imellem den og en af Længerne igennem en overbygget Port. Laden havde desuden en stor Gennemkørselsport i Midten, der ogsaa var Tærskelo, slaaet med stampet Ler.
