Winnie - Dengang jeg var barn
Dette er en beretning fra dengang jeg var barn
og mine oldsager var yngre
Forstå fortællingen ,
oversættelse af de vanskeligste ord
Bibeldragon ê Præst
Bibeldragonslot ê Præstegård
Bondeorgel ê Kirkeorgel
Gåsevin ê Vand
Hjernekiste ê Hukommelse
Knippelsuppe ê Tæv af stav
Knippelsvinger ê Gadebetjent
Knoglepark ê Kirkegård
Krematoriekandidat ê Ældre person
Labber ê Hænder
Oldsager ê Forældre
Salmecyklist ê Organist
Salmefabrik ê Kirke
Min fætter Evangelisten
Dengang jeg var yngre end nu , boede jeg på en gammel gård med
strå på taget og brønden ude i gården , hvor min mor , Rasmine Laura
Ulrikke Hansen hentede gåsevin til dagens mishandling , min mor var
en meget stor og grov kvinde , med labberne på rette sted , skulle jeg
hilse og sige , min bagerste del er øm endnu , efter så mange år .
Min far Hans Hansen var en meget lille mand , hvor hjernekisten kun
havde den halve funktion , han havde arvet gården efter sin far , som
havde arvet den efter sin far , osv. . på egnen blev min far kaldt for den
halve træsko , det siges at han engang havde sagt i vrede til sogne -
rådsformanden , hvis du kan sko min hest , vil jeg æde den halve træsko på min højre fod ,
så derfor blev jeg kaldt Splint .
Mine oldsager og jeg drog til salmefabrikken hver søndag for at høre hvad Bibeldragonen havde at berette , det var ikke fordi vi var troende, vi gik til salmefabrikken , men fordi min onkel var bibeldragonen , han var datidens nyhedsavis .
Min fætter Mikkel , som blev kaldt Evangelisten , var en rigtig spas -
mager , han var lige så svær at holde styr på , som lus og lopperne i
bibeldragonslottet . der skete altid noget når Evangelisten og jeg var
sammen , og der gik ikke en dag , uden at knippelsvingeren var på besøg hos bibeldragonen for at klage sin nød over Evangelisten og mig .
Jeg kan endnu huske hvorfor Evangelisten og jeg fik så meget knippelsuppe , at vi kogte i flere dage , vi ville bare lave lidt sjov med knippelsvingeren , for vi var træt af al hans love , orden og regler .
Hver aften gik knippelsvingeren og salmecyklisten , som var en lille
mager enkefrue ( krematoriekandidat ) , som vi kaldte Nattergalen ,
hun havde en blid stemme som en slidt grovfil mod et stykke hærdet stål , hen til salmefabrikken hvor hun skulle øve sig til søndagens
uudholdende hylen fra salmefabrikkens bondeorgel .
Det var en kold og mørk efterårsaften , vinden ruskede i træerne , og
hylede i salmefabrikkens klokketårn .
Evangelisten og jeg lagde os i skjul inde på knogleparken , bag ved hver vores gravsten , idet de to krematoriekandidater gik forbi , begyndte Evangelisten , at hyle som en varulv og jeg skreg som en stukken gris , det bevirkede at sognet måtte søge en ny salmecyklist ,
da Nattergalen fik et hjerte tilfælde og en plads i knogleparken .
Der gik meget lang tid før Evangelisten og jeg var sammen igen , en af de første dage vi var sammen , gik vi hen og besøgte Nattergalen på
knogleparken , som lå syd for salmefabrikken og omgivet af store
træer og buske .
Det var ved at blive mørkt og solen var gået ned , man kunne lige skimte , hvad der stod på gravstenen . Evangelisten bøjet sig ned for
at kunne se skriften ordentlig og begyndte at læse , her hvii , fik han sagt , da begyndte det at blæse op , og himmelen blev fyldt med tunge blåsorte skyer , ugler og fasaner tuede og skreg i blandet kor , så det kunne høres helt til nabosognet , pludselig kom der et tordenbrag og et skarpt gul lyn farende ned i graven , hvor ved der stod en blågrøn stinkende damp op af jorden , Evangelisten blev som lammet , og jeg stod stiv af rædsel og så graven åbnede sig og en henkogt stinkende skikkelse rejste sig fra graven , stanken var en blanding af brændt kød og gårdens mødding .
Evangelisten blev under hylen og skrigen trukket ned i Nattergalens hule med et par slimede og stinkende arme slået om halsen endnu kom et tordenbrag og graven lukkede sig igen , og den blågrønne stinkende damp forsvandt og alt blev roligt igen , hele ceremonien tog cirka et minut , det føltes som det varede et helt år .
Fuld af rædsel styrtede jeg hjem til mine oldsager og fortalte , hvad der var hændt , hvor efter vi gik til bibeldragonslottet , og berettede om det der var sket til min onkel .
Næste dag blev jeg sendt på opdragelsesanstalt , og blev nægtet hjemrejse før jeg blev myndig .
Der gik mange år før jeg igen besøgte min hjemegn . Jeg tog ud til knogleparken for at besøge mine oldsagers kolonihave , bibeldragonen og knippelsvingeren lå begravet ved siden af mine oldsager .
Landsbyen havde voksede sig stor , og man havde bygget en ny
salmefabrik ,for det forlød at det spøgte i den gamle .
Hver gang der kom nogen ind i den gamle salmefabrik for at spille på
bondeorglet , begyndte det at hyle som en vareulv , der blev flået levende og skrige som en slidt grovfil mod et stykke hærdet stål , det siges at det er Nattergalen og Evangelisten der går igen .
Man havde flere gange forsøgt at nedrive den gamle salmefabrik og nedlægge knogleparken , men hver gang der kom maskiner nær området, forsvandtde som dug for solen.
