Julehygge på Rokken 17. December 2021

Fredag den 17. December 2021

*242*

Mads holdt sit vejr. Fløjten var blevet mussestille. Mads lagde den fra sig og lagde sig forsigtigt helt ned på maven, for at kigge ind af den lille åbne blå dør. Måske kunne han få øje på noget?
Mads kunne ikke mærke så meget som et lille vindpust. Hjertet begyndte at banke lidt hurtigere. Mads var spændt. Ville han endelig få mødt en helt ægte nisse? Ville han komme til at tale med en ægte nisse? Kunne han blive gode venner med en ægte nisse?

(hte

Imens oppe på loftet et meget meget hemmeligt sted…

Nissepigen sad og tegnede ovre I den hyggelige krog med bløde puder og det lille bord.
Nissemor så omsorgsfuldt på Nissefar, mens hun I lave toner sagde følgende: “Jeg er da ikke vred på dig. Det kan jeg da slet ikke være, og slet ikke nu hvor du fortæller mig hele historien. Men jeg kunne ikke lide da jeg troede du holdt mig for nar. Jeg har jo nok at se til, især her I juletiden, så derfor kan du nok forstå jeg blev noget overrasket over at se dig stå op på begge dine ben, og at du stod der som om intet var hændt”.
“Ja jeg forstår godt. Og jeg skulle også have spillet med åbne kort overfor dig fra start af. Så kunne du jo også bedre have hjulpet mig”, sagde Nissefar brødbetynget.
“Men nu glemmer vi alt om det og ser fremad”, sagde Nissemor fornuftigt. Og så var alt I orden imellem dem igen.

*226*

Nissedrengen havde hørt fløjtelydene med det samme. Hans lillesøster havde siddet og tegnet, så han ville ikke forstyrre hende, men var selv listet afsted og stod nu lige bagved den blå dør og lyttede. Drengen var sørme dygtig til at få lyde ud af fløjten.

Hvad ville der mon ske hvis han lige så stille listede ud og kiggede på mens drengen spillede på fløjte? Drengen så jo heller ikke farlig ud. Måske ville drengen ikke engang opdage at Nissedrengen kom derud og kiggede på. Selvfølgelig kunne Nissedrengen jo også bare tage en anden rute, så ville drengen jo slet ikke opdage at Nissedrengen kiggede på.
Det var da det han ville gøre. I et nu, så spænede Nissedrengen op igen og uden Nissefar, Nissemor og Nissepigen opdagede noget, så skyndte Nissedrengen sig over til en af de andre nedgange.

*142*

Mormor havde sat sig godt til rette I sofaen med lyserøde og hvide garnnøgler og hæklenål nr. 4, og var netop begyndt på endnu en hemmelighed, men denne var ikke til Mads, den var til Mille, og som Mads sad der, og var helt forblændet af den lille blå dør, så var der ingen fare for at han ville opdage noget uanset hvad.

Nissedrengen var lige ved at få et chok da døren åbnede: “Hvad nissen skete der lige der?”, tænkte Nissedrengen. Han kom dog hurtigt til sig selv igen, da han fik øje på Nissepigens næse I døråbningen. “Hun er da også for nysgerrig nogle gange”, tænkte Nissedrengen, men hun var jo ikke så meget anderledes end ham selv, for han var jo også selv kommet herned.
Nissedrengen skyndte sig over til døråbningen. En pludselig indskydelse. Han fik lyst til at trylle sig synlig for drengen.

Nissedrengen vendte sig om imod Mads. Kiggede ham lige I øjnene. Smilede. Og så vinkede han lige inden han spænede ind af den lille blå dør og så var han væk…

Fortsættelse I morgen...*2114*

Der er noget i luften https://www.youtube.com/watch?v=RoIlfFHnjuY