Arkiv 2010 + 2011 + 2012
Her kommer der fotos af mine strikkede og hæklede ting.*306
Lige nu er en trøje til mig selv på vej.
Printable View
Så blev trøjen heldigvis/endelig færdig - og den passer fint, og jeg kan godt lide farven.
Mønstret er fra Drops og garnet er Drops Karisma - et garn jeg ofte bruger.
To par strømper til Mads er også blevet færdige (str. 42)
Vedhæftet fil 72009 Vedhæftet fil 72010 Vedhæftet fil 72011
Tak - plukket.............
Da jeg gik 1 - 2 klasse, samlede vi tøser på uldplader. Det blev plukket af de forskellige strikkede ting vi nu kunne få fingrene i.
Dette fnuller, blev lagt i pres i en bog, og derefter føjet sammen i fine "uldplader" hvor det drejede sig om at lave de flotteste med masser af farver. Fnuller blev bytte i frikvateret - man VAR virkelig noget, når man havde meget af de farver der ikke var så almindelige.
Min bedstemor havde et stort dejligt tæppe hæklet af div. rester,
nøjjj hvor det blev halvtyndt i den tid jeg boede hos dem, grundet mors sygdom.
Og nøjjj hvor hun skældte ud, da hun opdagede det. (R)
Godt det ikke er på mode nu blandt ungerne.
*120* sidder her og klukker over dine meritter og tænker tilbage i tiden.
Der blev nu passet bedere på tingene dengang, for som min bedstefar altid sagde "pengene vokser ikke på træerne". De unge kunne lærer meget af den filosofi ((O))
Tak Tante Tut :-)
Cubik - eller det lød: a' hår æ a' hwol i æ jor mæ pæng i tøs.
Det med fnullerne husker jeg også fra min skoletid - hold da op hvor vi "plukkede" hinandens trøjer! : )
Tak - ja, trøjer, huer og ikke mindst de hæklede tæpper rundt omkring i de små hjem :-)
Så er der lidt mere til Mads - min datters anden ældste.
Halsedissen er strikket af dobbelt strømpegarn efter opskrift Falke fra Filolana.
Strømperne ...ja efter Mads' mening, kan strømper ikke blive "vilde" nok :-)
Storbror Jens, skal derimod ha' dem så dæmpet i farverne som muligt.
De to yngste af min datters på 5 og 10 år har det som Mads.
Vedhæftet fil 72058
Vedhæftet fil 72059
Rigtig dejlig trøje. Jeg er også fan af snoninger og kabelmønstre.
I efteråret kom jeg godt nok på arbejde, da jeg ville strikke en barnesweater med et - godt nok lidt kompliceret snoningsmønster, som jeg havde set på en færdigstrikket kjole. Jeg prøvede igen og igen, men måtte til sidst opgive og bare strikke noget der lignede. Jeg tror problemet var, at kjolen var maskinstrikket og der er vist nogle andre muligheder for at sætte maskerne, så snoningerne træder pænt frem, selv om der ikke er vrangmasker i mønsteret.
Tak - jeg er helt sikker på din barnesweater blev noget så flot, selvom mønstret blev lidt anderledes.
Har du billede af den?