Filtet hue strikket i kauni. Jeg er ny m.ht. filtning - så jeg var nok lidt forsigtig. Det tog "kun" 3 gange vask på hhv 40, 60 og 40 grader - hver gang i 5 kvarter.
Printable View
Filtet hue strikket i kauni. Jeg er ny m.ht. filtning - så jeg var nok lidt forsigtig. Det tog "kun" 3 gange vask på hhv 40, 60 og 40 grader - hver gang i 5 kvarter.
Jeg har ingen opskrift. Jeg har søgt på nettet og læst i nogle bøger og fandt ud af at jeg ville starte fra oven.
Jeg startede med 16 masker. Jeg har taget ud på hver 4. omgang først med 8 m pr. omgang, senere med 16 m pr. omgang og sluttet af med et par gange med 8 m pr. omgang. Jeg strikkede til færdig længde på 36 cm og bredden blev 2 x 44 cm. Jeg strikkede af kauni på pind 4, men noget løst.
Jeg har lige lavet en til - og den har jeg lavet lidt mindre, nemlig færdig længde 31 cm og bredde 2 x 38 cm. Den har jeg vasket 2 gange, den skal nok have en gang til.
Husk at stryge kanten med damp inden du valker - så er der en chance for at undgå, at kanten ruller. Hatten kan trækkes i form mens den er våd og kan i øvrigt formes, hvis den holdes over damp.
Hat nr. 2. Jeg er ikke helt tilfreds med skyggen - så den skal lige rettes lidt til over damp.
Børnetrøje ca. str. 2 år.
"Tinas tørklæde" strikket i dobbelt "Supersoft" på p 5.
Min version af "Camomille" strikket i dobbelt "super soft" på p5. Jeg laver formentlig 2 hestetømmer, idet min søster har snakket om, at hun gerne vil have et bindesjal.
Endnu et sjal - denne gang strikket i mini alpakka.
Faster Ditte havde spurgt om ikke jeg kunne lave et eller andet hun kunne have over skulderne. Selvfølgelig kunne jeg det - og fremviste adskillige modeller, der alle blev afvist. Denne lyserøde sag så jeg hos en nabo - og det var lige noget faster kunne bruge.
Det blev til denne blå version - nu håber jeg den finder nåde for hendes øjne.
Sjal strikke i optrevlet kauni med kant af tove. Farverne snyder lidt, idet det blå på fotoet rent faktisk er lilla.
Så blev de første julekugler færdige - lige i rette øjeblik til at komme på juletræet. Alle, på nær en, er strikket i Bonita fra Stof2000. Den sidste er strikket i Ruma Finullgarn.