1 vedhæftning(er)
VKI - Gydda's Håndlavede Papir
Jeg har været på kursus i papirfremstilling her i weekenden - og det var bare rigtig spændende.
Jeg har før prøvet at stå og fedte med det hjemme på køkkenbordet, men her var der mulighed for at lære grundteknikken i papirfremstilling samt prøve forskellige spændende teknikker af.
Jeg har ingen billeder af selve processen, men jeg kan anbefale jer at kigge på disse to links, hvor der både er nogle gode beskrivelser + billeder af alle grund-teknikkerne, og jeg synes det minder meget godt om den teknik, som vi lærte på kurset.
http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=18&a=356
http://www.sloejd-kbh.dk/papir/papir.htm
I stedet for vil jeg vise jer noget af det papir, jeg lavede på kurset - og forsøge at komme med nogle beskrivelser af, hvordan det blev til.
Allerførst skulle vi lære selve støbeteknikken og lære de almindeligste basis-materialer at kende, så vi startede med at lave papir af genbrugspapir, dvs. almindeligt makuleret papir, som har ligget i blød 12-24 timer.
En del af papiret blev blendet grundigt, mens en anden del kun blev blendet groft, så man stadig kunne se de forskellige stumper med tekst osv. Det giver lidt ”liv” til papiret - hvis man bare blendede vildt og uhæmmet, ville det være blevet æggebakke-farvet.
Pulpen (papirmassen) blev også tilsat lidt rester slag-metal (blad-”guld”, ”sølv” og ”kobber”), som gav nogle spændende ”nister” i papiret.
1.Genbrugs-papir med slagmetal-rester i