En historie om Nis

Det var en dag i februar at Nis lagde sig til at sove. Han orkede ikke at vente på foråret og pakkede sig derfor ind i sit gode uldtæppe og krøb sammen i sengen.
Hver eneste dag havde han spejdet efter et glimt af forårssolen men det bare regnede og regnede, så nu ville han bare sove tiden væk.

Hvor længe han havde sovet vidste han ikke, men han vågnede ved at solen skinnede.

Foran stod Rokkesine med ungerne Sif, Loke og Frej og de havde plukket en dejlig buket anemoner til ham.

Så vidste han at foråret var kommet.

Straks stod han op og fulgte med Rokkesine og ungerne hjem, for han ville gerne hilse på Rok.

Nis tog bakken i lange spring og troldungerne fnisede for det så så sjovt ud. Neden for bakken stod Trønd og Sigrid og kunne slet ikke forstå hvad der gik af Nis.

Nu hvor foråret var kommet, fløj dagene afsted.

"Tænk det er sommer igen" sagde Rokkesine glad mens hun kiggede på trillingerne, der legede i sandet.

"Ja, det er rigtig dejligt" sagde Rok "nu kan vi igen være udenfor"

Troldene havde et yndlingssted, som de tit besøgte om sommeren.
Stedet hed Troldeskoven.

Rok, Rokkesine og ungerne elskede Troldeskoven og de gik tit tur i skoven og nød at se ungerne lege på det bløde mos samtidig med at Rokkesine plukkede kæruld, som hun senere ville spinde til det lækreste garn. Hun vidste at inden længe skulle hun igang med at lave troldetøj til ungerne, for de voksede og voksede.

Nis ville gerne på et besøg i Troldeskoven, for den havde han hørt meget om.

De plukkede de skønneste svampe og Nis tilbød nu at han gerne ville lære Rokkesine at lave en dejlig suppe af svampene.

Han fandt et tørt sted og tændte bål og snart bredte suften af svampesuppe sig i hele skoven. Duften trak andre trolde til sig og snart havde Nis, Rok, Rokkesine og ungerne selskab af trolden Grimrian, troldungen Malte og sørme om ikke Trønd og Sigrid ogsa fandt vej.

Mørket blev tættere og nu måtte de se at komme hjem, for ungerne var trætte. Den lille Malte var faldet i søvn på en sten og det samme var sket for Frej, mens Sif og Loke bare sad og gned øjnene

Næste dag sad de alle udenfor Troldehulen og snakkede om de mange dyr der var i skoven. Nis fortalte ungerne om at der var dyr, der måtte sove hele vinteren - egernet og pindsvinet, som jo fandt et lunt sted. Han fortalte også om fuglene, og om hvorfor nogle af dem rejste væk når vinteren kom og hvorfor andre godt kunne tåle kulden. Ungerne ville også vide om det var sandt at nogle dyr fik vintertøj på hver vinter.

Nis sad og tænkte hvordan mon Rosalinde havde det. Han savnede hende og ville snart videre så han kunne finde hende.

Imens han sad og kiggede ud i skumringen, rykkede Rokkesine ham i ærmet.
"Se, Nis - se derovre i mosen. Der danser elverpigerne" - og nu savnede Nis Rosalinde endnu mere, for han ville gerne have delt synet af de fnuglette elverpiger med hende.

Så kom dagen hvor Nis og Rok skulle i skoven for at fælde træer. Træ var nødvendigt at have inden vinteren kom - og brændeskuret var snart tomt.

Rok tog en pose og puttede pølse og brød deri, så kaldte han på trillingerne og sagde at de nu var store nok til at komme med. De blev glade for det var ellers kun de store trolde der måtte komme med i skoven.

Rok og Nis svedte mens de fældede træer - Puh hvor skal der meget brænde til - men snart bestemte de sig for at holde en lille pause. De spiste deres medbragte mad og en lille musvit nippede af Lokes mad.
Fuglene var ikke bange for trolde men de vidste ikke rigtigt om Nis nu kunne være farlig, så ham holdt de sig lidt fra.

Og imens der blev fældet træer, løb Sif, Loke og Frej rundt efter de smukke sommerfugle. De gumlede på lakridsrod, som Nis havde givet dem

Da de trætte vendte hjem til Rokkesine, duftede hele troldehulen af dejlig mad.

Rokkesine havde lavet en lækker Troldegryde med lindormemos, snegleboller og duftende edderkoppemjød.

Nis blev lidt bekymret for om han nu kunne lide maden og spurgte om det var Rokkefamiliens livretter, Rokkesine havde lavet. "Ja da" sagde Rokkesine "intet er for godt når du er på besøg".
Så kom Nis i tanke om at Grimrian en dag havde fortalt at troldemad altid smager af livretter og sulten øste han den gode mad op.

Han havde været glad for at være hos Rok, Rokkesine og ungerne, men en aften da han sad og kiggede på stjernerne, tænkte han så meget på Rosalinde at han nu vidste at tiden var kommet hvor han ville videre.

Samtidig sad han og lavede et lille digt til Rosalinde - det skulle hun have når de igen mødtes. Han bestemte sig for at digtet skulle være en hemmelighed men det begyndte med "Åhh min søde Rosalinde....". resten må I tænke jer til.

Han sad længe og tænkte på tiden hos familien Rokkesen, på sommeren og på da Rokkesine og ungerne havde vækket ham med blomster.

Han tænkte på dagene hvor han havde været på farten - både i Sønderborg og Fredericia - i Vordingborg og på Bornholm og han blev glad og varm indeni, når han tænkte på de alle dejlige oplevelser han havde haft.

Nu ventede han så spændt på hvor hans rejse nu kunne føre ham hen, for han vidste ikke helt hvor han skulle hen for at finde sin søde rådhårede Rosalinde.

Hvem kan hjælpe Nis videre på færden?

Herlig læsning galleri, og godt NIS får en på opleveren...(H)

Alletiders søde Galleri.

Og jeg er da spændt på, hvem der er den næste, der skal på tur....