Dorthe - Sjov ude i sommerlandet
For 3-4 år siden fik vi en meget underholdende ide.
Vi var på camping - helt tæt op til stranden. Vi havde "lidt af det kreative" med, hvis det skulle blive "indevejr" - heriblandt min kasse med hobbylak.
En af dagene, hvor vi (som altid) gik og kiggede efter smukke og sjove sten lagde vi mærke til, hvor mange andre der også traskede langs stranden, med "næsen i sandet" - nærmest sådan et helt folkefærd - alle med det samme formål - at tage en lille sten op fra strandkanten og beundre - vise og snakke - ( som Haven lige har gjort i sit indlæg med fugleungen på vej ud af sin skal - som var grunden til at jeg kom i tanke om "den sommer".)
Resten af den dag, sad vi oppe på pladsen dybt koncentrerede - malede og malede smukke og sjove sten og skaller - Skrev "God sommer 2001" ( hov ...der havde nethinden lige gemt beskeden - jeg kunne jo ikke huske hvornår det startede - men nu kom billedet -sjovt som vores hjerne virker)
Næste dag - tidligt om morgenen, lagde vi vores sten og skaller ud over et strandstykke - men kun så langt væk, at vi kunne se det fra vores udkigspost højre oppe på stranden.
Efterhånden som dagene gik, blev vi mere og mere garvede - og kunne sagten lægge sten ud - selv om der var mennesker på stranden - vi lod blot som vi samlede sten - med vores lille legetøjsspand fyldt med "egne værker" - som vi så bare lagde diskret ned.
Herefter sad vi så i timevis og hold øje med - hvornår vores små kreationer blev samlet op - og især finderens reaktion.
Barnet der styrtede op - til de småsovende solslikkende forældre - ruskede i dem - og fremviste fundet -
Voksne der brat stoppede op - kaldte på resten af familien og på fx "tysk" fremsagde "god sommer" - oplevelser var mange - også når vi hørte nogle snakke sammen om, hvad de havde fundet - når vi gik forbi en campingvogn, hvor en af vores sten lå og solede sig i campingvinduet. Især den fra campingvinduet husker jeg - den havde jeg været en hel aften om at lave - et ansigt med langt sort hår - at der så også lå en af vores mariehøns ved siden af - synes jeg jo nok lige var i overkanten - en til hver måtte vel være nok :wink:
Til jeres oplysning kan jeg fortælle at det er en rigtig dejlig oplevelse at "bortlægge" sådanne små gaver - dog er det ikke så rart, at skulle forlade sine sten på stranden uden at have oplevet modtageren - men sjovt nok var det ofte de største og smukkeste der ikke blev fundet. Men de har aldrig været der - næste gang vi kom. Der er aldrig nogen der har fundet ud af - hvor fundene kom fra. Jeg synes det er en dejlig lille oplevelse - især det at børnene lære at oplevelsen ved at se folks - forundring glæde osv - er "nok" - vi behøver ikke altid roses og takkes for vores venlighed eller de små ting vi giver._________________
