Se fuld version : Hvordan man laver en cernit figur
Linda :
En engel :
Jeg vil her fosøge, at vise hvordan man laver en cernit figur.
Jeg viser det trin for trin i billeder.
Hvis der er noget i vil have forklaret lidt bedre, må i lige sige til.
Princippet er det samme til nisse trold og engle.
1.skær med en skarp kniv, så det ikke smuldrer
2.rulles med en alm. kagerulle ca 3-4 m.m. tykkelse
3. læg cernetpandekagen omkring, skær de overskydende kanter af
1.en lille kugle trilles, ca ærte størrelse afhængig af hvilken størrelse næse der ønskes
2. klem på hver side med fingrene, så den får facon'
3.placer næsen ca midt på
Nu er næsen på plads, så skal der arbejdes lidt med udtrykkene.
Det er dem der bestemmer personligheden.
1.udglat kanter, så sidder næsen bedre fast en strikkepind er glimrende til dette
2.Husk næsebor, det glemte jeg ofte i starten, en stoppenål er glimrende til det formål
3.Nu er hovedet klar til at begynde at arbejde lidt med udtrykket, en strikkepind er et udmærket redskab. Og ellers fingrene
1. Marker hvor og hvordan du vil have øjne og mund
2.lukkede øjne ridses lige op
3.Skal den have åbne øjne, man kan bruge en glasperle. Jeg bruger at forbage/koge en kugle af hvid cernit.
Så er ansigtet færdigt, så skal den have hals og ører
1.Tril en kugle til ører, tryk den lidt flad med en finger, og skær den midt over. Så har du to ører
2.Ørerne sættes på hver side af hovedet ca øverste kant i øjenhøjde
3.Ret ørerne til, giv dem hellere en øregang, så de kan høre, og her glattes kanterne både foran og bag øret
1. Se så glade de er, nu kan de høre, hvad du fortæller dem. Tal til dem og de får sjæl.
2.Tril en pølse til hals, tryk den lidt flad i enderne.Glat kanterne ligesom på næsen, så sidder det fast. Her har jeg taget et stykke træ, banket søm i til hovederne at stå på. Det laver hul op i halsen, som skal bruges senere når det skal monteres på krop
3.Lidt rødt på kinderne, så skal de bages 20 min ved 120 grader. Men man kan ligeså godt vente til hænder og fødder er klar.
Så skal der formes hænder.
1.To klumper cernit, rulles til en aflang pølse
2.Håndleddet formes ved at rulle cernitten mellem to fingre.
3.Skær ind til fingre, knap så langt, som man vil have fingrene. Man får altid trukket dem længre, ved nulringen
1. fingrene nulres forsigtigt, så de ikke er så kantede. Engle kan godt lide at få nulret fingre
2.Tommelfingeren skal lige afkortes så den passer
3.tryk et lille hulning, til negle. Her kan man stadig godt bruge en tyk strikkepind eller en skruetrækker.
Nu er hænderne snart klar
1.Husk ståltråd i håndleddet, det skal bruges til at montere hænderne på armene.
2.Hvis de skal have noget i hånden, er det nu man former , hænderne til det.
Det er en udmærket ide, at give dem et stykke blomsterpind i hånden
Englebassen, skal også have fødder at gå på.
Start med en pølse lidt større end til hænderne.
1.klem cernitten men du trækker den lidt opad, så du får en ankel
2.skær et snit ind til tæer, knap så langt som til fingre
3.Skil tæerne lidt så de ikke klister sammen, så du kan komme til at nulre
1. Negle laves ligesom på fingrene, husk ståltråd
2.Nu er det klar til bagning 120 grader 20 min.
Nu er de små, klar til at få en krop. Øjnene er malet.
De har fået selskab af en troldmand og en heks, så de er i godt selskab.
I aften får jeg gæster, så imorgen bliver kroppene lavet.
Nu er det vist på tide at få kroppe, til englene.
Der bruges figurreb og pladevat.
1.Klip 3 stykker figurreb ca. 20 cm afhængig af hvor stor man vil have englen. 2 lige store 1 lidt længere.
Klip lidt reb af i begge ender, så ståltråden, bliver fri. Disse ståltråds ender skal limes i hullerne på hænder fødder og hoved.
2.saml de 3 rebstykker, ståltråd eller sytråd, vikles stramt om.
3.Pladevat klippes i strimler, til englene ca 3 cm. Til de store trolde må strimlerne gerne være bredere
1. Vattet vikles om
2.Pladevat vikles omkring, arme, ben og krop.
3.Man kan vælge at vente med at samle den, til tøjet er på, men staklen skal da have hår på hovedet
Nu mangler de bare at få hår på hovedet, og selvfølgelig tøj.
1.Ih hvor var det godt at få hår på hovedet, pelsrester eller hvad man lige har, limes på.
Jeg bruger bare en limpistol
2.Nu vil vi altså gerne have tøj på kroppen, vi står jo og fryser.
Hovede hænder og fødder er limet på med limpistol
Nu er det vist på tide at få noget tøj.
De små englebasser er i gang med at vælge, hvad de kunne tænke sig.
Nu venter jeg bare på at de beslutter sig.
Så kan jeg komme igang med at sy.
Ja så er de 2 englebørn færdige.
Glorien er et stykke messingtråd der er bøjet rundt, ig limet på.
Tøjet er fri fantasi.
Dette er faktisk min første engle dreng.
Det kribler i fingrene her... Hvad er det for noget rødt, du putter på kinderne?
Det er ganske alm. kinderødt.
Min aflagte make up
Jeg glæder mig til at se dine figurer
godt gået Linda, glæder mig til at følge resten at serien. Ja man får hel lyst til at prøve at lave en dukke.
Der er kun en ting at spring ud i det.
Hvis der er interesse for det, kan vi jo lave et kursus,
jamen jamen sådan noget har jeg liggende i hud, hvidt, sort og rödt.
gad vide om jeg ikke osse har frigolitt kuler hmmmmmmmmmm.....det skal hvist lige kigges efter
De er bare super
Det er forfærdeligt at sidde her uden cernit LIGE NU
Ja, helt ude på Bøhhh land(ghf
Jaja bare jog i det :mad: Jeg har ikke engang noget modellervoks/legemasse - og jeg gider ikke lave det nu...
Ja der er pc ens begrænsning, kunne jeg da bare sende en klump igennem til dig.
Hvis nu du smider den i scanneren, så slipper jeg nemt om ved rulningen (sos) (jeg tror bare, jeg går i seng nu (H) )
Stakkels stakkels Zep nåeer (z)
Forresten... Når nu jeg får mulighed for at komme afsted og købe Cernit - hvor stor en portion bør jeg så investere i?
Den hudfarvede cernit, ligger i 500 grams pakker.
Der er til nogle stykker, tag den lyse hudfarvede den er pænest, synes jeg. Og en lille pakke hvid til at trille øjne af.
Hvordan går det Zep, er du igang, med en engel.
Jeg er spændt på at se resultatet.
Naaaiii nu er der også kommet hænder og fødder med (H)
Nej jeg er ikke kommet igang endnu... Jeg tog en alvorlig diskussion med mig selv om, at det må vente til efter påske p.g.a. ufo'er, haven, min håndten, påskekrea'er, sygdom og sandsynligvis også en tur over samt pigernes påskeferie...
Men bare vent - jeg dukker pludselig op med et eller andet cernitvæsen
Lige et lille spørgsmål, de der pinde du har hænderne på, kommer de med ind i ovnen ???
Ja jeg har pindene med i ovnen, for de har noget at støtte på, ikke nødvendigt,men jeg synes det er bedst
Linda - det er altså bare helt fantastisk med de ansigtsudtryk, du kan give dem - de er helt levende
Tak for de pæne ord, ja jeg synes også de taler til mig.
Det kan jeg sandelig godt forstå - de ser virkelig ud som om de er levende væsener. Jeg beundrer at du kan få så meget ud af et stykke cernit
linda det er meget spændende læsning men hvordan passer man bedest på dem kan de tåle at blive vasket eller skal de fodres med tørmælk så de bare skal støves af (H) nej spørgsmålet var oprigtig ment da jeg har min skytsengel stående i stuen og den er meget støvet
Tja et rigtig godt spørgsmål. Cernit tåler fint afvaksning med en sæbeklud, håret tåler hårvask. Men kropsfyldet er måske ikke så vask bart, men jeg tror da ikke at det tar skade af vand. Jeg har selv med held vasket hår på mine trolde, og en lille muleklud, som alle andre børn.
Men hvis det er støv så tag en børste og støv den af. Eller støvsug den.
tak et stk støvsuget engel ellers må du bare sende mig en ny (nvb
jeg håber da min kan holde rigtig mange år og at den ikke smelter i varmen
Jamen hvor varmt er der (Å) den er hærdet ved 120 grader.
Ja vi kan jo ikke have dig rendende dernede uden skytsengel. (H)
så varmt er her dog heller ikke men ca 30 grader inde samme tp som badevandet og så kryber badetøjet (H) badevandet idag 19 grader
Linda er dine dejlige væsner lakeret efter bagning, eller bliver de bare så "blanke" af sig selv, og har du lagt noget på øjnene af gavtyven`s englen ?Spurgte spørge Jørgen om
Nej de er ikke lakeret, de bliver sådan af bagningen, gavtyven har fået en tynd brun streg og lidt perlemor.
Jeg giver altid øjnene en lille klat lak til sidst, for at få lidt glans i deres øjne.
Ih altså Linda, det er fantastisk det du laver, jeg har godt nok aldrig prøvet det, men det ser svært ud, men hvor er de altså gode, er stadig rigtig glad for min strikke Nisse, den står stadig og kigger på mig..
(ghf Jeg havde ellers planer om meget tidlig sengetid i aften efter flere dages underskud.. Men gemalen er lige kommet hjem med et minisæt til en cernitdukke fra legetøjsforretningen - så jeg er alvorligt bange for, at jeg ikke kan holde fingrene fra det i aften Det er alt for spændende af få prøvet af...
Hmmm de der øjne Linda... Hva' triller du en kugle og koger i vand eller??
Ja jeg triller en kugle hvid cernit, og koger i en sjat vand.
Hvis du ikke har hvid cernit, så bare tag det du har og mal bagefter.
Kogetiden er underordnet, bare så den er til at håndtere få min, den bliver baget med hovedet til sidst.
Håber ikke, at der er børn til stede, for det er ikke ligefrem en engel, der er kommet ud af den sidste 1½ times glemsel af tid og sted (Å) Faktisk er jeg lige ved at tro, at det er Bobban eller Klokkeren fra Notra Dame, der er dukket op i min stue i aften...
Billedet er vanligt elendigt
Det er da sejt nok, bare fortsæt.
Ja det er så endnu en fængende hobby (Å)
Han er ikke tilfreds med de hænder og især fødder, jeg fik lavet der sent på aftenen, så de er røget ud - og jeg må på den igen i aften...
Men Linda, han siger, at han gerne vil have øjne som dybe skovsøer - ja lidt krævende er han allerede. Hvad bruger jeg til at male øjnene med?
Det er herligt at du er gået igang, hvad gik galt med hænderne??
Øjnene maler du af hvad du har, jeg bruger vandbaseret hobbymaling, så er det nemlig til at vaske af hvis man ikke er tilfreds.
Hvis du først maler en mørk blå klat, mens det er vådt maler du lidt lys blå, som du trækker lidt ud i det mørke.
Så får du mere liv i øjnene.
Og når det er tørt, så giv øjnene lidt lak, så får de glans.
Tak for de pæne ord Akate, det er næsten ærgeligt at de er færdige.
For det har faktisk været sjovt. Det sinker godt nok arbejdet lidt, med alt det foto, men jeg har jo tiden til det.
Og nu står de små engle inde på min skænk, og venter på at skal ud i den store verden.
Du er altså uovertruffen med de engle Linda (bdk
Grimrian mangler stadig fødder, hår og påklædning. Men han besteg alligevel skærmen for at se med, selvom han klager over gigten i hænderne.
Skide godt Zep (H) , hvordan føles det, at have lavet sin første trold
Jamen der har vi da bagermesteren toldepus ... han skal bage masser af kager til det store navn råb.....
Citat:
Skide godt Zep , hvordan føles det, at have lavet sin første trold
Det føles ganske forfærdeligt (H) ...fordi det virker som om der er flere figurer gemt i mine fingre (F) og ingen tid har jeg nok af...
Det har altså været super at have din billedserie i nærheden - ellers havde jeg næppe nogensinde forsøgt mig (H) Det er ikke helt så svært som jeg troede, men der ligger nogle timer i at få cernitten til at ville helt, som jeg vil... Hænder og fødder kræver en del øvelse for mig!
Det snuskede udseende fik jeg iø frem ved at bruge Viktorias fastelavnsmakeup og ved at gnide noget grøn oasis på ham. Til øjnene havde jeg ikke lige noget maling, så det blev vinduesmaling, der har fået en gang decoupagelak. Skelettet blev iø til af 3 stk. blomstertråd omviklet med floratape.
Citat:
Jamen der har vi da bagermesteren toldepus ... han skal bage masser af kager til det store navn råb.....
Ja nu må vi se, om han når at blive færdig - jeg mangler jo noget endnu... Bare han ikke laver mudderkager
Det har jeg ikke tænkt på, men kroppen er ca.3 gange hovedlængde.
Men børn er hoved forholdsvis større.
hej linda
jeg jeg har altid været vild med dine trolde nisser engle. bare at se på dem får smilet frem på ansigtet.. de er totalt super ..
og hver og en har hver deres personlighed og charme....
zephirine: fortsæt det flotte arbejde jeg glæder mig til at se hvordan den ender den er vildt charmerende og når den først får hår er den garanteret uimodståelig.. glæder mig virkelig til at se den færdig...
Jamen det gør jeg så nu Bonzo - jeg har et par fødder i ovnen til at varme op på (ghf Ved godt, at det er spild af strøm , men jeg havde kun en lille rest, som brændte i hænderne, mens jeg venter på pakke fra Creativ Company. Såååå nu synes jeg lige, at andre skal have lejlighed til at se eller gense Lindas flotte anvisninger i starten af tråden her, så vi kan få gang i nogle nisser
Hva' dælen er lufttørende ler?:mad:
Ler der tørrer i luften!(ghf
Her er de støvler jeg har lavet, af lufttørrende ler.
Det ligner hudfarvet gpis når det er tørt, så lige en gang maling.
En enkelt gang lak.... voila 3 par støvler.
Nej vel Jeg fandt hos CC noget, der hedder selvhærdende ler (iø i restordre) - er det det? De var egentlig ikke så meget mere meddelsomme omkring egenskaber og brugervenlighed end du er
Det er godt altså og nemt at arbejde med?
Ok du kom mig i forkøbet... Det ser godt ud det der!
Ja det det samme, nemt at arbejde med...... tjaaaa ikke til hoveder osv, men til støvler og sådan noget er det ok.
Det er nærmest som dekorations ler med savsmuld i.
Det lyder som noget, jeg skal prøve på et tidspunkt.
**Karin**
22-11-2009, 20:54
Tusind tak for rigtig god inspiration til at komme i gang med at lave trolde - jeg er meget imponeret over så flotte de er!
Jeg har nu forsøgt mig sammen med mine drenge, men vi er stødt på et lille problem... Vi var begyndt med hovederne, men nåede ikke at forme dem færdige. De lå derfor i ca 4 dage før vi fortsatte igen. Men i den mellemliggende tid var cernitten revnet flere steder og virkede alt for stor. Vi bestemte os derfor for at starte forfra og pillede det hele af igen - og så kunne vi se at flamenco-bolden (ved ikke lige havd sådan en eller hedder) var smeltet flere steder, den var fuldstændig fedtet og klistret, og det samme var cernitten...
Ved du hvad vi har gjort galt? Skulle vi have opbevaret hovederne i en plasticbøtte el. lign. eller hvad?? Jeg er også i tvivl om vi bare kan bruge den samme cernit igen, eller om det skal smides ud.
På forhånd tak!
Kærlig hilsen **Karin**
Nu ved jeg ikke så fordæreligt meget om ceranit, da jeg ikke har arbejdet med det så meget, men polystyren ved jeg en del om (styropor og flaminco er producentnavne). Det er bitte små plastkugler, som stødt melis, der bliver kogt op, som ris, og derefter presset sammen i en form.
Det jeg tror, at der er sket er, at der i ceranitten findes limstoffer, der opløser polystyrenens struktur, og dermed "prøver" at suge fugten ud af polystyrenen, så lerets smidighed kan bevares, og omvendt arbejder polystyrenen på samme måde - derved "det slimede".
En opbevaring i en bøtte med låg, ville nok have hjulpet da udtørring så ikke vil finde sted i så høj en grad, men om det ville kunne holde 4 dage ved jeg ikke.
Jeg må tilstå, at hvis den brugte ceranit ikke indeholder grynede rester fra polystyrenen ville jeg uden tøven bruge den igen - polystyrenen vil under alle omstændigheder tørre ind når I bager ceranitten.
Håber dette om ikke andet gav lidt af forklaringen
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.