Se fuld version : Uld og spørgsmål omkring det
HK:
Jeg får snart Merino ull klar til spinning fra England. Men, lurte på hvordan blandingen skjer, før spinning. De som eks. bruker 50% angora og 50% merino, forstå jeg slik at en spinnte en snor av hver, også tvinnet de sammen.
Men, hvordan gjøres det med eks. 80% angora ull og 20% merino
Jeg troede at man blandede uld i de nævnte forhold- og så kartede den og derefter spandt den. Det tror jeg stadig.
Når jeg blander garn i skævt forhold, altså ikke 1 til 1 , så foregår det ved at veje af af ulden, dernæst blander jeg det godt og grundigt, og så bliver det kartet sammen, og så kører vi derud af på rokken, men hvor i alverden gå så meget op i hvor mange procenter der er , hvad med at spinde lige ud af lande vejen , så du får dit helt personlige HK garn, og ikke en kopi af maskin garn...
Var egentlig mere at jeg lurte på hvordan det ble gjort. Skal en stille ut angora strikke plagg her hjemme, må det oppgis blandningsforhol.
Men, samtidig om en karder for mye farget ull, så forsvinner mye av farge spillet.
Ja, ja en lærer hele tiden. Akkurat nå, sitter jeg bare å sukker over at jeg ikke har tid å reise over til Woolfest 2006
Når det gäller mit angora så blander jeg slet ikke...for jeg kan ikke indfinde mig med tanken at 80%angora og 20% andet er ren angoragarn...så er mit garn så alltså heller ikke det smukkeste ennu...men det har da en egen stil
Når jeg spinder mit eget mohair, bliver det slet ikke kartet, men spundet direkte fra totten...
Det gælder faktisk også den merino, jeg har fundet ud af er godt at blande med.
Mohair alene er en drøm at røre ved, men nøøøj, hvor det vokser ved længere tids brug...
Så jeg nøjes med at lave en tråd af hver slags, og det virker fint, selvom jeg gør tingene på en meget hjemmeopfunden måde...
jeg vil lige gøre jeg opmærksom på, at jeg har meget stor besvær med at sove om natten, da jeg har spasmer/ kramper
jeg havde så fortalt at uldsokker måske ville hjælpe fik sådan nogle af vores Bente, efter jeg havde forrelagt hende mit store problem, straks var der brev, med strømper i til at tage på om natten ,
der skal siges jeg når det er værst er oppe ca, 15 -20 gange om natten og bare går og går,
jeg er så utrolig træt om dagen , og min lunte er somme tider noget kort, jeg har i nat for første gang haft mine uld sokker på og jeg har kun været oppe to gange, så jeg stråler af energi,
jeg er utrolig spændt på om jeg hermed for noget mere natte ro, plus min mand også tit vågner når jeg traver rundt, nogle gange traver han med, og andre gange sover han dog fra det
men jeg vil give jer en brifning når der er gået nogle nætter, jamen det er dejlig hvis det kan hjælpe og ikke piller
knus tgsolberg
Nejjjjjj hvor det lyder dejligt for dig solberg, håber virkningen holder
Nå... hvor lyder det dejligt .. (det er rigtig slemt ikke at få sovet godt om natten) ... - held og lykke med det gode tiltag !
Det er skønt at få en god søvn, så vi krydser fingre for at de nye dejlige uldsokker hjælper på det og du (og manden) får sovet
Min mor har brugt meget at binde noget uldgarn om anklerne, når hun havde de problemer, og det hjalp hende.
Det var måske et tip her i sommervarmen, hvor det måske ikke er så behageligt at sove med uldstrømper
Det er da dejligt for dig..
Der er ikke noget bedre end en god nats søvn!
Kan huske da børnene begyndte at sove igennem om natten. Al den energi man pludselig havde om dagen igen!!
Det må være lidt det samme tgsolberg, at du nu oplever.
jamen fine
også det havde Bente sendt med, hvis mine uldne sokker blev for varmt, der var da to uld tråd/ bånd til at tage om mine ankler, hvis det blev for varmt, men det har jeg ikke prøvet, og jeg kan tage meget varme,
så alt havde Bente tænk på
Det lyder rigtig godt, har aldrig hørt det før.
Men jeg håber at du/i nu får mange go'e nætter
jeg vil lige tilføje
det er ikke pga. alder, det er fordi jeg har været ude for en ulykke, og så nerven i ryggen har taget meget skade,
så derfor mit problem
men det er rart at man kan bruge de gamle råd, men jeg havde ikke tænkt på det, før Bente lige sagde om jeg har tænk på uld, og det havde jeg ikke
god morgen
ja så er jeg sået op,
og jeg har været oppe en gang, jamen det er pragtfuld
så der er allerede fuld fart på,
jeg er ved at lave en uld strømpe i glas til hundeuld så kan hun hænge den op ,
Hvor er det dog dejligt for dig.
Nyd nu energien
Ej, hvor er det dejligt at høre - tillykke *S*
Skønt, for dig og ham du deler soveværelse med, der er intet som en god nats søvn
Ham jeg deler soveværelse med kan godt finde på at synes, at der er noget, der er bedre end en god nats søvn
Godt det lykkes, og måske en ide til en julegave til jeres bedsteforældre og forældre kære strømpe strikker....
Min søster strikker aldrig andet end sokker. Vores far elsker hjemmestrikkede sokker, så et år lavede hun en julekalender til ham med 12 par = 24 enkelte sokker. Han måtte selvom hvilken pakke han åbnede hver dag, så det var jo bare held/uheld hvor lang tid der gik, før han fik et helt par. Jeg ved ikke om han sover med dem om natten, men det kunne jeg da foreslå ham ......
Dejligt for dig solberg, en rigtig solstrålehistorie
Det er da rigtig godt at du nu har fået din nattesøvn tilbage,
jeg kan suplere med et par enkelte småråd jeg har samlet fra nogle af de gamle skønne kvinder jeg har mødt.:
en havdealtid en lille magnet monteret i hver ende af sit underben - hæftet på med englehud.
En anden sværgede til at gå i seng med Tordenskjold - hendes mand synes det var ok, så fik han nemlig sovet, men svovlet på husholdningsæsken som hun havde under dynen, var hun overbevidst om var det der holdt kramperne væk. Har diskuteret det med en anden sygeplejerske der tilmed er zonepeut og forstandig ud i det kinesiske og vi er enige om at vi langt ude, nok kan finde en kemisk forklaring på at det skulle hjælp. Men klarer du dig med ulden er det jo rigtig fint. Dejligt med hjælpesomme rokkevenner.
Dejligt at høre, at du har fået din nattero tilbage (H)
Nu sidder jeg og tænker på, at min yngste søn faktisk er begyndt at VILLE sove med sine strømper på om natten, efter at jeg strikkede det første par til ham engang i vinter........jeg synes jo det var en skør idé han havde fået, men lod selvfølgelig drengen sove med dem på, hvis han så gerne ville (Å)
.........han sover stadig med hjemmestrikkede strømper på hver nat(altså forskellige par.. ).....selv de dage i denne uge hvor der var hedebølge kunne jeg ikke får dem af ham (Å) blusen ja, men strømperne
Han har opdaget uldens hemlighed.... dejlig knægt, lad ham
Uld ER og bliver naturens mirakel.
nå jeg troede ellers det var Bente hundeuld der var miraklet
*GGG*
Nu tror jeg, hundeuld får lidt svært ved at varme alles fødder på én gang - hvis hun osse skal spinde og strikke til alle os, der nyder godt af hendes multitalent. (H)
Det er nok mere overkommeligt "bare" at sende et par sokker og lidt uld rundt!! (H)
jeg vil lige sige Katja at jeg ikke kendte nogen der strikker strømper og af uld,
spurgte jeg Bente om hun troede det var noget der kunne hjælpe,
og det ser det ud til efter at jeg for rimelig ro, og det er vigtig at få sin natte søvn, og det er også billigere end medecin er ikke en løsning, og der er hele tiden jeg har spasmer, så jo man er ude efter alt hvad der kan hjælpe
tgsolberg
tgsolberg
Og så er du nemlig lige præcis havnet det rigtige sted -rokken.
Her er mange hjælpere ...
Jeg synes, det er dejligt, strømperne virkelig har hjulpet dig.
Rigtig godt at høre tgsolberg! Afbrudt nattesøvn er nærmest tortur - jeg er blevet mindet om det den seneste tid, hvor den yngste har nye myggestik med hjem fra skoven hver dag...
Forresten så opdagede jeg i vinter, at min filtede uldfutter på bare fødder for det første var behageligt varmende (dag som nat...), men også var med til at formindske den hårde hud på fødderne!
Jeg sover med uldsengetøj sommer såvel som vinter, forår såvel som efterår.
Jeg sover rædsomt, hvis jeg ikke ligger i min uld.
Jeg sveder ikke om sommeren, og jeg fryser ikke om vinteren.
Det er (osse) perfekt i min kolonihave.
Den med hårdhud er også ganske rigtig, det findes næsten ikke her i huset ( måske ved de bare tæers tid på fliser og græs kommer der lidt )
Ja uld er godt, og hvis man bare strikker med mindst 70 % uld i garnet, så får man den gode effekt...
Ja, uld er godt. Når jeg har ondt i nakken og ryggen, tager jeg mit lækre sjal på. Og det hjælper og hvad tror I det er lavet af??
HUNDEULDS LÆKRE GARN.
Jeg syntes i lige skal have en opfyldning, ang. uldstrømper
jeg sover stadig godt, og har ikke alle de afbud af nattesøvnen, er kun oppe et par gange, og i nat havde jeg snorerne om ankelen, da der var så varmt, og har også kun været oppe tre gange, virkelig flot, og jeg havde enda gået temlig meget i går, for det har også indflydelse på kramperne
så det går fint
så nu venter vi lige nogle dage så følger jeg ingen op på det
knus tgsolberg
Det lyder jo fantastisk, det der med hår hud på føderne har jeg aldrig hørt om før, men hvis det skal hjælpe skal det så ikke være sokker med 100% uld??
Jeg er nemlig en af dem der døjer meget med hår hud på fødderne og dermed tit og ofte ømme fødder.
Det er ikke kun ældre der for nerveryk. Jeg har i mange år døjet med nerveryk i lysken. Sover også med uldstrømper om vinteren og uldsvedbånd om sommeren ( det er bare en rib ). Det er kun det ene ben, og jeg sover som en sten når jeg bare husker at tage det på. Det var i øvrigt min læge der sagde at jeg skulle prøve, det gamle husråd.
Jeg går med uldhjemmesko om vinteren , altså jeg har bare tæer i dem, og så kommer der ingen hård hud, men fodlæge fortælle mig hvis jeg har haft andet på ( ude og rejse osv. ), hun kan se det med det samme
ja så er jeg lige med et indlæg, ja jeg har sovet hele natten, ja i læste rigtig jeg har sovet-----har ikke været oppe en eneste gang
jamen jeg er bare så glad-----det er bare pragtfuld
så jeg kan kun sige at uldstrømper har hjulpet mig utrolig meget----jeg kan ikke forstå at nogen evt. har sagt eller har hørt om det, med uld på fødderne
men jeg følger op på emnet om nogle uger fordi der kan være ,som jeg også har læst, ikke alle var klar over uld
strømper
og der skal lige tilføjes jeg har ikke taget noget medecin, som jeg plejer at gøre og der er bivirkninger
(H) HURRA (H)
Hvor er det dejligt at høre, det glæder mig
utroligt meget på dine vegne. Alt fungerer
meget bedre når man er udhvilet.
Det er simpelthen, for godt til at være sandt.
Nattesøvnen er så vigtig, for at fungere resten af dagen.
Jeg ved når min astma har været for slem, så jeg hoster og sprutter i stedet for at sove, så er jeg kvæstet hele dagen.
Men ok det sker ikke så ofte mere, det var værst da jeg var i mit forrige job.
Det var ikke altid de medikamenter vi brugte var lige sunde._________________
hej Rokker
lige en lille brifning ang. uld sokker
jeg har i nat prøvet at sove uden sokker
ja og det gik ikke var oppe 9 gange, så det er sokker på igen.
men det skulle lige prøves, og det lærer man så af
Uha uha jeg har lige fået en opringning fra min karteflor herlige damen, jeg skulle komme til Arresø så hurtigt som muligt...
jeg indleveresde 15 kg forskelligt rå uld for 1/2 år siden, det skulle kartes, og hun fik frie hånder, og hun siger det bare er blevet så dejligt...noget af det, andet har hun kasseret...
Jeg kan næsten ikke vente til onsdag.... (F)
Men når bare man venter på noget rart - så går det vel?
Hvorfor er det lige, at jeg er begyndt at savle, når jeg læser sådan noget
Sjovt nok Zep min reaktion var ligesådan, dine øjne ruller de også rundt i hovedet? Jeg er plasvåd ned ad hagen.
Mon det er den Bornholmske luft, for det kan da ikke være misundelse, vel nej nej sådan er vi ikke
Tror, det er varmen - kæben ramte også bordet... Misundelse, hvad er det dog for noget (nu mangler vi bare, at der er en, der viser en nyanskaffet rok frem, så er der ikke et øje tørt heller
Den der venter på noget godt, venter gerne længe nok
Min energi var lige nul i går, så jeg fik slet ikke lagt ind alt det dejlige karteflor jeg hentede.
Se nu her, og mit forsøg lykkes ud over alle grænser,
Jeg har fået kartet hundeuld og fåreuld sammen i et forhold jeg kun kender (H) det er blevet super lækkert, så jeg har allerede bestemt mig for endnu et nyt forsøg.... men mere om det senere...
Noget er indfarvet i jordfarver som jeg godt kan lide...
Her er det hele jeg hentede i går.
24 kg i alt...
Hvor lækkert - og jeg elsker når billederne er taget ude i naturen.
Jeeeg vil flytte på landet, jeg egner mig ikke til bylivet.
Jeg nyder når jeg ser Jeres blomster, buske og Jeres indretning i haven.
Og jeg har det bedst når jeg besøger min mor og vi sidder i haven og ser på alle fuglene.
Wow en masse uld, pas på Fine ikke kommer forbi, hun laver det hele til dyr omgående
Rigtig go' fornøjelse med spinderiet, der må da være til et par timer eller tre(ghf
Hvis jeg en dag pludselig tropper op med 4 tomme mælkekartoner og en pose med sæbespåner, så er det med at gemme al karteflor væk
Jeg skal vist ha' nogle stærkere briller.. (F)
KARTOFLER i lange baner...
Nå, jeg fandt så ud af hvad karteflor er for noget og fik et godt grin af mig selv..
Der er jo en undersøgelse, der viser, at bare begyndelses- og slutbogstavet står på rette plads, så er rækkefølgen af bogstaver inde i selve ordet ligegyldigt.
Og jeg har faktisk længe tænkt over det med karteflor og kartofler. Det er jo de samme bogstaver, så det er helt naturligt, at du fik et andet ord ud af det
Tusindfryd:
Ja, altså ikke sådan en der står ude i haven, men en uldhæk. Hvordan ser den ud og hvad bruges den til. Jeg har også hørt omtalt en blårhæk - hvad er det?
Så vidt jeg har kunne få opsnuset er det noget der skal sidde på en rok, men det er også alt jeg ved.
Er der måske nogen der har billeder?
Steffen har vist skrevet om det tidligere.
Uldhækken bruges til at have den uld i man spinder af, for at have lidt samling på det.
Altså ikke noget spinderi i vogn
Genfærd på Langesø
Der var en gang en ond og gerrig frue på Langesø, som hed Ida Rathlau. Når hun kørte ud, havde hun al tid sin rok med sig og sad da i vognen og spandt. På en sådan køretur fandt hun en gang på en af Langesø marker et barn, som gik i en kornmark og plukkede aks. Hun fik da straks fat i barnet, tog sin store saks og klippede fingrene af det, for at det ikke mere skulle gå i hendes korn og plukke aksene af. En gang fik hendes gamle kusk befaling til at holde med kareten for døren midt om natten. Fruen og hendes tjener kom straks ud og steg op i vognen. Da de kørte ud af haven, var det for kusken, som hverken hestene eller vognen rørte ved jorden, han kunne blot mærke, at det gled rask frem ad. Sådan gik det længe, indtil der blev gjort holdt i et hæsligt uføre lige foran en gammel mørk og skummel borg, hvor fruen gik ind. Da hun havde været der inde nogen tid, bad kusken tjeneren om at gå ind og se efter, hvor hun blev af. Han listede sig da hen til døren og kiggede ind gennem nøglehullet og så da, at fruen sad på en stol, og en person stod og redte hendes hår, så blodet flød efter kammen. Endelig kom hun da og steg i vognen. På hjemvejen mærkede kusken heller ikke noget til hestenes trampen eller vognens rumlen. Hjemme på Langesø så man siden den tid ikke mere af hende end nogle blodpletter på væggen i hendes værelse. Derimod har man efter den tid set hendes karet køre op og ned ad Rugade ved nattetid. Der blev strøet hørfrø for den, og det hjalp så meget, at den sank under jorden, men der nede kørte den endnu længe, og man kunne tydelig høre den ovenfor. Til sidst blev fruen nedmanet i Sortemose syd for gården.
Jeg skal nok lade være med at tage rokken med i bilen
det er jo en ren gyserhistorie
Jamen dog Jamen dog,
kan menensker der spinder også være sådan (Å)
Godt Bente ikke er det
http://w1.1985.telia.com/~u198500897/bedstefar.html (http://w1.1985.telia.com/~u198500897/bedstefar.html)
På dette link fandt jeg denne skrivelse, læs den, den er god.
Og der er meget mere på siden http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/shock.gif
Bind 2 kap 2 25728
Meddelerens navn
Side 1 Karl Simonsen pensionist, Vammen, Viborg, Født 13 september 1884 i Øls. Fader født i Vester Hassing. Moder født i Lynnerup ved Skals. Meddeleren opholdt sig i sin barndom og meste af sin ungdom i Øls. Var to måneder rekrut ved 5te Dragonregiment i Randers. Kom derfra til Viborg og blev oppasser for regimentschefen der i 12 mdr.. Var i 1915 indkaldt til sikringsstyrken, gjorde tjeneste på Kornetskolen på Kronborg. Indkaldt igen i 1917 med tjeneste på rideskolen på Frederiksberg (Kong Georgs vej). Købte efter at være gift en ejendom i Brøndum, nabosogn til Øls afstod i 1945 ejendommen til en datter og svigersøn, blev enkemand i 1961 og bor nu i Vammen hos en datter og svigersøn.
Optegner
Karl Simonsen pensionist, Vammen, Viborg.
Stedet
Side 2 Var mit fødehjem i Øls by og sogn Min fars navn var Laurits Gotleib Simonsen og gårdens navn Overbækgård. Gårdens areal, mark, eng, og hede var 70 tdr. land, jeg var hjemme til 1905. Husstanden bestod af mand, kone og fem børn. Senere da børnene flyttede fra hjemmet, kom der en karl, en dreng og en pige som tjenestefolk.
Fåreholdet
Af hunfår var der en syv eller otte om vinteren Vædderen blev når bedækningstiden ved juletid var ovre kastreret og var så en bede, denne blev så slagtet året efter i oktober. De lam der ikke skulle være til levebrug blev solgt i løbet af sommeren, når de havde fået en passende størrelse. Skulle et lam slagtes var det sammen med beden i oktober. Af fårene var som regel et eller to sorte. Før i tiden end dette her fortælles var fåreholdet meget større. Da var der de store hedestrækninger hvor side 3 fårene gik løse, passet af en hjorddreng eller pige. Senere da heden blev opdyrket og kom i kultur blev det kvæget der fortrængte fårene. Disse var da dette her fortælles meget små, kaldtes for hedefår eller timianfår. Om dette navn er fra heden er mulig da fårene gerne åd den vilde timian der voksede i heden på lav og fugtig jord. Der blev indkøbt væddere fra England (Oksfordown) det var store dyr så lammene (efter disse væddere) på hedefårene blev betydelig større. Et får af ren Oksfordownrace kunne nå en levende vægt på 250 eller lidt mere, slagtet vægt det halve af deres levende vægt, eller noget mere hvis fåret var meget fed. En bedes vægt var noget større. Senere kom en anden race (fuejerter) også en engelsk race her til landet, og er den mest udbredte race nu tiden.
Tidspunktet for fårenes klipning
Side 4 Får og beder blev klippet om foråret i maj måned. Da var der ingen lam at klippe. Disse var ikke født så tidlig at der var uld at klippe. Sidst i april begyndte fårene at være ude om natten for at være mere rene til klipningen. Efterårsklipningen var om ved første oktober. Så de dyr der skulle slagtes blev klippet inden. De lam der skulle leve blev klippet samman med får og beder. Der blev en tot uld siddende på den ene forbov for at der ikke blev taget fejl af lammene. Så man ikke slagtede dem der skulle leve. Når fårene var klippet om efteråret kom de i hus om natten. Fårene gik ude om vinteren selvom de var klippet, men kom i hus om natten. Når fårene var om efteråret blev ulden ikke så udgroet at den at den faldt af om foråret.
Vask af får
Side 5 Når der havde været storvask blev den lud derfra sat hen i et stort kar, spande, eller andet. Så skulle fårene vaskes, Der skulle være to eller tre om vaskningen der foregik i et meget stort kar udenfor gården. Luden blev varmet til kogepunktet og så tilsat koldt vand til den var passende varm.
Bind 2 kap 2 25728
Fårene fik bundet benene, for de blev lagt op i karret. Så var der to om at vaske, det var mest manden og tjenestepigen der vaskede. Drengen hentede vand ved pumpen inde i gården til at skylle efter med. Der skulle tre spandfulde vand til hvert får, så det var arbejde nok til drengen, når der skulle pumpes og bæres en tredive spande vand. Når fårene skønnedes at være rene blev benene løst og de blev rejst op i karret hvor de fik den ene spand skyllevand. Så blev ulden rigtig krystet for at side 6 der ikke skulle følge for meget vand med i ulden. Fåret blev så løftet af karret og blev så skyllet med to spande vand til den uld der gik af fårene under vaskningen blev kaldt for (kartov) karuld blev tørret til senere brug. Det var en våd bestilling at vaske får. Dem der vaskede var lige så våde som fårene, når de var færdige. Under skylningen kunne der godt komme en sjat vand i træskoene af sin medhjælper, og det var ikke altid det skete ved uheld. Når fårene var vasket kom de ud på en græsmark der var tæt med græs for at de ikke skulle blive beskidte inden de var tørre til klipning, som foregik så snart fårene var tørre. Efter vasken om foråret var det morsomt at se de små lam, når de kom hen til moderfåret for at patte. Vandet drev jo fra ulden, så de fik næsen til sig i en fart, og stod så og så helt fortabt ud, mens de rystede vandet af hovedet.
Klipningen
Side 7 der var også tre om klipningen . nu var det konen der var med, hun var den der var mest øvet. Fårene blev bundet og lagt på et dækken på jorden. Side på den græsmark hvor fårene stod tøjret. To klippede og den tredje trak fårene fra og til og hjalp med at binde dem. Uldsaksen måtte ikke bruges til andet end at klippe får med. Den blev omhyggelig gemt fra en gang til en anden. Var den nye uld ved at gro ud var fårene ikke så lette at klippe, da den undergroede uld var meget hård. Var der en arbejdskone med at vaske og klippe får blev de gerne aflønnet med uld. Ligesom mange fattige koner gik i klippetiden og tiggede lidt uld sammen, det kunne godt blive til en hel del men mange steder fik de kun den dårligste uld. Under slagtningen blev får og lam altid klippet, var et får eller lam selvdødt blev det solgt med ulden på.
Ulden
Side 8 Ulden blev delt i tre klasser. Forårsulden der var den længste var den der blev vævet til tøj. Efterårsulden blev brugt til hoser, trøjer og andre strikkevarer. Sommerulden der var den fineste blev brugt til at strikke mere finere ting af. Den uld der sad under bugen og på halen af fårene blev kaldt vranguld. Den blev også brugt. Hår af hunde der var langhårede, hårene blev kastet sammen med uld dette garn blev brugt til hosefødder og lufvanter der selv om de blev våde ikke blev kolde og blev derfor brugt af dem der havde udendørs arbejde om vinteren.
Efterbehandling af råulden.
Var ulden ikke helt tør ved klipningen blev den lagt ud på dækkener imod solen. Når den var tør blev den stoppet i sække og hængt op loftet i stuehuset.
Køb og salg af råuld
Side 9 Den uld der ikke var brug for blev solgt til en produkthandler eller en der rejste rundt og opkøbte uld, klude og gammelt jern med mere. Da man gik fra at forarbejde ulden i hjemmene kunne man bytte ulden i en uldvare eller manifekturforretning for vare i butikken
Uld og klude
Alle klude af uldvarer blev samlet og blev så sammen med vragsuld og en del god uld sendt til fulrik (kradsmøllen) hvor det så blev kastet sammen. Denne uld kaldtes for kradsuld, garnet af
Bind 2 kap. 2 25728
denne uld blev brugt til dækkener, dynevår og andre grove ting som blev vævet af en hjemmevæver eller på fabrikker der lå i Hobro og blev drevet ved vandkraft.
Arbejdsfordeling ved kartning og spinding
Side 10 Det var i mine første drengeår at der blev spundet hjemme af gårdens egne folk. Vi børn skulle så tese ulden, plukke den fra hinanden, så den var lettere at kaste. En del af ulden hjemme blev kartet og spundet af et par husmandsfolk. Manden kartede og konen spandt, når de så kom med garnet fik de så uld med tilbage til videre forarbejdning. De kom gerne med garnet om aftenen så blev der et besøg samtidig med aftensmad og kaffe inden de ved midnatstid gik ud til deres hjem ude på heden. Der var en halv mil derud, da disse husmandsfolk ikke kunne arbejde med ulden mere, blev den sendt til fabrik og forarbejdet der og garnet kom tilbage tvundet i to eller tre tråde efter hvad det skulle bruges til.
Kartning
Side 11 Karterne kunne købes i isenkramforretninger, vel også ved en kartemager. Jeg har ikke kendt nogen der lavede karter. Når man kartede havde den der kartede et sukkeforklæde eller en sæk bundet om sig for ikke at rive tøjet, man var i med karterne. Ulden der skulle kartes havde man i en kurv, flettet af halm til ulden ved venstre side. skulle der blandes sort uld imellem var der også en kurv til den sorte uld. Der blev så taget lige meget af den sorte og hvide uld lagt på karterne. Ved den højre side af karteren stod en anden halmkurv til at komme drejlerne eller trillerne i. når de var formet fra karterne. Drejlerne havde jo samme længde som karterne. Det der blev kartet sammen af sort og hvidt uld blev kaldt for selvsort. Når en drejle var færdigkartet blev den holdt op for lyset, den skulle være gennemsigtig.
Spinderokken
Side 12 I mit hjem blev spinderokken kun kaldt rokken og intet andet. Og så vidt jeg husker var rokken af den type som er vist på fig. 10. Jeg husker ikke der var andre typer på egnen. Mange af de rokke der var i gang, der på egnen var lavet af en rokkedrejer i Hvilsom eller Tollestrup, jeg husker ikke hvor. Han havde lært at lave rokke i fængslet, han var under et skænderi i hidsighed kommet til at slå en mand ihjel. Det var vist en fiskehandler han var kommet i træde med, han kastede en sten efter ham der ramte fiskehandleren i hovedet så han døde. Han blev dømt til flere års fængsel, men blev vist benådet efter to år, da der var samlet underskrifter om benådning af byens og egnens folk. Fiskehandleren stod nemlig ikke højt i folks omdømme. Nu kunne manden da han kom ud af fængslet ernære sin familie ved at lave rokker.
Rokkens enkelte dele
Side 13 det bræt som blev sat i gang med foden kaldtes for trædefjælen eller trædeladet. Hjulet var af træ med fint drejede eger. Udover trædefjæl, og hjul og ten kan jeg ikke huske rokkens forskellige dele. Tenen blev smurt med talg, en lille stump blev stoppet ind i lejerne, som tenen gik i. Snoren der drev hjulet husker jeg , den var tvundet af flere uldtråde sammen og blev taget af hjulet efter brugen. Når rokken blev sat til side eller ind i en anden stue. Rokkene var smukt lavet pyntet med benknapper og malet i flere farver så rokkene pyntede virkelig i stuen.
Spinding
Af den fineste kartede uld kunne der laves an fin tråd. Af den kortere og ringere uld blev der en grovere tråd, der blev brugt til hverdagshoser og vanter og andre grove ting.
Vinde garn af ten
Side 14 At der var flere tene at skifte med har jeg ikke set, når tenen var spundet fuld blev tråde vundet ud på en garn vinde.
Bind 2 kap. 2 25728
Tvinding
Når garnet var vundet ud på garnvinden fra tenen blev det vundet i nøgler. Når der så skulle tvindes to eller tretrådet blev nøglerne lagt i en kurv. Enderne af trådene hæftet på tenen på rokken der så blev trådt på samme måde som når der blev spundet. Trådene gik så igennem karterne og tenens fast tvant trådene sammen. Garn der var tvundet af en hvid og farvet tråd blev så vidt jeg husker kaldt meleret og det blev brugt til at strikke flere forskellige ting af. Både hoser, vanter, huer og trøjer og flere ting.
Lægge i fed
Side 15 Når tenen var fuld af den tvundne garn blev det tvundet ud på garnvinden, blev så tvundet i fed for hver tenfuld garn. Fedene blev så hængt op på loftet tilde skulle farves eller bruges på anden måde. Der blev bundet en tråd om hver fed garn og så igen flere fed bundet sammen. Fedenes størrelse kunne reguleres med garnvinden hvor der var huller og pinde til at afpasse fedets størrelse.
Vask af uldgarn
Før garnet skulle farves blev det vasket og skyllet. Vandet det blev vasket i var det der var brugt til vask af tøj efter en storvask. Garnfedene blev hængt til tørre på en snor, den samme der blev brugt til at tørre vasketøj på.
Farvning af uldgarn
Side16 Farvestofferne blå, rød, sort blev købt hos farvehandleren. Den mos eller lav der groede på skyggesiden af egetræerne blev også brugt til at farve med. Den gav en meget smuk gyldenbrun farve. Jeg har som dreng plukket meget mos i Øls krat. Den skulle plukkes om foråret i marts, april. Ting der var farvet i denne mos falmede ikke. Farvegryden var en gammel jerngryde, den blev ikke brugt til andet end at farve i. Vandet med farvestoffet skulle i kog. Garnet blev så lagt i gryden og skulle så af og til lettes og drejes for at det kunne farves ens. Det foregik med et dertil dannet stykke træ. Når garnet havde været i gryden længe nok fik det en let skylning før det blev hængt til tørre. Skylningen af garnet var i en spand eller kar med koldt vand
tjaaaaaaaa jeg läste det nu og gläder mig til allt der skal spindes i efteråret...så jeg kan komme i träning og lave Nettetråd (som Håkan kalder det)
Hvordan i al verden er du dog havnet på dén side???????
Det er godt nok spændende.
Citat:
Side 15 Når tenen var fuld af den tvundne garn blev det tvundet ud på garnvinden, blev så tvundet i fed for hver tenfuld garn. Fedene blev så hængt op på loftet tilde skulle farves eller bruges på anden måde. Der blev bundet en tråd om hver fed garn og så igen flere fed bundet sammen. Fedenes størrelse kunne reguleres med garnvinden hvor der var huller og pinde til at afpasse fedets størrelse.
Det må være den samme garnvinde, som jeg har,
historien minder meget om det min mor har fortalt.
Rigtig spændende læsning
Ulla P skrev:
Hvordan i al verden er du dog havnet på dén side???????
Jeg er også slægtforsker (H) der faldt jeg over den..
I skulle gå på opdagelse her på rokken.dk, der ligger meget sjovt, og lige nu rydder jeg op.. og støder på dem igen...
Om jeg fatter hvordan du når alt dét, du når?????
Hvor mange timer har DU i døgnet???
Jeg har (DESVÆRRE) kun 24 timer, hvoraf 1/3 går med at sove.
5 timer i kassen er nok til mig, men jeg ligger og hviler mange gange i løbet af dagen...
avj
fandt lige denne artikel på nettet
Citat:
Mål dig frem og spind så selv dit eget garn
Artikel fra Husflid 6/1996
Af Bodil Neergaard
http://www.bethdesign.dk/artikel_om_lise_neergaard.htm (http://www.bethdesign.dk/artikel_om_lise_neergaard.htm)
Ja ja ord, og de er mægtig gode; men jeg hælder altså til at man har det i fingerne, nok ikke når man starter, men der går sørma ikke ret lang tid inden man kan mærke at nu er det som du lavede sidste gang eller for 3 år siden.
Og gør det egentlig noget at det ikke bliver 100% det som for 4 år siden.
Og jeg har den teori at det er maskinerne der skal kopier os, og ikke omvendt..
Bøvl med opskrifterne, lav dem selv..eller lav strikke prøve og lav så opskriften om til det garn du har spundet..
Et BØVS fra en der ikke gider at tage sig af hvad andre har fundet ud af, men heller selv vil finde ud af det...
Citat:
Et BØVS fra en der ikke gider at tage sig af hvad andre har fundet ud af, men heller selv vil finde ud af det...
Godt brølt Løveinde!!
(H) Godt gået (ghf et godt bøvs
HK:
Jeg leste artikkelen til Lise Neergaard, det var ikke så mye interesant der. Men, er det virkelig så mye forskjell på z-spinding og s-spinding?
Forstå på artikkelen at s-spinding gir et stærkt og glansfuldt garn, mens z-spinding gir ikke et så sterkt garn, men heller blødt og varmt?
Jeg spinner mot uret så da spinner jeg vel s-spinning?
Så er det virkelig så stor forskjell?
Der er forskel - det er noget med hvordan skællene i uldfiberen vender i forhold til snoningens retning, men jeg kan ikke helt huske hvordan det er. Jeg skal prøve at se om jeg kan finde noget litteratur om det.
Når du vil finde ud af om tråden er S eller Z skal du se på garnet og sammenligne snoningen med den midterste skråstreg i bogstavet. Man kan vist tale om både S-spinding og S-tvinding (og Z selvfølgelig). Hvis garnet er S-spundet, skal det være Z-tvundet og omvendt.
Forskellen har været udnyttet i vikingetidens vævninger, hvor man brugte den ene slags til trend og den anden til islæt (jeg kan ikke huske hvad til hvad), sådan kan stoffet gøres ekstra stærkt fordi trådene vil dreje sig ind i hinanden.
Hvis jeg kan finde hvor jeg har læst det, vender jeg tilbage, ellers er der måske andre der har det mere fremme i hukommelsen end jeg.
Det synes jeg er godt husket Bondekonen. Og det lyder logisk at man kan få noget stærkere stof ved at trådene drejer sig ind i hinanden. Meget ulig vores brug-og-smid-væk samfund vi har i dag.
Heisan.
Takk for svar, jeg vet hvordan en skal se om en S-spinder eller Z-spinder. Jeg spinder mot uret, så da S-spinder jeg.
Men, jeg lurte mere på det om det virkelig er så stor forskjell i garnet i forhold til hvilken måte en spinner på?
Hej HK det bondekonen skriver med stærkt stof er rigtigt. Men der er også nogle fibre der egner sig bedere til s spinding fx. hør, brændenælder og andre vegetabilske fibre. Oftes når det er uld og lign til strik bruger man z spinding. Undtagelser er til vævning eller hvis man vil lege med lysets brydning i garnet det brydes nemlig forskelligt ved s og z spinding.
når det er skrevet er det vel ikke forkert at lave s spundet garn når det fungere for dig.
En dansk bog af Elsa Krogh, Spinderok spinding og garndessign er en lille let bog der omhandler emnet den kan sikkert lånes på bibloteket.
Fik besøg på arbejde idag af en tidligere kollega. Han fortalte at hans ældste får skulle slagtes til efteråret...- Bestilte straks en spegepølse - verdens mest vidunderlige- siger jeg bare.
Fik pludselige en :idea: Hvad gør du med dit uld når de bliver klippet?
Ja det tager klipperen med...som en tjeneste.
Jeg vil da godt gi lidt for det- de skal du da ikke- med mindre han kommer i tanke om at det er med i prisen for klipningen. Men det er snavset, og der er kun 2 affaldssække fuld.
Hjemme:
jeg har bestilt spegepølse. okay, bestilte du ikke også køller, af lam.? Nej det glemte jeg , men får måske uld. ( tavshed ) TIL HVAD?
Jamen jeg kender nogen.. måske kan jeg selv lære..
TROR DU MÅSKE VI SKAL HAVE GRYDER MED STINKENDE FÅREGARN TIL AT STÅ OG KOGE RENT?
fORSVAR: Det skal da ikke koges men kartes. Og så vaskes.
I HVAD? ehh... lidt shampoo. Lille stemme ---udenfor måske- i værkstedet.
SGU DA IKKE IND TIL MOTORCYKLEN!!!
Nå, men hvis jeg får det , kan jeg jo så forære det væk.. måske.
Du vil da ikke køre til Sjælland for at lære at spinne? - øh det kan man da også i Jylland. og måske vil klipperen ha det.
HA -- jeg har jo et halvt år , til at MANIPULERE i. Har jo også lige et lille allergi problem. Men tror det løses, hvis jeg kun strikke overtøj, evt blandet med en anden tråd
Undskyld det blev så langt- men synes da lige i skulle høre
HA HA HA... ja et halvt år skulle nok være god tid til at få ham vænnet til dine ideer..
(F) de maend de maend nye ideer skal severes med varsomhed og paa rette tid og pakkes ind saa HANS ting ihvertfald ikke bliver generet de er jo vigtigere end dine ik! (H)
Hi hi ja den der kender vi, min mand spørger mig om han ikke også skal være, men jeg har noget på ham for han samler på film og tro mig de fylder mere en garn og hardanger syning, jeg har snart ikke noge skabs plads tilbage i reolerne...
Hvad med at foreslå at i isolerer med ulden - så kan mototcyklen da stå rigtig lunt og godt (ghf
HA - der er allerede opblødningpå vej.
Han er lige kommet hjem fra motorcykeltræf. Et hyggemøde med flere tusinde motorcyklister. Æblekagebanden ( ja de er 3 , halvgamle der kører lidt sammen, på samme cykler, og de får altid kaffe og kage et eller andet sted) Træffet varer kun et par timer- men humøret er højt, når han kommer hjem.
Lagde ud med at jeg lige havde købt en kuglepen - til en gave måske.
SVAR: behold den da selv- du fortjener da en flot kuglepen.
Hallo - er det samme mand som for 2 mdr. siden sagde , at hvis der var noget vi ikke manglede var det kuglepenne. Vi har hundredevis i huset, med firmatryk!!!
Nå , men så kom der lige pludselig - hvad kan man egentlig bruge 2 sække uld til?
SVAR: En lækker trøje - mindst ( HJÆLP- jeg aner det faktisk ikke. Har ingen ide om det er til en halv strømpe eller hvad? ) Han skal jo ikke tro jeg ikke ved en snus om det.
Nå men det var jo en start-
Kære Hanne
Nu skal du / i høre en anden historie.
Vores plejedatter fyr, han sagde mange mange ikke pæne ord om strikket ting, og særlige fåreuld.
Nå, de 2 har ikke mindre end 7 motorcykler på det tidspunkt.
Vores plejedatter, der jo er godt oplært hjemme fra,
bønfalder om en klipfisk i hund og fåreuld,
til at have imellem læderjakken og styrthjelmen.
Det fik hun + et par handsker med langt langt skaft men uden det yderste af fingerne .
Glad var hun, når de drønede ned til Syden.
Fyren havde jo købte det fine ,med de rigtige mærker på.
Enden på det, han stjal hendes ting, når han kunne komme til det,
for det varmede jo, og det gjorde de fine mærker jo ikke.
Be mig om et sæt næ næ så "lille " skulle han ikke blive, så vores datter, bad om et ekstra sæt.
(Å) MÆND ER UNDERLIGE(Å)
Sjov historie Bente - og meget typisk
Hvad kan måske 2 sække egentlig bruges til. ?
Tror du jeg kan Strikke mit Burette sammen med Hund/får? Det skal jo vaskes osv. på samme måde. Er jo lidt varm på den trøje , jeg ikke har opskrift på endnu. Men det ville jo være synd hvis jeg ødelagde ulden med silken hvis det er den slags der stinker efter vask
Citat:
MÆND ER UNDERLIGE
ja mon ikke de kommer fra en anden planet, hvad siger steffen til det(H)
HA!
den type mand kender jeg også - herhjemmefra.
Uhhh- han er så smart nogen gange, at det næsten ikke er til at holde ud.
f.eks vil han aldrig indrømme at han ikke helt ved hvor han er, når vi er ude at køre ( han er ikke god til at finde rundt ), men han vil IKKE indrømme det - og hvis jeg siger hvad vej vi skal, vil han end ikke svare - og kører stadig efter sit eget hoved. Det har kostet nogle gevldige omveje.
Men : han har da også små-smilet over mit strikkeri - og reden hund, og holde kaniner m.m.
Det var lige til at han fik det første par hjemmestrikkede sokker. _så holdt han op med det. Nu plager han om flere - og han var endda med oppe og sortere uld for nylig ( hvad Bente kan bevidne ).
Så der er håb forude...........
Citat:
( hvad Bente kan bevidne ).
Så sandt så sandt, vi skal nok få ham oplært til at ELSKER når du spinder Nette
Hi. hi. Bente den historie var god, men typisk for mænd, min mand vil ABSOLUT IKKE gå I noge hjemmestrikket, men han kan dog godt lige min hjemmesyet hardanger puder i sofaen, så lidt håb er der for ham....
Den nemmeste måde at få manden til at hoppe på en ide er at lade som om, at det er hans idé, eller i hvert fald oplægget til idéen er hans, det hjælper hos os, (Å) men OK om det lige virker på uld i poser er måske nok tvivlsomt
Halløjsasasa ...
Hvordan gik det med uld-projektet??
Er manden blødgjort? (H)
Manden blev blødgjort - men uldleverandøren har svigtet. Han har ikke længere tid til at holde får, pgs. nyt job Fårene er blevet slagtet, og vi kan købe spegepølse istedet. Øv. Meeenn. som trøst siger maden så heldigvis, at jeg da bare kan købe det uldgarn jeg skal bruge- at det er hyggeligt når jeg sidder og strikker om aftenen
Hk:
Jeg fikk spørsmål fra en i stallen om det går ann å spinne ull i fra hest? og om det da er som på hund, noen raser kan brukes mens andre kan ikke?
Jo. hest kan også bruges, særlig fra føl.
De heste der går ude om vinteren får en meget tyk pels, og det er dem man kan spinde.. Men vurdere altid hesten før du siger Ja til at spinde, man kan forholdsvis nemt se om det kan lade sig gøre.. og dækhårene skal jo ikke med (nvb
Nu er jeg jo ikke i gang med at spinde endnu, men suger til mig alle vegne. Jeg har læst rundt på nettet, talt med venner/ bekendte og lånt bøger.
Det rejser nogle spørgsmål :
1. Kan man selv spinde det tynde strømpegarn, hvor man lader en tråd af eks. vis noget kunstmateriale "køre" med ulden ?
2. Jeg har mange hundevenner, og flere er begyndt at samle uld til mig, da min egen hund er lidt lang tid om at producere store mængder Jeg er lovet uld fra bl.a. belgisk hyrdehund og bearded collie. Sidstnævnte giver en spand uld hver 14. dag
Jeg er bl.a. blevet fortalt ( ef ejeren til belgisk hyrdehund (tervueran )), at hundeuld er så porøst at man skal lade en silkesnor køre med, når man spinder. Er det korrekt - og gælder det i så fald al hundeuld ?
Muligvis er det kun den race. Jeg kan se, at det billede Bente har lagt ind af en bekendt, som har strikket en bluse af hundeuld - har samme hunderace. En flot, flot farve, som jeg vil være glad for at kunne lave garn af. Det er faktisk en hel kennel, så det ville jo kunne blive til noget.....
Er jeg lidt overmodig ved at begynde at modtage uld fra bekendte ? Er hundeuld særligt vanskelig ? Hvor ligger det f.eks i forhold til angora og fåreuld ?
Mange spørgsmål - beklager
Ja ja Nette jeg prøver at svare
1. Ingen kunstgarn sammen med håndspunden, du risiker at kunst garnet skære uldtråden over .
2. Gem gerne hundeuld i papir eller stof, ikke plastik, det kan holde i mange år hvis det opbesvares rigtig.
3. Hundeuld kan stå alene, MEN det afgørende er hvad du skal bruge det til, så det skal tages op hver gang, men det vil jeg lærer dig, når du kommer herop.
4. Hundeuld skal man ikke begynde med, når man skal lære at spinde, det er fåreuld der skal være børnehave klassen. HVORFOR ! Hundeuld- angora, altså de glatte uld typer , er "skide" svært at få til at hænge sammen, når man ikke har "tavet" og man skal ikke lave noget der i den grad driller, for så mister man lysten til det.
Min mand har en striktrøje i 100% Lambswool, den er en lille bitte smule for stor.
Kan jeg vaske den på en eller anden måde så den krymper ganske lidt?
Prøv at vaske den i lidt for varmt vand i håndvasken først.. og læg den til tørrer og "skub" den sammen
ellers kan du vel bruge den
eller du kan sy en taske af den...
Hvor er I opfindsomme, (ghf det er altså min mands yndlingstrøje
jeg har en la strada trøje i shetlandsuld....den er også lidt for stor
den ryger i "filtemaskinen" i morgen...
jeg har flere gange stået med den foran lågen....og så fået betænkeligheder...
men nu tør jeg...
det må briste eller bære...jeg bruger den jo ikke alligevel når den falder af skuldrene af mig.....så bliver det interessant at se....men jeg starter vist ved 40 gr. !!
----
hallihallo....så er trøjen valket og færdig....
og resultatet !!!!!!!!!!!!!!?????????????
absolut tilfredsstillende....hvor er jeg glad for at jeg gjorde det...
den er ikke krympet så meget som jeg troede...
faktisk mest i længden, fra 62,5 til 57
Jeg har vasket min mands trøje efter Hundeulds anvisning, så jeg er spændt på om det har virket efter hensigten, ellers kunne jeg måske prøve din måde, Olivia? Det er også i længden det er galt med mandens trøje.
tgsolberg
28-02-2007, 10:17
hej
for lang tid siden, var jeg inde med et problem hvor jeg døjede utrolig meget med kramper og spasmer
pga. min ulykke
jeg har nu i ca et halv år sovet med uldstrømper som hundeuld sendte til mig
jeg må sige det har bare givet mig en dejlig søvn og ro
for som jeg skrev denne gang, var jeg oppe somme tider 8-9 gange om natten.
nu kan jeg tælle det på en hånd på en uge -jeg er oppe
så jo det har bare været en hjælp
men bliver nok afhæning af det for de sidder på mine fødder hver nat
så supper skønt
hilsen tgsolberg
hundeuld
28-02-2007, 10:19
Herligt at hører det virker for dig også...
En god natte søvn er guld værd...(:)
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.