Se fuld version : Min rok er i stykker
Nette Stormlund:
Min rok har lidt under den tørre centralvarme, og selve navet et gået fra hinanden. Det består af to halvdele som er limet sammen, og som klemmer sammen om egerne - og holder på dem. D.v.s. at egerne står og rokker nu ( og det burde IKKE være derfor den hedder en rok ).
Jeg har spurgt til højre og venstre, for at få at vide hvad jeg skal gøre - og har jo også spurgt Bente. Den skal limes, siger alle.
Jeg har fået at vide, det er vigtigt den skilles ad, således fladerne bliver helt rensede - og også så limen ikke kommer ind og sætter sig på akslen.
Så i næste uge hiver jeg to dage ud af kalenderen og så skal rokken top-tunes.
Først skal man have en split ud, som går gennem navet, samt akslen. Det er ikke helt nemt, da den ofte er rustet fast. Men tålmodig er en dyd - samt et helt rundt, stumpt redskab. Så skal en split på stangen ned til pedalen ud - og man kan få hjulet fri, og skilt ad. Renses og limes - og holdes fast af to skruetvinder.
Når rokken nu er skilt ad, skal man rense akslen - som ofte vil være rusten. ståluld o..s.v. er godt. så skal hjulet ligge et døgns tid - og sættes på igen - og det er MEGET svært at ramme splitten ned gemme navet, og ramme det lille hul i akslen. Tålmodighed er her helt nødvendigt - samt forsigtighed.
Så smører man alle lejerne o.s.v. - og :
så har jeg på nettet bestilt en helt speciel elastisk spinde-snor, som skulle være helt fantastisk. Det skal i hvet fald prøves. Man skulle kunne spinde meget hurtigt med den.
Og så kom jeg også til at bestille en vinge-ten, med lille skive - rigtig god til når man skal spinde tyndt garn som f.eks angora.
Uha- spændende er det - men jeg skal bare lige have vinterferie først - og den kører da også nu. Men jeg glæder mig til at lære min rok endnu bedre at kende.
Herligt ... sikke en entusiasme .. når man tænker på hvor relativ kort tid du har spundet.. det er altså skønt at opleve din iver
Nette inden du begynder, stil så lige den rok udenfor, så kan det være vorherre ordner det for dig, den tager ikke skade af vand tvært imod.
Dejligt at høre om dine små/store livtag inden for rokkens verden.
Uha Nette. Jeg var lige ved at skrive, at det er godt at det er din rok (og ikke min) som er i udu. For forskellen på os to er, at du bare går i gang med at udbedre skaderne, mens jeg ville gå helt i sort, og vente på, at et lyst hoved tilbød sin hjælp. Giv mig en skruetrækker i hånden, og jeg har ødelagt både skruetrækker og væg, og sikkert også mistet en finger eller 2.... Men held og lykke med projektet, - jeg er imponeret af dit gå-på-mod.
hundeuld skrev:
Nette inden du begynder, stil så lige den rok udenfor, så kan det være vorherre ordner det for dig, den tager ikke skade af vand tvært imod.
Jamen, nu forstår jeg slet ingenting. Synes jeg har læst så mange steder, at temperatursvingninger ødelægger rokken. Og forhåbentlig er der stor temperaturforskel på Nette´s stue og under vorherres himmel.
Hvordan hænger det nu sammen ?
Rokken er lavet af sølvbirk, de kan godt tåle en gang vand, mine får den store tur hver forår den første dag jeg sætter mig udenfor og spinder, og den sidste dag om året jeg spinder får de den næste, mine rokke er "møg" beskidte, da jeg jo laver det meste uld direkte fra fåret, de bliver så flotte hvide når de er vasket bare i rent vand.
Gamle "loft rokke" altså dem der har stået der i 100 år på et skævt gulv, så om sommeren tørrede de meget ud, og om vinteren nærmest mugnede de, så satte de sig efter gulvbrædderne eller mangel på sammen, det er derfor man siger gamle rokke er pynte genstande. de har en meget ujævn tråd(nvb
Tak for hilsernerne - det skal nu nok gå godt.
Jeg besluttede ikke at stille den udenfor - for hvis skaden er sket p.g.a. temperatursvingningerne + fugt/tør luft, er der ingen grund til at forvirre den mere. Den skal jo stå i stuen fremover, hvor den tørre luft er.
Jeg har meget respekt for træ som arbejder. Min obo er i træ( ibenholt ), og har været flækket nogle gange - også gerne om vinteren. Den har lige p.t. en flække som ikke er hele vejen igennem, men som jeg går og holder øje med. Så jeg er generelt rimeligt obs på træ som arbejder.
Jeg har indkøbt skruetvinger, trælim o.s.v. og går i gang på mandag. Jeg skal til Jylland i morgen, til min fars 60-årsfødselsdag, så der er ikke tid før.
Hvor spændende med ny rok.
Er du blevet smittet af Hundeuld ?
Snart kan du måske også åbne et rokke-museeum ? (H)
Hvorfor er det bedst at have en rok til hver sine fibre ?
Så er det faktisk lykkedes at få skilt rokken ad. Det var et mas at få splitten ud, som sidder gennem navet og akslen - men lidt rustfjerner o.s.v. banede vejen.
Så nu ser den sådan her ud - splitten er den lille metal-tingest, og den store er akslen. Nu skal der limes
Tak hundeuld
Og det bliver bedre endnu - nu er den limet. Jeg lader den stå sådan, til vi kommer hjem søndag aften. så er den klar mandag morgen
Derudover får i et billede, af hvad posten havde med i dag. En tenvinge - med lille skive - til tyndt - eller hurtigt garn
Derudover et reparationssæt, som ikke var særligt dyrt. Så har jeg, hvis der skulle bliver noget ( det gør der altid på særligt ubelejlige tidspunkter.......... )
Og så den snor jeg talte om. Den er af nylon, og skal smeltes sammen med ild. Man lægger de to ender på træklodsen, og smelter dem så sammen. Den koster kun 62 kr. så det skal prøves. Den nylonsnor skulle hænge bedre i træet - og give en hurtigere spinding.
jhj skrev:
Hvor spændende med ny rok.
Er du blevet smittet af Hundeuld ?
Snart kan du måske også åbne et rokke-museeum ?
Hvorfor er det bedst at have en rok til hver sine fibre ?
Hejsa!
Jeg svarede med et langt indlæg i formiddags, som pist forsvandt, og så opgav jeg at skrive igen.
Men ja!! Jeg er blevet smittet at Hundeuld - i den grad. Og det er svært ikke at blive det. I disse dage er det omkring 1 år siden, jeg første gang sad i hendes værksted, og snusede til spindingens kunst - og siden da har interessen bare acceleret helt vildt (x)
Det er jo utroligt hvad man kan - der er nærmest ingen grænser.
Rokke-museum - neej, det tror jeg nu ikke. På et tidspunkt vil jeg gerne have en Ribe-rok - men mest for pyntens skyld. Men så er det vist det.....
Jeg fåler mig i den grad levende, når jeg er i en skabende proces. Engang gav oboen mig også det kick - men resultatet der er jo noget udefinerbart. Nu kan jeg kigge på trøjen/lufferne/ halstørklæder os.v. - og jeg har selv lavet det - fra bunden. Det er en særlig tilfredsstillelse.
Lige i øjeblikket er jeg i gang med ca. 1 kilo collie-uld, sat sammen med råuld. Det er til hjemmesko - jeg har bestillinger på 4 par.
Men jeg har også en veninde, som fylder 50 d. 25. februar - og hun skal bare have et par pulsvanter i sort alpaca. Hmmm - så skal jeg til at pille alt hundeuldet ned, og ændre indstillinger - spinde de ca 20. gram alpaca - og så se om jeg kan være heldig at finde hundeuldsindstillignerne igen. Nope - det er chancerytteri - så det er der det er smart at have 2 rokke. En til de tynde garner ( som så kan få vingetenen, og den hurtige snor ), og en til de lidt tykkere i hundeuld/ fåreuld.
Det vil gøre mange ting en del nemmere - man kan let lige få skubbet hastopgaver ind, uden at afbrýde rugbrødsarbejdet.
- og så har jeg i øvrigt tjent penge nok til den nye rok, ved at sælge hjemmespind - og strik her i januar Det er også en helt særlig tilfredstillelse.
Nette - jeg nyder virkelig altid at læse dine lange og detaljerede indlæg
Og så er det egentlig underordnet om de handler om en rok, der er gået i udu, om kaniner der bliver klippet eller om hvordan man kan nå at gøre sit strikkeprojekt færdigt under en orkesterprøve (H)
Så blive endelig ved med dine skønne beskrivelser - du er god til at fortælle om detaljerne i det, du har gang i, så man kan sætte sig ind i hvordan tingene foregår - selvom man ikke aner en dyt om emnet på forhånd !!
Orv - tak (z)
Min mand, mener jeg ikke kan fatte mig i korthed. Det er lidt en stående vits herhjemme
Jeg skriver lange, udførlige mails til ham ( når han er på arbejde, forståes ) og han svarer blot
"Ja" eller "nej". (F)
Men jeg er jo jyde - og dem skal man aldrig spørge om vej - eller bede dem forklare noget
Men dejligt, du sætter pris på det
Og mega rart med detaljer , når der er en anden der får problemet om 100 år (x) så bliv endelig ved....
Ja for pokker - BLIV VED med dine herlige indlæg!
Men du er også et farligt bekendtskab,
for jeg har lige fundet ud af, at jeg ikke kan leve uden en gine og en ekstra rok
Min rok, en Ashford Traditional dobbeltsnors, larmer. Jeg er ved at blive pim i låget over at høre på det.
Det drejer sig om 2 lyde. Den ene kommer fra pinden fra trampen op til hjulet. Der, hvor den sidder fast foroven ved hjulet, står den og arbejder frem og tilbage når jeg træder. Og ved hvert tramp siger den dagong. I øjeblikket , har jeg bundet en elastik omkring den metalstang ,der går igennem pinden og ind til rokken, mellem pind og møtrik,.Det hjælper, men gør også rokken lidt sejere at træden.
Den anden lyd kommer fra ten-delen. Når jeg spinder, så siger den klakker-lakker-klakker-lakker.
Jeg har sørget for at jomfruerne står lige, tenhjulet står korrekt over for rokkehjulet og den er smurt efter alle kunstens regler.
Min fornemmelse er efterhånden at det er et aller andet med for stor plads på tenen, sådan at spolen sidder og rasler frem og tilbage.
Er der nogen der har oplevet noget lignende, og har en løsning på det.
Hvis jeg kører med rokken - og holder fast på tenvingen- så rokken kun trækker spolen alene- så er der ingen lyd.
Og hvis jeg under spinding sættet en finger på enden af tenen og presser let til- så stopper lyden også.
Jeg håber nogen har de vises sten
Hvis det larmer er det nok roCk (H)
Først vil jeg tage en spand med varmt vand med udenfor, også i gang med børsten.
Lade den står og tørre stille og roligt.
Så i gang med den syrefri olie i alle ledene.
Sådan en tur får alle mine rokke hvert år...
Den tur vil kunne få træet til at "rejse" sig, i dette tilfælde udvide sig. (jeg er ikke inde i om det gælder alle træsorter)
Tricket kan også bruges hvis man har fået nogle slagmæker i trægulvet (igen alt efter træsort og behandling af træet)
Med en helt ny rok, synes jeg nu nok det er en noget voldsom løsning. Nu har jeg foreløbig skilt rokken helt ad, og smurt den ind i træ-voks fra Ashford. Den skal så samlet i aften
Jeg håber det kan løse problemet.
Ellers må det blive vandkuren
Er det en hel ny, så er det nok nok med olie, hvis den ikke har stået længe ved forhandleren..
Du har ret i, at spolen sommetider kan være lidt kort. Det kan ordnes ved at lave en lille rund læder-lap med hul i. Den sættes så mellem spolen og tenen og dermed skulle det problem være løst.
Hvad det lige er, der er galt ved pinden kan jeg ikke sige,
men en af mine rokke havde samme skavank med mærkelig lyd og hjulet gik tilmed lidt trægt. Det viste sig at være en unøjagtighed ved jern-pinden som forbinder hjul og træpinden ned til pedalen. Ved at slibe ganske lidt af jernpinden kører den nu perfekt.
- Prøv at dreje hjulet rundt og læg mærke til om den støder på nogen steder ...
Svært at beskrive, - men skriv igen, hvis det er volapyk ...
Tak skal du have for dine gode råd. Det med læderlappen lyder som det helt rigtige - det kan jeg da finde ud af selv. Det med slibning osv. vil jeg overlade til min mand.
Hjulet støder bestemt ikke på nogen steder.Det er der, hvor selve jern-pinden, der kommer inde fra hjulet går igennem træpinden foroven. Pinden arbejder frem og tilbage-frem og tilbage. Det er det der giver den infame lyd. Elastikken rundt om det yderste af jernpinden (uden på træpinden) tager lyden, men der er jo en grund til lyden - og rokken bliver altså også lidt mere træg i trådet.
Rokken er i hvert fald samlet igen - og lydene er der igen .
Jeg har også købt 4 nye spoler- bare for at se om det var der, hunden lå begravet. Det var det ikke.
Måske kan du sætte elastikken rundt om jernpinden uden at sætte den rundt om træpinden - det har jeg gjort på min Riberok fordi der kom en lyd når træpinden bevægede sig sidelæns på jernpinden. Det hjalp i mit tilfælde.
Jeg har nu fået løst problemet med min larmende rok på en ret radikal måde. jeg har nemlig fået en ny rok. Det viste sig at problemet med min første rok (Ashford Traditional Dobbeltsnor) var, at den var skæv.
De 2 skruehuller forrest på sidestykkerne , der skruer sidestykkerne sammen med forbenet, var ikke boret i samme højde. Der var en forskel på 6 mm. Dette bevirkede at ten-bordet stod skævt, og jomfruer og trisse ikke kunne stå lige over for hjulet. Så bortset fra at den larmede så var den heller ikke nem at spinde på.
Forhandleren (Skytten) havde desværre ikke en rok hel magen til min. Jeg havde en i nyt træ, behandlet med voks, og har måtte bytte til en lakeret model mod en merpris.
Ellers skulle jeg vente mellem 2 og 3 måneder - til der kom rn ny leverance fra New Zealand.
Jeg er da glad for at jeg har en rok, der nu er i orden - men jeg kunne bedre lide min "gamle". Den var meget kønnere.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.