PDA

Se fuld version : 2008/9 Zep's uldne tråd


Zep
13-03-2008, 09:35
2007 gik nærmest bogstaveligt i vasken. Knapt var jeg kommet igang med SDK1 før jeg kastede mig over at lave et "rokkehjørne" udendørs. Jeg er passioneret havemenneske og plejer at skubbe alt til side af håndarbejde, når foråret banker på med ukrudt og spirende planer for haven.

I tankerne havde jeg sommeren 2006 som var lang, varm og tør. Så jeg forestillede mig, at jeg kunne sidde i mit hjørne og spinde, når solen ikke tillod aktivitet(15) Men ak den sommer regnede væk og rokken samlede støv.

Forleden kom den frem igen. Den kunne have godt af en haveslange, men jeg kunne ikke vente med at spinde længere. Så vi venter et par uger med forårsrengøringen.

SDK1 ligger og venter på vask nu og jeg er gået igang med Blue Face Leicester;

Den 24. november 2007 stod jeg op før en vis man fik sko på, kastede lidt kaffe i hovedet og drog afsted til morgenfærgen med afgang 6.45 og stod så og småfrøs på Ystad Havn til Bornholmerbussen ankom og bragte mig og andre til Kbh. Hovedbanegård.

Jeg skulle mødes med nogle andre plantegale til frokost på Jensens og derefter til Julemarked i Tivoli. Men inden dag tog jeg benene på nakken og gik langs søerne mod Trianglen på en dejlig solbeskinnet efterårsdag. Jeg gik også forkert et par gange (R)

Men langt om længe fandt jeg da Remisen. Tiden var efterhånden temmelig fremskredet og jeg blev overvældet af duften af æbleskiver og gløgg, da jeg trådte ind på Fåreavlernes Julemarked. Nøøøøøøøøøj siger jeg bare! Udover juleduften vrimlede det med uld i alle støbninger og savlende gik jeg rundt for endelig til sidst at finde Renee (18)Og der stod den så; Sækken med Blue Face Leicester, der trak mine fingre nærmere. Den kaldte på mig æøsHelt uimodståelig! Renee havde ikke fået vægten med, men hun har det vist i fingrene, vægten af uld. Ihvertfald blev 1 kg. af den lækre kartede uld stoppet i en pose og bagefter i min store orange rygsæk og jeg måtte så efter en hastig kop kaffe, som Renee havde lovet mig fra Thermoen haste mod Trianglen for at finde mig en bus tilbage til Centrum.

Så den uld rummer minder at sidde og spinde i disse dage. Og for at jeg nu ikke skal kede jer med bare ord her i starten, så får I lige en spole med den første tråd af den. Jeg advarer på forhånd uvidende om, at jeg er absolut newbie med en spinderok, men dog ganske godt tilfreds med dette resultat. Jeg vil prøve løbende at vise tråd, garn og færdig strik fra min spinderok i 2008. Velkommen!

hundeuld
13-03-2008, 09:49
Ej hvor ser det godt ud Zep , og en dejlig beretning om din juletur til København. ((O))

Ulla P
13-03-2008, 09:54
Ihhh (H)
Tak for en dejlig historie - noget var en god genopfriskning fra din efterårstur. ((O))

Hvor er det dejligt at se dit lækre resultat.
Jeg vil abonnere på denne tråd, så jeg kan følge med i alle dine gøremål her ...
(a)

ingeborg
13-03-2008, 10:49
Det er da hyggeligt at få hele historien. Det bringer også minderne frem her. Jeg kan da kun takke den rejnvejrsvåde sommer 2007 for, at jeg fandt rokken.

Glæder mig til at se, hvad dit lækre nyspundne uld bliver til

Hjørdis Jensen
13-03-2008, 10:53
Skøønt du er kommet igang med rokkeriet, jeg glæder mig også til at følge dit arbejde på rokken !
(6)

Strikke Marie
13-03-2008, 10:55
Hej Zep.
Sådan en støvet rok har jeg også, men jeg har da haft snoren i hænderne for at se om den var intakt. Jeg bliver virkelig lokket af den glinsende uld du har fået lavet. er det fra Renee?
Godt du kom igang. Jeg må tage mig sammen. Der er gået for meget strik i den.
Strikke Marie(H)

Zep
13-03-2008, 12:44
Jep det på spolen er uld fra Reneé. Jeg tror næsten du finder Blue Face Leicester på hendes hjemmeside: http://www.enuldenaffaere.dk Det er en ren fornøjelse at spinde!

Jeg kan nok ikke udelukke, at jer, der har valgt at abonnere på min uldne tråd, kommer ud for en kaffesludder fra tid til anden. For det med at spinde er råhygge og hænger sammen med en hverdag. Så er I advaret ((O))

supersine669
13-03-2008, 19:35
SÅ enige søde Zep. (6)

Wildrose
13-03-2008, 19:40
Hej Zep
Jeg er jo så én af de blomstergale, du mødtes med i Kbh den dag, du fik din uld - jeg husker godt din store taskefuld (:)
Jeg vil glæde mig til også at følge dig på denne front Zep. Spændende at se, hvad du laver, når du ikke knokler i have eller drivhus ((O))

Knus
Wildrose (16)

Zep
15-03-2008, 14:30
Ja planterne kan nok ikke helt holde sig udenfor billederne Wildrose, som man allerede kan se på det første... Tror der er en naturlig sammenhæng ((O))

Jeg spinder videre på Blue Face i disse dage imellem påskegøremål og andet. Men en anden ting lurer på, at Påsken tager ende. En lille bøtte med Ashford farve er kommet med posten. Det skal der leges med sammen med SDK1. Og grunden er, at det garn skal bruges til mig selv og hud matcher bare ikke sammen med det. Mere om det senere...

Hjørdis Jensen
15-03-2008, 15:00
Det lyder endnu mere spændende, at du vil til at farve garnet Zep, det glæder jeg mig til at læse meget mere om !

((O))

Strikke Marie
15-03-2008, 15:17
Zep.
Det lyder spændende ud over alle grænser, det du har gang i.
Jeg har lige et link, jeg selv synes ser meget interessant ud mht. farvning af uld. Kig nederst på siden. Det er mega skønne farver, der er afstemt efter samme valør. Ved ikke hvad du farver med? Karen Noe´s farver? eller planter?
Der er både farver til koldt og varmt farvebad.
http://www.winterwoodtoys.com.au/shop/scdproducts.asp?CatID=8
Hilsen strikke Marie og god påske.(H)

Zep
15-03-2008, 19:23
Farverne dér er virkelig flotte! Måske vi skulle stikke hovederne sammen senere om en bestilling Strikke Marie...?

M.h.t. farvning har jeg "sprunget ud fra klippen". Jeg har søgt rundt både her på Rokken og på nettet, men erkendt at jeg bliver klogest af at prøve noget selv, for jeg bliver nærmest bare rundtosset af søgningen (t) Det er Ashford farve/rødlilla, jeg skal prøve at farve med: http://www.markno.dk/product.asp?product=10246&sub=1909

hundeuld
15-03-2008, 21:45
Her er noget om farvning http://www.rokken3.dk/forum/showthread.php?t=807&highlight=farvning+garn
Der er også et link i down load om naturfarvning.......

Zep
17-03-2008, 16:05
Det med naturfarvning har jeg ikke fået kigget på endnu. Men det skal jeg helt bestemt henad vejen...

Her hvor sneflokkene kommer vrimlende i mere eller mindre fast form sidder jeg og venter på, at tøjet på stativerne skal tørre. Eller sagt på en anden måde, så har jeg tilbragt eftermiddagen med at sidde og spinde/tvinde, mens pigerne har set lidt tegnefilm.

Ganske hyggeligt. Men jeg tvivler på, at jeg slipper af med denne vaskebunke de første par dage. Der er ikke meget, der ligner lune forårsvinde til gården med tørresnoren i udsigterne. Så den må bare vokse.

Det lyse er SDK1 fra hundeuld. Det, som skal farves i første omgang.

Det andet, som jeg spinder iøjeblikket, er Blue Face Leicester fra Renee.

Hjørdis Jensen
17-03-2008, 17:37
Det ser spændende ud Zep, glæder mig til mere dejligt hjemmegjort garn, og det er også lidt koldt endnu, til farvning, hvis du vil plantefarve *GGG* - det er nu engang sjovere, når vejret er med !

#f¤

hundeuld
17-03-2008, 17:44
Hvor har du været flittig (z)

Rysse
17-03-2008, 22:19
Det ser rigtig spændende ud. Glæder mig til både at se og læse mere af din beretning. (H)

Strikke Marie
17-03-2008, 23:56
Hej Zep.
Ja, det har jeg også tænkt på. Jeg er ihvertfald meget hooked på at prøve disse farver. Er vild med det støvede men alligevel klare look. Plantefarver kan virke "døde" i farven. Det er godt til helt andre ting.
Spændende som du rokker derudaf. Du får da noget fra hånden.
Vi kan jo snakke sammen senere om det med farverne. Lige nu står der påske overalt, og haven "råber" efter mig gennem vinduer og døre. Var derude et par timer igår, uha, hvor ukrudt og skvalderkål buldrer frem nu.
God påske.
Strikke Marie

Zep
18-03-2008, 00:34
Hvis vi skal være realistiske, mon så ikke vi når hen i august, før vi bestiller farver Strikke Marie?

Nu har jeg jo ganske vist fået lidt udsættelse med ukrudtet, fordi vinteren ser ud til at være nået til øen - lettere forsinket (18)Men det er vist ingen hemmelighed, at jeg er lidt af en havefreak og når påsken er ovre, så drosler jeg al udvikling af håndarbejde kraftigt ned og går i såbakker, bede og drivhus (er tyvstartet på nogle gode dage med ukrudtet samt potter/krukker) - for slet ikke at nævne, at vi er gået igang med at rive havestue ned og skal have lavet en ny... Så nu skal jeg snarest have nedlagt et bed og planterne op i potter eller lave et ventebed. Og så har vi jo et par skolesøgende døtre, der også skal være tid til (z)

Så spinderiet bliver min løbende håndarbejdsafslapning frem til eftersommeren. Jeg skal som minimum have spundet det kg. Blue Face færdig til den tid og så kommer det med farvning... Og jeg er meget fristet af de toner, der vises på den side, men har ikke selv mulighed for at bestille (betale) udenlands. Såååå hvis vi kunne finde sammen om det, ville det være . (1)

Strikke Marie
18-03-2008, 01:01
Det kan vi godt sige, Zep. Jeg har jo lige fået lavet Visa kort, så jeg kan bare bestille for os.
Er også havetosset, og har en mega have at holde styr på, Og den har ikke været holdt ved lige i en del år, men det hjælper.
Har lagt kartofler til spiring, set georginerne efter, og ellers også været ude at beskære og rykke ukrudt op. Det er jo om at være over det.
I sommer månederne når jeg som regel ikke meget håndarbejde - kun sokker. Har i år meldt mig til to KAL´s, så det er vist nok, og så SKAL jeg have lavet nogle få dukker til gaver. - sorry, der er jo også fødselsdagene i sommer i vores gruppe. Uha, listen vokser hastigt.
Men jeg har jo købt uld ind og vil frygtelig gerne nå at spinde lidt selv. der kan komme med i farve badet.
Strikke Marie(H)

Zep
18-03-2008, 08:57
(ghf Det lyder bekendt. Så det siger vi bare indtil videre ((O))Og så kan vi jo få en ulden kaffesludder her i tråden i løbet af sommeren, så din spinderok også kan blive støvet af (27)

Zep
28-03-2008, 11:45
Så gør vi sådan, når vi vasker vor uld, vasker vor uld, vasker vor uld. Så gør vi sådan, når vi vasker vor uld tidlig fredag formiddag...

Igår tog jeg cyklen og nød det skønne solskinsvejr med en tur til Snogebæk og retur via kysten mpd Balkabugten. Bølger, der rullede stille ind, hvor skummet nærmest løb fra den ene ende til den anden og duft af Østersøen. Tangen, jeg måtte igennem til op over anklen fik mig til at tænke på mit uld, der lå og ventede på vask. Men dagen var fremskreden, så jeg udsatte...

...til idag (:) Badekarret fik håndlunt vand i tilsat uldvaskemiddel og så kom bundterne i - det lyse er fru hundeuld SDK1 og det mørke er Blue Face Leicester fra Renee. 16955 Vaske, vaske nænsomt og blidt trykke vandet ud, inden det kom op og ventede på håndvarmt rent skyllevand. Jeg kan godt hilse og fortælle jer, der ikke har prøvet det, at vandet ligner halvgammel te (31)I det sidste og 3. hold lunkne skyllevand kom der lidt skyllemiddel og eddike.

Nu hænger det så i en lidt skygget brise og er igang med at tørre. Og da det er godt vejr (og jorden er ved at være tøet op), vil jeg gå ud og få plantet mit "påskeæg" fra gemalen. En troldhassel, som jeg vil få udsigt til, når jeg sidder i mit rokkehjørne til sommer (40) Alle de forårsblomster, jeg har haft inde i potter i påsken kommer med og skal dekorere forårsbunden omkring busken.

Ha' en god forårsdag hvorend I er (30)

Zep
28-03-2008, 14:33
Så er formiddagens anstrengelser foreviget (1)Garnet hænger til tørre og bliver kærligt rusket indimellem for at blive urenheder kvit 16961 og Troldhassel er "begravet" sammen med Torskemund, Perlehyacinth, Primula, mini Påskeliljer, Krokkus og Stedmoder 16962

Charitas
28-03-2008, 14:56
Hvor ser dit garn bare lækkert ud Zep(39)

Strikke Marie
28-03-2008, 15:04
Hvor er det blevet godt, Zep. Du er flittig.
Jeg er ved at hægte mig lidt på - på sidelinien. Har fået bestilt lidt gotlandsuld ved Canterbury, og noget uld til plantefarvningsprojektet til sommer (sen-). Det er jo om at være forberedt. Jeg er nu også ret lun på det blueface du har. Synes det har en fantastisk farve og glans. Det må jeg arbejde lidt i.
I weekenden har jeg planer om at finde rokken frem - og støve den af. Håber alt er der?
God week end.
Strikke Marie(:)

Zep
28-03-2008, 18:20
Du kan garanteret ikke lade være, når først du får fingre i den igen Strikke Marie ((O)) Billeder skal man selvfølgelig lige tage med et gran salt, men jeg kan ikke forestille mig, at Blue Face vil skuffe dig.

Garnet blev ikke helt tørt idag, så det er taget ind for natten. Kan altså ikke gøre for det, men bliver man ikke nærmest "forelsket" i sådan noget garn (R) Jeg gør ihvertfald (31)16967 (z)

Hjørdis Jensen
28-03-2008, 18:34
Det ser rigtig dejligt ud Zep, og skønt er det, at det er selvgjort, og at lade sine fingre løbe ned igennem det, du har nok ret, jeg er nok også forelsket (z) men det er altså skøøønt, at få et forhold til sit eget garn ! (39)så synes man også at der skal frembringes noget specielt af det, når man har lagt hele sin sjæl i arbejdet.
Jeg glæder mig til fortsat at følge din tråd !

(a)

hundeuld
28-03-2008, 18:42
Sådan Zep ... forsæt du bare (39)
Her er hvad der er kommet fra min tørresnor idag.

16969

Hjørdis Jensen
28-03-2008, 18:51
(40) Hvor er I flittige og dygtige, - hatten af ! (39)
Nu begynder foråret også at trænge sig på, jeg har bestilt det til i næste uge, for jeg er optimist !

(10)

Strikke Marie
28-03-2008, 19:39
Zep: du har gennemskuet mig! Det er jo derfor den stadig står i kælderen - der er lige noget andet, der skal være færdig først. Det der sker, er jo bare at ideerne myldrer ind og overtager pladsen, såsnart der er ledigt i et hulrum derinde.(31)
Jeg undrer mig over, at I har jeres uld hængende sjaskvådt så længe (det bliver jo surt!)? Jeg gør det - på den hårde måde? - nok fordi min grundholdning er: livet er for kort til at vente på sådan noget, der er jo 1000vis af nye projekter, der skal prøves. Jeg lægger det i et gammelt pudevår, binder for det, og slynger det. Herefter er det jo næsten skabstørt, og skal bare lige ud og lufttørre. Man kan om sommeren næsten tage det fra vaskemaskinen og på strikkepinden næsten(40).
Strikke Marie(:)

Zep
28-03-2008, 20:53
Hwa Hjørdis, jeg synes ikke jeg kan finde nogen spindetråd fra dig (x)

Sig mig hundeuld laver du overhovedet andet en at spinde i disse dag? Jeg synes ikke, der går en dag uden, at du viser de lækreste garner frem (39)

Er det ikke hårdt ved garnet at centrifugere det Strikke Marie? Jeg har ikke hørt om det før, så derfor heller ikke prøvet...

Det er nu ikke sjaskvådt, men trykket for vand, når det bliver hængt til tørre. Jeg vil tro, at det er, fordi jeg tørrer, når der er lidt vind, at det ikke bliver det fjerneste surt. Indendørs ville det ganske givet - ligesom en uldsweater også helst skal ud i frisk luft at tørre efter min mening.

Med den fart, der er på dig, kan det da ikke vare længe, før den rok spinder og du har startet din tråd (24)(12)

hundeuld
28-03-2008, 20:59
Å nej Zep jeg har en kæmpe order der skal være færdig, og når den er færdig ligger der allerede endnu en order, så det op kl lort, og så få lavet noget inden ryggen ikke vil være med mere.
Men den næste order se den glæææææder jeg mig til, men mere om det i min egen tråd.(40)

Strikke Marie
28-03-2008, 21:04
Zep: med hensyn til centrifugering. Jeg kommer kun mindre portioner i ad gangen. Sådan ca. ½ fyldt pudevår. Det er jo ikke mere hårdt end ved vaskede uldtrøjer. Jeg synes personligt, at det giver et bedre resultat, idet det meste vand er ude af fibrene. Men husk endelig at binde løse hjælpetråde flere steder ellers skal man bruge alt for lang tid på at ordne det bagefter.
Jeg gør også det samme når jeg vasker uld. Det opstod da jeg boede i lejlighed på 2. sal, og kun havde en altan at tørre uld på. Det var naboerne ikke tilfredse med - om sommeren.(31)
Jeg vasker, skyller og slynger, og så ligger det på aviser, der bliver skiftet såsnart de er våde, og ulden bliver vendt mange gange den første dags tid. Det er sjældent mere end et døgn om at tørre sådan her.
Husk på al den tid du får, Zep, når du optimerer arbejdsgangen.(ghf(39)(ghf
Strikke Marie

Zep
28-03-2008, 22:11
Hundeuld dog (a)(jeg må vist liiiige prøve at holde øje med, hvornår du er hjemme i din tråd igen ((O)))

Altså Strikke Marie du glemmer da helt fornøjelsen ved at gramse på garnet på snoren, hver gang man kommer forbi (:) Jeg må prøve det med slyngning på et tidspunkt ((O))Hvor mange omdrejninger?

Hjørdis Jensen
28-03-2008, 23:36
Jeg har lagt mit garn ind under Hjørdis strik 2008, side 3 , Zep, men har kun fået lavet et par bundter, men skal snart igang igen !

(:)

Strikke Marie
29-03-2008, 09:21
Fuld knald: 1400 omdr.
Strikke Marie

Zep
29-03-2008, 18:03
(qwe

Jeg har brugt dagen på at inficere ungdommen (31)

Magnus på 10 år var på besøg for at lege med Annesofie idag. De har holdt sammen siden bh. klassen, selvom hun skiftede skole efter 2 år. Efter frokost satte jeg mig til rokken og der gik ikke mange øjeblikke, før Magnus kom hen... "ORV hvad er det for en maskine?!" Han var nærmest hypnotiseret af hjulet og tråden. Så han fik forklaring, fræsede på badeværelset og kiggede på mit garn på tørrekarrusellen og vendte tilbage og var imponeret. Han fik så også lov at få en tot karteflor i hånden og han syntes godt nok, det var BLØDT! Sååå det kan da godt være, han skal have en hue næste vinter ((O))

Zep
17-04-2008, 22:21
Der er stille her i min tråd i disse dage. Men jeg fik lige lyst til at kigge indenom, da jeg læste om Nettes interesse for at prøve at spinde selv. Jeg tænkte nemlig tilbage til for et par år siden, hvor jeg selv sad og måbede over dette trylleri...

Jeg springer elegant detaljerede beskrivelser af min forundring over, for de er nok ved at være trådt i baggrunden. Men jeg tænkte dengang i den praktiske ende, at det måtte være skønt selv at kunne lave sit garn til at strikke af. I en anden ende af fascinationen var det, at der overhovedet kunne skabes garn af totter. Wouw! Jeg fattede ikke en meter.

Men jeg lærte så at sige fra bunden med en håndten og var pavestolt, da min første tråd var spundet! Fik så at vide, at der skulle bruges to (x) som skulle tvindes sammen for at blive til garn... Altså først lære at ved hjælp af en snurrende bevægelse og et "træk" at få uldens fibre til ligesom at gribe ind i hinanden til en tråd, så lave endnu en tråd og så få dem til at "gribe om hinanden" ved at snurre den anden vej. Og voila var der garn. Nej det skal nok ses. (og kors hvor det larmer, når tenen rammer gulvet (31))

Men jeg var solgt allerede da! Ikke så meget af udsigten til at strikke noget af mit eget garn som det nærmest terapeutisk fascinerende i processen.

Idag betyder det også noget, at jeg er på vej med noget garn, som er helt helt specielt og ikke fåes magen til. Det er mit (z)

Men der er to ting, der nu kan få mig til at glemme tid - og det er sysler i haven samt at spinde uld. Det får ikke tuer på livets landevej til at forsvinde, men det giver hjernen mulighed for at koble om på en måde, som tøjvask og madlavning i det daglige ihvertfald ikke kan ((O))

For min spinderok kom jo til fra Britt3060. Efter at have lært princippet med håndtenen, kastede jeg mig simpelthen bare ud i at lære at spinde via vejledninger, der ligger her på Rokken. Effektivt set var det måske bedst at få nogen til at justere min spinderok i alle ender og kanter, hvilket den helt sikkert trænger til. MEN ved ikke have fået det gjort lærer jeg den nu selv og kende og kan se, HVAD jeg skal have pillet ved, når jeg er færdig med det igangværende uld (ikke før, for så bliver resten af ulden jo anderledes spundet) - og SÅ kan jeg spørge mig for.

At have en dygtig spinder til at lære sig teknikerne er sikkert også en fordel for effektiviteten. MEN resultaterne nu er stort set helt mine egne. Og hvem ved om jeg ikke ad den vej finder på spøjse tekniker, som så ingen kan gøre mig helt efter... For mig er det læring gennem leg og på den måde låser jeg mig ikke fast i, hvad en anden har som sine måder at gøre det på. Og det er lidt vigtigt for mig. Ville jeg have maskingarn, så købte jeg det... Det vil jeg ikke med dette - jeg vil opdage den uld jeg arbejder med og skal jeg så bruge noget helt specielt, så kan jeg spørge her på Rokken, hvor der er flere kapaciteter ((O))

Lige for tiden er det jo forår og jeg folder mig ud med en masse i haven, som skal nydes til sommer, mens jeg sidder med min spinderok derude (50)

hundeuld
17-04-2008, 22:24
Å hvor jeg syntes du har fået fat i det på den helt rigtige måde..
Zep`s garn nemlig.. ingen slet ingen i hele verden kan lave det samme (z)

Zep
17-04-2008, 22:54
Og jeg kommer heller ikke til at lave det samme igen... Derfor skal jeg også meget snart videre, for jeg er langt fra færdig med det igangværende.

Det er nok det, jeg har sværest ved at forklare udenforstående om det at spinde - at for hver gang er det unikt. Det kan godt være, at det ligner noget andet, men det bliver aldrig helt det samme.

Det starter jo som regel med, at nogen spørger om jeg kan spinde det eller det uld. Eller lave garn til det og det. Jeg må hver gang sige, at jeg simpelthen ikke ved det. Jeg skal have det imellem mine fingre i ro og mag og tiden vil vise, om jeg endnu evner at få det til at forvandle sig til det ønskede. En opdagelsesrejse; Nogen gange ønsker man, den varer evigt - andre gange opgiver man fra start, fordi man ikke kan finde vejen...

Det var lidt sjovt med det her Blue Face Leicester. Jeg stod og "snusede" i Renee udvalg på fårejulemarkedet. Og lige da jeg satte fingrene i netop det uld, var jeg ikke i tvivl om, at det skulle med hjem! Og jeg kan ikke forklare hvorfor - andet end, at det passede til fingrene nu og her...

En dag bliver jeg også så garvet, at jeg "kan spinde alt". Men jeg tror på, at jeg skal udvikle mig til det fremfor at spinde hvad som helst nu og her. Fornemmelser driver værket. Så det er kun små udfordringer for sjov indimellem, jeg lader mig lokke af ((O))

Og til evt. interesserede vil jeg anbefale at bruge lidt tid på at støve en brugt rok op, hvis ikke man har adgang til at prøve det hos en anden. Vist er en ny rok til at sælge igen, hvis man finder ud af, at det alligevel ikke var sagen, men alligevel taber man jo penge...

Strikke Marie
19-04-2008, 06:43
Zep.
Jeg bliver så glad, når jeg læser dine indlæg. Kloge ord fra en kreativ pige. Der er meget at gruble over i dine indlæg - og det er dejligt og inspirerende.
Ikke at det har med uld/spinding at gøre, men vi napper din ide om et ventebed her i husstanden. Vi har længe gået og funderet over hvordan vi fik styr på den have, vi har overtaget, og som er overgroet. Jeg kom i tanke om det, du gjorde, da I skulle lave udestue(?), og foreslog at bruge en del af urtehaven - der er pænt stor - til at bevare de stauder vi meget gerne vil beholde, løg m.m., og så få ryddet i bund med brombær, skvalderkål og kvæder.
Så bliv endelig ved, Zep((O))
Strikke Marie(H)

Ulla P
19-04-2008, 08:18
Det er nok det, jeg har sværest ved at forklare udenforstående om det at spinde - at for hver gang er det unikt. Det kan godt være, at det ligner noget andet, men det bliver aldrig helt det samme.

Jeg ville ikke citere hele indlægget, selv om det fortjener det - jeg vil bare markere, at dine indlæg altid er så gode - dine små grå følger med i teksten, så vi (jeg) kan se, de arbejder på højtryk.

(a) Jeg er vild med dine indlæg. (H)

Zep
19-04-2008, 09:30
Ja det er utvivlsomt mit held, at man ikke brænder hekse af idag (33) God arbejdslyst Strikke Marie ((O))

Nette
27-04-2008, 22:16
Hej Zep.

Jeg læste hele dit lange og flotte indlæg om din spæde begyndelse med rokken og indtil nu, allerede da du havde postet det.
Jeg havde bare ikke ord eller overskud til at deltage før nu.

Det er præcis den fortryllelse, du taler om, det magiske og helt utrolige, jeg sidder og føler, når jeg læser om jeres spinderier.
Jeg kan mærke stemningen, ved præcis hvor vidunderligt det dufter, når I sidder der. - Og det er selvfølgelig denne duft, denne ro, denne egenskab at kunne omforme afklippet uld til een lang tråd.. Det må være ubeskriveligt...

Dit indlæg og dine tanker har kun givet mig endnu mere blod på tanden. Det bliver dog ikke lige NU. - Jeg aner slet ikke, hvor jeg skulle have en rok til at stå. - Men engang med tiden, sker det. Jeg har altid haft lyst, og igennem mit sidste års tid herinde, har jeg kun fået endnu mere lyst.
Jeg regner heller ikke med at tage et kursus som det første. Jeg kunne måske finde på at låne en bog på biblioteket eller lignende, men ellers er det mig og mit værktøj, der skal smelte sammen og få tingene til at glide. Sådan har jeg også lært at strikke, sy og lave mad. - Ja, det lyder måske lidt underligt for udefrakommende, og måske en smule romantisk, men det er faktisk sådan min drøm er. :-)

Tak for dine tanker, og dine erfaringer, du fortæller jo netop, at det er det hele værd. - Også selvom man er grøn. :-)

Nette

supersine669
28-04-2008, 09:36
Kære Zep.

Det er simpelthen poesi, du skriver.

Jeg ELSKER bare, at læse i din uldne tråd. Du må gerne smitte mig, med din skønne evne, både med skrive og spinde.....

Zep
28-04-2008, 10:42
Jeg er på vej ud for at pusle i forårshaven, der nærmest bobler over i disse dages sol og fuglesang. Dét kunne jeg også skrive langt og længe om, hvis ikke det var fordi, jeg skulle ud...

Jeg er i sin tid uddannet til at skrive faktuelt og koncist - har arbejdet som koordinerende kontorassistent/sekretær tidligere. Derfor har jeg også en rimelig forståelse for og ikke mindst respekt for den faglige ekspertice, som man kan komme i nærheden af uanset, hvad man så ellers sætter sig i hovedet eller er nødt til at tilegne sig af viden i hverdagen. Det er vigtigt, at det findes og beskrives.

MEN Supersine (og andre), skulle jeg engang kaste mig ud i at leve af at skrive, ville det ikke blive faglitteratur - men oplevelsesskriveri, som jeg kalder det. Sikkert vanskeligt at sælge til et forlag...

Det handler ikke om at narre folk, men appellere til deres forestillelses- og indlevelsesevne. Meget hurtigt, kan jeg via et billed og nogle få ord vise en spole garn og høste ros og så er det iø glemt i næste nu, læseren sidder med fornemmelsen af, at det er noget, som man skal vide en masse om for at lave og så går vi videre til noget andet...

Men sådan er det jo ikke! Det opleves bare sådan, når man holder sig til faktum og udelader fascination og fornemmelser.

Nette du lyder meget som mig dengang, hvor jeg endnu ikke havde rørt en tot uld. Håber du en dag får mulighed for at afprøve, om stemningen også indfinder sig, når du selv sidder med det ((O))

Og så er det tid at sætte de småblomstrede Stedmoder, der på uforklarlig vis hoppede op i indkøbsvognen igår i en lille, hyggelig brugs i en lille flække på Bornholm, der udtales Pærsker (:)

Zep
27-07-2008, 20:30
Sommeren er på sit højeste eller ihvertfald meget lun *106* Tiden er gået med mand, børn, have og drivhus. Indskyder lige, at det er den bedste sommer i flere år, fordi dræbersneglen fik baghjul på et tidligt tidspunkt ((O)) Familie, venner, besøg, udflugter og jeg skal give dig skal jeg! Sokkestrikkeriet varieres i varmen med karkludestrik og pindene kører derudaf.

Men efter udflugt idag var konen har sådan lige parat til lidt udfordring i et lidt luftigt hjørne af Lillebo's udendørs "rum"! For træt til at gå til makronerne med havearbejde. Gruble granske og tanken faldt på det råhyggelige spindetræf midt i juli hos hundeuld. Skulle jeg mon få støvet rokken af og sætte hjulet igang?? Naaah gider ikke (varmen!). Men vupti en lille tur blandt havens blomster med vandkanden fik tankerne i retning af en lille papirspose... Ingen sammenhæng, men blomster er også gode til at stresse af og fokusere med!

Vi var et par stykker ved træffet, der fik en opgave med hjem (:) Kaninulden... Hundeuld grinede godt i skægget, da den blev aflveret. OK dogmespind var sagen nu! Ind efter posen og håndtenen. Jeg ville lære kaninen at kende på nært hold; Prøve at finde det der helt rigtig twang i tråden helt helt fra bunden...

Udenfor igen - det er bedre, at naboerne hører eder og forbandelser end børnene (31) og så det fnidderfnadderfnuglette kaninuld, som er noget så levende og flyver... Naboen fik vist valuta for pengene (R) og billeder siger nok mere end ord, så værsågod at kig!

hundeuld
27-07-2008, 21:40
Godt du syntes fuglene skal ligge lunt i deres reder, brug rokken min ven, det er nemmer...((O))

Zep
27-07-2008, 22:22
Du har sikkert ret ((O)) Men jeg ville prøve det på tenen først...

Vips_Amager
03-08-2008, 19:26
Vi var et par stykker ved træffet, der fik en opgave med hjem (:) Kaninulden... Hundeuld grinede godt i skægget, da den blev aflveret. OK dogmespind var sagen nu! Ind efter posen og håndtenen. Jeg ville lære kaninen at kende på nært hold; Prøve at finde det der helt rigtig twang i tråden helt helt fra bunden...



Hej Zep, og tak for sidst. Det var hyggeligt.
Jeg fik også en pose med hjem, men lurer endnu på den - efter at have set dit billede, bliver jeg helt i tvivl om Hundeuld mon har taget gas på os, og der stadig er liv i dyrene..*169*.
Jeg må vente på en vindstille dag og se, om mon ikke min pose er mere rolig :-)
Fortsat god sommer.
Hilsner, Vips - Amager

Zep
03-08-2008, 20:12
Hej Vips (H)

Dejligt at "se" dig igen! Ja det var bestemt en råhyggelig dag - gid vi kunne gøre det lidt oftere.

Jeg var ellers spændt på, om du allerede havde prøvet kaninulden... Jeg tror, som hundeuld skriver, at det er nemmere på rokken end på tenen... Men det bliver vist ikke i den kommende uge, jeg gør det forsøg efter vejrudsigten at dømme *141* Så skal det ihvertfald være i drivhuset... Glæder mig til at høre, hvordan dine forsøg går! (håber I havde en god ferie herovre).

hundeuld
03-08-2008, 21:04
I skal da bare prøve al den slags uld der er ... så klø på..*145*

klasus
03-08-2008, 21:12
Hej Zep, og tak for sidst. Det var hyggeligt.
Jeg fik også en pose med hjem, men lurer endnu på den - efter at have set dit billede, bliver jeg helt i tvivl om Hundeuld mon har taget gas på os, og der stadig er liv i dyrene..*169*.
Jeg må vente på en vindstille dag og se, om mon ikke min pose er mere rolig :-)
Fortsat god sommer.
Hilsner, Vips - Amager

Her hos mig står der også en pose, der på en og samme tid virker draaagende og skræmmende *120*

Jeg piller lidt ved det ind i mellem trækker lidt - konstaterer at det ikke "holder" på samme måde som ulden - beslutter at øve bare liidt til med ulden - og så'n har jeg gjort næsten hver dag siden vores spindetræf (R)

Zep
03-08-2008, 21:16
Altså HALLO hundeuld satte mig til at spinde... hundeuld den allerførste dag, jeg havde en ten i hånden. Du er da vel ikke bange for kaniner klasus *120* som jeg også godt gad en hyggespindedag med igen engang (z)

hundeuld
03-08-2008, 21:17
Vi må da bare finde en dag igen...(k)

Vips_Amager
06-08-2008, 08:05
Hej Vips (H)

Dejligt at "se" dig igen! .... (håber I havde en god ferie herovre).
Hej Zep.
Også hyggeligt at høre fra dig(:)
Jo tak - Bornholm viste sig fra sin bedste side, med solskin næsten hver dag. Min mand taler allerede om at skulle derover til efteråret på løbetur ((O))
Fortsat god dag.
Vips - Amager

Vips_Amager
18-08-2008, 09:42
Vi var et par stykker ved træffet, der fik en opgave med hjem (:) Kaninulden... Hundeuld grinede godt i skægget, da den blev aflveret. OK dogmespind var sagen nu! Ind efter posen og håndtenen. Jeg ville lære kaninen at kende på nært hold; Prøve at finde det der helt rigtig twang i tråden helt helt fra bunden...

Udenfor igen - det er bedre, at naboerne hører eder og forbandelser end børnene (31) og så det fnidderfnadderfnuglette kaninuld, som er noget så levende og flyver... Naboen fik vist valuta for pengene (R) og billeder siger nok mere end ord, så værsågod at kig!

Jeg forsøgte mig også med kaninen i går eftermiddags, men mit resultat lignede dit til forveksling... Det endte med, jeg opgav - jeg er jo i gang med at bestille en Louet S11, efter at have beundret gevinstrokken fra terapihobby på Spindetræffet hos Hundeuld. Jeg bilder mig selv ind, at det måske går bedre med den, når der er hurtig-tenen på.
Jeg fandt et klip af en spinder på youtube. Jeg kan se, at man ikke kan trække langt, men skal have kort afstand mellem hænderne og hele tiden trække nyt uld frem. Det er jo superlevende at have mellem hænderne.
Fortsat god dag.
(k) Vips - Amager

Zep
18-08-2008, 09:53
Alletiders Vips! Dejligt, når vi er flere, der giver erfaringer videre... Jeg er ikke kommet videre med mit, for der har været så meget andet på programmet, at min rok stadig står og "skammer" sig ovre i hjørnet og venter på, at jeg får tid igen. Men det er meget levende/flyvsk at have i hånden det kaninuld. Sidder lige og tænker på, om Dorit måske stadig spinder af sine kaniner, så vi kunne høre lidt tips fra hende også måske... (det må jeg lige gøre noget ved). Håber at se en spindetråd fra dig, når Louetten kommer hjem og i brug ((O))

Hvis I gør alvor af planerne om at løbe herovre i efteråret, så kunne det være hyggeligt at se dig (jer) til en kop kaffe, hvis det kan passes ind i planerne. Så hvis såfremt det bliver aktuelt og du har lyst, så send mig en pm lidt tid i forvejen *198*

Vips_Amager
18-08-2008, 10:47
Tak for tilbuddet - sender lige en PB.
Vips - Amager

HKangora
18-08-2008, 14:22
Hei.

Når jeg begynte å spinne var det med håndteiner og angora ull, spinner helst lace angora garn. Har ikke hatt noe mer problemer med angora eller annen ull, men det er viktig at du ikke har for tung håndteine. Ikke har for mye i hånden, om du har karder kan du karde opp noen "batts". Jeg spinner med top håndteine, men skal ikke være noe problem med bunn håndteine.

*108*

Dorit
18-08-2008, 14:49
jeg ikke la´ være med at blande mig.....guf guf.

Jeg spinder skam stadigvæk, desværre bare ikke så ofte som jeg gerne ville. og helst ren angora uld...det jeg hviske hviske gerne gör er at jeg spinde med småfuktige hænder(vand)...en god omgang håndsved ville være godt...det har jeg desværre ikke, jeg ved at mange bruger lidt lanolinolie....tror jeg nok det hedder, det er naturligt i får....men ikke i angora. Og så ikke træde for hurtigt....heller ikke for langsomt for så går der ged i det. Ikke for meget uld af gangen....og så masser af tålmodighed....og band nu ikke for meget !!!

Sikke da en skøn ide Hundeuld fik der....at give jer sådan en opgave ... smiler helt ved tanken

HKangora
18-08-2008, 14:52
jeg ikke la´ være med at blande mig.....guf guf.

Jeg spinder skam stadigvæk, desværre bare ikke så ofte som jeg gerne ville. og helst ren angora uld...det jeg hviske hviske gerne gör er at jeg spinde med småfuktige hænder(vand)...en god omgang håndsved ville være godt...det har jeg desværre ikke, jeg ved at mange bruger lidt lanolinolie....tror jeg nok det hedder, det er naturligt i får....men ikke i angora. Og så ikke træde for hurtigt....heller ikke for langsomt for så går der ged i det. Ikke for meget uld af gangen....og så masser af tålmodighed....og band nu ikke for meget !!!

Sikke da en skøn ide Hundeuld fik der....at give jer sådan en opgave ... smiler helt ved tanken

Hei Dorit.

Innteresant tips, jeg synes akkurat omvendt. Blir jeg svett eller veldig varm i hendene, så blir det som om angora ullen "tover" seg lett *120*

Dorit
18-08-2008, 14:57
første gang jeg skulle klippe en kanin...og ha ulden til at spinde med....jeg kan fortæller jer der ikke ved det at angora uld....flyver meget let en blæsende efterårsdag...og særligt hos en der er nybegynder med saksen....
jeg husker att naboen som var ved at lægge nyt tag på huset nok var glad for at taget er fladt...han skreg af grin....ulden fløj i HELE kvarteret og ungerne efter for at fange det som fanges kunne....og jeg tilbage med en kanin som bestemt ikke vikke klippes af mig den dag....nøj sikket cirkus...er da heldigvis blevet klogere(31)

Dorit
18-08-2008, 15:04
ja man skal ikke være for våd om hænderne, men jeg har altså nemmere ved at holde fast når der er lidt fuktighed, og du har da helt sikkert ret i at det nemmere at "filte" sammen men det er så osse det jeg udnytter lidt....at fibrene nemmer fanger hinanden.
bruger du så olie....spørger den nyskerrige???

HKangora
18-08-2008, 15:14
ja man skal ikke være for våd om hænderne, men jeg har altså nemmere ved at holde fast når der er lidt fuktighed, og du har da helt sikkert ret i at det nemmere at "filte" sammen men det er så osse det jeg udnytter lidt....at fibrene nemmer fanger hinanden.
bruger du så olie....spørger den nyskerrige???

Hei.

Jeg bruker ikke noe som helst når jeg spinner, blir jeg for varm tar jeg en pause. Men, jeg spinner ifra klippesiden og bare passer på at jeg ikke holder på ullen for hardt. Da får den en fin drag når jeg spinner, uahengig om det er på håndteine eller på rokken.

*108*

Zep
18-08-2008, 16:07
Inden jeg nogensinde prøver at klippe en kanin, så ved jeg, hvor jeg vil ansøge om kursus *120*((O))

Dejligt, at I fik lyst til at kigge ind i min uldne tråd og give jeres gode råd/erfaringer (:) Jeg vil prøve, om det virker med let fugtige hænder for mig, når jeg kommer igang igen. For ja det er flyvsk som bare den.

hundeuld
18-08-2008, 19:09
he he jeg sidder her og more mig... jeg har fået jer på glatis spinder fra spindetræffets dagen her...hvis i kan lave det angorauld, så er i dygtige ....(31)men klø endelig på...i gir da ikke op vel ((O))

Zep
18-08-2008, 20:20
Der skal nok komme garn ud af det, stol på det (31)

HKangora
18-08-2008, 20:25
he he jeg sidder her og more mig... jeg har fået jer på glatis spinder fra spindetræffets dagen her...hvis i kan lave det angorauld, så er i dygtige ....(31)men klø endelig på...i gir da ikke op vel ((O))

Har jeg gått glipp av noe, går fint å spinne angora ull med håndteine ((O))

Vips_Amager
25-08-2008, 13:50
...kom jeg lige forbi fåredag på Ryegaard i går. Der hoppede 1 kg beige blue-faced leicester og 1/2 lammespegepølse fra Renees bod op i indkøbsposen.
Så nu vil jeg tænke på Zep, hver gang jeg spinder af BFLen, da hun havde noget med til spindetræf, så jeg og andre lige kunne mærke, hvor lækker karteflor, hun havde købt. Var der nogen, der sagde fiber-samler (R)
Fortsat god dag.
(:) Vips - Amager

renee
25-08-2008, 19:07
Havde jeg bare vidste du ventede på en rok kunne du ha' øvede på min mens du var der!

Vips_Amager
26-08-2008, 08:34
Havde jeg bare vidste du ventede på en rok kunne du ha' øvede på min mens du var der!
Tak for det fine tilbud. Jeg har nu en Ashford Traditional, men har bestilt en ny Louet Julia, som jeg utålmodigt venter på.
(:) Vips - Amager

Zep
28-08-2008, 20:37
Godt jeg ikke var i nærheden, for så var der nok sneget sig noget mere med hjem af de lækre sager (R) Nu vil jeg også tænke på dig, når jeg kommer igang med mit BFL igen Vips ((O)) Spændende, hvad vi får ud af det engang...

Zep
27-01-2009, 14:39
første gang jeg skulle klippe en kanin...og ha ulden til at spinde med....jeg kan fortæller jer der ikke ved det at angora uld....flyver meget let en blæsende efterårsdag...og særligt hos en der er nybegynder med saksen....
jeg husker att naboen som var ved at lægge nyt tag på huset nok var glad for at taget er fladt...han skreg af grin....ulden fløj i HELE kvarteret og ungerne efter for at fange det som fanges kunne....og jeg tilbage med en kanin som bestemt ikke vikke klippes af mig den dag....nøj sikket cirkus...er da heldigvis blevet klogere(31)
Jeg kom lige til at tænke på dine ord her Dorit *120*Jeg tror det er solskinnet idag; Ihvertfald fik jeg endelig hevet min rok ned fra loftet igen og sidder nu og "sviner" køkkengulvet til istedet for at vaske det (R)

Må jeg nok indrømme overfor mig selv, at jeg ikke bliver en stabil spinderske de første år med det forskellige, jeg har om ørerne i det daglige. Men det er nu er også godt nok, at jeg bare engang imellem som idag får en ubændig trang til at sidde og filosofere ved rokkehjulet ((O)) Så jeg fører tråden her videre i år...

Jeg har altså kastet mig over kaninen fra i sommers (H) Minder egentlig meget om hundeuld at spinde, synes jeg.

Zep
27-01-2009, 20:18
Tror sørme det bliver til effektgarn (31) Overvejer at tvinde det med en tråd får... (og så har jeg ellers en halv kanin farende rundt i køkkenet (31))

klasus
27-01-2009, 20:28
Tror sørme det bliver til effektgarn (31) Overvejer at tvinde det med en tråd får... (og så har jeg ellers en halv kanin farende rundt i køkkenet (31))

Er det hvad jeg tror det er ???????? Min kanin hænger stadig i den lille papirspose og griner af mig hver gang jeg jeg kommer i nærheden.......(31)

Zep
27-01-2009, 21:38
Er det hvad jeg tror det er ???????? Min kanin hænger stadig i den lille papirspose og griner af mig hver gang jeg jeg kommer i nærheden.......(31)
Det er lige, hvad det er klasus ((O)) Jeg er ved at lukke munden på min *120*

Zep
27-01-2009, 23:22
Har lige opdaget, at jeg er bleven træt, så jeg vil gå i seng *1235* Men imorgen skal der Bluefaceangora på pindene...

hundeuld
27-01-2009, 23:26
Uhm det ser godt nok dejligt ud, glæder mig til at se pindene i morgen...*306

Rysse
27-01-2009, 23:34
Wauooooo hvor ser det bare vildt lækkert ud. ((O))

Strikkelene
28-01-2009, 00:28
Er det dit kanin-garn?

Zep
28-01-2009, 09:58
Ja det hvide er megablødt kaningarn *153*

Og så er der nu noget på pinden...

hundeuld
28-01-2009, 11:31
PAS på min pige du sætter acryl garn sammen med håndspunden uld, der kan ske det, at acryl skære ulden over ved brug.*153*

Zep
28-01-2009, 11:45
UPS (31) Også hvis det bliver letfiltet?

hundeuld
28-01-2009, 12:07
Det kan jeg ikke svare på, men jeg fik en klage i 1989 over mit garn, det gik i stykker, ja, det gik i stykker der hvor de havde strikket acryl garn ind.

Jeg lavede så selv et forsøg bagefter og ganske rigtig acryl garn kan skære det spundeden over ligeledes metal tråd. Så blev man så klog, det kan være jeg skal have skrevet om det på min egen side under tips.

Zep
28-01-2009, 12:26
Det vil være en god ide ((O)) Jeg har eksempelvis overhovedet ikke tænkt på det, da jeg har set købestrik i uld med pels som effekt. Men det lyder jo egentlig logisk, nu du siger det...

Jeg vil så lade det komme an på en prøve med, når det bliver filtet. Det jeg strikker her er til mig selv. Så kan jeg få prøvet det af på en, der ikke brokker sig *120*

hundeuld
28-01-2009, 12:48
Det er måden det håndspunden bliver spundet på, der gør det kan skæres over af acrylgarn, hvis du spinder/tvinder hårdt gør det det ikke, men jeg kan se på det du har lavet nu, at det ikke er hårdt spundet eller tvundet, derfor risikoen.*153*

Strikkelene
28-01-2009, 13:21
Det vidste jeg heller ikke! Jeg er nok også kommet til at strikke noget uld og akryl garn sammen nogle gange. Bl.a. det garn, jeg fik som varmestue garn. Det er jo alt muligt garn, der er blandet sammen. Hvad gør man så med en uld/akryl blanding i noget garn?

Zep
28-01-2009, 14:25
Mon der er så meget håndspunden imellem varmestuestrikkegarnet Strikkelene?

Strikkelene
28-01-2009, 14:33
Det kan godt være, at det ikke var håndspundet, men det var uldgarn.

hundeuld
28-01-2009, 15:04
Mon der er så meget håndspunden imellem varmestuestrikkegarnet Strikkelene?
Nej det er der ikke, jeg strikker nogen gange af mit , hvis der er en rest.*306

Zep
22-07-2009, 21:23
Ferieræset kører på sit højeste her i huset - og jeg er så husmoderlig, så man tror det er løgn *120*Til aften var vi 7 til spisning, som heldigvis var købepizza af mange grunde idag. 3 tog så andre steder hen i verden og 2 gik til flyvemøde sammen med 2 andre og en gammeldaws æwlekage. Nu sidder 1 og spiller Wii og jeg har bundet en buket af det blomsterflor, jeg skar imorgesv - resten kreerer jeg noget af imorgen.

Og SÅ var det jo, jeg kom i tanke om, at det kunne være alletiders at støve rokken af igen og komme igang med det superwash, som jeg ikke har prøvet før. Men lad mig lige betro jer en ting; Jeg er godt nok kommet ud af takt eller også er det rokken *120*Så det var vist på høje tid, jeg kom igang igen!

Fristeren er ingen ringere end klasus med sit ternede garn (n) Jeg har nu fundet ud af, hvad Z og S garn er og så var det tanken, at jeg skulle prøve kræfter med det..