Se fuld version : Hvem væver og hvorfor
Bondekonen:
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvem af Rokkens medlemmer der væver eller har vævet.
Hvis du har lyst til at give dig til kende, og til at fortælle om hvor og hvornår du lærte at væve, hvad du synes om det osv., så kunne vi måske få en snak om vævning igang?
Jeg lærte at væve i 1980 på Skals Håndarbejdsskoles vinterkursus - og jeg var ret vild med det fra begyndelsen, så jeg købte en Glimåkra standard 160 cm bred med 10 skafter for min børneopsparing efter opholdet. Den har jeg nu ikke længere - men så har jeg noget andet
Jeg interesserer mig for skaftevævning først og fremmest - billedvævning er jeg ikke så vild med, lidt for meget pilleri tror jeg.
Jeg kunne godt fortælle noget mere, men først er det nogen andres tur.
Det kan jo ikke nytte jeg fyrer det hele af på en gang så jeg ikke har mere at sige
Jeg lægger da gerne ud. (t)
I 1990 flyttede jeg fra Nordsjælland til Odense.
Jeg havde ikke noget arbejde, men jeg tilmeldte mig nogle daghøjskolemoduler.
Her i mellem var der et modul med vævning.
Dengang anede jeg ikke en disse om vævning … jeg troede, det var noget med gammeldags kartoffelsække … punktum!!
Men jeg blev bidt af det – jeg gik så højt op i det (billedvævning), så lærerne foreslog mig at søge optagelse på seminariet i Kerteminde (det eksisterer ikke længere).
For at komme gennem nåleøjet skulle jeg kunne væve til husbehov og vide noget om dét at væve. Desuden skulle jeg kunne tegne.
Jeg kunne ingen af delene, men jeg VILLE på seminariet – havde jeg besluttet mig for.
Jeg tog tegnetimer hos en fantastisk underviser. Jeg lærte at tegne på 21 lektioner.
(Jeg har osse glemt det igen!!)
Jeg søgte på et vævekursus i Hammerum – en uge. Underviseren var uddannet på Skals.
Jeg fik på en uge lært en masse væveteknikker på skaftevæve, og jeg havde en masse prøver med hjem. Prøver jeg SELV havde lavet. WOW. Spørg da lige, om jeg ikke var stolt.
Nu var de første hurdler overstået, så jeg kunne søge … der var kun plads til 14 studerende, så jeg skulle sælge mig selv bedst muligt, da jeg skulle til samtale.
Dét gjorde jeg så åbenbart for jeg kom ind med start 1. september 1991.
Jeg var sikker på, at det ville ende med stor kærlighed til billedvævningen, men det gik lige omvendt.
Jeg var (og er) mest vild med tynde garner og lette produkter. Men i seminarietiden fik jeg produceret temmelig meget – bl.a. 5 meter olmerdug til en veninde.
Olmerdugteknikken hedder osse satin, og netop satinbindingen valgte jeg som afslutningsopgave.
Det var der ingen, der tidligere have valgt – og dét kan jeg godt forstå.
Men jeg ER jo en stædig kamel, så jeg holdt ved satin som udgangspunkt for min opgave, og jeg fik lavet en rigtig ”score”-fremlæggelse.
Det var vildt spændende at lave dén opgave – især fordi jeg skulle søge oplysninger de underligste steder – der var ikke noget særligt historisk materiale i Danmark – dengang.
Jeg er dén dag i dag stolt af min opgave.
Jeg har dog ikke vævet siden, men det skyldes ikke selve vævningne – men har helt dybe personlige årsager.
Men jeg kan stadig få hjertebanken ved erindringen om dét at væve, og jeg har skam stadig hele udstyret – så jeg kan bare gå i gang, når det passer mig.
Nu har Ditmar jo truet med at komme efter mig, når min vinterhave er færdig, så det ender nok med, hun kommer og svinger slavepisken!
Dét skal hun være velkommen til.
Som barn flyttede vi ind i et gammelt hus, hvor der stod en toskaftet væv på loftet. Den gjorde min far i stand til mig, da jeg var 11 år, og jeg satte den op efter Paulli Andersens bog.
Det var ikke rigtigt nok, så som 22-årig tog jeg så tre måneder hos en væverske - to dage om ugen. Det var de bedste timer i ugen - resten af ugen gik bare med at vente på vævedagene.
Så havde jeg fået blod på tanden - det gik slag i slag. På et tidspunkt købte jeg en Glimåkra standard (som Bondekonens), men kun 150 cm og 10 skafter. Den har jeg endnu, men den er pakket ned.
I '86 (eller var det i '84) tog Bondekonen og jeg på højskole i en uge og vævede prøver - der blev sat 20 væve op, og så var det ellers ud over stepperne. Som Ulla P fik jeg også en prøvebog med hjem, som jeg har endnu.
I '92 fik jeg barn, og i '93 var der ikke plads til både barn og væv, så væven måtte i kælderen, hvor den har boet siden - i atomer.
Efterhånden som børnene blev lidt større, var det ligesom der manglede noget i mit liv - jeg kunne ikke rigtigt finde ud af hvad. Jeg syntes kun, jeg var mor og arbejdskraft - knapt nok kæreste og slet ikke Tine.
En kollega kom til at sige: 'Så tag dog på højskole i en uge', og så kom jeg i tanker om, hvor glad jeg havde været for den uge i 80'erne. Jeg bestilte samme dag, og i anden sammenhæng kom jeg til at ringe til Bondekonen, som jeg ellers næsten havde mistet kontakten med. Hun var på orlov, og inden jeg fik set mig om, havde hun meldt sig til det samme kursus.
Det var verdens fedeste uge. Efter 3 minutters akavethed fjantede vi, som vi havde gjort 20 år tidligere. Og jeg vævede i 12-16 timer i døgnet.
Hvor var det FEDT!!!
Min hjerne kunne ikke altid huske hvordan, men mine hænder kunne. Efter 11-12 år.
Da jeg kom hjem, besluttede jeg, at aldrig mere skulle mit liv være uden vævning. På en eller anden måde måtte jeg skaffe mig vævning under en eller anden form.
En tilfældig dag 5 måneder senere sad jeg og overvejede, hvorfor det egentlig var, jeg ikke havde købt en mindre væv, og slog lige op i Den Blå Avis på nettet. Der stod den. 100 cm vævebredde, Glimåkra Ideal, 4 skafter - 1500 kr. Jeg lånte en bil, lavede en aftale, læssede min halvsyge unge i bilen og kørte til Ølstykke.
En time senere var væv og ca. 5-10 kg vævegarn mit, og bilen var stoppet til bristepunktet. Jeg endte med at insistere på at betale 2000, for der var så meget ekstra til.
Vores havestue, som indtil nu mest havde været pulterkammer, blev inddraget uden at spørge først. Min gamle barnestol (som jeg ellers havde hæget om) og et nøddetræsbord (arvet efter min mormor) røg til storskrald, og rummet blev gjort rent - det var ikke sket i mange år.
Jeg fik væven op og fik købt en lille reol hos IKEA - 120 x 80 cm. Den er siden blevet udvidet til 228 x 120 cm og er stadig ikke heeelt stor nok.
I oktober - november 2005 havde jeg orlov, og jeg tætnede vinduer på værste vis - masser af acrylspray med løs hånd. Men jeg kunne sidde i vævestuen, som den nu hedder - hvis ellers varmeblæseren kørte for fuld kraft. Min mor gav mig et TYKT uldgulvtæppe i julegave, for der var enormt fodkoldt.
Aldrig giver jeg afkald på at have væv - aldrig mere i dette liv.
Jeg arvede som 16årig en stor flot väv...uhhhhhh hvor var jeg forelsked i den tanke at, jeg skulle väve på den...men ak og ve det "skidt" ville min far ikke ha ståendes så den blev sat til salg for 1000kr...nöööj hvor var jeg gal...nå men det er der idag jo ikke noget at göre ved...men bestemt er at den dag vi har minste plads...så skal der en väv i huset....som skal igang....jeg skal igang med kursus til efteråret....og gläder mig
I 1989 begyndte jeg i børnehaveklassen. Jeg er meget kreativ, og har aldrig kunnet holde mig tilbage, hvad angår at suge ny viden til mig...
På fritidshjemmet så jeg nogle af 'de store piger' sidde med en gammel cigarkasse med nogle underlige snore på, og så viklede de en masse andre snore ind i???? Jeg fandt så ud af at de sad og vævede, og det måtte jeg da prøve.... Jeg blev bidt af det, og I drømmer slet ikke om, hvor mange forskellige tæpper mine barbiedukker havde.... Jeg producerede både til mig selv, venner og søster.... selv min mormor fik tæpper på væggene...
Nu sidder jeg og tænker tilbage.... det var faktisk rigtigt hyggeligt....
Jeg har faktisk en gammel cigaræske liggende, mon jeg skulle prøve igen?
Sikke dog en vidunderlig tråd.
Jeg kan helt sætte mig ind i Ditmars univers, og jeg kan mærke vreden på Dorits vegne - og nostalgien med cigarkassen finder osse vej til mit indre univers
Det er meget spændende at læse om jeres væveerfaringer.
Jeg vil gerne fortælle lidt mere om mine.
Efter mit ophold på Skals købte jeg som nævnt en stor væv, som fulgte mig trofast i mange år. Der var nogle fejlslagne projekter ind i mellem, men også gode ting, bl.a. et vægtæppe i Beiderwand som jeg stadig har hængende - motivet på mit profilbillede stammer derfra. Det eneste tidspunkt jeg var uden væv, var da jeg efter en skilsmisse boede på et kollegieværelse på 10 m2. Jeg tror væven boede under Ditmars seng det år, gjorde den ikke Ditmar?
Ditmar og jeg var på Danebod højskole på et 14 dages kursus (det var i 86) og da jeg var kommet hjem derfra, nåede jeg lige at væve et barnevognstæppe med små mænd på i rosengang inden maven fyldte så meget at jeg ikke kunne skrues ind på vævebænken længere.
Nogle år senere var det ved at knibe med pladsen med mand og to børn i en 3-værelses, så da måtte jeg sælge min dejlige store Glimåkra i den blå avis. Men jeg havde sat prisen efter at jeg kunne købe en ny væv - en Glimåkra aktiv med 1m vævebredde og 8 skafter og tramper og som kan klappes sammen så den fylder ca. 30 cm når den står op ad væggen. Jeg havde et sammenklappeligt værelse dengang med et væghængt klapbord, en hængekøje og væven - kun en af tingene kunne være klappet ud ad gangen - men det var mit eget rum.
Der var nu nogle år hvor vævningen lå lidt i dvale, væven var sjældent tom, men det kunne tage meget lang tid at få noget færdigt, f.eks. 4 år for to halstørklæder. Men med fuldtidsarbejde og efterhånden 4 børn er det vel ike så sært. I mellemtiden var jeg blevet gift med en landmand og havde fået nogle får, deres uld blev spundet hos Hjelholts uldspinderi og så ville jeg væve en knæplaid.
Og så skete der noget - jeg sad i min stue og vandt garn op på krydsnøgleapparatet - lyset faldt skråt ind ad vinduet, garnvinden snurrede og jeg sad med de små cirkelbevægelser med hånden på krydsnøgleapparatet - og så var det som om alting faldt på plads inde i mig - roen, gentagelsen, de snurrende bevægelser - og jeg mærkede at der var en del mig jeg havde forsømt alt for længe - her var noget jeg bare skulle have meget mere af.
Samme forår var jeg så heldig at få mulighed for at få fri så jeg kunne komme en uge til Skals på et kursus hvor vi skulle væve et sjal, mens jeg var der kunne jeg svagt fornemme den unge pige på 18 år der havde været der mange år tidligere. Da jeg kom hjem og lige var kommet ind i entreen, spurgte jeg min mand om ikke han ville bære væven ned i stuen for mig (den stod på et værelse på 1.sal) - han kastede eet blik på mig og spurgte så "Jo da, skal det være med det samme?", han havde straks set hvor vigtigt det var for mig.
Siden har jeg vævet hver uge, helst hver dag, men det bliver det ikke altid til. Jeg har udvidet min vævebestand ganske betydeligt, så nu er hele den ene stue fyldt op af 3-4 væve og desuden har jeg lidt stående skilt ad rundt omkring i huset. Jeg er i gang med stoftrykker- og væverlaugets uddannelse (hver tirsdag i 4 år), og drømmer om at få etableret en vævestue på kornloftet som min mand har lovet at sætte i stand i løbet af det næste års tid eller så.
Vævningen er for mig en vigtig del af hverdagen - jeg har det bedst hvis jeg væver hver dag. Jeg synes det er sjovt og spændende at sætte væven op, men jeg kan også rigtig godt lide selve vævningen, så jeg sætter gerne en lang trend op.
Den rytmiske gentagelse der involverer hele kroppen, armenes og benenes koordination, ryggen der lænes let tilbage, når indslaget lægges til med slagbordet, øjnene der holder øje med evt. fejl, det virker meget helende og nærende på mig. Når jeg væver, tænker jeg ikke på om jeg er smuk eller klog eller dygtig eller om nogen kan lide mig - jeg har fred med mig selv og opgaven jeg er i gang med, tiden udenfor er af mindre betydning lige der. Og når jeg rejser mig fra væven, er jeg glad og tilfreds med tilværelsen uanset hvilket humør jeg var i da jeg satte mig.
Og derfor kan jeg selvfølgelig ikke forstå hvorfor ikke alle kvinder væver (Å)
(Men det er jo nok fordi de ikke har det ligesom mig)
Så vil jeg da også fortælle lidt om min vævetid, for der har jeg også været, og var der også nu, hvis pladsen tillod det...
I 1962 var jeg på Ølgod efterskole, og mit mål med det,
var 1. lærer at væve og 2.skrive blindskrift på skrivemaskine...
Der var et stort kælderrum, men nok 8 væve , og jeg blev "vild" ved det syn, og kunne ikke komme hurtigt nok i gang; men ak der var en masse teori der først skulle læres og det var væve jeg ville...
For at gører en lang historie kort, så vævede jeg stof til en dragt til mig selv, og 12 viske stykker og 6 håndklæder på de 5 måneder jeg var der..
Men så må jeg fortælle, det der med at sætte væven op, det er det "sure" ved at væve, nej, selv det at væve, uha en lise for sjælen, at se det vokse for ens hånder..
Jeg har dog et samarbejde med en bekendt, jeg tegner tæpper og spinder garnet og hun væver dem så ..
http://www.hundeuld.dk/content/view/24/2/ (http://www.hundeuld.dk/content/view/24/2/)
Jeg har så fundet den sammen glæde ved at spinde..
Sikken en dejlig tråd.
Jeg drømmer også om engang at komme til at væve. Jeg har en gammel væv liggende, spørg mig ikke om hvad det er for en, den er fra min svigermor og jeg har fået strenge ordrer på ikke at smide den ud - nej, det kunne jeg da heller ikke drømme om, for engang når jeg får mere tid og plads så skal den igang.
Jeg vil lige fortælle om min ringe væveerfaring.
I mine yngre dage vævede jeg småting på en almindelig børnevæv, men som teenager var det moderne at væve på et gammelt cykelhjul, hvor egerne var taget af og så brugte man hullerne til at spænde tråd på og så vævede man ellers rundt.
Nogen der kan huske det - det var først i 70'erne
Hej allesammen
Sikke nogle dejlige fortællinger. Sidder helt og får dårlig samvitighed. Her kommer så min fortælling http://www.rokken.dk/phpBB2/images/smiles/icon_redface.gif
Vi har jo været en del på vikinge markeder i løbet af årene. Jeg faldt pladask for deres måde at væve på.
Skæbnen ville at jeg så begyndte at spinde, så købte jo rokke og havde på et tidspunkt 3 stk. Den sidste ville jeg have og der var jeg så nødt til at købe 2 væve med.
Har haft hjælp til at samle den ene 4 skafter, men ellers aner jeg ikke en dyt om vævning. Så efter som vi skulle have Freja har jeg helt droppet det og de er nu sat til salg.
Min forstilling om vævning blev vendt om da vi jo skal bruge plads til Freja og div.
Det var så min forvirrede fortælling
Nej hvor sjovt, i 1980 boede jeg som lille pige næst overfor håndarbejdsskolen i Skals. Nr. 3 hus på venstre hånd, når man kom op af bakken fra Viborg, og det ligger der skam fint endnu.
Vi flyttede derfra året efter, men i 2003 vendte jeg tilbage som elev på skolen og blev der til sommeren 2004. Desværre havde jeg meget fravær pga. sygdom, men det er en dejligt sted.
Forstanderinden/ejeren fra din tid, hold jo ud i mange år og det gjorde hendes efterfølger også. Derefter blev næste kun i 2 "sæsoner", og nu er det 2 lære fra skolen der klare jobbet i fællesskab.
Ja også det med at væve - hvor er det en skøn beskæftigelse, og jeg vil ønske at jeg havde plads til en væv.
Efter at have gennemskuet den for mig svære kunst, at udregne mønster og gøre væven klar, så var det som terapi at sidde ved væven, og jeg synes at jeg fik lavet mange flotte ting. Desværre har jeg ingen billeder, og det meste blev brugt til gave.
I mens jeg var på skolen, arbejde der også en "proffesionel" og meget dygtig væver, der afprøvede den nyeste computerteknik indenfor vævning. Det er lidt ala maskinbroderi, også alligevel ikke...
Der blev arbejdet meget med at analysere gamle mønster og rekonstruerer dem. Det var utroligt spændende.
I dag tror jeg faktisk ikke at jeg ville kunne huske at gøre væven klar, men mon ikke et kursus vil genopfriske det hele. Det er mit ønske engang at komme tilbage på skolen på nogle ugekurser - men det koster jo lidt...
D. Johannsen skrev:
Ja også det med at væve - hvor er det en skøn beskæftigelse, og jeg vil ønske at jeg havde plads til en væv.
Klapvævene er stadig til salg rundt omkring - den fylder ikke meget. Den har fire skafter og 80 cm vævebredde - det kan man komme langt med. De koster vist heller ikke alverden.
D. Johannsen skrev:
I dag tror jeg faktisk ikke at jeg ville kunne huske at gøre væven klar, men mon ikke et kursus vil genopfriske det hele. Det er mit ønske engang at komme tilbage på skolen på nogle ugekurser - men det koster jo lidt...
Du kan også tage på andre højskoler - måske de er billigere. Min uge på Haslev kostede vist omkring 3000 - måske lidt mere, fordi jeg skulle have eneværelse.
Ellers lån Paulli Andersen: "Rammevæv - skaftevæv" på biblioteket. Det er den klassiske bibel - der er andre rigtig gode vævebøger: Forums store vævebog, f.eks. Hvis du først en gang har lært det, så kommer det igen.
Selvom jeg ikke væver, synes jeg det er rigtig hyggeligt at høre om Jeres oplevelser foran væven, og især den store glæde foran væven i skriver om.
Jeg vil følge med i tråden!!!
Jeg er helt sikker på at du hurtigt ville kunne komme igang igen.
Jeg kan ikke se hvor i landet du slår dine folder, men hvis din vej falder forbi Vestsjælland en gang om et års tid når min vævestue forhåbentlig er færdig, kan vi måske arrangere et lille kursus.
Jeg kan også anbefale Vesterskov væveskole ved Sorø, Hannes sommerkurser er ikke dyre.
Du kan også tage på andre højskoler - måske de er billigere. Min uge på Haslev kostede vist omkring 3000 - måske lidt mere, fordi jeg skulle have eneværelse.
[/quote]
Det koster 3200,- med eneværelse i år. Jeg tager derned i morgen. Jubii
Jeg bor på landet ved Kirke Flinterup i nærheden af Stenlille. (Derude hvor der hverken er midterstriber på vejene eller gadebelysning - men der er dog de hvide "flapsere" i vejkanten - du ved nok dem der siger "flaps-flaps" når man kører hen over dem). Hvis du skal orientere dig efter større byer, er Sorø 12km væk og Ringsted 15 km.
Jeg drømmer om at oprette en vævestue måske en væveskole om et par år, og håber jeg vil kunne gå igang med et pilotprojekt eller to om et års tid - kornloftet skal liiiige sættes i stand først, sådan med gulv og maling og vinduer og måske en trappe til at komme op ad ville være en god ide.
Det er ikke så langt væk, glæder mig til der kommer trappe
Jeg har 2 klapvæve med 4 skaft og 6 tramper.
Men lige netop en "klapvæv" med 8 skaft/tramper vil jeg hellere ha´.
Er der nogle herinde på Rokken, der ved, og - og i så fald hvor - den kan købes?
Jeg har prøvet at slå op på Google, men jeg kan ikke finde noget link - heller ikke til Glimåkra.
Jeg har svært ved at "læse indenad og lære" - fordi jeg ikke både kan læse og "omsætte" det.
Da jeg startede på seminariet, fik jeg fat i "vævebiblen" ...
Dér er nogle gode tegninger i - og selv om osse forklaringerne er gode, kunne jeg ikke "se", hvordan skaft/trampesystemet virkede.
Jeg tog lidt pap og klippede løsdele (af skaft/trampe - opbindengen), så jeg kulle lave "et sæt" med huller og snore (ligesom en sprællemand).
Nu kunne jeg se systemet og funktionerne.
Dén måde at lære på bruger jeg til "alt" hvad jeg skal læse mig til.
Det betyder så osse, at dét, jeg får lært, sætter sig fast, fordi jeg 100% har været "med" i processen.
Det var osse på dén måde jeg lærte mig at spinde.
Jeg er bange for at Glimåkra ikke fremstiller Aktivvæven mere, og Glimåkra er også blevet solgt til -øøhh- AB-et-eller-andet. Måske kan nogen andre huske det firma?
Men min veninde var heldig at finde en i den blå avis for et stykke tid siden, så det er bare med at holde øje.
Netop nu er jeg igang med at væve noget møbelstof til en lille lænestol vi har. Jeg er lidt spændt på om jeg kan finde ud af at betrække den, men jeg har en nabo der har gået på stoleombetrækningskursus, så hun har måske nogle fif.
Og lige nu er jeg i en kritisk fase - jeg mangler nemlig kun ca. 40 cm
Og eftersom jeg endnu ikke har planlagt et nyt projekt i detaljer (selvom jeg har sådan 5-7 ideer), tør jeg næsten ikke at væve på det, for tænk nu hvis jeg blev færdig inden jeg var klar til at gå igang med det næste
Det er dog næsten ved at falde på plads nu, jeg har lavet en vikleprøve i et garn af silke og uld som jeg vil væve et vinkelsjal af, jeg mangler blot de sidste beregninger for at være klar til at skære trend. Og så må jeg endelig få udtænkt et laaaangt projekt mens jeg væver på det, så jeg ikke havner i denne situation igen foreløbig.
Uha uha bondekonen har du ikke noget at lave.. jamen jamen det får man ryste ture af jeg havde det sidste for sådan ca 35 år siden...
Ja, det er rigtig grimt at blive færdig med væven i utide. Jeg kunne også lade være med at sætte en trend op på 3 m. Det er alt for lidt.
Problemet opstår især fordi at det skære trend kræver noget sammenhængende tid, det er ikke noget jeg kan gå til og fra. Så jeg skulle sørge for at skære den nye trend et lille stykke tid inden jeg er færdig med det forrige arbejde.
Det hjælper nok når vævestuen er færdig, for så kan jeg have trendbordet stående fremme, det gør det noget nemmere at komme til. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Det er lidt pudsigt, for selve væveprocessen er (for mig) bare noget, jeg skal ha´ gjort - det mest spændende er, når det bliver klippet ned - om resultatet er som forventet.
Jeg har altid opnået det forventede resultat , men selve forberedelserne til opsætningen - idéer, farvevalg, beregning og skæring af trend + opsætning på væven er bare en skøn proces.
Jeg fik engang en helt speciel bestilling på et tørklæde - med vejledning fra mig valgte hun selv sit design af et tørkæde - hun var (er) meget kritisk, så jeg var meget spændt på "dommen".
Jeg fik UG+
Så er detr noget ved at lave et bestillingsarbejde.
Hun lovede så at lave noget keramik til mig ... og gæt lige, hvad jeg har fået!!!
NUL og NADA
Nå, men så har jeg da osse lært dét!
Af skade bliver man klog
Men når jeg får vævet noget, så er det sådan, at jeg laver garn til 2 ,
så på den måde betaler jeg ..
Ja, har man engang vævet, vil man altid have sin væv tæt ved en. Jeg var i 1990 på Husflidsefterskole i Skjern, hvor jeg havde en dejlig væve-lærer, her ud fra, planlagde jeg indtil videre mit kommende liv. I 1994, var jeg først på højskole og dernæst 1. år på seminariet i Kerteminde. Men jeg vidste, at jeg ville være selvstændig, og ikke undervise, så derfor ændrede jeg kurs, og tog først ervhervsudd.
Da jeg så i 1999, havde fundet manden i mit liv, og mulighederne for at åbne butik dukkede op, ja så slog jeg til, og åbnede Vævestuen i HO, i den tro, at jeg skulle leve af at væve. Min kommende bedre halvdel var for nærrig til at jeg skulle købe en væv fra ny, så tømrer som han er, sagde han; den bygger jeg. Han kørte til Fyn og hentede 7 store bøgeplader, og så gik byggeriet igang. Vi fik en tegning på en lervad på 130cm, og byggede så en væv på 160cm. (F) Men ak, virkeligheden går jo op for en, og penge skal der jo tjenes. Så var jeg så heldig, at det blev moderne at strikke, og væven blev sat lidt i baggrund. Nu har den ligget på "lager" i 5 år, men når nu vævning vinder frem, så skullle den da gerne komme til ære igen.
Så godt "initiv", jeg glæder mig til at følge med.
På opfordring fra en "nysgerrig bondekone" - jeg kalder det nu interesseret - vil jeg fortælle lidt om mit væveliv.
Som flere andre stiftede jeg, første gang bekedskab med vævning på Skals, hvor jeg var på et 3 mdrs kursus i fra maj 1979.
På Skals fandt jeg ud af at håndarbejdsvejen var noget for mig og i 1980 startede jeg så på Nordjyllands Håndarbejdsseminarium, hvor jeg havde rammevævning som tilvalgsfag.
Desværre havde jeg, på daværende tidspunkt, hverken plads eller råd til min egen væv - så fik jeg børn og selv om vi flyttede i hus blev der aldrig plads til en væv.
men - væveren i mig var der stadig - og en dag (ca. år 2003) ringede en veninde, at hvis jeg ville have hendes lille skaftevæv,( 1m, 6 skafter, 4 tramper) skulle jeg komme og hente den, ellers røg den på lossepladsen - jeg fik travlt.
Da jeg jo ikke havde vævet på skaftevæv siden Skals, meldte jeg mig på vævekursus - og så kom der endelig gang i vævningen, og nu stopper jeg aldrig igen, så da vi sidste år flyttede til en lejlighed fik væven en af de gode pladser.
Sidste efterår fik jeg en ca. 200 år gammel væv foræredne - den skulle, efter sigende, stadig fungere - og den skal min mand og jeg til at restaurere her i denne vinter, så det bliver spændende.
I Sønderborg er vi 4 - 5 piger der i de sidste år har haft alle vore væve i kælderen hos en veninde. Der har vi så vævet sammen hver tirsdag og torsdag formiddag. Vi lærte alle at væve på aftenskole, men fandt at det var både billigere og sjovere at lave noget sammen. Vi har 4 væve igang hele tiden, så vi hjælpes med trænd mv. På forhånd aftaler hvad vi laver i fællesskab så trænden kan opsættes til flere.
Det er blevet til plaider, mange grydelapper, flere vægtæpper, mange viskestykker, måtter og nogle enkelte store duge. Jeg selv har været meget glad for at væve løbere i papirgarn.
Desværre er huset, hvor vi væver blevet solgt til november, så nu må vi så se hvad vi gør. Vi har et sted hvor vi må væve, men min store væv (kan væve brede på 150 cm.) kan desværre ikke kan være der, så jeg må se om jeg kan få overbevist min mand om at væven vil pynte meget i stuen herhjemme, hvis skrivebordet får plads i et værelse.
God vævelyst
Hvor lyder det dejligt med en mini-vævekreds som den I har. Du må have dig en mindre væv til at sætte op der og så have den store derhjemme.
En væv fylder meget - ja - men det er et vidunderligt møbel, og har din mand først set glansen i dine øjne ved tanken om at den kunne stå i stuen og være tilgængelig HVER DAG, om ikke andet så til at klappe lidt på (jeg klapper på min, hver gang jeg går forbi), så må han da blive blød.
Da vi havde samlet min store væv oppe i den gule stue og jeg stod henført og aede på den, sagde min bonde: "Nu genkender jeg mejetærskerblikket hos dig". (Der er intet som en mejetærsker der kan få stjernene frem i øjnene på en landmand.)
Held og lykke med overtalelsen.
Åh det kribler for at lære det hele, mon ikke jeg får tid til at snuse lidt til det også (F)
For et par år siden, fandt jeg denne lille væv, på et loppemarked, en skønne dag tager jeg mod til mig og prøver.
Den er jo sat op, kan du så komme igen , om og kigge i Bondekonens forskrifter.. ingen undskyldning her
Det er en fin lille væv du har der, Linda. Det er en to-skafts-væv, dvs. den kan væve den binding der kaldes lærred (det er den de fleste har prøvet med en nål en eller anden gang: over en og under en og forskudt på næste række).
Jeg kan ikke helt se hvad der er sat på den, men det ser ud til at være et lidt kraftigt garn, måske fiskegarn (svarer til tynd udgave af knyttegarn), i en åben opsætning, måske til et lille kludetæppe?
Du skifter skel ved at dreje rullen foroven, måske er der et lille håndtag til det. Husk endelig at lægge islættet (den tværgående tråd) ind i en bue, ellers vil vævningen smalne ind i kanterne. Det kommer også snart i mit vinkelsjal, men jeg er ikke nået dertil endnu.
Hvis du er meget ivrig efter at komme i gang, kan du sende mig en pb, jeg kigger herind et par gange om ugen (mindst).
Spændende læsning (bdm)
Jeg har skam også vævet engang...
Som barn havde jeg en lille legetøjsvæv, som jeg havde "arvet" fra min faster (har den faktisk stående i den originale æske endnu, så vidt jeg husker). Det blev vist kun til et par enkelte små tæpper til Daisy-dukken.
Jeg troede jo at "garn er vel garn", så jeg brugte bare noget akryl-strikkegarn fra min mors garnkurv, med det resultat at det vævede stykke blev smallere og smallere pga. det elastiske garn.
Som stor teenager (da jeg gik i 9.-10. klasse) gik jeg et par år i træk til vævning i aftenskolen. Det var på rammevæv, og jeg fik da både lavet nogle halstørklæder, dækkeservietter og et penalhus (det var vist en bunden opgave, for at lære vævningens kunst at kende).
Jeg prøvede også at væve på spjæld-væv (er det ikke sådan den hedder, sådan en flad væv udskåret i ét stykke træ - med en masse "stave" med et hul i hver ??). Vi lavede vist også noget brik-vævning.
Det var faktisk ret spændende, men jeg havde jo også så mange andre interesser, som skulle afprøves og derfor blev vævningen lagt på hylden.
For et par år siden arvede jeg min svigermors skaftevæv. Den er ikke særlig stor - en 80-100 cm bred, vil jeg skyde på. Den har nu i flere år ligget adskilt under sengen, men jeg drømmer da stadig om, at når vi engang får et lille landsted, så skal jeg sidde og væve med sivsko på ved brændekomfuret i det store landkøkken
Gydda vi to skal da tage hinanden under armen når bondekonen får gang i sit værksted, og giver kursus, ville det ikke være skægt, og til i andre gydda har en fri arm og jeg har en fri arm, så der er plads til flere..
Ja, det kunne være rigtig sjovt
Jeg har f.eks. aldrig lært at væve på skafte-væv, så det ville nok være en god idé med et kursus inden jeg tager min egen i brug.
Jeg har dog den fordel, at Claus i sin tid hjalp sin mor, når der skulle sættes trend op - så måske kan han huske lidt...
Ih hvor er det dejligt I har lyst til at komme.
Jeg håber jeg kan afholde et kursus om et års tid - bonden har mange andre ting at gøre end at sætte vævestue i stand, men planen er at vi skulle holde konfirmation dér til foråret, og så kan jeg indrette vævestue i lokalet bagefter.
Det kunne være sjovt med et "Rokker -kursus", hvis det kan lade sig gøre. Jeg skal nok råbe op når jeg er klar.
Nej hvor fedt, at der er ved at komme form på planerne.
Må jeg også godt komme med - hvis jeg nu selv tager væv med?
Ja så pyt da.
Tror du, du kan lade være med at svare igen?
Selvfølgelig er du velkommen, det ville glæde mig meget
Jeg skal nok være sød
Tine Ditmar igen igen
Jeg har altid drømt om at lære at spille klaver og at lære at væve. Så måske er min fasination de store "maskiner"; men jeg måtte som barn “nøjes” med blokfløjte og strikkepinde.
I 1982 tog jeg på højskole, hvor jeg havde musik som liniefag og lærte at spille klaver.
Hver anden onsdag på højskolen vævede jeg kludetæpper og spurgte hende der stod for væveværkstedet, hvad man skulle bruge alle de andre “pedaler” til; hun fortalte at det var hvis man skulle lave andre typer stof, f.eks hvor tråden går over og under flere tråde, som for eksempel cowboybukser. Så var jeg solgt, det måtte jeg bare kunne.
Men med klaver og uddannelse blev der ikke tid og plads til en væv.
Nogle år senere så jeg en klapvæv i den blå avis, men det blev ikke til noget med at købe en, så den blev skrevet på min ønskeseddel til min 30 års fødselsdag, men jeg fik den ikke. Jeg har med jævne mellerum lånt bøger om vævning på biblioteket, men det er godt nok et svært enme at læse om. Jeg fik købt mig en bog om lændevævning og har også vævet lidt, men ikke rigtigt noget, der kunne bruges til noget.
Sidste sommer tog jeg mig endelig sammen og tilmeldte mig en uges kursus på Væveskolen i Greve og kom hjem med en prøve med forskellige bindinger og en lille prøve i silke. Hele efteråret gik jeg til vævning på aftenskole og fik i løbet af den sesson lavet 4 viskestykker og et halstørklæde. Den sidste dag jeg var til vævning, talte jeg med min vævelærer om at få anskaffet mig en væv, og hun sagde, at hun havde én jeg godt måtte få. Skolen skulle renoveres, så der skulle rydtes op og hun havde faktisk bedt pedellen om at fjerne den. Jeg allierede mig med en trailer og et par mænd og fik væven hentet. Det er en hjemmelavet væv og der skulle en større renovering til før jeg kunne bruge den.
Hvert år i januar, februar og marts er jeg med i et teater-projekt, der desværre er samme dag som vævning, men her efter sommerferien er jeg begyndt på aftenskole igen. Og skal lave viskestykker igen, men denne gang i kipper.
Min væv herhjemme har jeg også endelig fået til at fungerer og har også sat den op til nogle viskestykker, som jeg satser på bliver færdige inden jul.
Efter at alle 5 vævepiger i vævegruppen her i Sønderborg i forrige uge har været på en dejlig ferie i 5 dage i Vestjylland, hvor vi var gæster hos en væverske og en keramiker, samt besøgte flere andre kunstnere har vi i denne uge brugt 3 formiddage på at opsætte 3 væve og rydde op i vores nye vævelokale. I næste uge skal vi så igen med at lave trend samt have samlet et par rammevæve. Vi har aldrig prøve at væve på rammevæve, men glæder os til også at prøve det.
Min store væv er blevet pakket på loftet, snøft, den blev der desværre ikke plads til i denne omgang.
Vi snakker meget om at forny os, så et kursus på Sjælland ville være dejlig.
kære bondekone og alle andre vævere.
jeg sidder og læser jeres tanker og oplevelser ang. vævning og bliver helt varm indeni.
det er sjovt, mange af os er kommet ind i vævningens glæder næsteb tilfældigt og alle er vi bidt af det.
for mit vedkommende startede det efter en sygdomsperiode med efterfølgende pensionering i 1984, jeg har altid gerne villet lære at væve, så nu gik jeg på biblioteket og lånte alle de gode bøger om emnet, jeg kunne få fat i. tog så et par weekend-kurser og endte med at købe en glimåkra 100cm/6 tramper, nu udvidet tmed 2 tramper. som hos mange af jer var det pladsmulighederne, der bestemte vævens størrelser.
så gik jeg på ugekurser og blev efterhånden ret god til at væve.
har vævet vægtæpper, beklædning, juledage og servietter samt viskestykker og tasker. nu var det så uheldigt at jeg et par år efter pensionering også fik leddegigt, den har nu udviklet sig så meget at det kniber med at væve. jeg har dog været så forudseende at jeg før den sidste operation satte 10 m trend op i hør. når savnet bliver for stort går jeg ind og sætter mig i væven og prøver så på gode dage at få vævet ½m. slutresultatet bliver sikkert ikke noget at juble over, men mon ikke det kan anvendes til småduge el.evt. servietter.
nu står jeg så og kigger på min lille billedvæveramme, også købt hos glimåkra, gad vide om det er en mulighed. jeg vil aldrig igen kunne sætte en væv op, men gudskelov vil min voksne datter gerne overtage væven når den engang bliver tom. da er hendes den mindste sikkert så stor at hun får lidt tid til rådighed.
jeg knipler også, det lærte jeg på højer håndarbejdsseminarium for mange år siden, det gik op for mig, at jeg var nødt til at fylde mine dage med noget, der interesserer mig. jeg har simpelthen brugt det at væve og kniple som en form for terapi. det her er ikke en klagesang, blot en beskrivelse af hvordan knipling og vævning har hjulpet mig på mange måder.
Kan du ikke få nogen til at hjælpe dig med at sætte den op, hvis du så selv kan væve?
Jeg er bange for at Glimåkra ikke fremstiller Aktivvæven mere, og Glimåkra er også blevet solgt til -øøhh- AB-et-eller-andet. Måske kan nogen andre huske det firma?
Men min veninde var heldig at finde en i den blå avis for et stykke tid siden, så det er bare med at holde øje.
Navnet på firmaet som har glimåkra vævene er AB Gunnar Anderssons, de har også en hjemmeside med deres produkter. Et andet firma som laver meget fine væve er A.Ks snickeri Öxabäck. Jeg er så heldig at jeg har en en Öxabäck væv 150 cm. bred med 12 skaft. Jeg har vævet i snart 4 år det er blevet til en del kludetæpper, viskestykker, en stor dug, løbere m.m Mit sidste projekt var et " gubbatäcke" jeg ved ikke hvad det hedder på dansk, bor i Sverige og har lært at væve her. Jeg er med i vævestue, hvor vi er 9 medlemmer. Der sætter vi væve op med forskelligt ting f.eks store dug, opsætningsarbejdet er jo lige stort om man sætter op til en eller fem duge. Her i Sverige findes der ret mange vævstuer.
Mvh. Trine
Jeg har slugt hele tråden her med begærlige øjne... jeg har altid godt kunne tænke mig at væve... opleve den ro folk altid omtaler når de væver...
Da min svoger skulle flytte, stod der allerbagerst i et værelse en væv... (ved ikke hvilken slags, for har aldrig vævet før)...
Den skulle bare på lossepladsen, men jeg ilede til og sagde, at det skulle den bestemt ikke, så skulle den bo hjemme hos mig...
Lige nu står den i vores havestue, og venter på det bliver en smule mere varmt, så det er til at holde ud at sidde derude...
Jeg må til at igang med at lære at "tråde" væven og på jagt efter div. vævebøger, et kursus på en uge kan desværre ikke lade sig gøre lige nu p.g.a. 2 handicappede børn...
Må sige at lysten til at lære det ikke er blevet mindre gennem tiden... men først nu er det blevet realistisk...
Jeg har slugt hele tråden her med begærlige øjne... jeg har altid godt kunne tænke mig at væve... opleve den ro folk altid omtaler når de væver...
Da min svoger skulle flytte, stod der allerbagerst i et værelse en væv... (ved ikke hvilken slags, for har aldrig vævet før)...
Den skulle bare på lossepladsen, men jeg ilede til og sagde, at det skulle den bestemt ikke, så skulle den bo hjemme hos mig...
Lige nu står den i vores havestue, og venter på det bliver en smule mere varmt, så det er til at holde ud at sidde derude...
Jeg må til at igang med at lære at "tråde" væven og på jagt efter div. vævebøger, et kursus på en uge kan desværre ikke lade sig gøre lige nu p.g.a. 2 handicappede børn...
Må sige at lysten til at lære det ikke er blevet mindre gennem tiden... men først nu er det blevet realistisk...
TIL LYKKE med væven. (:)
Dejligt du fik reddet den.
Men der er nogle vitale dele på en væv, der er af metal - dét kan irre/ruste, så de vitale dele "gror fast".
Så hvis der er/har været fugtigt, skal du lige sørge for at "opdatere" den.
Vi har nogle kloge hoveder herinde, der (måske) ved. hvordan du bedst kan vedligeholde dé dele af væven.
Kan du ikke tage nogle billeder?
Jeg er da drøn spændt på at se, hvilken model du har på lager. (:)
Den er ikke rusten... den har sådan en "rille-tingest" (se selv... jeg har ikke meget forstand på det (R) ) midt på den er fin metal-blank stadig...
Den er vel omkring 1 mtr. bred... og har ikke tramper/skafter....
Ligner nærmest en af dem de gamle... sorry ældre (R) ... har på dagcentrene...
Hmm.. dagcenter... så passer det vel meget godt ind herhjemme... er jo ikke selv en ny model mere... (t)
bondekonen
10-02-2007, 21:27
Det lyder som en ramme-væv.
Den er nem at væve på, men har så ikke lige så mange muligheder som en skaftevæv.
Du kan låne en bog på biblioteket:
Minna Pedersen og Kirsten Gahrn Andersen: Væv på rammevæv
Der er udførlige instruktioner i den, og også opskrifter så du kan få inspiration.
Held og lykke, og rigtig god fornøjelse.
(xyk)
Det tror jeg jeg vil gøre... så når det bliver lidt varmere så kommer den helt sikkert i sving... jeg er nemlig blevet lidt nysgerrig efter om jeg kan finde ud af det...
Takker for hjælpen (H)
Strikkelene
04-04-2008, 13:01
Hej! Så prøver jeg igen! Jeg havde skrevet en hel smøre i går, men så smuttede det før jeg kunne sende det.
Jeg startede med at prøve at væve lidt i det små i håndarbejdstimerne, da jeg gik i skole: på en lille rammevæv, spjældvæve og brikvæve. Så lavede min far en mindre væv til mig i træ à la cigarkassevævene. Senere fik jeg en lille børnevæv (rammevæv) á la Lindas (35x38 cm), som jeg stadig har. Da jeg senere gik på husholdninsskole i Skårup (nær Svendborg) havde vi også vævning. Men det var vores lærer, der satte trenden på. Så gik der nogle år, hvor jeg bl.a. er flyttet et par gange. I efteråret 2005 gik jeg på et ugekursus i vævning her i Aalborg. Det gik så godt, at vi fandt ud af, at flere af os gerne ville fortsætte på et rigtigt hold. Vi fik så oprettet et hold, hvor jeg har gået lige siden i hver sæson (vi havde afslutning på dennne sæson i tirsdags). Her i sidste sæson er vi flyttet til Gudumholm, da Fokus i centrum af Aalborg skulle bruge lokalet til noget andet. Så vi er blevet slået sammen med et andet hold og opdelt i et eftermiddagshold og et aftenhold om tirsdagen (vi kan faktisk komme og gå, som vi vil. Kan vi ikke komme om eftermiddagen, så er det i orden at komme om aftenen istedet for - og omvendt).
Jeg skal starte igen til efteråret. Jeg håber på, at jeg kan blive så dygtig til vævning (det er mest forberedelsen af trenden, inden man kan væve, jeg gerne vil kunne finde ud af selv), at jeg kan lave nogle ting, jeg kan sælge og tjene penge ved. Jeg kan godt finde på at blande vævning, hækling, strikning osv. totalt sammen til noget sjovt, spændende og brugbart. Jeg drømmer om at kunne købe min mors hus en skønne dag og så få sat det uudnyttede loftrum i stand, så jeg kan sidde der og væve. Så kan jeg måske sælge mine ting i en gårdbutik i nærheden, da jeg ikke også vil have en butik (det bliver for meget på én gang). Jeg kan ikke både passe butik og samtidig sørge for, at der hele tiden er noget på hylderne, jeg kan sælge. Så hurtig er jeg heller ikke til at lave håndarbejde. Og hvis hylderne er tomme, så må jeg hellere lukke butikken.
Som sagt, så har jeg en lille børnevæv (35x38cm), som jeg godt kan væve lidt småting på. Og så købte jeg en væveramme (Ashford) hos Skytten sidste år. Den er 50x70. Den vil jeg prøve om jeg kan væve nogle mindre vægtæpper på. Men når jeg engang får en større væv (en til at sætte på et bord, da jeg ikke har gulvplads nok), så kan jeg væve plaider og lidt større ting. Jeg har jo allerede vævet 2 dækkeservietter, 1 halstørklæde og en spændende plaid (mørkeblå, lyselilla, lyseblå, gul, orange og rød) med alle farverne i trenden og i islættet med uregelmæssige tern. Den er faktisk blevet flot. Jeg fik den af væven for ca. 1 måned siden. Og ja, jeg giver jer ret i, at det der tager længst tid ved at væve, er al forberedelsen med trenden. Og alle enderne, der skal hæftes bagefter. Jeg kan først vise jer plaiden, når billedet af den og resten af filmen er blevet fremkaldt. Og jeg skal først lige tage resten af billederne.
Strikke Marie
04-04-2008, 13:57
Du milde en tidsrøvende men totalt herlig tråd.
Kan mærke mit gamle jeg er ved at dukke op til overfladen...........
Som barn måtte jeg misundeligt se på, at min storesøster fik en lille børnevæv i julegave. Det sagde hende ikke det store, og jeg fik sneget mig til at væve på stykket i ny og næ. Det blev dog ikke til mere, idet det jo ikke var min.
Som 18 årig - færdig med musiksproglig studentereksamen stod jeg en regnfuld dag og ventede på bussen. her mødte jeg en af de piger, jeg havde gået til dans med i en menneskealder - 11år. Hun fortalte om at hun skulle på håndarbejdsskole i Kerteminde, og opfordrede mig til at tage med.
Jeg havde på det tidspunkt aldrig været udenfor Sjælland, og tanken om at skulle med færge, bo langt væk fra familien osv. slog jeg det hen. alligevel ikke så meget at jeg droppede det, for jeg fik fat i en brochure, tog mine 8.000 kr ud af banken og sparede en vis del ud af bukserne, for det kunne jeg jo godt se var noget for mig.
Året efter stod jeg i Kerteminde, og der blev jeg i adskillige år.
Jeg havde vævning hos dejlige men meget skrappe Else Stampe. Der var ikke noget med at springe over nogen steder. Det skulle bare være i orden. Ja, hun sidder på skulderen endnu - og vil nok også gøre det hver gang væven skal sættes op. Det er lidt hyggeligt, og man kan jo altid lige "spørge hende til råds".
Den bedste tid var Kerteminde tiden - hold fast der var gang i det tekstile. Jeg havde vævning som hovedfag, spinding som bifag og træarbejde som 2. bifag. Vi sov nærmest aldrig, for der var jo altid noget, der lige skulle prøves.
Mange år gik og det blev on and off med vævningen. Der skulle jo brød på bordet, og det gav ikke meget at væve. Jeg er god til at spare, og fik slæbt sammen til en Glimåkra - den jeg har idag. Der er vævet alt muligt på den : dobbeltvævede sengetæpper, viskestykker (Satte 70 m op ad gangen), tehætter, beklædningsstof, kludetæpper, halstørklæder, penalhuse med foer, nåleetuier, møbelstof, ja jeg husker såmænd ikke en brøkdel, men minderne er derinde..........
Tre væve havde jeg på et tidspunkt, måtte efterlade den ene på et loft på Torpegården i Odense, da jeg ikke havde plads. 2 rokke, og et hav af garn. (Psst- det har jeg endnu).
Så kom der mand og børn til, og for nogle år siden var jeg ude for en ulykke, hvor jeg klemte fingeren i stykker på den ene hånd (tommel). Jeg har mistet følelsen, og mange operationer siden, har jeg kæmpet mig tilbage til at kunne bruge mine hænder igen. Der er ting jeg ikke kan, men der er flere jeg kan og dem går jeg efter.
Væven har været pakket ned- det samme rokken, men Zep har fået mig til at finde rokken frem igen, og jeg skal prøve om jeg kan styre at spinde inden længe.
Væven er opmagasineret i atomer på sydfyn, men jeg har lige bedyret overfor familien, at den skal hjem og op.
Jeg savner stilheden ved væven. Katten, der ligger i vindueskarmen i solen mens mor her sidder og samler hver en tråd.
Børnene brugte den tomme væv som legehus, da de var små, og jeg husker min datter var 5-6 år da hun vævede sine første barbie/ dukkehustæpper. Min søn taler stadig om at han savner trygheden ved at jeg bare sidder der og klonker med skafterne. Det er en dejlig lyd.
Imens jeg har ventet på at komme hertil, har jeg vegeteret med at strikke. Det går da, men jeg vil hellere væve. Ingen tvivl. Jo tyndere garn jo bedre. Jeg er slet ikke til grove arbejder som i 70´erne.
For få dage siden fik jeg tilbudt at købe en lille væv for 4000 kr med tilbehør. Uha, det kribler, men det går ikke, jeg vil have den store hjem, så hvis andre er interesserede, så sig til.
Det er dog en dejlig tråd det her. tak for det, den, der har hevet den frem. Er det dig Ulla?
Hilsen Strikke Marie(z)
Strikkelene
04-04-2008, 14:11
Hej Strikke Marie!
Du kan sagtens væve selv om du mangler et stykke af en tommelfinger. Det gør min vævelærer også (jeg kan ikke huske, om det er på højre eller venstre hånd - man lægger ikke så meget mærke til det) og hun er meget dygtig til at forberede trenden og væve.
Så du kan også godt!
Strikke Marie
04-04-2008, 14:14
Strikkelene.
Ja, det satser jeg på. Det værste er når man lige skal tage noget op. Der er ikke noget, der hedder pincetgreb mere. Det må gøres med den anden hånd.((O))
Strikke Marie
Jeg synes det er skønt at høre, at der er så mange vævere her på sitet. Jeg er total nybegynder og har bare en meget lille "rammevæv" - tror jeg nok. Måske er det en børnevæv, jeg er ikke helt sikker. Jeg har fået begyndt på den, men har ikke lavet noget færdigt. Jeg håber jeg måske kan få lidt inspiration herinde engang i mellem.
Knus Jane
Thisted
strikkelise
07-01-2009, 16:02
Jeg synes det er skønt at høre, at der er så mange vævere her på sitet. Jeg er total nybegynder og har bare en meget lille "rammevæv" - tror jeg nok. Måske er det en børnevæv, jeg er ikke helt sikker. Jeg har fået begyndt på den, men har ikke lavet noget færdigt. Jeg håber jeg måske kan få lidt inspiration herinde engang i mellem.
Knus Jane
Thisted
Hej med dig Jane
Dejligt med endnu en der intereserer sig for vævning. (qweMan kan lave de skønneste sjaler og meget andet på en væv, så igang med dig.(z)
Strikkelene
07-01-2009, 16:21
Hej Jane!
Er det bare sådan en lille, bitte bordvæv, du har? Er det bare sådan en sød lille børnevæv på ca. 35 x 38 cm? Sådan én har jeg. Den kan godt bruges til mindre ting, som f.eks. dækkeservietter, halstørklæder og lignenede. Hvis det er sådan én, kan du sætte trenden direkte på væven ved hjælp af en skruetvinge. Trendens længde er afstanden fra væven til skruetvingen, direkte gennem kammen til bagbommen og så køre den på bagbommen bagefter og komme trenden gennem "metalsøllerne" bagefter og hen til forbommen. Sådan viste min vævlærer mig, at jeg kunne gøre med min børnevæv.
strikkelise
24-07-2009, 07:45
Jeg var kommet helt til Hobro, her mødte jeg en rigtig dygtig væver. Hun viste mig at man jo kan lave mange forskellige ting på væven. Kunne ikke lade være med at tage et billede at dette flotte vævede juletræ. Det syntes jeg lige at i andre vævere skulle se. Så har jeg også købt en væv, den får i også lige et billede af. Den er hjemmelavet men hvor er den bare flot, så er den med 6 tramper og 6 skafter.
Spelsauen
24-07-2009, 08:13
Tja, nu kan jeg jo vælge og tænke: Hold kæft, nu har du "skidt i nælderne" - eller hold kæft hvor er du "god"?
Jeg har nemlig i den seneste tid hamstret væve. Bl.a. til Sfo`en, hvor en forældre doneret en rammevæv og en båndvæv. Her efter ferien, skal jeg have lavet, sådan en lille vævestue til ungerne. Så turen frem og tilbage fra Frankrig har gået med at klippe "tøjstrimler" til at væve med.
"Det her siger jeg ikke højt, men jeg aner ikke en hylende fis om at væve på rigtige væve"
Så endnu engang, hvor er jeg glad for Rokken.dk (z)
Spelsauen
20-08-2009, 07:14
Jeg er helt sikker på at du hurtigt ville kunne komme igang igen.
Jeg kan ikke se hvor i landet du slår dine folder, men hvis din vej falder forbi Vestsjælland en gang om et års tid når min vævestue forhåbentlig er færdig, kan vi måske arrangere et lille kursus.
Jeg kan også anbefale Vesterskov væveskole ved Sorø, Hannes sommerkurser er ikke dyre.
Fandt lige denne af Bondekonen. Er det noget der er aktuelt nu?
Jeg har meldt mig på et vævekursus i LOF, her til sep. i Sorø. Men desværre, sidst jeg hørte, var vi kun 2 tilmeldte. Så hvis hvis dette er noget der foregår nu, er jeg da interesseret.
Ok, ser nu jeg har været her i denne tråd. Men jeg er så også interesseret om et års tid. ;-)))
Hej
Jeg er fuldstændig nybegynder og har ikke en rigtig væv - endnu - Har kun en lille bordvæv, men det er mit store ønske at få en rammevæv og lære at væve rigtig. Har kun lige vævet nogle småting. Jeg er igang med en uddannelse og derfor har jeg simpelthen ikke overskud til at lære alt for meget lige nu.
Knus
Jane P.
vBulletin® v3.8.4, Copyright ©2000-2012, Jelsoft Enterprises Ltd.