PDA

Se fuld version : Valket babytrøje med kant - hjælp



boending
10-12-2007, 01:09
Så har jeg brug for lidt hjælp igen.. Jeg er i gang med den sødeste babytrøje, der skal strikkes på tværs i riller med striber med kant i bunden af blusen. Her kommer så det jeg ikke forstår:

"Kant: Der strikkes kant over de nederste 3 m på alle dele.


p (natur, rsiden): 3 r.
p (natur, vrsiden): 2 vr, 1 r.
p (grå, rsiden): 1 r, 2 vr løs af med tråden bag arb.
p (grå, vrsiden): 2 vr løs af med tråden foran arb, 1 r.Gent disse 4 p.
Venstre forstykke
Beg med forkanten på venstre forstykke. Slå (57) 63 (68) m op på rundp nr. 4 med natur. Strik skiftevis 1 rille natur og 1 rille grå (husk kant over de 3 nederste m)."

Skal det forstås sådan at jeg er nød til at have et ekstra garnnøgle 'hængende' til hver gang jeg kommer til enden af pind, eller er der andre smartere måder?

Mvh,
Mette

hulda
10-12-2007, 13:45
Det lyder, som om du enten skal strikke kanten bagefter, eller du strikker som beskrevet ved begyndelsen og slutningen af hver pind.
Et billede ville hjælpe til en bedre forklaring.

boending
10-12-2007, 18:13
Hej Hulda,

Her har du et billede af trøjen.

Mette

hulda
11-12-2007, 13:48
Hej, nu måtte du vente længe på mit svar, så måske har du fundet ud af det selv.
Du skal bare strikke rillerne i de farver som de er beskrevet, og så slutte og begynde efter forklaringen fra 2.rille.
Det lyder nok forvirrende inden du vænner dig til det og ser meningen.
Håber du forstår, ellers så spørger du bare igen.
Lykke til

boending
11-12-2007, 23:00
Hej Hulda,

Det blev faktisk ganske logisk, da først jeg nåede frem til at strikke det. Jeg blev dog nødt til at trævle op, da jeg stadig ikke forstår opskriften (andre steder er opskriften lidt selvmodsigende, som jeg ser det), så jeg prøver mig lidt frem nu.

Mette

hostrik
12-12-2007, 10:31
Hej
Jeg sidder selv og strikker opskriften i øjeblikket, og ja, den er lidt spøjs skrevet nogle steder.
Jeg kunne fx godt bruge at man skrev antal rækker og start og slutfv.
Det har jeg så selv noteret, og det hjælper en del.
Den er ikke svær at strikke, men man skal lige være opmærksom på, at få de forskellige dele til at starte og slutte med samme fv.
Jeg har undladt kanten, da minikke skal valkes.

Rigtig go´ arbejdslyst.

vh hostrik

boending
13-12-2007, 00:07
Hej Jane,

Nu du er i gang med opskriften, kan du så forklare mig, hvordan man slår masker op i slutningen af en pind? Det står lige inden, der skal tages ind til raglan på venstre forstykke. Jeg har en 'bibel' med mange gode beskrivelser, men der står kun beskrevet, hvordan man slår op i begyndelsen af en pind...

Mvh,
Mette

boending
09-02-2008, 19:36
Så blev jeg færdig med det første store arbejde og er ganske godt tilfreds med resultatet. Den blev prøvet på i eftermiddag og med lidt opsmøgning af ærmerne passer den fint.

Mette

Strikke Marie
09-02-2008, 19:50
Hej Boending.
Hvor er det en yndig trøje, og dejlig varm. Det arbejde kan jeg godt forstå, du er stolt af.
Strikke Marie(H)

Connie
09-02-2008, 22:46
Flot arbejde. Den ser god varm ud.

Nette
11-02-2008, 23:44
Sikke en sød bluse. Jeg kan godt lide, den kan åbnes foran, for nogle gange er babyer varme og andre gange kolde, det skifter hurtigt, og er derfor nemmere, når man sådan lige kan åbne.
Ang. dit spørgsmål om, hvordan du forlænger maskeantallet i slutningen af pinden, så gør jeg det på samme måde, som jeg gør i starten af pinden, jeg tager bare tråden og slår x. antal masker op, der hvor de skal være. Men der er nok en mere korrekt måde at gøre det på. :-)

Kh Nette