PDA

Se fuld version : Lillebo's juleværksted



Zep
02-11-2007, 23:52
Nu sover mine 2 nisser, Annesofie på 10 år og Viktoria på 7 år. Selvom de til hverdag ligner børn, så skal de altså til at "arbejde" for risengrøden fra imorgen...

Parkie, den overgavmilde sjæl, sendte dem en kasse med alverdens skønne materialer til julepynt m.m. før efterårsferien. Og nu er det så blevet tid at komme igang (rty Så jeg har fået sorteret et par kurve op med materialer til koglesnemænd og stjerner til en start.

Jeg vil her vise frem til jul, hvad nisserne og også julemor får lavet i år.

Rysse
02-11-2007, 23:56
Iiihhhhh altså hvor spændende. Jeg glæder mig til at følge med.

hundeuld
03-11-2007, 12:38
Nissemor holder fri i dag, hun har fødselsdag...(uæa

Zep
03-11-2007, 12:45
Nisserne er igang og der kommer billeder senere (rty

Zep
03-11-2007, 23:47
Fødselsdag eller ej, så har der været gang i værkstedet idag! Jeg tror næstne nisserne har sparet en masse kræfter sammen i løbet af året, for jeg måtte også hale strimler frem til musetrapper og glanspapir til flettede hjerter ovenpå de planlagte opgaver.

Snemændene er ikke færdige, for julemor havde ikke noget kokosgarn - og sejlgarnet skulle bruges til noget andet... Så nisserne nægtede at hente pinde, før det var på plads. Men ellers kan jeg kun anbefale koglesnemanden som børneegnet julesyssel! De er så begejstrede for den lille fyr, at de lavede 5 hver - og ja Julemor har også kun en finger at give den lille mand ((O)) Så op i Download under specielle emner og dernæst Alt vedrørende julen, så finder du Parkies fine beskrivelse!

Skruestik er ikke det, vi plejer at bruge, men var heldige, at gemalen havde et lille arvestykke liggende, som nu sidder nydeligt på vinduespladen. Det skal bruges, når man "fletter" spånstjerner. De er søde på en helt speciel nostalgisk måde, så passer fremragende til et sejlgarnskræmmerhus, jeg er igang med. Og det lykkedes mig at producere en stjerne, der ikke var helt vind og skæv (R) Pigerne limede også nogle sammen. Men der er vi så ovre i en sværhedsgrad, hvor der skal lidt af et kritisk øjemål for at få dem lige... Men for større børn og voksne med lidt fingerfærdighed, så er den absolut anbefalelsesværdig! Og den ligger samme steds som koglesnemanden. Husk lige at sy tråden igennem to spåner (ovenpå hinandenliggende...). Prøver man i en af spidserne, så flækker spånen... Dog fik pigerne lavet deres stjerner og kom ikke selv med utilfredshed over, hvor skæve de var, så de kommer selvfølgelig også op på de trollepilegrene, jeg fik surret sammen og hængt op idag.

Der finder man vist også beskrivelsen på sejlgarnskræmmerhus, som Charitas har bidraget med. Og er der noget, jeg har fået slået mig på, så er det dem (R) Det ene tager ligesom det andet - ligesom når jeg har gang i kort... Og nu endda uden at blive klistret totalt ind i det dobbeltklæbende folie som en anden flue. Jeg vil anbefale, at man lige suser over i Juleidébanken og tager et kig på Charitas beskrivelse af at klæbe på, inden man går igang. Så foruden det kræmmerhus, jeg allerede har pakket ind til gave om fjorten dage, så står der nu 3 og er lakeret med decoupagelak, inden videre dekorering og rullen med sejlgarn er tom!

Og så skal jeg sende en hilsen fra nisserne til Parkie! Hvor har du købt de ting henne mor? Dem har jeg ikke købt. Det er Parkie, der har sendt dem til jer. Nøøøøøøøøøj hvor er hun SØD. TAK Parkie - de er sjove! (H)

krumme
03-11-2007, 23:53
Allerførst TILLYKKE MED DAGEN !!!!!
Det lyder som om, I har haft en herlig dag(H)
Det er en skøn lille snemand. Den skal med sikkerhed laves herhjemme((O))

Zep
11-11-2007, 11:01
Juleværkstedet er røget ind i lidt forsinkelser, men dog ikke gået helt i stå. Vi vender tilbage...

I mellemtiden kan I få lov at se, de 3 kræmmerhuse, jeg er igang med at lave - ikke færdige, men på vej...

hundeuld
11-11-2007, 12:00
Sidder og ærger mig over jeg har smidt en masse indmad ud fra garnspoler, de kunne fint bruges her.(t)

Zep
17-11-2007, 16:12
Uha uha en fræk virus har overmandet Julemor og nisserne (n) Så øjnene er røde og næsen løber... Men vi er igang igen i juleværkstedet (rty Denne eftermiddag, er vi foreløbig igang med de små valnøddenisser, som Parkie har lavet vejledning til (ligger i download). Nisser er lidt pirrelige og tålmodigheden har lidt svært ved at klare småpillerierne.

Først gav det en vældig ballade, at hovedet ikke lige var til at sætte på nødden med skolelim. Men så hev julemor sin limpistol over på bordet og brugte istedet!

Så kunne man jo frygte, at rining af den lille hvide krave også blev opgivet. Men efter lidt muggen og nål, der skulle trædes igen og endnu en omgang vejledning i at ri op og ned, så klarede nisserne selv dette og trak kraven sammen (xyk) Tålmodigheden rakte ikke til at sy kraven på valnøddenisserne selv. Huerne blev også også et fællesprojekt. Meeeen med lidt øvelse, skal nisserne nok komme efter det med tiden ((O))Ihvertfald blev der arbejdet koncentreret med kraverne!

Idag skal der også laves koste til snemændene, så I kan få grenen at se med de foreløbige resultater.

Zep
17-11-2007, 22:34
Ja fra januar skal de selvfølgelig lave en masseproduktion til næste års julemarkeder - det her er bare oplæring (ghf

I den mere seriøse afdeling, så er jeg ret sikker på, at du har ramt med de opskrifter, de foreløbig har prøvet fra din hånd... Det er første år, vi arbejder i småtingsafdelingen med julepynt og de er ivrige for at prøve mere, selvom noget ikke lige er til for dem og jeg så må tage over. Sååå hvem ved, om du hermed har et par kommende lærlinge i at udvikle smånisser ((O))

Grundet forkølelsen, så skal vi imorgen også i bageafdelingen, som ikke kræver de voldsomme koncentrationer, så førdiggørelsen af snemænd og valnøddenisser kan belønnes med en godte (H)

hundeuld
17-11-2007, 23:33
Ej ej hvor er det dejligt at se.. knus lige "tøsserne" fra mig...(k)

Zep
18-11-2007, 17:38
Hele julefamilien blev beordret på tur med frisk luft og indsamling af fyrrekogler i formiddags. Det gav også en god høst, der nu ligger til tørring, før de kan bruges til bla en nissefar i den kommende tid...

Og så kom vi til Ingefærkagerne (opskrift ligger i Juleidébanken). Nisserne blev sat til at få gjort ingredienserne klar og skiftedes til at blande dem i. Den yngste nisse syntes godt nok, dejen blev ulækker, da æg/fløde/gær blev blandet (ghf

Og så fik de lidt af godterne, inden der blev sat koste sammen og limet på snemændene (ja ok den yngste nægter at montere koste altså). De ligger nu og tørrer, så de kan komme på trollepilegrenen ((O))

Zep
18-11-2007, 20:38
Har netop afsikret og er ved at tage ladegreb ((O)) De sidder godt nok fast på den ældstes, men de får lige en sikringsklat. Den yngste holder dog stædigt på, at hendes snemænd ikke skal have koste (n) for det sætter hun aldrig på snemændene i haven (ghf

Så imorgen skulle der gerne komme et billed af grenen.